Folketinget
Social og Ældreudvalget
Att: Ordførerne
Farum d. 11. maj 2022
Faglig afklaring,
”forældrefremmedgørelse”
I forlængelse af Karina Adsbøls forespørgsel af 16. marts 2022 til Social- og Ældreminister Astrid Krag om
anerkendelse af ”Forældrefremmedgørelse”,
Astrid Krags svar af 7. april 2022, Familieretshusets
Vicedirektør Jacob Buchs
afvisning i dokumentarprogramserien ”Med børnene som våben” med ordene
(citat) ” Vi ser ikke børn, der er forælder
fremmedgjort. Vi ser børn der er fanget i forældrenes konflikter og
er ved at gå i stykker”, udsagn i debat af 29. april 2022 i Folketinget forbindelse med 1. behandling af
lovforslag B 125 samt debat 10. maj 2022 vedrørende beslutningsforslag B 143 opfordres samtlige ordfører
til at medvirke til etablering af ekstern uvildig af
belysning af ”forældrefremmedgørelse” (”parental
alienation”),
da det synes vanskeligt for aktørerne i og omkring det familieretslige system at forholde sig
fagligt og entydigt hertil, herunder samspillet med Socialstyrelsens definition af psykisk vold mod børn.
Der er flere indgangsvinkler til hvorfor en fagligt funderet afklaring er nødvendig:
En indgangsvinkel er
det forhold at ”parental alienation” repræsenterer en psykologisk voldsvariant
(bilag
6),
der kan sidestilles med ”stalking” og ”grooming”, hvilket
i dansk praksis er begreber man aktivt
anvender, undersøger og kan være strafpådragende idet disse omfatter kombinationer af psykisk vold
(bilag 3 og 4).
En anden indgangsvinkel kunne være det forhold at begrebet fagligt set er anerkendt af The American
Professional Society on the Abuse of Children (APSAC), hvis definitioner og beskrivelser indgår i det
materiale som eksempelvis VIVE refererer til (bilag 2).
En tredje vinkel er det forhold at VIVE i rapporten ”Forældrekonflikter efter samlivsbruddet” fra 2017
nævner voldsvarianten mens det i VIVE rapporten "Psykisk Vold mod børn i hjemmet" fra 2020, bestilt af
Socialstyrelsen, er udeladt (bilag 1).
Her gøres opmærksom på det forhold, at for samtlige analyser og rapporter fra VIVE og SFI
på området synes fraværet af referencer til praksis og initiativer i det engelske familieretslige
system CAFCASS regi mere end bemærkelsesværdigt (se bilag 4).
En fjerde vinkel kunne være det forhold at det nationale Videnscenter Lev Uden Vold har udeladt
beskrivelse af voldvarianten, trods at den har været beskrevet i den faglitteratur man tager udgangspunkt i.
Gentagne forespørgsler siden august 2020 har Lev Uden Vold har ikke ændret herpå (se bilag 5).
Citat fra Lev Uden Vold:
”Lev Uden Vold vil skabe opmærksomhed om vold i familien, så flere
kan få den rette hjælp. Konkrete tilbud, viden og debat skal sikre færre voldsudsatte.”
Lev Uden Vold er stiftet af Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Dannerhuset,
Dialog mod Vold, Fundamentet og Mødrehjælpen. Finansieres via SATS midler.
Begrebet er beskrevet på Mødrehjælpens og Mandecentrets hjemmesider, men udeladt hos
LOKK, Dannerhuset, Børns Vilkår, Dialog mod Vold, Lev Uden Vold.
1