Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 130:

Forslag til folketingsbeslutning om at give ældre borgere en reel ret til omsorg efter serviceloven.

Af Karina Adsbøl (UFG), Lise Bech (UFG), Liselott Blixt (UFG), Bent Bøgsted (UFG) og Hans Kristian Skibby (UFG).

(Fremsættelse 25.02.2022).

Forhandlingen er åbnet, og vi starter med at give ordet til social- og ældreministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Det er jo rigtigt nok, at forslagsstillerne med beslutningsforslaget her ønsker at forpligte regeringen til at lovfæste retten til omsorg i servicelovens § 83, så det bliver en reel rettighed for de ældre borgere, der modtager hjælp efter servicelovens § 83, som det står i forslaget. Baggrunden for beslutningsforslaget er, at retten til omsorg ikke fremgår eksplicit af servicelovens § 83, og at der løbende er triste enkeltsager fremme i medierne om omsorgssvigt i ældreplejen. Ifølge forslagsstillerne bør omsorg derfor skrives ind i serviceloven som en rettighed for ældre borgere med henblik på at forebygge omsorgssvigt. Forslagsstillerne henviser også til, at indførelsen af en reel omsorgsret vil øge Ældretilsynets pligt til at reagere og handle, hvis der er mistanke om, at borgerne ikke får den nødvendige omsorg, som borgerne har krav på.

Regeringen har stor sympati for intentionerne bag beslutningsforslaget, og regeringen bakker også i høj grad op om ønsket om mere tid til omsorg i vores ældrepleje. Vi er helt enige med forslagsstillerne i, at der er udfordringer i den danske ældrepleje, som kræver handling, men vi kan ikke bakke op om, at løsningen på udfordringen er at indføre enkeltstående justeringer af den nuværende lovgivning, som forslaget her jo er et eksempel på. Det er derimod regeringens opfattelse, at vi skal gentænke hele den måde, lovgivningen omkring vores ældrepleje er indrettet på. Det handler i høj grad om at få frigivet tid til mere omsorg, og det kræver nogle grundlæggende ændringer.

Derfor har vi brug for et opgør med det nuværende bureaukrati, med overstyring, med rygdækningsdokumentation, så vi i stedet kan sikre mere tid til det, der er kerneopgaven, nemlig en værdig pleje og omsorg for de ældre, og vi har brug for en ældrepleje, hvor der både er mere tid og en øget tillid til, at medarbejderne kan bruge deres faglighed og deres sunde fornuft til gavn for de ældre. Kun ved at tænke grundlæggende om lovgivningen på ældreområdet kan vi sikre de ændringer, som er nødvendige for at nå målet om en ældrepleje, hvor alle ældre får den pleje og omsorg, de har behov for, og så man trygt kan gå sin alderdom i møde.

Derfor er vi i regeringen i fuld gang med arbejdet med en helt ny ældrelov, og statsministerens præsentation af det arbejde i nytårstalen var klar: Vi skal have en kort og præcis ældrelov, hvor værdier som værdighed, omsorg, valgfrihed og selvbestemmelse skal være nøgleord. Det indgår også i arbejdet med en ny ældrelov at undersøge, hvordan der kan ske en forenkling af f.eks. tilsynsmodellen på ældreområdet med udgangspunkt i få klare mål: Mindre bureaukrati, mindre papirarbejde, mindre tid, hvor medarbejderne sidder låst bag en skærm væk fra de ældre.

Arbejdet med ældreloven kræver faglig grundighed og inddragelse af relevante aktører, så vi får lavet de rigtig gode og langtidsholdbare løsninger, og det arbejde er heldigvis rigtig godt i gang. For at give os det bedst mulige vidensgrundlag til at kunne udarbejde den nye ældrelov arbejdes der nemlig lige nu med en inddragende proces med et rådgivende panel og tre ekspertgrupper bestående af interessenter, eksperter, medarbejdere, borgere og forskere, og ud over det afholder vi her i løbet af foråret fem regionale stormøder, hvor borgere, pårørende, medarbejdere, ældrerådsmedlemmer og i øvrigt andre interesserede kan komme med deres erfaringer og deres forslag til at skabe en værdig ældrepleje. Vi har holdt tre af møderne, og jeg skal hilse og sige, at det virkelig er spændende og nogle enormt gode input og betragtninger, der kommer fra danskere over hele landet.

Så selv om jeg har stor sympati for hensigten med forslaget og helt grundlæggende er enig i præmissen om, at vores ældrepleje er presset på tid til omsorg, mener jeg ikke, at enkeltstående små justeringer er tilstrækkelige til at give os den ældrepleje, vi ønsker. Vi skal sørge for at holde hånden grundlæggende under vores velfærd, som vi har gjort det i nu tre på hinanden følgende økonomiaftaler og også efterfølgende finanslove med finanslovspartierne, og så skal vi sørge for at få gjort mere grundlæggende op med bureaukratiet i vores ældrepleje, så vi får sikret tid til omsorgen. Som en lille parentes – og jeg ved, at forslagsstillerne vil blive ærgerlige over det, for vi havde den samme diskussion lige før under det tidligere beslutningsforslag – er der jo altså også diskussionen om, at de forslag, man fremsætter, skal finansieres, og uanset diskussionen om omfanget af forpligtelser til kommunerne, som man drøftede sidst, det her beslutningsforslag blev fremsat, så må man sige, at beslutningsforslaget er ret tydeligt på, at Ældretilsynet skal have en øget pligt til at reagere, og det vil give nogle merudgifter, og derfor skal man altså have finansieringen, når man lægger noget frem for Folketinget.

Men lad det være en parentes, og lad mig herfra bare sige, at jeg absolut ikke afviser nogen gode idéer, som kan bruges i arbejdet med den nye ældrelov, og at jeg derfor også tager de forslag og overvejelser, som måtte fremkomme i forbindelse med beslutningsforslaget her, både i debatten i salen, men jo også i den videre udvalgsbehandling, med mig videre i arbejdet med ældreloven, og jeg ser frem til både udvalgsbehandlingen og drøftelserne med Folketingets partier videre frem. Tak for ordet, formand.

Mange tak. Der er en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl. Værsgo.

Det virker jo helt utroligt, at ministeren står og siger, at man har sympati for forslaget. Jeg tænker også, at ministeren synes, at det burde ligge på rygraden, at det skal være sådan, at vores ældre får den omsorg, de har brug for. Altså, vi har servicelovens § 83, hvorefter kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde personlig pleje, praktisk hjælp og madservice i hjemmet til personer, som på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Og så går forslaget ud på, at vi også skriver omsorg ind i den paragraf. Så har man en masse undskyldninger for ikke at stemme for det, herunder at det nu også koster penge at yde omsorg. Altså, empati og omsorg for vores ældre medborgere skal være en selvfølgelighed. Det er bare desværre en selvfølgelighed, der ikke står i lovgivningen.

Jeg må også bare sige til ministeren – nu, hvor ministeren siger, at man har relevante aktører på banen – at det her forslag også er et forslag, der har været foreslået af Ældre Sagen.

Værsgo.

Tak for det. Jamen ordføreren må virkelig høre mig ret her. Det er ikke en masse undskyldninger. Det er jo sådan set en konstatering af, at det ikke er tilstrækkeligt, hvis vi skal have en værdig ældrepleje med tryghed for de ældre, med tid til omsorg, med medarbejdere, der faktisk kan bruge deres faglighed, og hvor der er selvbestemmelse for de ældre. Så er det ikke nok at tilføje et enkelt ord i den eksisterende lovgivning. Vi bliver nødt til, som statsministeren sagde det i nytårstalen, at starte forfra med det blanke ark papir.

Og så skal vi fra Christiansborg lade være med at tro, at vi kan detailstyre centraliseret til at få en værdig ældrepleje. Vi skal tage ansvaret for, at ressourcerne er der, at pengene følger med det stigende antal ældre, og derfor fremsatte vi også et forslag om en velfærdslov, som jo så desværre ikke kan stemmes igennem her i Folketinget. Men så bliver vi også nødt til at tage et mere grundlæggende opgør med den måde, vores ældrepleje er indrettet på, fordi der bliver brugt for meget tid væk fra de ældre, hvor medarbejderne sidder ved en computerskærm eller med papirarbejde og jo alt for ofte en god blanding af det hele. Det får vi altså ikke gjort op med ved at tilføje et enkelt ord til den eksisterende lovgivning.

Værsgo, spørgeren.

Nej, selvfølgelig gør vi ikke det. Men det er da en selvfølgelighed, at omsorg skal stå i lovgivningen. Altså, jeg må bare sige, at der efterhånden ikke er noget, der kan overraske mig mere. Vi har været inviteret til flere ældretopmøder, vi har været inviteret på Marienborg, og der sker simpelt hen ikke rigtig noget handling. Jeg er simpelt hen uforstående, i forhold til hvornår der sker noget godt for vores ældre medborgere. Altså, er det meningen, at regeringen vil gå til folketingsvalg på en ældrelov, eller sker der en forbedring for vores ældre medborgere inden et folketingsvalg?

Tak. Værsgo, ministeren.

Tak for det. Det er jo blevet lidt en fast skabelon, at man så kan sige, at der ikke sker noget, selv om der jo sker en hel masse og vi faktisk har valgt en grundlæggende anden tilgang end den, der var under den tidligere regering, hvor et konsulentbureau arbejdede i et års tid og kunne pege på fire regler, der skulle afskaffes. Så var vi så hverken dygtigere eller modigere herinde, end at vi endte med at kunne blive enige om at afskaffe en af de regler, tror jeg det var. Jeg vil vove den påstand, at det er begrænset, hvad det har frigjort af tid til omsorg derude. Det arbejde er rigtig godt i gang. Det er stort, det er svært, og jeg håber rigtig meget, at I alle sammen vil bide til bolle til efteråret. Og ved siden af det arbejde har vi jo altså løftet kommunernes økonomi. Vi har afsat penge til 1.000 flere medarbejdere og til, at 1.000 ufaglærte kan blive faglærte, og en lang række andre ting, som jeg kan se på formanden at jeg ikke har tid til at remse op. Det er simpelt hen forkert at tegne et billede af, at der ikke er sket noget på ældreområdet.

Mange tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Dermed bliver der plads til den første ordfører, som er fru Birgitte Vind fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte et forslag om omsorg. Omsorg skal være en kerneværdi i vores ældrepleje. Det kan vi vist godt være enige om. De senere år har desværre vist, at det ikke er tilfældet. Det handler ikke kun om de her helt horrible sager, som vi alle sammen har set. Det handler også om, at der i det daglige skal være fokus på relationerne, nærværet og omsorgen, og det skal ikke være en hverdag, der er styret af skemaer.

Vi har set, hvordan vores social- og sundhedsassistenter går hjem fra arbejde uden at føle, at de har gjort tilstrækkeligt i mødet med de ældre, fordi der ganske enkelt bare var afsat 7 minutter til mødet hos fru Hansen – og så skulle medarbejderen videre. De her historier har vi hørt rigtig mange af i ældreplejen. Men jeg vil ikke her i dag stå og tale ældreplejen ned, for vi har rigtig mange dygtige medarbejdere, og der foregår en rigtig god ældrepleje i Danmark hver eneste dag. Der er rigtig meget, der fungerer. Men som ministeren også var inde på, er der brug for en grundlæggende ændring, hvor omsorg og nærvær kommer mere i fokus, og hvor vi har tillid til, at medarbejderne kan bruge deres faglighed og deres sunde fornuft.

Derfor er jeg også meget enig i intentionen bag beslutningsforslaget, nemlig at vores lovgivning netop skal afspejle, at vi ønsker omsorg som en central værdi i ældreplejen, men jeg tror desværre ikke på, at alt er gjort ved at skrive omsorg ind i servicelovens § 83, for vi ændrer jo ikke fundamentalt på den måde, som vi får ældreplejen til at fungere på, ved at ændre en enkelt paragraf. Vi har stadig væk myriader af regler og lovgivning på området, som trækker i den modsatte retning. Hvis vi fortsat skal have en masse krav, bureaukrati og dokumentation, fjerner det tid fra kerneopgaven, og så er det netop omsorgen, vi igen taber på.

Derfor skal omsorg tænkes ind i en langt større ændring af hele den måde, vi indretter vores pleje på. Og her efter nytår gik regeringen jo netop i gang med at udtænke en ny ældrelov. Formålet har regeringen redegjort for flere gange, og ministeren var også lige inde på det nu. Vi skal starte med et blankt stykke papir og fokusere på rammerne for en værdig ældrepleje. Det skal være en ældrelov, som skal bygge på klare værdier som værdighed, omsorg, valgfrihed, selvbestemmelse og få dokumentationskrav. Det skal netop skabe rammerne om en ældrepleje, hvor medarbejderne ikke bruger tid på unødvendig administration og registrering, men de skal have plads til deres faglighed, og det er omsorgen også en del af.

Nu er der også blevet nedsat et rådgivende panel og en række ekspertgrupper, og der bliver afholdt møder rundtom i hele landet. Jeg havde selv i dag møde med Danske Ældreråd, som også havde det her på programmet. Ministeren har allerede holdt borgermøder tre steder rundtom i landet, og jeg har selv deltaget i et par af dem, og jeg kan bare mærke, at der er en enorm energi og et stort ønske om forandring.

Der er altså en proces i gang, og jeg ser rigtig meget frem til, at vi kommer videre med det arbejde, der er sat i gang. På baggrund af det kan Socialdemokratiet ikke støtte det konkrete forslag. Til gengæld ser jeg virkelig frem til, at vi her i Folketinget kan sætte os ned og sammen få lavet en ny ældrelov, hvor omsorg vil være helt centralt. Jeg håber, at resten af Folketinget vil være med i arbejdet, og jeg tager selvfølgelig ligesom ministeren alle gode idéer med. Tak for ordet.

Tak for det, og der er en kort bemærkning. Fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Jeg synes, det er ret vildt, at Socialdemokratiet siger nej til at skrive omsorg ind i lovgivningen, altså at det bliver en rettighed for vores medborgere, at de har ret til omsorg. Det synes man er bureaukratisk tungt. Man vil hellere vente, fordi det her forslag ikke kan stå alene. Nej, det her er et element til, at man sikrer de ældre og andre, der er inde under servicelovens § 83, en ret til omsorg i lovgivningsmæssig forstand, for der står ikke »omsorg« i lovgivningen i dag. Og ikke engang det vil Socialdemokratiet være med til. Jeg må bare sige, at jeg undrer mig dybt. Og som jeg sagde til ministeren, har vi været inviteret til et utal af møder, og det, der er regeringens forslag, er at slette det hele, slette de ældres rettigheder og ikke tilføre dem flere rettigheder og sætte det hele fri. Er det forstået korrekt?

Ordføreren.

Så har jeg i hvert fald ikke udtrykt mig tydeligt nok, for jeg prøver netop at give udtryk for, at vi synes, at omsorg er en meget central værdi i ældreplejen. Men vi tror ikke på, at man kan lovgive sig ud af det ved at skrive det ind i lovgivningen, for som det er i dag, og det tror jeg også fru Karina Adsbøl har erfaret, så vil medarbejderne jo stadig væk skulle løbe stærkt, sådan som vi har organiseret ældreplejen i dag, og de har netop ikke tid til omsorgen. Det Etiske Råd har jo været rundt og har nu brugt flere år på at afdække, hvordan det står til med omsorgen i sundhedsvæsenet, og må konstatere, at lige præcis det ben, der hedder omsorg, er der ikke er plads til, fordi også sundhedspersonalet skal løbe så stærkt. Så selvfølgelig skal der være plads til omsorg, men vi skal jo skabe rammerne for, at den kan finde sted, inden vi begynder at skrive den ind i lovgivningen.

Fru Karina Adsbøl.

Det her er jo ikke enten-eller. Altså, omsorg er en central værdi, siger ordføreren. Den er åbenbart ikke så central, at Socialdemokratiet vil skrive omsorg ind i lovgivningen og give vores ældre medborgere og andre en ret til omsorg i lovgivningsmæssig forstand. Så er det da klart, at det ikke kan stå alene; der skal da meget mere til. Men jeg forstår simpelt hen ikke, at ordføreren negligerer det, sådan at omsorg ikke skal skrives ind i lovgivningen.

Ordføreren.

Jeg forstår simpelt hen ikke, at fru Karina Adsbøl ikke kan høre, at både ministeren og jeg har udtrykt, at vi jo netop mener, at omsorg er vigtigt. Og når vi nu skal til at lave en ny ældrelov, er det noget af det, vi meget gerne vil tage med ind, og det håber jeg at alle kan høre er blevet sagt i dag.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Så er det Venstres ordfører, værsgo til fru Jane Heitmann.

Tak for det, formand. Vi har alle brug for omsorg, hvis vi bliver syge, plejekrævende eller på anden vis får brug for sundhedsvæsenets hjælp. Få vil være uenige i dette citat:

»Omsorg er et grundlæggende menneskeligt behov, og i en kritisk og usikker situation er behovet særligt udtalt.«

Sådan skriver Det Etiske Råd i deres seneste udtalelse om omsorg i sundhedsvæsenet. Det Etiske Råd har i sin udtalelse syv konkrete budskaber, og jeg vil gerne her citere budskab fire, som bærer overskriften: Omsorg er vanskeligt at måle og standardisere. Og jeg citerer:

»Den relationelle og personbårne omsorg lader sig vanskeligt erstatte af

standardiserede tilbud. Omsorg er udtryk for en holdning til en patient eller en borger. Derfor er der en grænse for dens standardisering. Omsorgen må rumme en spontan dimension, så der er tale om en reaktion på netop denne patient, på netop denne situation, og ikke tilrettelagte handlemuligheder ud fra standardsituationer.«

Vi er fra Venstres side fuldstændig enige med Det Etiske Råd: Omsorg kan ikke alene sættes på formel, standardiseres, kvantificeres og ej heller sættes ind i en stram lovgivningsramme, som fru Karina Adsbøl med beslutningsforslaget her ønsker. For omsorg er individuel, den er personbåren, og så er den i høj grad afhængig af tid, sted og omstændigheder. Men jeg vil gerne takke fru Karina Adsbøl m.fl. for at sætte omsorg til debat her i Folketingssalen.

For pointen omkring de alt for mange omsorgssvigt i bl.a. ældreplejen, som vi har været vidner til de seneste år, er vigtigt og taler sit tydelige sprog. Der er plads til forbedringer, så vi får omsorgen, værdigheden og empatien tilbage i vores ældrepleje. Ældre, som livslangt har knoklet for sig selv, deres familie og for samfundet, skal ikke ligge med våde bleer, opleve at være usoignerede, bo i en svinesti eller mangle mad og drikke. Det kan vi som velfærdssamfund ikke være bekendt.

Fra Venstres side mener vi klart, at omsorg er en ledelsesopgave. Den enkelte leder skal give plads til, at ansatte har det nødvendige overskud til at drage omsorg for ældre og for patienter, og prioritere, at ansatte på alle niveauer forstår, at nærvær er det første skridt mod et omsorgsvæsen, som reelt drager omsorg for sine borgere.

Fra Venstres side så vi gerne et langt skarpere fokus på ledelse på de kommunale plejehjem. Vi ønsker, at der på alle kommunale plejehjem er lokale bestyrelser, hvor både ledere og ansatte og f.eks. ildsjæle og pårørende har en plads omkring bestyrelsesbordet; bestyrelser, hvor de pårørende har indflydelse på, hvem der ansættes som leder, efter samme model, som vi har for skolebestyrelserne.

Det vil åbne op for, at man i god dialog med både ansatte og ledelse kan prioritere opgaver og indsatser, så der netop gives plads til omsorg, nærvær og de gode relationer. Tidsmangel er ikke en undskyldning for ikke at drage omsorg. Men det er klart, at den måde, man bruger tiden på, har betydning for, hvordan ens hverdag hænger sammen – og her kommer ledelsen jo i spil.

Mange ældre må i dag nøjes med ét tilbud, det kommunale, når det sidste vigtige hjem skal vælges, og det er bare ikke godt nok. Der skal være friplejehjem i alle kommuner, så ældre reelt har en valgmulighed. Men valgmuligheder og overblik over valgmuligheder er en mangelvare i dagens moderne ældrepleje, for mange ældre giver udtryk for, at de er glade for, at der er frit valg mellem offentlige og private aktører; men mange giver også udtryk for, at de reelt ikke ved, hvad de kan vælge imellem. Og det er en kæmpe fejl.

Derfor ønsker vi fra Venstres side, at vi får uvildige tværkommunale ældrevejledere, som kan guide vores ældre og deres pårørende til det helt rigtige tilbud. Og her er det vigtigt for mig at understrege, at vi fra Venstres side ikke har nogen præferencer, i forhold til om ældre og deres pårørende vælger et privat eller et kommunalt, offentligt tilbud. Men vi har et ønske om, at der skal være noget at vælge imellem.

Her har vi en klar skillelinje i forhold til den røde regering, som jo igen og igen har tilkendegivet senest med udspillet om de nye velfærdsaftaler, at man ikke ønsker at bevare ældres ret til frit valg. Det er vi fra Venstres side forundret over, for mennesker er forskellige og har forskellige præferencer livet igennem, og det skal vores velfærdstilbud afspejle.

Afslutningsvis vil jeg gerne igen takke fru Karina Adsbøl m.fl. for at sætte omsorg på dagsordenen. Fra Venstres side deler vi ønsket om bedre omsorg for vores ældre, men vi er ikke enige i vejen til at nå målet. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Fru Karina Adsbøl.

Jeg kan godt undre mig over, at Venstre ikke er enig i, at omsorg selvfølgelig skal skrives ind i lovgivningen, men sådan er det. Men der er nogle andre ting, jeg er enig med Venstre i, og som Venstre nok er enig med mig i, bl.a. det med lokale bestyrelser på plejehjem – det var jeg også ordfører på i sin tid.

Jeg skal bare lige høre: Der står i servicelovens § 83 i dag, at kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde personlig pleje, praktisk hjælp, madservice i hjemmet til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Synes ordføreren ikke, at omsorg fint kunne skrives ind i den paragraf? For det burde jo være en selvfølge. Jeg er da bekendt med, at Venstres ordfører ligesom jeg selv var meget forarget over den dokumentar, hvor vi bl.a. så Else hænge i sin loftlift og skulle lave afføring ned i sengen.

Ordføreren

Som jeg sagde tidligere, deler vi fra Venstres side fru Karina Adsbøls ønske om, at der selvfølgelig skal drages omsorg i sundhedsvæsenet, men hvis jeg skal være hudløst ærlig, synes jeg måske, det er en lille smule letkøbt at tro, at man med et fingerknips og et ord på seks bogstaver – altså omsorg – kan løse alle problemer i ældreplejen. Det mener jeg ikke man kan.

Jeg har her peget på nogle af de initiativer, som vi fra Venstres side mener der skal til, men det betyder jo ikke, at vi er uenige med fru Karina Adsbøl i, at dette ord på seks bogstaver, nemlig omsorg, er vigtigt.

Så kunne jeg måske godt lige have lyst til at spørge: Har fru Karina Adsbøl læst udtalelsen fra Det Etiske Råd?

Fru Karina Adsbøl.

Fru Jane Heitmann har jo lige stået på talerstolen og læst det, Det Etiske Råd har skrevet, op. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at jeg bare er dybt forundret over, at man, når man synes, det er så vigtigt, ikke vil have ordet omsorg skrevet ind i lovgivningen og på den måde ligesom give de ældre ret til omsorg – selvfølgelig har de ret til omsorg.

Noget andet, der undrer mig, er selvfølgelig, når fru Jane Heitmann står på talerstolen og nævner de ting, som Venstre har foreslået, for vi har jo i fællesskab, da jeg var ordfører for Dansk Folkeparti, også fremsat forslag om bestyrelser og andre ting. Jeg er udmærket klar over, at det her da ikke kan sikre, at de ældre får en værdig og omsorgsfuld pleje, men det er da nødvendigt efter alt det, vi har set, at det bliver et krav og selvfølgelig bliver skrevet ind i lovgivningen.

Så er det fru Jane Heitmann. Værsgo.

Jeg er fuldstændig enig med fru Karina Adsbøl i, at der simpelt hen er brug for fundamentale ændringer i ældreplejen, og jeg undrer mig da over, at regeringen nøler, som de gør. Nu har vi haft en rød regering siden 2019, og vi har overhovedet ikke set nogen lovforslag endnu andet et lovforslag her i sidste periode om velfærdsaftalerne, som jo indeholder noget af det, vi i hvert fald ikke fra Venstres side kan støtte, nemlig muligheden for at kunne fratage ældre det frie valg. Så jeg undrer mig da over, når det er så indlysende og så åbenlyst, at det halter i ældreplejen, at man fra regeringens side ikke har taget initiativer, der kan afbøde det.

Tak for det, og tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger, så derfor er det nu ordføreren for Socialistisk Folkeparti, fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det, og tak til fru Karina Adsbøl, uden for grupperne, for forslaget, som har til formål at skrive omsorg til ældre ind i servicelovens § 83. Forslaget og ikke mindst intentionerne er fine, synes jeg. Ifølge forslagsstillerne er formålet at inddrage retten til omsorg i lovgivningen, at forebygge omsorgssvigt, som anses for at have afgørende betydning for den mentale sundhed hos de ældre. Det kan ingen være uenige i.

I SF er vi i hvert fald enige i, at ældre skal tilbydes en ligeværdig støtte, pleje og behandling. De skal også helst møde medarbejdere, som har faglige forudsætninger for at udvise omhu i arbejdet. Jeg kan imidlertid godt være i tvivl om, hvorvidt begrebet omsorg er præcist nok til, at vi alle sammen forstår betydningen af det. Jeg ser ganske vist gerne, at man i ældreplejen prioriterer relationerne mellem ansatte og borgere, men jeg har ikke en forventning om, at vi skal elske hinanden, og jeg tror faktisk, at der er rigtig mange ældre, som helst vil være fri for tiltag, som f.eks. kan komme til at virke omklamrende.

Jeg tror bare, at vi har meget forskellige opfattelser af, hvad omsorg er for et begreb, og derfor blev jeg så nysgerrig, at jeg googlede, hvad omsorg er. Man får virkelig mange forskellige svar, når man spørger vennen Google: Spørgsmål til helbredet; spørgsmål til, hvordan man har det; holde i hånd; kram; blive holdt om i lang tid, f.eks. ligge i ske – jamen det stod der faktisk – eller blive behandlet, som man gerne selv vil behandles, hvilket jo i hvert fald som minimum er at forvente i det hele taget i den måde, vi omgås hinanden på. Det er næppe alle eksempler, som vil være dækkende for det forslag, som ordføreren har fremsat her, og forslaget bruger da også netop omsorgssvigt, som jo er det modsatte, som argument for forslaget.

Der er ingen ordførere med respekt for sig selv, som ikke har taget afstand fra billeder af Else, som bliver bedt om at besørge, mens hun ligger i en lift, eller ældre, som ikke har fået hjælp til bleskift, eller som fik ble på, fordi der ikke var tid til at hjælpe med toiletbesøg i tide, for det er ikke værdigt. Jeg tror bare ikke, at problemet er løst ved at skrive omsorg ind i loven. Problemet løses med dygtigt, faglært personale og nok af dem, og må jeg ikke bare flashe her, at jeg er superærgerlig over, at der ikke har været flertal for en velfærdslov, som jo netop ville sikre, at vi får råd til at ansætte det antal personaler, som der er brug for, i takt med at vi får flere og flere ældre.

Jeg vil også gerne fremhæve SF's forslag om at give autorisation til faglært personale, som arbejder med mennesker, og som jeg også tror kunne være et vigtigt bidrag til ligeværdighed. For ligeværdighed, lydhørhed og faglige kompetencer er løsningen, og dem er der rigtig mange af i ældreplejen, ikke at forglemme. Men jeg tror også, at vi skal fokusere meget mere på det relationelle med faste teams, hvor behov for pleje og omsorg kan udvikles i et samarbejde. Faktisk skal vi helt væk fra troen på, at vi kan sidde på et kontor hos en visitator og beslutte, hvad den ældre har mest brug for, for det aftales bedst i enighed mellem personalet og den ældre. Så vi er enige i intentionen.

I SF kommer vi også til at bruge rigtig meget tid på at tale om, hvordan vi sikrer faglig kvalitet i ældreplejen, når det er sådan, at vi kommer til at forhandle sundhedsreformen, når vi forhandler ældrelov, og sådan set også når vi forhandler 10-årspsykiatriplan. Faktisk mener vi også, at det bør forhandles samlet, og i det arbejde vil vi knokle på for at sikre, at omsorg – oversat til det, som jeg tænker er omsorg, nemlig fagligt kvalificeret, dygtigt personale og samarbejde og relationer med borgerne – også nyder fremme der. Derfor støtter vi heller ikke forslaget isoleret set, som det ligger her.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl.

Jeg må sige, at jeg undrer mig meget over, at SF ikke støtter, at omsorg skal skrives ind i lovgivningen. Jeg havde egentlig lidt højere tanker om SF på ældreområdet.

Men jeg er helt enig i, at det her da ikke kan stå alene. Altså, jeg forstår bare ikke, at det bliver negligeret på den måde, i forhold til at det skulle redde alt muligt, og at vi fremover ikke vil se omsorgssvigt, for det er jo ikke det, det handler om; i dag debatterer vi netop, at omsorg ikke står i lovgivningen. Vi vil jo nok også fremadrettet se omsorgssvigt, for selv om der står omsorg i lovgivningen, er det ikke ensbetydende med, at tingene ikke sker, men det er da i hvert fald med til at sende et meget kraftigt signal om, at der ikke skal ske omsorgssvigt. Og det er også med til, kan man sige, i hvert fald at give de ældre en retsstilling, i forhold til at de altså har ret til omsorg.

Så derfor må jeg bare sige, at jeg er meget forundret over, at SF ikke kan støtte det i dag.

Ordføreren.

Jeg er enig i, at ældre har krav på en omsorgsfuld og respektfuld tilgang til de behov, som de har brug for hjælp til. Man kunne også undre sig over, hvorfor man f.eks. ikke har fået indskrevet i § 83, at ældre har krav på faglært personale med kendskab til ældres sundhed og sygdom, eller har fået indskrevet i serviceloven, at ældre har ret til fast og kendt personale og ikke skal leve med Fredericia banegård, fordi man får brug for hjælp til personlige forhold.

Der er mange ting, man godt kunne skrive ind, som i virkeligheden også definerer det, som jeg lytter mig til at fru Karina Adsbøl vil med sit forslag, nemlig sikre kvalitet i ældreplejen. Det vil jeg også, men jeg tror, at der er behov for at uddybe det mere. Så vil jeg i øvrigt blot sige, at der jo på intet tidspunkt ville være nogen ordførere her i salen, som ville sige, at omsorgssvigt er i orden. Og det tror jeg egentlig også ligger sådan fuldstændig i forlængelse af serviceloven, som den er skrevet i dag.

Fru Karina Adsbøl.

Det, SF's ordfører siger, vil jeg da egentlig gerne købe. Vi kan bare stille et ændringsforslag, som også kommer til at indeholde, at selvfølgelig har de ældre krav på faglært og dygtigt personale, og at det ikke skal være en banegård hos dem. Altså, det er jeg da helt med på. Lad os da gøre det, for jeg synes bestemt, at vores ældre medborgere netop fortjener det bedste, og jeg er netop også enig i det, ordføreren siger. Så jeg er helt klart med på at stille et ændringsforslag, hvor vi tilføjer det.

Ordføreren.

Jeg kunne sagtens se en beretning for mig, hvor vi sammen definerer, hvad der er respektfuld og værdig ældrepleje.

Så mener jeg faktisk, at den rigtige vej til en løsning af de her problemer er at fortsætte arbejdet med en ældrelov, en sundhedsreform og for den sags skyld også en 10-årsplan for psykiatrien. Og jeg ville ønske, at man ville forhandle det sammen, for det tror jeg faktisk kunne give rigtig god mening for hele området nu.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til SF's ordfører. Så er det ordføreren for Radikale Venstre, fru Christina Thorholm.

Tak til Karina Adsbøl for at rejse spørgsmålet om at give mennesker ret til omsorg efter serviceloven. Omsorg er vigtigt for os som mennesker, for at vi kan trives og leve. Uden omsorg visner vi. Vi giver og modtager omsorg fra vores medmennesker, både i vores familier, af vores venner og på vores arbejde. Det er en væsentlig del af vores livskvalitet.

Der er mennesker, der er afhængige af samfundets hjælp, bl.a. i hjemmeplejen og på plejehjem, og her får de hjælp af mennesker, der har valgt fag, hvor omsorg er en væsentlig del af arbejdet – medarbejdere, som hver dag yder masser af omsorg i arbejdet med og relationen til de mennesker, som de giver hjælp. Desværre ses også eksempler på forråelse, hvor medarbejdere ikke yder omsorg, og det er fuldstændig uacceptabelt, og det skal vi slå hårdt ned på ledelsesmæssigt, for det handler om ledelse. Det handler om, at ledelse skaber rammer og kultur for det omsorgsarbejde, som sker massivt i vores ældre- og hjemmepleje.

Så er spørgsmålet jo: Skal vi lovgive om retten til omsorg? Ja, det kan lyde besnærende, men det er også paradoksalt i forhold til en servicelov, fordi omsorg er svær at måle. Det er svært at definere. Det vil skabe, i vores øjne, masser af bureaukrati, fordi der er forskel på, hvad den ene forstår som omsorg og den anden forstår som omsorg.

Ifølge forslagsstillerne er formålet med forslaget at forebygge omsorgssvigt, og derudover anføres det, at hvis reel omsorgsret gives, vil Ældretilsynets pligt til at reagere og handle, hvis der opstår mistanke om, at en borger ikke får den nødvendige omsorg, blive skærpet. Det vil også give pårørende bedre mulighed for at råbe vagt i gevær, hvis de ikke oplever tilstrækkelig omsorg. Men der mener vi altså, at Ældretilsynets opgave er at opfange og reagere, hvis de ikke mener, at der ydes omsorg på vores plejehjem og i ældreplejen, for omsorgen i kontakten er midlet og forudsætningerne for, at arbejdet med borgerne sker med en høj kvalitet, og det skal føre til skærpet tilsyn og påbud, såfremt det ikke er til stede.

Omsorg er en væsentlig del af de ydelser, som gives i serviceloven, men vi skal ikke lovgive om det. Det handler om ledelse, om, at medarbejderne er fagligt klædt på til at være i kontakt med og arbejde med den ældre. Det handler om at have forståelse for både sundhed og de sociale behov, og det kommer vi så rigeligt til at arbejde videre med i en ældrelov, i velfærdsaftalerne og også i en sundhedslov. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Fru Karina Adsbøl.

Ordføreren for Radikale Venstre siger, at det simpelt hen er en ledelsesmæssig opgave at slå ned på de brodne kar, men så kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren: Mener ordføreren ikke, at man også har et personligt ansvar? Altså, hvis man arbejder i pleje- og omsorgssektoren, kan man da ikke sige, at alting er ledelsens skyld. Jeg er helt enig i, at der selvfølgelig skal være en synlig ledelse og gode rollemodeller. Den skal også være til stede, somme tider også ud over kl. 7-15, eller hvornår man møder. Men har man ikke også et personligt ansvar, når man er ansat i pleje- og omsorgssektoren? Det var den ene ting.

Der er også en anden ting, jeg vil høre om. Når man nu er enig i, at omsorg er vigtigt, og at de ældre ikke skal omsorgssvigtes, er det jo egentlig mærkeligt, at man så ikke vil skrive det ind i lovgivningen. Men hvad vil De Radikale så? Hvad vil De Radikale gøre for vores ældre medborgere? Jeg er helt med på, at det her ikke kan stå alene. Der skal andre gode tiltag til for at sikre vores ældre medborgere en ordentlig og værdig behandling. Men det her er ét element i en større pakke.

Ordføreren.

Ja, og jeg er helt enig med spørgeren, når hun spørger, om det ikke er et personligt ansvar. Nogle gange er der bare også brug for, at der bliver taget ledelsesmæssigt ansvar, hvis en arbejdsplads får en forkert kultur, eller hvis rammerne ikke er tilstrækkelig gode, i forhold til at den enkelte medarbejder skal kunne yde omsorg og et fagligt stykke arbejde. Men ja, som medarbejder har man klart et ansvar også. Det er, når man ikke får slået til i forhold til at tage ansvar, at ledelsen har en opgave.

Det, jeg prøver at sige, er, at vi ser omsorg som midlet, og derfor ser vi det som en forkert tilgang – men det er ikke vores tilgang – hvis man siger, at der skal lovgives om det. For ligesom vi ikke skriver pædagogik ind, ville vi heller ikke skrive omsorg ind på den måde, som det foreslås i forslaget her. Jeg er sikker på, vi kommer til at arbejde med omsorgsbegrebet i den nye ældrelov. Det gør vi jo også allerede i velfærdsaftalerne og i de faste teams. Ja, det fylder meget i vores arbejde og i vores dialoger med hinanden.

Fru Karina Adsbøl.

Men ordføreren svarede ikke på, hvad det er, Radikale Venstre egentlig vil gøre for vores ældre medborgere. Altså, man vil ikke skrive omsorg ind i servicelovens § 83, hvor der står, at man har ret til personlig pleje, praktisk hjælp og madservice, hvilket er kommunalbestyrelsens pligt at sørge for. Der vil man ikke skrive omsorg ind, fordi der er en forskel. Men det handler jo om empati, altså det handler om at have empati, så man kan se, hvad det er, den ældre har brug for, og så man kan se det behov, den ældre har. Så jeg må bare sige: Jeg er dybt overrasket, og jeg ved simpelt hen ikke, hvad Radikale Venstre vil gøre for vores ældre medborgere.

Ordføreren.

Jamen det undrer mig, at spørgeren ikke ved det, for vi har jo masser af samarbejde, hvor vi bl.a. taler om faste teams, som vi gør nu; vi taler om, hvilke nye tiltag der skal være i forhold til reserveforhandlingerne. Altså, der pågår hele tiden arbejde, hvor vi taler om forbedringer af forhold, både for ældre og for andre udsatte grupper. Så på den måde vil det føre for vidt at skulle svare på det på de her 30 sekunder, når vi har et tæt samarbejde om indsatserne.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Radikale Venstres ordfører. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Jakob Sølvhøj.

Vi har i dag en ældrepleje, hvor alt for mange ældre borgere ikke får den hjælp, de har behov for, for at kunne leve et trygt og værdigt liv. De kommunale besparelser er mange steder gået hårdt ud over ældreplejen, så personalets tid til at udføre pleje- og omsorgsopgaver og de nødvendige praktiske opgaver er blevet alt for knap. Når tiden ikke står mål med de opgaver, som personalet skal udføre, risikerer det naturligvis at gå ud over den faglige kvalitet i ældreplejen. Selv et dygtigt, veluddannet fagpersonale har svært ved løse opgaverne fuldt tilfredsstillende, når de er alt for presset på deres tid.

Nærvær og omsorg, som vi diskuterer her, kræver tid, og hvis ældreplejen ovenikøbet er organiseret, så den ældre hele tiden oplever, at der er et meget stort antal forskellige medarbejdere, som varetager plejen og omsorgen, og når den enkelte ældre ustandselig oplever, at der kommer nye personer, som hun eller han ikke kender, er det vanskeligt at opbygge de relationer, som er så helt centrale for at sikre en værdighed i ældreplejen.

Derfor skal vi både have tilført flere ressourcer til ældreplejen og finde nye måder at organisere arbejdet i ældreplejen på. Det sidste, altså hvordan vi organiserer ældreplejen, er der jo i øjeblikket et stærkt politisk fokus på. Regeringen har sammen med Folketingets partier igangsat en proces, som forhåbentlig kan føre til en reduktion af både administrative og diverse andre dokumentationsopgaver, så tiden i højere grad kan bruges på pleje og omsorg. Det er vores håb i Enhedslisten, at vi vil komme til at se en omlægning af ældreplejen, så den enkelte ældre i langt højere grad end i dag oplever, at de modtager hjælp af et social- og sundhedspersonale, som de kender. Og der er i hvert fald et meget stærkt fokus på hele spørgsmålet om mindre, faste teams.

Den her indledning er for at sige, at det er i det lys, vi ser forslaget fra en række medlemmer uden for partierne. Vi er fuldstændig enige i intentionen i forslaget, og jeg synes, at det vil være rigtigt – det vil jeg godt understrege – at vi lovfæster retten til omsorg på linje med retten til personlig hjælp og pleje, som i dag fremgår af servicelovens § 83. Det bør vi gøre, når vi om få måneder, går jeg ud fra, går i gang med forhandlinger om en ny ældrelov, som jeg har forstået regeringen vil indbyde til, når den igangværende proces med at udvikle grundlaget for en ny lovgivning er tilendebragt og vi har set rapporterne fra de ekspertgrupper, der er nedsat.

Det er en proces, som vi bakker op om i Enhedslisten, og som vi faktisk har forhåbninger til. Vi synes, det er grebet fornuftigt an, at man har haft – det er mit indtryk – Ældre Sagen, FOA og andre aktører i ældreplejen meget tæt på udformningen af hele grundlaget for arbejdet, og at man ikke mindst også har inddraget repræsentanter for ældrerådene og en bred vifte af de praktikere, der har deres hverdag i ældreplejen, direkte i det lovforberedende arbejde.

Det skal bare her for en ordens skyld lige annonceres, at målsætningen om at udvikle en værdig ældrepleje efter vores opfattelse ikke alene kan indfries gennem nye arbejdsformer. Det kræver også tilførsel af ekstra midler, men det kan vi vende tilbage til, når forhandlingerne går i gang på den anden side af sommerferien.

Så det, vi i Enhedslisten når frem til, er, at vi absolut støtter intentionen i beslutningsforslaget, men vi mener med hånden på hjertet, at det ville være mærkeligt i den proces, der er i gang, at sige: Nu går vi i gang med at ændre serviceloven § 83. Jeg kan helt se logikken i at tilføje en ekstra pind til de tre, der i dag står i § 83. Vi synes, det vil være fornuftigt, at vi inddrager det, så vi sikrer, at der i forbindelse med en ny ældrelov bliver en ret til omsorg, og vi deltager meget gerne i en beretning, som forpligter til, at omsorg kommer til at spille en central rolle, når vi skal i gang med at forhandle en ny ældrelov. Og vi ser som sagt meget gerne rettigheden til omsorg skrevet ind i en ny ældrelov. Men som forslaget ligger, kan vi ikke støtte det.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl.

Det er jo selvfølgelig skuffende, at selv Enhedslisten ikke kan støtte det her fremragende beslutningsforslag, for som hr. Jakob Sølvhøj godt ved, kommer der lige om lidt et folketingsvalg, og vi ved faktisk ikke, hvornår det er. Så vi ved reelt ikke, om der kommer nogen ældrelov, eller om det, der engang kommer ude i fremtiden, kommer til at ske. Så derfor var det her jo en oplagt mulighed for i hvert fald at sikre, at der bare skete en lille smule på ældreområdet.

Så derfor vil jeg spørge til det, hr. Jakob Sølvhøj nævner i forhold til en beretning, altså at man i hvert fald forpligter hinanden på, at der kommer handling. Altså, jeg så jo gerne, at der kom handling her og nu. Jeg synes, at der er sket store svigt på ældreområdet, der har været alt for meget snak frem for handling, og det her forslag kommer jo faktisk også fra Ældre Sagen. Så kunne hr. Jakob Sølvhøj ikke være fristet til at stemme for?

Ordføreren.

Jeg er helt med på, at man kan gå ind på Ældre Sagens hjemmeside og se, at der er en opbakning til at indskrive omsorg i lovgivningen. Men selv om vi vedtog beslutningsforslaget, ville der jo først skulle lovgives til efteråret, når Folketinget mødes igen. Det ligger i hele forslagets karakter, og det er jo den samme tidshorisont, vi har i forhold til at lave en ny ældrelov. Det er jo klart, at vi ikke kan vide, om vi kan opnå enighed, og vi kan ikke vide, om regeringen i sidste ende tænker det samme som Enhedslisten om det her, og om vi kan nå frem til en fælles aftale. Men tidshorisonten er efter min opfattelse helt den samme i forhold til en forhandling og en lovgivning i efteråret som det, at vi måtte vedtage et beslutningsforslag, som jo først har lovgivningsmæssig kraft, i det øjeblik det omsættes til lovgivning.

Så jo, der skal handles, men det tidsperspektiv, vi arbejder med i forhold til en ny ældrelov, er ikke langsommere end det, fru Karina Adsbøl ønsker at vi skal vedtage med forslaget her.

Tak. Fru Karina Adsbøl.

Jeg skal bare lige høre ordføreren, om ordføreren er tilfreds med regeringens udspil eller takter til en ny ældrelov, som jo, kan man sige, er at fjerne alle de ældres rettigheder, både dem, vi har drøftet her i salen i forhold til frit valg, men også i forhold til det med, at man ikke skal have ret til noget. For man siger som regering, at man starter på et blankt stykke papir. Så er ordføreren ikke også lidt bekymret for, at man bare starter på et blankt stykke papir, i forhold til hvor vi kan risikere at ende henne?

Ordføreren.

Jeg har jo hørt det sådan, at der er stor tilslutning både fra Ældre Sagen og fra FOA til den proces, der er blevet sat i gang. Jeg er helt enig med fru Karina Adsbøl i, at det er vigtigt med rettigheder. Jeg synes, det er fair nok, at man starter med den meget brede proces, der er sat i gang. Men for os er det rigtig vigtigt, at man når frem til, at der også er rettigheder i lovgivningen. Vi har jo haft nøjagtig den samme diskussion i forbindelse med frikommuneforsøgene. Så jo, et tilsagn herfra om, at vi vil slås for, at der kommer rettigheder ind i en ældrelov.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det ordføreren fra Det Konservative Folkeparti, fru Brigitte Klintskov Jerkel. Værsgo.

Mange tak til forslagsstillerne for at fremsætte forslaget her. Da vores ældreordfører ikke havde mulighed for at være til stede i salen i dag, har jeg lovet at dække ind i forbindelse med det her beslutningsforslag.

Vi skylder vores ældre uendelig meget. De har taget sig af os, da vi var små og var afhængige af deres pleje og omsorg. De har knoklet på arbejdsmarkedet og været med til at bygge vores velfærdssamfund op til det Danmark, vi kender i dag. Nu er det deres tur – deres tur til, at vi som familier tager ansvar, som de tog ansvar for os, da vi havde brug for dem; deres tur til, at velfærdssamfundet tager sig af dem og giver dem grundlaget for en værdig alderdom. At sikre, at de ældres sidste år bliver gode år, er et fælles ansvar mellem familie, civilsamfund og de medarbejdere, der hjælper med pleje, praktisk hjælp og ja, omsorg.

Jeg tror, de fleste, der arbejder med vores ældre, opfatter omsorg som en helt elementær del af deres opgave og ansvar. Men for at man kan yde omsorg, skal man kende de ældre, man kommer hos, og det kræver et opgør med svingdørsplanlægningen i eksempelvis hjemmeplejen. Relationer er fundamentet for omsorg, og omsorg er fundamentet for en værdig ældrepleje.

Vi er bestemt positivt stemt over for spørgsmålet om, hvorvidt der ikke bør være formuleringer relateret til omsorg, når vi senere på året skal revidere vores lovgivning på ældreområdet. Derfor tager vi bestemt pænt imod dette beslutningsforslag, men afventer de fælles drøftelser på området, der så småt er ved at begynde i Ældreministeriet. Dem ser vi meget frem til. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Det Konservative Folkepartis ordfører. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, fru Pia Kjærsgaard. Værsgo.

Tak for det. Det er egentlig underligt, hvordan man, når man sidder og venter på at komme op som ordfører, så tænker på, at hold op, hvor har der været mange af de debatter igennem rigtig, rigtig mange år, og jeg synes egentlig, vi har gentaget os selv den ene gang efter den anden, ikke bare her i den her samling, men igennem årene, altså at nu skal vi gøre det bedre for de ældre, det er dem, der har skabt det samfund, som vi nyder godt af i dag, og nu er det vores tur osv. Og alligevel står vi gang på gang og diskuterer, hvad vi kan gøre mere, fordi vi godt er klar over, at målet slet ikke er nået, at der er rigtig mange ældre i vores samfund, som ikke har det så godt, som de bestemt fortjener.

Jeg tænkte lidt, da jeg hørte ældreministeren i den første tale, på den gamle sang om, at du har min sympati, men at du ikke har noget at have den i, og sådan står vi alle sammen i forhold til sådan nogle forslag omkring ældre, altså at vi egentlig rigtig, rigtig gerne vil det, men at det er svært, fordi der er mange parametre, der er mange ting at trække på, og der er meget, som ikke bliver gjort, og som vi udmærket godt ved ikke bliver gjort. Det drejer sig om kommunerne: Er der penge nok? Det drejer sig om: Er der personale nok? Og er det personale, der er, værdsat nok? Har de den rigtige uddannelse? Får de den rigtige løn? Taler vi ordentligt om dem og til dem? Men man skal jo også huske på, at det drejer sig om de ældre, og hvor alle, der er ansat i ældresektoren, skal passe godt på de ældre.

Jo, man kan godt skrive det ind i serviceloven – det kan man godt – altså omsorg, som er et rigtig, rigtig dejligt ord, og jeg synes egentlig, det passer utrolig godt på netop de ældre, og det kunne også passe på børn og i det hele taget vores medborgere, men ældre og omsorg passer egentlig rigtig godt sammen. Jeg tror, at man skal være meget alvorlig omkring den her ting, for det med at passe på de ældre er jo ikke alene det rent praktiske, at formalia er i orden, at man kan have en god plejebolig, at man kan få sin mad, at man kan få sin medicin, at der er en læge, der kan komme og tilse en en gang imellem, hvis der er et eller andet, der er galt, men den daglige omsorg er jo sådan et lidt diffust begreb. Altså, det er svært at sætte det praktiske på.

Men jeg tror, at der er de ting, som jeg sagde tidligere med, at vi skal tænke over, hvordan vi ansætter personale, hvem vi ansætter, hvordan vi omtaler dem, hvilken løn, hvilken velvilje de får fra os alle sammen, og så må jeg jo bare sige, at vi, hvis vi er heldige, alle sammen kommer til at blive gamle nok til forhåbentlig at få den omsorg, som vi gerne vil have skrevet ind i dag i serviceloven. Jeg tror, vi alle sammen kender nogle i vores omgangskreds, om det er forældre, eller hvem det er, der har nået en alder, hvor de i den grad trænger til at få den omsorg, som vi diskuterer her i dag.

Jeg tror, at jeg fra Dansk Folkepartis side på linje med andre vil sige, at det nok er en god idé at skrive det her ind i en beretning og gå videre med det, når vi kommer på den anden side af den mødefri periode. Kommer det her forslag til afstemning, vi vil gerne stemme for det. Det er ikke sikkert, at det gør det. Jeg tror, at der vil være et flertal for at lave en beretning på det, og det synes jeg egentlig er en god idé, som Dansk Folkeparti kan tilslutte sig. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til fru Pia Kjærsgaard. Så er det fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige.

De ældre, der har været med til at bygge vores samfund op, og som har givet os masser af kærlighed og omsorg i vores opvækst, fortjener selvfølgelig det allerbedste, og det er sådan set også det, jeg hører ret bredt i salen i dag. I Nye Borgerlige mener vi, at pengene skal følge den enkelte en til en. Vi er enige i, at der skal være friplejehjem i alle kommuner, sådan at man netop kan vælge frit, både hvor man vil bo, men også i forhold til hvilken form for pleje, man vil have, og hvilket niveau man også ønsker. For uanset hvor gammel man så bliver, skal man selvfølgelig stadig væk være herre i eget liv og have mulighed for selv at definere ens hverdag, og hvad der betyder noget for en selv, uanset om det er omsorg og pleje, eller om det er ture ud af huset, fordi det jo forhåbentlig er sådan, at man lever livet hele livet, og sådan skal det jo også være.

I Nye Borgerlige har vi en klar holdning til, hvordan vi ønsker at ændre på ældreområdet, og som jeg nævnte før, er det jo bl.a., at pengene skal følge den enkelte, sådan at man har mulighed for at vælge frit. Vi ønsker også i langt højere grad at fjerne alle de her dokumentationskrav og det bureaukrati, der også er på ældreområdet, sådan at de fagpersoner, der står derude, har bedre mulighed for at gøre det, som de er allerbedst til, nemlig at varetage den omsorg og den pleje af de ældre mennesker, som de tager sig af, og som de har uddannet sig til. Og vi har tidligere både her i Folketingssalen, i samråd og alt muligt andet talt om, at der er de her brodne kar, og der er vi jo sådan set heldigvis også rimelig enige om, at de bare skal væk, og at de selvfølgelig ikke skal have med ældre mennesker at gøre. Men de medarbejdere, der er derude, skal selvfølgelig have mulighed for at bruge deres faglighed, og de ældre skal have et reelt frit valg.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Nye Borgerliges ordfører. Så er vi igennem med de ordførere, der er i salen, bortset fra ordføreren for forslagsstillerne. Værsgo til fru Karina Adsbøl, uden for grupperne.

Tak for det. Omsorg er vigtigt, og det kunne jeg bruge meget tid på at stå her og fortælle jer om, men det ved I jo allerede. Omsorg er vigtigt. Både for børn, unge, ældre og alle derimellem. Derfor mener jeg også, at det er helt galt afmarcheret, at omsorg ikke er en rettighed for ældre borgere. Vi er overbeviste om, at omsorgssvigt kan være lige så farligt som forkert medicinhåndtering og utilstrækkelig pleje og hygiejne, og omsorgssvigt kan også føre både psykisk og fysisk skade med sig. Som ældre borger i dag har man simpelt hen ikke en reel håndgribelig ret til omsorg, og det synes vi er sløvt. Især når man tænker på, hvordan vi så ældre borgere blive omsorgssvigtet i udsendelsen fra TV 2, »Plejehjemmene bag facaden«. Det var omsorgssvigt af værste skuffe.

Derfor har vi også taget initiativ til det her forslag, som går ud på at indføre omsorg som en rettighed i serviceloven. Her ved jeg selvfølgelig, at regeringen vil sige – som de også har gjort – at vi allerede er i gang med at forbedre forholdene for de ældre ved at starte forfra med alle regler, inklusive rettighederne. Men det håber jeg ikke ordførerne her i salen vil lade sig spise af med. For hvis man indfører en reel ret til omsorg, vil det også øge Ældretilsynets pligt til at reagere og handle, hvis der er mistanke om, at en borger ikke får den omsorg, han eller hun har krav på. Jeg forestiller mig egentlig også, at det vil blive nemmere for de pårørende at klage over det, hvis deres pårørende ikke bliver behandlet godt, altså hvis man kan støtte en reel ret til omsorg.

Jeg synes også, at jeg vil understrege, at vi i ældreplejen har rigtig mange dygtige, gode, omsorgsfulde medarbejdere. Det er ikke dem, der er problemet. De er styrken. Nej, problemet er de enkelte brodne kar, altså de medarbejdere, som i virkeligheden nok aldrig skulle have arbejdet med mennesker. Hvis de gør sig skyldige i omsorgssvigt, skal vi også være sikre på, at der bliver reageret. Det er netop derfor, vi mener, at der skal være en rettighed til omsorg. Men jeg kan også høre på debatten i dag, at man er lidt tøvende over for at indføre det her i lovgivningen, fordi man jo er i gang. Nu er jeg meget utålmodig, og måske er det det forkerte hverv, jeg har valgt, for hold da op, hvor går tingene bare langsomt. Altså, vi kan simpelt hen debattere i en evighed om alle de gode ting, vi gerne vil gøre, men når det så kommer til handling, synes jeg somme tider, at det tager alt for lang tid og ofte flere år. Mange af de emner, man debatterer, har man netop debatteret i flere år. Nu er det også sådan i dag, at regeringen jo bliver ved med at sige, at de har tilført flere midler. Men faktum er, at serviceniveauet altså ikke er ændret. Vores ældre har ikke fået det bedre under den her regering.

Jeg er meget enig i det, der er blevet sagt i forhold til det med det frie valg. Det synes jeg også er vigtigt. Jeg synes, det er vigtigt, at man har et frit valg på flere områder. Vi debatterer ofte handicapområdet, og jeg synes faktisk også, at man skulle have mere frit valg på det område i forhold til bl.a. § 85, ret til selv at vælge sin ledsager, og der er flere ting. Så jeg synes jo egentlig godt, at man kunne tage det med også fremadrettet, nemlig at det frie valg er vigtigt.

Men jeg må sige, at jeg alligevel undrer mig lidt over, at man ikke støtter op om forslaget, for jeg synes faktisk, at det er et rigtig godt forslag. Som jeg også sagde i min tidligere ordførertale under det tidligere forslag, vi behandlede, så var det ud fra henvendelser fra borgere. Det her har jo faktisk været baseret på tidligere henvendelser fra Ældre Sagen, som også har foreslået det her. Derfor tænkte jeg, at Folketinget måske ville være enige i Ældre Sagens intentioner om netop at indføre den her rettighed. Men det er der indtil videre ikke støtte til, men jeg håber alligevel, at vi på fælles måde kan få lavet en beretning. For jeg har en bekymring – også efter at vi har haft flere ældretopmøder og møde på Marienborg. Jeg tænker, at jeg ikke selv bliver inviteret til forhandlinger. Det er jeg i hvert fald ikke blevet indtil videre, så her er jo en måde, hvorpå man kan komme ned i salen og sige, hvad man ønsker. Også bare til almen orientering vil jeg sige noget, når den radikale ordfører nu siger, at jamen vi sidder og drøfter det i forhold til reserven og alt muligt andet. Det gør jeg jo ikke. Så det er min mulighed for også her at fremsætte vores forslag, i forhold til hvordan vi gerne ser, at en kommende ældrelov skal være. Det er bare et lille element. For vi trænger til, ja, man kan sige et større paradigmeskifte inden for vores pleje- og omsorgssektor. Jeg er helt enig i, at det med, at man har faste medarbejdere, som kender borgerne, er utrolig vigtigt. Men dygtigt og kvalificeret personale kan også, uanset hvem de kommer ind til, vurdere, hvad det er for et hjem, de kommer ind til. Men for borgerens skyld er det vigtigt, at det er de samme, der ofte kommer igen, i hvert fald i så høj grad, som man overhovedet kan. Jeg ved godt, at der er forskellige vagter – morgen, middag, aften og nat – men så vidt muligt.

Men jeg ser frem til udvalgsbehandlingen og siger tak for debatten i dag og for ordførertalerne. Så må jeg jo tage til efterretning, at et flertal i Folketinget ikke synes, at vi skal stemme forslaget igennem, som det foreligger. Tak for ordet.

Tak for det. Der er nogle korte bemærkninger. Først er det fra fru Jane Heitmann.

Tak for det. Jeg vil godt gentage min tak fra ordførertalen til fru Karina Adsbøl for at fremsætte det her forslag og rejse debatten om omsorg i sundhedsvæsenet og ældreplejen. Det Etiske Råd har jo udgivet sådan et skriv, og overskriften er »Omsorg i sundhedsvæsenet – 7 budskaber fra Det Etiske Råd«. Det er en ret ny publikation, og jeg vil bare spørge, om fru Karina Adsbøl har læst den.

Ordføreren.

Altså, som ordfører og som medlem af Folketinget får man rigtig store mængder materiale. Jeg noterede mig, hvad ordføreren sagde i sin tale om det, men nu er jeg jo så valgt til også at have en holdning og en mening om nogle ting. Et er, at man selvfølgelig altid kan tage til efterretning, hvad organisationer og andre mener, men min holdning er helt klart, at »omsorg« selvfølgelig skal stå i lovgivningen, uanset hvad Det Etiske Råd mener eller ej.

Fru Jane Heitmann.

Tak for det. Nu er det jo ikke første gang, vi diskuterer et beslutningsforslag, som stort set har ordlyden som den, vi beskæftiger os med i dag – altså at omsorg skal skrives ind i § 83. Jeg vil bare opfordre fru Karina Adsbøl til lige at dykke ned i den her udmærkede publikation. Der er masser af gode forslag, nuancer og betragtninger omkring, hvad omsorg er for en størrelse. Så det er simpelt hen bare en venlig opfordring. Jeg har selv læst den og er meget begejstret for den. Det var også derfor, jeg tillod mig at citere fra den i min ordførertale.

Ordføreren.

Jamen det er helt fint, at ordføreren i sin ordførertale citerer alle mulige publikationer, som ordføreren har læst. Nu er det sådan, at når jeg fremsætter forslag i Folketingssalen, gør jeg det ofte på baggrund af mennesker, jeg taler med, henvendelser, jeg får i min indbakke, om udfordringer eller organisationer, som kommer med noget, de gerne vil have løst – og selvfølgelig også udfordringer, man selv oplever i sit politiske arbejde, hvor man tænker: Hov, hvorfor er det sådan? Hvorfor ændrer vi ikke det, når vi har muligheden for det?

Tak for det. Så er det fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Også tak til ordføreren for at medgive, hvad jeg jo i virkeligheden godt ved, altså at faste teams og faglige kompetencer er helt afgørende for, at man netop kan yde en værdig og omsorgsfuld ældrepleje til de borgere, man kommer hos. Det Etiske Råds bud på, hvad omsorg er, vil jeg også gerne flashe her, fordi jeg netop også i min ordførertale prøvede at sige, at omsorg bare er forskelligt, afhængigt af hvad vi er for nogle mennesker. For nogle kan det betyde noget, at man holder i hånd. Og vi taler også meget om det der med at have tid til at holde i hånd. Min far syntes, det var enormt mærkeligt, hvis der var nogen, der kom og holdt ham i hånden eller for den sags skyld krammede ham, fordi han gerne ville have et ligeværdigt og et samarbejdende forhold til sine hjælpere. Kan ordføreren ikke bare med få ord prøve at sige, hvad omsorg er for ordføreren? Altså, hvordan vil ordføreren definere omsorg, sådan at alle ville kunne forstå det, hvis det blev skrevet ind i lovgivningen?

Ordføreren.

Jeg stod lige og formulerede en sætning her, hvis det er det, vi skal diskutere. Det er: Omsorg skal gives individuelt efter borgerens behov. Det kan vi sagtens skrive ind. I dag er det sådan, at man fjerner børn, hvis de bliver omsorgssvigtet. Vi fjerner ikke ældre, hvis de bliver omsorgssvigtet. Det kan man jo ligesom ikke, vel? Men altså, det er bare værd at tænke over i forhold til det med omsorgssvigt, og hvornår man vil tillade det.

Så det her er simpelt hen for at sikre en rettighed, altså at skrive omsorg ind i lovgivningen. For det er da egentlig mærkeligt, at det ikke står der i dag. Og ja, omsorg er individuelt, men det er da i hvert fald ikke at hænge i en seng og lave afføring over sin seng, som vi har set eksempler på. Og det er heller ikke, som vi har set eksempler på, den demente mand, som viste tydelige tegn på at skulle på toilettet. Altså, det er de scener, vi har været vidne til. Det er blot nogle af de ting ud over det, som også er sket. Og så er jeg helt med på, at det også handler om, at vi skal sikre bedre rammer for vores plejepersonale og synlig ledelse og alle de andre ting. Det her kan jo ikke stå alene.

Tak. Fru Kirsten Normann Andersen.

Nu har jeg heldigvis også oplevet rigtig mange enormt dygtige og fagligt kompetente medarbejdere i ældreplejen, og det er jo vigtigt at huske i den situation. Jeg er sådan set enig i, at det nok er nemmere at definere, hvad omsorgssvigt er, end det er at definere, hvad omsorg er i forhold til den enkelte. Men det er noget med at behandle hinanden godt eller behandle hinanden dårligt. Når nu ordføreren selv peger på, at ressourcer også er et spørgsmål, ville det så ikke i stedet for have givet mening at kæmpe for en velfærdslov, hvor vi sikrer, at ressourcerne følger demografien, når vi får flere og flere ældre?

Ordføreren.

Jeg synes ikke, at det ene udelukker det andet. Automatisk synes jeg da, at der selvfølgelig skal være midler til at sikre nogle gode rammer for vores medarbejdere og for vores ældre og for alle andre borgere i det danske samfund, men det handler jo også lidt om, at man bliver nødt til at kigge på, hvad det er, man får for pengene, hvad det er for en kvalitet, der bliver ydet. Og jeg sagde også i min tale – det vil jeg godt lige sige til ordføreren – at der er rigtig, rigtig mange dygtige medarbejdere ude i vores pleje- og omsorgssektor, men det nytter ikke noget, at man ikke også taler om de brodne kar, der også findes.

Tak. Så er det fru Christina Thorholm.

Det er kun en kort bemærkning til ordføreren for at takke for de forhandlingsforløb, vi har deltaget i sammen. For ordføreren er altid meget engageret og bidragende til udviklingen af perspektiverne på området, og jeg beklager, hvis ordføreren ikke kommer til at deltage på samme måde, som ordføreren har, for jeg synes, at det har været en kvalitet at have de debatter, vi har haft. Det var den korte bemærkning.

Ordføreren.

Tak. Det var rigtig pænt sagt af den radikale ordfører. Jeg synes også, at vi tidligere har haft nogle gode forhandlingsforløb, og det er altid godt, at man har flere med forskellige perspektiver ind over forhandlingerne, og det gælder jo hele vejen rundt. For jeg tror, at vi kan mødes om rigtig meget godt og blive enige om rigtig meget godt. Det kan være, vi skal parkere ministeren udenfor og så selv blive enige om tingene – det var bare lige en kvik bemærkning, som ministeren ikke synes var sjov.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til fru Karina Adsbøl.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Social- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.