Social- og Ældreudvalget 2021-22
B 129 Bilag 4
Offentligt
2585879_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 129
Folketinget 2021-22
Beretning afgivet af Social- og Ældreudvalget den 00. juni 2022
4. udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve betingelsen om 3 års samliv før
det 18. år for den, der ønsker at blive adopteret
[af Karina Adsbøl (UFG), Lise Bech (UFG), Liselott Blixt (UFG), Bent Bøgsted (UFG) og Hans Kristian Skibby (UFG)]
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Enhedslisten og Alternativet
Et flertal i udvalget bestående af Socialdemokratiet, So-
cialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Al-
ternativet mener, at der i dag er for stramme regler, der
unødigt forhindrer gennemførelse af adoption af voksne i
situationer, hvor der er en stærk forælder-barn-lignende rela-
tion og et stort ønske om at blive adopteret. Lovgivningen
skelner ikke mellem adoption af et barn, som har behov
for beskyttelse og af en voksen, der kan tage vare på sig
selv. Flertallet konstaterer med tilfredshed, at ministeriet ar-
bejder på mulighederne for at lempe reguleringerne af vok-
senadoption, herunder lempelse af kravet om tre års samliv
før det fyldte 18. år, og at ministeren derfor indkalder til
politiske drøftelser inden udgangen af 2022.
Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti,
Nye Borgerlige, Karina Adsbøl (UFG), Liselott Blixt (UFG)
og Marie Krarup (UFG)
Et mindretal i udvalget bestående af Venstre, Det Konser-
vative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Kari-
na Adsbøl (UFG), Liselott Blixt (UFG) og Marie Krarup
(UFG) er af den opfattelse, at det er vigtigt, at ministeren
hurtigst muligt fremlægger en løsning på problemet med, at
voksne i dag ikke kan blive adopteret af en anden voksen,
hvis de ikke har haft tre års samliv forud for det 18 år. Hvis
f.eks. en stedforælder har udfyldt en vigtig rolle i den der
ønsker adopteres liv, så er det efter mindretallets opfattelse
ligegyldigt, om denne relation er startet, da den der ønskes
adopteret var spædbarn, 10 år eller 17 år – så længe tilknyt-
ningen er af en sådan karakter, at der bør gives tilladelse
til adoption. I sidstnævnte tilfælde kan der, som reglerne
er i dag, aldrig komme til at ske adoption, fordi kravet om
forudgående samliv ikke er opfyldt. Det finder mindretallet,
problematisk, da dette automatiske kriterie ikke bør afgøre,
hvornår to mennesker har et forælder-barn-forhold, der kan
berettige, at der gives tilladelse til adoption. Det er kravet
simpelthen ikke egnet til i alle situationer. I stedet bør en
konkret vurdering af tilknytningen mellem adoptanten og
den der ønskes adopteret i den enkelte sag, kunne føre til, at
man kan blive adopteret, selvom der ikke har været tre års
samliv inden det fyldte 18. år. I vurderingen bør adoptions-
lovens øvrige kriterier selvfølgelig iagttages.
Mindretallet noterer sig desuden, at ministeren under før-
stebehandlingen af beslutningsforslaget meddelte, at mini-
sterens embedsværk er ved at se på, hvordan reglerne kan
ændres, så kravet om tre års forudgående samliv kan ophæ-
ves, og hvad det i så fald vil koste. Derudover noterer min-
dretallet sig, at ministeren agter at indkalde til forhandlinger
om området, og [mindretallet] afventer resultatet af dette
arbejde, og imødeser snarlige forhandlinger om spørgsmålet.
Mindretallet vil forpligte regeringen til at følge op på
problemstillingen og genbesøge beslutningsforslaget, hvis
der ikke er sket tilfredsstillende fremdrift i forhandlingerne
inden udgangen af 2022.
Frie Grønne, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit
Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-
rin havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i ud-
valget og dermed ikke adgang til at komme med politiske
bemærkninger i beretningen.
DokumentId
Journalnummer
B 129 - 2021-22 - Bilag 4: 4. udkast til beretning
2585879_0002.png
2
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 25. februar 2022
og var til 1. behandling den 10. maj 2022. Beslutningsforsla-
get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social-
og Ældreudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i [2] møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt [3] bilag på beslut-
ningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet [1] spørgsmål
til social- og ældreministeren til skriftlig besvarelse, som
ministeren har besvaret.
P.u.v.
Kirsten Normann Andersen
Formand