Social- og Ældreudvalget 2021-22
B 125
Offentligt
2582896_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 1236
Doknr.
573420
Dato
25-05-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 4. maj 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 (B 125) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren redegøre for forskellen på, hvordan man behandlede
højkonfliktsager i det familieretlige system før og efter reformen i 2019?”
Svar:
Før den familieretlige reform, der trådte i kraft den 1. april 2019, blev
forældreansvarssager, herunder sager med høj konflikt, behandlet i
Statsforvaltningen. Med reformen blev Statsforvaltningen nedlagt og
Familieretshuset etableret.
I Statsforvaltningen blev sagerne visiteret ved modtagelsen, men der var ikke
defineret forskellige sagsbehandlingsspor. En ansøgning kunne enten blive
behandlet skriftligt, eller forældrene kunne blive indkaldt til et indledende møde.
Dette møde var et juridisk vejledningsmøde med en jurist eller et
samarbejdsmøde med en børnesagkyndig, og kun i relativt sjældne tilfælde var
mødet tværfagligt. Der blev i udgangspunktet kun gennemført ét møde,
hvorefter sagen overgik til skriftlig sagsbehandling, medmindre sagen var
afsluttet med et forlig på første møde. Fokus lå på at nå frem til en løsning på
den juridiske uenighed uden hensyn til sagernes forskellige kompleksitet eller
eventuelle risikofaktorer i familien.
Overordnet blev familieretlige sager før reformen håndteret med et fokus på
løsning af den konkrete uenighed mellem forældrene gennem en afgørelse
eller ved et forlig. Der var i høj grad tale om skriftlig sagsbehandling foretaget
af jurister. Der var dog også forligsbestræbelser, hvor forældrenes uenighed
blev håndteret i et møde med en jurist, eventuelt også en børnesagkyndig, med
henblik på at finde en løsning. Men formålet var at finde en løsning på den
konkrete uenighed og afslutte sagen på denne måde. Statsforvaltningen havde
i udstrakt grad de samme åbne tilbud, som Familieretshuset råder over, men
der var ikke en intention om at anvende dem i samme udstrækning, som der er
i det nye system.
I dag arbejdes der også med forældrenes underliggende konflikter for på sigt at
undgå nye uenigheder og derigennem skærme barnet.
1
 B 125 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvordan man behandlede højkonfliktsager i det familieretlige system før og efter reformen i 2019, til social- og ældreministeren
2582896_0002.png
I dag har Familieretshuset fokus på at identificere familiens konkrete behov
tidligt i forløbet, og sagerne visiteres ved modtagelsen eller så tidligt som muligt
til det rette forløb. Det bemærkes, at en højkonflikt sag kan visiteres til
behandling som § 6-sag eller som § 7-sag, afhængig af om sagen også
rummer risikofaktorer, fx misbrug, psykisk sygdom eller vold.
At kunne tilpasse sagsbehandlingen til sagens karakter og identificere familiens
konkrete behov er et af Familieretshusets væsentligste fokusområder. I tråd
med reformen arbejder Familieretshuset helhedsorienteret i erkendelse af og
med respekt for, at familiernes problemstillinger ofte er komplekse med mange
vinkler. Forældrene sondrer ikke mellem de juridiske, socialretlige og
familieretlige aspekter i deres liv, der for dem er et samlet hele.
Familieretshuset skal ikke kun løse forældrenes konkrete uenigheder men i
ligeså høj grad arbejde med den underliggende konflikt og forældrenes evne til
at håndtere forældreskabet hver for sig fremadrettet. Dette arbejde kræver tid
og kan ikke gøres på et enkelt møde, hvorfor der i højere grad skal arbejdes
med mødeforløb. I de komplekse sager arbejdes der også med en grundig
afdækning af børn og forældres forhold, og dermed barnets situation, for at
sikre den nødvendige viden om de risikofaktorer, der påvirker barnet og
forældrenes evne til at varetage barnets behov.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2