Folketingets Social- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 1236
Doknr.
573420
Dato
25-05-2022
Folketingets Social- og Ældreministeriet har d. 4. maj 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 3 (B 125) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 3:
”Vil ministeren redegøre for, hvad processen er i familieretslige sager, når den
ene forældre anklager den anden for fysisk eller psykisk vold eller overgreb,
herunder hvilke muligheder der er i systemet for at sanktionere de forældre, der
uretmæssigt fremsætter sådanne anklager?”
Svar:
Det fremgår af forældreansvarsloven, at i alle forhold skal hensynet til barnets
bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse komme i første række.
Bestemmelserne i forældreansvarsloven betyder, at hensynet til barnets bedste
og barnets ret til trivsel og beskyttelse har forrang over andre hensyn ved alle
afgørelser efter forældreansvarsloven.
Det er et grundlæggende element i den familieretlige reform fra 2019, at man
har forladt den tidligere ”one size fits all”-model, så forældreansvarssager i dag
behandles i 3 forskellige spor for at sikre, at familierne mødes efter behov.
Denne tilgang er ikke mindst begrundet i erkendelsen af, at komplekse sager
(de såkaldte § 7-sager), hvor der oplyses risikofaktorer, fx vold, misbrug og
psykisk sygdom kræver et særligt fokus og en særlig tilgang på grund af de
risikofaktorer, som familien, og ikke mindst børnene, er påvirket af.
Derfor er det med reformen aftalt, at Familieretshuset udreder § 7-sagerne, før
de sendes til familieretten til afgørelse.
Familieretshuset kan dog under sagens behandling træffe midlertidige
afgørelser, og står det under Familieretshusets oplysning af en sag klart, at
barnet udsættes for vold eller grænseoverskridende handlinger, skal
Familieretshuset hurtigst muligt fjerne muligheden for overgreb ved at træffe en
midlertidig afgørelse om suspension af samværet.
Familieretshuset skal i sager, hvor der er mistanke om, eller hvor der påstås
vold m.v., undersøge, om der er udøvet vold, og i givet fald hvordan volden har
påvirket barnet og familien som helhed. Familieretshuset skal i oplysningen og
behandlingen af en sådan sag have fokus på forpligtelsen efter § 4 i
forældreansvarsloven til, at afgørelsen skal medvirke til at sikre barnets trivsel
1