B 130 - 2021-22 - Bilag 4: 1. udkast til betænkning

1. Indstillinger

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit

Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-

rin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i ud-

valget og dermed ikke adgang til at komme med indstillin-

ger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre

og Enhedslisten

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Radikale

Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stor

sympati for intentionerne i forslaget om at prioritere mere

omsorg i ældreplejen.

Partierne mener, at sikring af omsorgen og plejen for

den enkelte ældre skal være hele omdrejningspunktet for

den måde, fremtidens ældrepleje skal tilrettelægges på. Det

kræver et opgør med den nuværende overstyring og ryg-

dækningsdokumentation for i stedet at skabe mere tid til

pleje og omsorg for de ældre.

Det er derfor partiernes holdning, at det ikke er tilstræk-

keligt med enkeltstående justeringer af den nuværende lov-

givning. Der er brug for en ny ældrelov med fokus på klare

værdier, værdighed, valgfrihed, selvbestemmelse, herunder

med få regler og dokumentationskrav.

Det er partiernes intention, at med en ny ældrelov skal

bureaukrati og kontrol erstattes af øget tillid til medarbejder-

ne og mere plads til fagligheden. Målet er en ældrepleje,

hvor alle ældre får den pleje og omsorg, de har behov for.

Partierne noterer sig, at regeringen har igangsat en ind-

dragende proces, hvor der bl.a. er nedsat et rådgivende pa-

nel og tre ekspertgrupper med inddragelse af interessenter,

eksperter, medarbejdere, borgere og forskere. Derudover af-

holdes der regionale stormøder, hvor borgere, pårørende,

medarbejdere og øvrige interesserede kan bidrage med de-

res erfaringer og forslag til, hvordan man kan skabe en

værdig ældrepleje. Partierne afventer derfor regeringens for-

handlingsoplæg til en værdig ældrepleje i efteråret 2022.

Partierne kan på den baggrund ikke støtte beslutningsfor-

slaget.

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget mener, at omsorg ikke

alene kan sættes på formel, standardiseres, kvantificeres og

ej heller sættes ind i en stram lovgivningsramme, fordi om-

sorg er individuel, personbåren og i høj grad afhængig af tid,

sted og omstændigheder.

De alt for mange omsorgssvigt i ældreplejen, som vi har

været vidne til de seneste år, taler deres tydelige sprog. Der

er plads til forbedringer, så vi får omsorgen, værdigheden og

empatien tilbage i vores ældrepleje.

Ældre, som i et langt liv har knoklet for sig selv, deres

familier og for samfundet skal ikke ligge med våde bleer,

opleve at være usoignerede, bo i en »svinesti« eller mangle

mad og drikke. Det kan vi som velfærdssamfund ikke være

bekendt.

Venstre mener, at omsorg også er en ledelsesopgave.

Den enkelte leder skal give plads til, at ansatte har det

nødvendige overskud til at drage omsorg for ældre og pa-

DokumentId

Journalnummer

B 130 - 2021-22 - Bilag 4: 1. udkast til betænkning

tienter og prioritere, at ansatte på alle niveauer forstår, at

nærvær er det første skridt mod et omsorgsvæsen, der reelt

drager omsorg for sine brugere.

Venstre har langt skarpere fokus på ledelse på de kommu-

nale plejehjem.

Venstre ønsker, at der på alle kommunale plejehjem er

lokale bestyrelser, hvor både ledelse, ansatte, pårørende og

ildsjæle har en plads omkring bestyrelsesbordet. Vi ønsker

bestyrelser, hvor også pårørende har indflydelse på, hvem

der ansættes som leder. Det kunne f.eks. være efter samme

model, som vi har skolebestyrelser.

Det vil åbne for, at man i god dialog med både ansatte

og ledelse kan prioritere opgaver og indsatser, så der netop

gives plads til omsorg, nærvær og de gode relationer. Tids-

mangel er ikke en undskyldning for ikke at drage omsorg

over for vores ældre, men det er klart, at den måde man bru-

ger tiden på har betydning for, hvordan ens hverdag hænger

sammen og her kommer ledelsen i spil.

Venstre kan på den baggrund ikke støtte beslutningsfor-

slaget om, at »omsorg« skrives ind i en stram lovgivnings-

ramme.

Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget har

stor sympati for forslaget og intentionerne bag. Omsorg er et

helt grundlæggende fundament for en værdig ældrepleje. Af

respekt for de forhandlinger om en ny ældrelov, som er

varslet i det nye folketingsår, stemmer Det Konservative

Folkeparti gult til beslutningsforslaget, men drøfter meget

gerne forslaget i efterårets forhandlinger.

Karina Adsbøl (UFG), Liselott Blixt (UFG) og Marie

Krarup (UFG)

Karina Adsbøl (UFG), Liselott Blixt (UFG) og Marie

Krarup (UFG) er af den opfattelse, at retten til omsorg skal

fremgå af lovgivningen som en egentlig rettighed for æld-

re medborgere. Omsorgssvigt kan være lige så farligt som

forkert medicinhåndtering, utilstrækkelig pleje, dårlig hygi-

ejne m.v., og det kan være direkte skadeligt for borgeren

både psykisk og fysisk. Formålet med at indskrive retten

til omsorg direkte i lovgivningen er at forebygge omsorgs-

svigt. Det skal stå klart for personalet, at de ældre borgere

har et uomtvisteligt krav på, at der bliver draget den nødven-

dige og tilstrækkelige omsorg over for dem, afhængigt af

den enkeltes behov for hjælp og støtte. Der har desværre

været alt for mange eksempler på, at ældre borgere lades i

stikken og udsættes for omsorgssvigt. Indførelsen af en reel

lovfæstet ret til omsorg vil øge Ældretilsynets pligt til at

reagere og handle, hvis der er mistanke om, at borgeren ikke

får den nødvendige og ordentlige omsorg, som borgeren har

krav på. Derudover vil de pårørende kunne reagere med en

direkte henvisning til bestemmelsen i lovgivningen, hvis de

oplever, at deres ældre pårørende ikke får den nødvendige

omsorg, som de har krav på.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlem af udvalget deler forslagsstil-

lernes intentioner om at få lovfæstet retten til omsorg i ser-

vicelovens § 83, så retten til omsorg bliver en reel rettighed

for ældre borgere, der modtager hjælp efter servicelovens

§ 83. DF er enige med forslagsstillerne i, at omsorgssvigt

kan være lige så farligt som forkert medicinhåndtering eller

utilstrækkelig pleje, hygiejne m.v. og kan være skadeligt for

borgeren både psykisk og fysisk.

Dansk Folkepartis medlem af udvalget noterer sig endvi-

dere, at omsorg for ældre går ud over den rent praktiske

hjælp. Retten til praktisk hjælp sikrer, at formalia er i orden,

fx at man kan have en god plejebolig, at man kan få sin

mad, at man kan få sin medicin, og at der er en læge, der

kan komme og tilse en. Den daglige omsorg er derimod

et mere diffust begreb, der kan være vanskelig at udføre

praktisk. Ikke desto mindre trænger mange ældre til omsorg,

og DF finder det af den grund nødvendigt at lovfæste retten.

Dansk Folkeparti noterer sig, at ministeren under før-

stebehandlingen af beslutningsforslaget tilkendegav, at hun

har sympati for forslaget, og at hun er enig i udfordringer-

ne. Dansk Folkeparti noterer sig endvidere, at regeringen

har nedsat et rådgivende panel og tre ekspertgrupper med

inddragelse af interessenter, eksperter, medarbejdere, borge-

re og forskere for at skabe en værdig ældrepleje. Dansk

Folkeparti opfordrer i lyset heraf ministeren til at indskrive

retten til omsorg i serviceloven. Dansk Folkeparti opfordrer

derudover ministeren til, at det i forbindelse med ekspert-

gruppernes arbejde og inddragelsen af interessenter sikres,

at betydningen af retten til omsorg konkretiseres med prakti-

ske tiltag med henblik på implementering.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 25. februar 2022

og var til 1. behandling den 10. maj 2022. Beslutningsforsla-

get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social-

og Ældreudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og

dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med

udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget

på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i [3] møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt [3] bilag på beslut-

ningsforslaget.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Orla Hav (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Malte Larsen (S)

Jan Johansen (S) Maria Gudme (S) Trine Torp (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)

fmd.

B 130 - 2021-22 - Bilag 4: 1. udkast til betænkning

Christina Thorholm (RV) Susan Kronborg (RV) Pernille Skipper (EL) Jakob Sølvhøj (EL) Torsten Gejl (ALT)

Pia Kjærsgaard (DF) Anni Matthiesen (V) Stén Knuth (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Hans Andersen (V)

Jane Heitmann (V) Karina Adsbøl (UFG)

nfmd.

Liselott Blixt (UFG) Marie Krarup (UFG) Brigitte Klintskov Jerkel (KF)

Mette Abildgaard (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde

ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Dansk Folkeparti (DF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)

Alternativet (ALT)

Kristendemokraterne (KD)

Moderaterne (M)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)