Til beslutningsforslag nr.
B 125
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Social- og Ældreudvalget den 00. juni 2022
4. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om overvåget kontaktbevarende samvær og en
fasttrackordning til hurtig afgørelse af højkonfliktsager
[af Mette Thiesen (NB) m.fl.]
1. Indstillinger
<>
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti, Kristen-
demokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sam-
bandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænk-
ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik-
ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget er enige i beslutnings-
forslagets intention om, at problemer med usande og udoku-
menterede påstande fremsat under samværs- og forældre-
myndighedssager i Familieretshuset skal løses hurtigst og
bedst muligt. V er bekymrede for de børn, der som følge
af forældrenes konflikt, risikerer at miste kontakten til den
ene af sine forældre som følge af lange sagsbehandlingsti-
der. V noterer sig, at Social- og Ældreministeren mener,
at det følger af gældende lovgivning, at Familieretshuset
allerede i dag kan træffe afgørelser om samvær under be-
handling, og at samværet kan overvåges. V mener imidlertid
at denne mulighed ikke bruges i tilstrækkelig grad og i det
omfang, det er muligt, hvorfor indførsel af en fast ordning
om kontaktbevarende overvåget samvær ved fremsættelse af
udokumenterede påstande under behandling er en god løs-
ning. Grundlæggende mener V, at beskyttelse af barnets tarv
må være det mest tungestvejende hensyn i sager om samvær
og forældremyndighed. Derfor er V også enig i, at forslaget
om overvåget kontaktbevarende samvær i kombination med
en fasttrackordning til hurtig afgørelse af højkonfliktsager
er en god løsning for at sikre, at barnets kontakt til begge
forældre bevares undervejs i undersøgelsen af sagen.
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlemmer af udvalget kan ikke støtte
beslutningsforslaget, idet Radikale Venstre mener, at løsnin-
gen ligger i en undersøgelse af forældrenes forældreevne
og grundige undersøgelser af de udsagn, som forældrene
kommer med under sagsbehandlingen. Familieretshuset har
flere værktøjer til undersøgelse af sagen, herunder børnefag-
lige undersøgelser, forældrekompetenceundersøgelser, mid-
lertidige samværsafgørelser, overvåget samvær og tvangs-
fuldbyrdelse. Men det fremgik bl.a. af høringen om det
familieretlige system, som blev afholdt i Social- og Ældre-
udvalget den 28. oktober 2021, at flere af disse værktøjer
ikke bruges i tilstrækkeligt omfang. Radikale Venstre læg-
ger vægt på Børns Vilkårs og flere advokaters anbefalinger
til at styrke barnet kontakt til begge forældre: øgning af
hyppigheden og kvaliteten af de børnefaglige undersøgelser,
pligt til at lave en opfølgning på, hvordan børnene fungerer
i de løsninger, som der er truffet afgørelse om, etablering
af overvåget samvær og pålæg om at træffe afgørelse om
ændring af barnets bopæl, så bopælsforælderen løber en
risiko, hvis de modsætter sig samvær, pligt til at undersøge
begge forældres forældrekompetenceevne og brug af auto-
riserede psykologer med ekspertise i børnepsykologi. Fami-
lieretshusene har fået tilført væsentligt flere penge i 2021,
så det vil kunne understøtte dette arbejde. Afslutningsvis
lægger Radikale Venstre vægt på, at var det tanken med
den familieretlige reform, at henvisningssager (sager henvist
DokumentId
Journalnummer