B 130 - 2021-22 - Bilag 3: 3. udkast til beretning

1. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet og Radikale Venstre

Et [flertal] bestående af [S, RV…. ] har stor sympati

for intentionerne i forslaget om at prioritere mere omsorg i

ældreplejen.

Partierne mener, at sikring af omsorgen og plejen for

den enkelte ældre skal være hele omdrejningspunktet for

den måde, fremtidens ældrepleje skal tilrettelægges på. Det

kræver et opgør med den nuværende overstyring og rygdæ-

kningsdokumentation for i stedet at skabe mere tid til plejen

og omsorgen for de ældre.

Det er derfor partiernes holdning, at det ikke er tilstræk-

keligt med enkeltstående justeringer af nuværende lovgiv-

ning. Der er brug for en ny ældrelov med fokus på klare

værdier, værdighed, valgfrihed, selvbestemmelse og få reg-

ler og dokumentationskrav.

Det er partiernes intention, at med en ny ældrelov skal

bureaukrati og kontrol erstattes af øget tillid til medarbejder-

ne og mere plads til fagligheden. Målet er en ældrepleje,

hvor alle ældre får den pleje og omsorg, de har behov for.

Partierne noterer sig, at Regeringen har igangsat en ind-

dragende proces, hvor der bl.a. er nedsat et rådgivende pa-

nel og tre ekspertgrupper med inddragelse af interessenter,

eksperter, medarbejdere, borgere og forskere. Ligesom der

afholdes regionale stormøder, hvor borgere, pårørende, med-

arbejdere og øvrige interesserede kan bidrage med deres

erfaringer og forslag til at skabe en værdig ældrepleje.

Partierne afventer derfor regeringens forhandlingsoplæg

til en værdig ældrepleje i efteråret 2022.

Partierne kan på den baggrund ikke støtte beslutningsfor-

slaget.

Venstre

Venstre mener, at omsorg ikke alene kan sættes på for-

mel, standardiseres, kvantificeres – ej, heller sættes ind i

en stram lovgivningsramme, fordi omsorg er individuel, per-

sonbåren og i høj grad afhængig af tid, sted og omstændig-

heder.

De alt for mange omsorgssvigt i ældreplejen, som vi

har været vidende til de seneste år, taler deres tydelige

sprog. Der er plads til forbedringer, så vi får omsorgen,

værdigheden og empatien tilbage i vores ældrepleje.

Ældre som i et langt liv har knoklet for sig selv, deres

familier og for samfundet skal ikke ligge med våde bleer,

opleve at være usoignerede, bo i en »svinesti« eller mangle

mad og drikke. Det kan vi som velfærdssamfund ikke være

bekendt.

V mener, at omsorg også er en ledelsesopgave.

Den enkelte leder skal give plads til, at ansatte har det

nødvendige overskud til at drage omsorg for ældre og pa-

tienter og prioritere, at ansatte på alle niveauer forstår, at

nærvær er det første skridt mod et omsorgsvæsen, der reelt

drager omsorg for sine brugere.

Venstre har langt skarpere fokus på ledelse på de kommu

nale plejehjem.

V ønsker, at der på alle kommunale plejehjem er lokale

bestyrelser, hvor både ledelse, ansatte og f.eks. ildsjæle og

pårørende har en plads omkring bestyrelsesbordet. Vi ønsker

bestyrelser, hvor også pårørende har indflydelse på, hvem

DokumentId

Journalnummer

B 130 - 2021-22 - Bilag 3: 3. udkast til beretning

der ansættes som leder f.eks. efter samme model, som vi har

skolebestyrelser.

Det vil åbne for, at man i god dialog med både ansatte

og ledelse kan prioritere opgaver og indsatser, så der netop

gives plads til omsorg, nærvær og de gode relationer. Tids-

mangel er ikke en undskyldning for ikke at drage omsorg,

men det er klart, at den måde man bruger tiden på har

betydning for, hvordan ens hverdag hænger sammen og her

kommer ledelsen i spil.

V kan på den baggrund ikke støtte forslaget om, at »om-

sorg« skrives ind i en stram lovgivningsramme.

Karina Adsbøl (UFG), Lise Bech (UFG), Liselott Blixt

(UFG), Bent Bøgsted (UFG) og Hans Kristian Skibby

(UFG)

[Et x-tal] i udvalget bestående af

[…],

[Karina Adsbøl

(UFG), Lise Bech (UFG), Liselott Blixt (UFG), Bent Bøg-

sted (UFG) og Hans Kristian Skibby (UFG)] er af den opfat-

telse, at retten til omsorg skal fremgå af lovgivningen som

en egentlig rettighed for ældre medborgere. Omsorgssvigt

kan være lige så farligt som forkert medicinhåndtering, util-

strækkelig pleje, hygiejne m.v. og kan være direkte skade-

ligt for borgeren både psykisk og fysisk. Formålet med at

indskrive retten til omsorg direkte i lovgivningen er at fore-

bygge omsorgssvigt. Det skal stå klart for personalet, at de

ældre borgere har et uomtvisteligt krav på, at der bliver dra-

get den nødvendige og tilstrækkelige omsorg over for dem

afhængigt af den enkeltes behov for hjælp og støtte. Der har

desværre været alt for mange eksempler på, at ældre borgere

lades i stikken og udsættes for omsorgssvigt.

Derudover er omsorg vigtig for den mentale sundhed, og

det er helt afgørende at forebygge, at ældre på plejehjem

og hjemmehjælpsmodtagere m.fl. udvikler depressioner el-

ler føler sig ensomme. Indførelsen af en reel lovfæstet ret

til omsorg vil øge Ældretilsynets pligt til at reagere og

handle, hvis der er mistanke om, at borgeren ikke får den

nødvendige og ordentlige omsorg, som borgeren har krav

på. Derudover vil de pårørende kunne reagere med en di-

rekte henvisning til lovgivningen, hvis de oplever, at deres

ældre pårørende ikke får den nødvendige omsorg, der er

afgørende for trivslen.

[x-tallet] noterer sig, at ministeren under førstebehandlin-

gen af beslutningsforslaget tilkendegav, at hun har sympati

for forslaget, og at hun er enig i udfordringerne. Dog finder

ministeren ikke, at enkeltstående justeringer i lovgivningen

er vejen frem. Der er et vigtigt arbejde i gang med den nye

ældrelov, hvor udfordringerne efter ministerens opfattelse

skal håndteres. Fokus for arbejdet med den nye ældrelov

er bl.a. værdighed og omsorg. [X-tallet] vil derfor forpligte

regeringen til at følge op på problemstillingen og løsnings-

muligheder, så det i den nye ældrelov kommer til at fremgå,

at retten til omsorg er uomtvistelig.

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit

Ataqatigiit, Si-umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-

rin havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i ud-

valget og dermed ikke adgang til at komme med politiske

bemærkninger i beretningen.

2. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 25. februar 2022

og var til 1. behandling den 10. maj 2022. Beslutningsforsla-

get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social-

og Ældreudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og

dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med

udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget

på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i [2] møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt [2] bilag på beslut-

ningsforslaget.

P.u.v.

Kirsten Normann Andersen

Formand