Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 115:

Forslag til folketingsbeslutning om mindre diskrimination i nattelivet.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) m.fl.

(Fremsættelse 24.02.2022).

Sammen med dette punkt foretages:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 119:

Forslag til folketingsbeslutning om tiltag mod diskrimination i nattelivet.

Af Anne Sophie Callesen (RV) m.fl.

(Fremsættelse 24.02.2022).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er erhvervsministeren.

Tak for det. Allerførst vil jeg også sige tak til kollegerne fra SF og Radikale Venstre for at fremsætte de to forslag, som vi behandler sammen her.

Desværre må vi sige, at diskrimination ikke er nogen ny problemstilling, og det er heller ikke som sådan nye beslutningsforslag, vi behandler i dag. Sidst vi var samlet om lige præcis det, vi også drøfter igen i dag, tilkendegav min nu ministerkollega Trine Bramsen, at Socialdemokratiet støttede op om det fremsatte forslag, fordi vi mente, der var behov for nye tiltag, som skulle dæmme op for diskrimination i nattelivet. Derfor siger det også sig selv, at jeg i dag er enig i intentionen og formålet med beslutningsforslaget. Diskrimination i nattelivet må og skal ikke finde sted, og vi skal selvfølgelig gøre, hvad vi kan for at forhindre det.

Men som sagt er det ikke nogen ny problemstilling, og det er også noget, som er ufattelig svært at komme til livs, og derfor skal vi sikre, at den lovgivning, vi vedtager, også er en, der fungerer godt, og som fungerer effektivt. Vi skal sikre opbakning, så intentionen også bliver til den mødte virkelighed, både blandt restauratørerne og selvfølgelig ofrene for diskrimination.

Derfor er jeg også glad for at kunne sige, at vi fra regeringens side allerede har planlagt, at vi skal have en ændring af restaurationsloven i næste folketingssamling, og vi skal have øje for konsekvenserne af lovændringen. Det må ikke gå ud over retssikkerheden for restauratørerne. En afvisning eller en frakendelse af en bevilling kan nemlig have meget store konsekvenser for en restauratør eller en lille virksomhed. Derfor er det vigtigt, at vi laver et gennemarbejdet forslag, der giver størst mulig effekt, at det rammer de rette, og at der ikke er nogen tvivl om afgørelsen, både for restauratørernes skyld og for ofrene for diskriminations skyld.

Beslutningsforslagene her indeholder gode elementer, som jeg og regeringen kan støtte op om, men jeg vil også være ærlig og sige, at vi ikke mener, at det vil være proportionalt at kunne fratage eller tilbagekalde en alkoholbevilling udelukkende på baggrund af en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet. Det vil have store konsekvenser, og det risikerer at gå ud over restauratørens retssikkerhed. Derfor kan vi i regeringen ikke støtte beslutningsforslagene, som de ligger her, men jeg håber, at både SF og Radikale vil tage de gode intentioner med videre i det fælles arbejde, vi skal have, om en kommende lovændring til efteråret.

Så kan jeg i øvrigt oplyse, fordi det også er en del af beslutningsforslagene her, at også udlændinge- og integrationsministeren vil imødekomme det forslag, som handler om at hæve kompensationsniveauet.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, først fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg bliver en lille smule forundret over, at regeringen siger, at de ikke kan støtte, at man ligesom skal have mulighed for at fratage en alkoholbevilling på baggrund af en sag i Ligebehandlingsnævnet.

Hvad mener ministeren så at vi kan gøre i stedet for? Hvis man vil ændre restaurationsloven, så det bliver mest muligt effektivt – det var de ord, ministeren havde – hvad vil det så i virkeligheden indebære? For det lyder, som om ministeren har tænkt over, hvad det så kunne være.

Ministeren.

Tak for det spørgsmål. Jeg synes jo, at det her med alkoholbevillingen er et ret vidtgående skridt, og det er derfor, jeg siger det på den måde, jeg gør. Altså, man kan godt frakende en alkoholbevilling, men så skal det bare ske ved domstolene, og så er det, fordi den, der har bevillingen, har gjort sig skyldig i en grov eller gentagen overtrædelse af de vilkår, der gælder for at have en alkoholbevilling. Jeg synes, at det er et meget vidtgående element, og derfor er det ikke et, som vi har planer om at arbejde videre med.

Når det er sagt, synes jeg, at der er gode intentioner i øvrigt i forslaget her, og jeg mener, vi igennem et grundigt forberedende arbejde skal se på, hvor meget af det vi kan få med videre i en ændring af restaurationsloven. Jeg synes f.eks., at det kunne være en idé, at kommunerne kan tillægge afgørelserne fra nævnet her en betydning, når de skal tildele eller forny alkoholbevillinger. Det er ikke det samme, som at man kan fratage dem på baggrund af nævnet, men det kunne være sådan en ting, vi kunne arbejde videre med.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Tak for det. Så fik vi i da i hvert fald udboret det. Altså, det glædelige er jo, at der sker noget langt om længe, for jeg synes jo ikke, at det skal være sådan, at unge mennesker skal efterlades på perronen hver weekend, når deres venner går ned i byen og fester.

Men jeg er selvfølgelig en lille smule ærgerlig over, at regeringen ikke bare ubetinget støtter de forslag, der ligger her. Og jeg kan så forstå, at hr. Lars Aslan Rasmussen, som også var ude at tale for, at man skulle tage bevillingerne fra restauratørerne, har talt for egen regning, selv om det var i oktober sidste år.

Erhvervsministeren.

Nu har jeg ikke lige set, hvad min kollega Lars Aslan Rasmussen har sagt. Men det er jo muligt, som jeg siger, ved domstolene at frakende en bevilling, hvis der er grundlag for at gøre det. Det, jeg reagerer på, er, om man så på baggrund af en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet skal kunne fratage bevillingen. Det bliver meget voldsomt, og det bliver meget indgribende over for f.eks. en lille restauratør, som så pludselig mister grundlaget for at drive forretningen.

Men det ændrer jo ikke på, at det måske kunne være en god idé at sige, at kommunerne godt kan tillægge de her afgørelser en vægt, når man skal forny bevillingerne eller skal tildele helt nye. Det synes jeg var noget, vi kunne arbejde videre med. For det giver noget af det samme uden at hæmme retssikkerheden for den lille restauratør mere, end vi måske har lyst til.

Tak. Så er det fru Rosa Lund.

Tak for det. Jeg undrer mig over, at erhvervsministeren siger, at det her er et vidtgående forslag. For jeg tænkte umiddelbart, at det da ikke er sikkert, at det kommer til at gøre en forskel. Altså, det mest vidtgående ville jo være at sige, at vi, hvis du ejer en natklub eller en restauration, hvor du diskriminerer, så lukker den. Men det er jo ikke det, som SF og Radikale foreslår her. De foreslår faktisk noget, som jeg synes er ret stille og roligt og ret fornuftigt, nemlig at vi i Danmark selvfølgelig ikke vil finde os i, at man bliver diskrimineret på baggrund af sin hudfarve, at man ikke kan have lov til at gå i byen og feste sammen med sine venner, som fru Karina Lorentzen Dehnhardt siger, hvis man har en anden hudfarve end flertallet af os herinde. Altså, jeg synes ikke, at det her er vidtgående, og det undrer mig, at erhvervsministeren siger, at diskrimination ikke skal finde sted i Danmark, og der her ligger et meget konkret forslag til, hvordan vi kan tage et opgør med det, men at regeringen så alligevel ikke vil støtte det.

Ministeren.

Sådan kan vi jo se forskelligt på det. Jeg vil i hvert fald gerne tilkendegive, at jeg er enig med ordføreren i, at vi skal stoppe diskrimination i nattelivet, og at vi skal bruge de værktøjer, som vi mener er proportionale, og som vil have en effekt. Og når jeg mener, at det med at fratage bevillingen på baggrund af en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet her og nu ikke er proportionalt, så er det, fordi det grundlæggende er en bars eller en restaurants eksistensgrundlag, som kan forsvinde på baggrund af én afgørelse.

Det, som jeg siger jeg synes kan give mening, når man skal forny bevillingerne, er, at kommunerne kan lægge de her afgørelser til grund, og det er sådan i dag, at man godt kan miste sin bevilling, men så er det, fordi domstolene har set på sagen og har vurderet, at der har været tale om gentagne og grove overtrædelser, som ligesom berettiger til så voldsomt et indgreb. Jeg synes, det er meget vidtgående, men det kan vi selvfølgelig have en forskellig vurdering af. Men det er jo grundlæggende eksistensgrundlaget for nogle af de små restauranter og barer, som vi også godt kan lide skaber liv i vores natteliv. De skal bare gøre det på en god og positiv måde.

Fru Rosa Lund.

Det er bare, fordi Socialdemokratiet ikke altid har syntes, at det her var vidtgående. Socialdemokratiet har faktisk førhen støttet det her forslag, som er en genfremsættelse af et tidligere beslutningsforslag, og ud over at der er sket det, at Socialdemokraterne nu sidder i regeringskontorerne – det gjorde man ikke, første gang forslaget blev fremsat, men det gør man nu – så kan jeg faktisk ikke se, hvad det er, der skulle være sket, som gør, at man lige pludselig ikke synes, at det her er et godt redskab og et vigtigt forslag. Det er jo ikke sådan, at diskriminationen er blevet mindre i det danske natteliv, så det kan ikke være argumentet.

Så jeg er meget interesseret i at høre, hvorfor det er, at Socialdemokraterne nærmest over natten – eller man kan måske sige over valget – ikke længere støtter det her forslag.

Ministeren.

Men det handler jo om, at vi fortsat støtter arbejdet med at modgå diskrimination i nattelivet. Der mener Socialdemokratiet præcis det samme nu, som vi mente, før vi kom i regering. Det, som er forskellen, er, hvilke værktøjer det er, vi vurderer har en proportionel og effektiv virkning på det.

Jeg synes, det kan være fint, at man kan sige til ejeren af en bar: Ved I hvad, I kan altså ikke få jeres bevilling igen, fordi I har for mange afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet, som går imod – at det må kommunen godt lægge til grund. Det synes jeg er proportionelt, og jeg tror faktisk, at det vil have en effektiv effekt. Men jeg mener, at det bliver for voldsomt at kunne gå ind at fratage en bevilling på baggrund af en enkelt afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet.

Så er det fru Anne Sophie Callesen.

Jeg er lidt splittet her, for jeg er selvfølgelig glad for, at regeringen til dels kommer os i møde, og samtidig er jeg også lidt i tvivl om, hvad der præcis er Socialdemokratiets holdning. For man har tidligere været positiv over for flere dele af beslutningsforslaget, og nu er man positiv i forhold til noget af det, og så har Bjørn Brandenborg også samtidig sagt, at man mener, at det her kan ordnes i handlingsplanen mod racisme. Så jeg er en smule forvirret. Men ministeren fik ligesom gjort klart, at det, man gerne vil, er at se på, når man søger om eller skal have fornyet en alkoholbevilling. Man kan sige, at det jo ikke er så aktuelt, når man søger, så mit spørgsmål er, hvorfor man ikke er villig til også at kunne frakende det. For det er klart, at det at forny jo på en eller anden måde kan ændre på incitamenterne for restauratørerne, men hvorfor så ikke også tage det andet skridt i forhold til at kunne frakende den? Og så vil jeg bare påpege, at der jo ikke ligger den her automatik i de forslag, vi har fremsat, at det er én afgørelse og så falder alkoholbevillingen, men gentagne eksempler på diskrimination kunne jo pege på, at der var et problem.

Ministeren.

Jeg er glad for, at min gode kollega Bjørn Brandenborg også har nævnt handlingsplanen mod racisme, for det er også et af de værktøjer, man kan bruge i den samme problemstilling. Men det skal jo ikke fratage os i den her sammenhæng og i den her debat at kunne se på bevillingsspørgsmålet og se på nogle af de ting, der bliver rejst i beslutningsforslaget, også fra De Radikale Venstre her. Det er bare det, jeg tilkendegiver, altså at det vil regeringen gerne være med til, og vi vil gerne lave et forarbejde, som vi kan drøfte, så vi til efteråret kan lave en ændring af restaurationsloven. Der synes jeg, det er oplagt, at man kan se på, om man kan blive ved med at få sin bevilling, hvis man gentagne gange har fået afgørelser mod sig i Ligebehandlingsnævnet. Det synes jeg er helt fair, men derfra og så til at kunne miste sin bevilling i bevillingsperioden, fordi man har fået – nu er det måske så flere afgørelser – en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet, synes jeg er ret vidtgående. Man har muligheden i dag, og så er det domstolene, der går ind og afgør det, fordi man på grund af grove og gentagne tilfælde ikke har levet op til loven, men så er det også meget vidtgående, og den mulighed findes jo så allerede i dag. Jeg synes ikke, det er den rigtige vej at gå, men det må vi jo drøfte med hinanden, når vi så sidder og kigger på det konkrete lovforslag.

Fru Anne Sophie Callesen.

Tak for det. Det vil jeg se frem til at drøfte, for jeg har lidt svært ved at forstå, hvorfor man mener, at man ikke skal kunne blive ved med at diskriminere, hvis man er nået dertil, hvor man skal have fornyet sin alkoholbevilling, men at hvis man ikke er nået dertil, så må man godt fortsætte med at diskriminere, altså hvis man har en rigtig dårlig track record, hvor der er gentagne eksempler, så kan man ikke gå ind aktivt og fratage bevillingen. Og så vil jeg bare gøre opmærksom på, at det i forhold til det her med domstolene jo er rigtig, rigtig svært i dag at bevise, at der er blevet diskrimineret, fordi man jo alt andet lige sjældent vil sige, at du ikke kan komme ind på grund af din hudfarve, og derfor vil komme med mange andre begrundelser. Så det er jo derfor, vi har fremsat de her forslag, altså for netop at kunne lægge vægt på afgørelser i Ligebehandlingsnævnet.

Ministeren.

Men jeg synes også, at det er oplagt, at Ligebehandlingsnævnet kan fylde mere. Som jeg har forstået beslutningsforslaget, der er blevet fremsat her, måske ikke begge to, men det ene af dem, så kunne man med en enkelt afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet faktisk også miste sin bevilling, og det synes jeg bare ikke blev proportionelt. Men jeg synes, det er okay, at vi kan lægge de afgørelser til grund, når man skal vurdere lige præcis den track record, et udskænkningssted har, inden det skal have fornyet sin bevilling. Om det er nok, må vi jo drøfte med hinanden, men det er en tilkendegivelse fra os som regering af, at det er vi villige til at se på for at gå imod diskrimination i nattelivet, for det er vores politiske ønske at kæmpe imod den slags.

Tak til erhvervsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi i gang med ordførerne, og den første ordfører er fra Socialdemokratiet, hr. Orla Hav. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi behandler her hele to beslutningsforslag med samme tema og de samme intentioner. Fra socialdemokratisk side er vi enige i, at vi aktivt bør modarbejde diskrimination. Historisk set er vi gået foran, når det drejer sig om at arbejde for ligebehandling af mennesker, fordi vi er mennesker. Fællesnævneren er menneskeret og med et fokus på det. Socialdemokratiet arbejdede målrettet på at presse Sydafrika til at opgive apartheidpolitikken. Det lykkedes. Vi er ikke mindre ambitiøse, når det gælder ligebehandling af mennesker inden for vores egne grænser. Mennesker er unikke og bør behandles lige.

Vi har sympati for forslagene, og vi vil i forbindelse med det stykke arbejde, som ministeren tilkendegav her fra talerstolen at regeringen har igangsat, forsøge at finde en fælles køreplan for at bakke op om intentionerne i beslutningsforslagene og få dem ind i det lovforslag, som regeringen kommer med. Vi bør dog i dette arbejde vedkende os, at der kan være et sammenstød med andre principper i vores lovgivning, f.eks. retssikkerheden, som allerede er blevet nævnt. Den nuværende lovgivning forudsætter, at der er faldet en dom for diskrimination i forbindelse med driften af en restaurant, hvis bevillingen skal frakendes. Spørgsmålet er: Skal man tage levebrødet fra mennesker for mindre end en dom?

Diskrimination har desværre mange fremtrædelsesformer og også mange, der ikke kan føres bevis for. Der fremføres med mellemrum udsagn om diskrimination i f.eks. ansættelsessager alene på grund af navnet. Det er imidlertid vanskeligt at føre bevis for, at det er den praksis, der benyttes i forbindelse med en ansættelse. Det kan jo skjules i et krav om kvalifikationer.

Når det gælder nattelivet, ønsker vi jo, at det kan gennemføres på en måde, så det er til glæde for kunderne eller gæsterne. Vi ønsker ikke vold eller sammenstød i nattelivet, og vi vil, at mennesker vurderes ud fra, at de er mennesker, og ikke på de ydre kendetegn. En erfaren dørmand skal dog kunne forebygge, at der opstår vold og ballade ved at kunne læse og kende sit publikum, og det må være baseret på adfærd og ikke ydre forskelle og generaliseringer.

Disse eksempel ønsker vi blot bliver taget med ind i den afklaring, som Retsudvalget skal foretage, for om muligt at finde en fællesnævner for en bedre indsats mod diskrimination.

Personligt har jeg den opfattelse, at hvis vi gennem opdragelse og gennem vores omgang med hinanden fremmer idéerne om ligestilling og ligebehandling, lægger vi kimen til et samfund, hvor vi behandler hinanden som mennesker og ikke diskriminerer. Socialdemokratiet går positivt ind i det kommende arbejde med regeringens forslag.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Tak. Jeg får lyst til at læse op fra sidste gang, vi behandlede det her forslag. Det her er jo en genfremsættelse. Det var fru Trine Bramsen, som var ordfører for Socialdemokraterne. Hun sagde:

»... vi kan sikre nogle basisregler, der beskytter mod diskrimination, og vi kan gøre langt mere for at ændre den kultur, der ligger til grund for forskelsbehandlingen. Og det er det, som dette beslutningsforslag gør, mener vi, både med de højere bøder og også med koblingen mellem Ligebehandlingsnævnet og bevillingerne. Således får restauratørerne mere på spil og motiveres derfor forhåbentlig til at behandle deres gæster mere lige. Og med de ord skal jeg meddele, at vi kan støtte forslaget.«

Var det en fejl, at Socialdemokraterne stemte for det forslag sidste gang?

Ordføreren.

Nej, det mener jeg ikke. Men jeg mener også, at vi er nødt til at anerkende, at når man sidder i regering, har man et bredere ansvar, end når man alene er med til at fremsætte et beslutningsforslag. Så har man et ansvar for, at den samlede lovgivning udgør et værn i forhold til det erhvervsliv, der skal leve, og det liv, der skal leves i øvrigt. Men det betyder jo ikke, at vi har fraveget de principper, som vi gerne vil have samfundet indrettet efter, nemlig at vi vil behandle folk lige i forhold til deres rettigheder som mennesker. Det skal der ikke være tvivl om. Men vi er altså nødt til at acceptere, at en regering skal have et bredere fundament under sin indgriben, når den er regering.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jamen der står jo ingen steder i SF's forslag, at man skal tage bevillingerne fra folk. Der står, at man kan lægge vægt på det. Det synes jeg jo er en helt anden ting. Jeg synes jo bare, at vi er nødt til at have et helt andet beredskab og værn imod, at unge mennesker bliver lukket ude af nattelivet, alene fordi de har den forkerte hudfarve. Det synes jeg simpelt hen ikke er i orden. Og jeg har meget, meget svært ved at forstå, at Socialdemokraterne nu har skiftet kurs og, lyder det til, tager lidt mere hensyn til restauratørerne end til de mange, mange unge, som hver eneste weekend må se sig efterladt på perronen.

Ordføreren.

Jamen der er jo ikke tale om, at Socialdemokratiet har skiftet holdning i forhold til det her spørgsmål. Vi synes stadig væk, at diskrimination ikke er acceptabelt. Vi synes stadig væk, at vi skal bekæmpe diskrimination. Vi synes stadig væk, at vi skal behandle mennesker lige i forhold til deres rettigheder som mennesker. Der er spørgsmålet, hvor hurtigt vi kan gå. Det er spørgsmålet, hvor mange andre retsprincipper vi er nødt til at agte, for at vi får fundet det rette snit i forhold til at sikre den behandling, vi gerne vil have af unge, også unge i nattelivet.

Så er det fru Rosa Lund.

Tak for det. Det er jo lidt skørt at høre Socialdemokraterne sige, at man ikke har ændret holdning, men man vil bare ikke handle. Altså, i 2016-17 bakkede man op om det her forslag, og nu vil man kun i tale sige, at man ikke går ind for diskrimination. Så langt, så godt. Det tror jeg faktisk ikke der er nogen mennesker der gør. Der, hvor forskellen er, er jo, om man er villig til at handle på det. Altså, vil man rent faktisk sætte ind over for det? Og der er det her forslag jo et glimrende eksempel på at sætte ind. Så spørgsmålet til Socialdemokraternes ordfører er: Hvis ikke det er det her, der er løsningen i forhold til at stoppe diskriminationen, hvad så?

Ordføreren.

Ja, så er forslaget jo det, jeg har argumenteret for, altså at afvente, at regeringen kommer med sit udspil om ændring af restaurationsloven og får den tilpasset, sådan at man modvirker diskrimination i nattelivet med den lovgivning, der ligger der, og at man modtager den invitation, som ministeren her fra talerstolen har givet, i forhold til at gå ind i det stykke arbejde og være med til at sikre, at vi får et bedre værn mod diskrimination, end vi har i dag. Jeg kan godt forstå utålmodigheden, men jeg kan også godt forstå, at der er en regering, der skal have alle kabalerne til at gå op, inden man er i stand til at lave den lovgivning, der bliver efterspurgt på området.

Fru Rosa Lund.

Jamen den invitation tager vi jo meget gerne imod i Enhedslisten. Det tror jeg heller ikke er nogen hemmelighed. Jeg synes bare, at når der nu ligger et godt forslag på bordet – eller i salen, om man vil – kan man jo lige så godt støtte det, og så vil det indgå i det arbejde, som skal foregå i Erhvervsministeriet. Jeg synes sådan set, det er fuldt ud naturligt, at man stiller krav til regeringen, og at regeringen bakker op om de ting, som regeringen er enig i. Så det er bare det, jeg ikke forstår. Hvis man er enig i det her, hvorfor så ikke bare få det vedtaget, så det netop kan blive en del af det arbejde? Det er den ene ting.

Den anden ting er, at ordføreren nævner spørgsmålet om retssikkerhed. Der vil jeg bare gerne spørge: Hvad med retssikkerheden for de mennesker, som weekend efter weekend bliver afvist på barer, restauranter og natklubber?

Ordføreren.

Jamen jeg skal bare tilkendegive, at vi er indstillet på at handle. Det er jo det, ministeren står her og siger i dag, altså at der er sat et stykke arbejde i gang med henblik på at ændre restaurationslovgivningen, så den også sikrer et bedre værn mod diskrimination. Så det er ikke et spørgsmål om, at vi ikke vil handle. Vi har bare et hensyn, der siger, at det her ikke alene handler om diskrimination; det handler også om, at vi får lavet det rigtige snit i forhold til den retssikkerhed, som naturligt skal være i et samfund. Og jeg tror faktisk også godt, at fru Rosa Lund i en stille stund vil acceptere, at retssikkerhed også betyder noget.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Socialdemokratiets ordfører. Så er det Venstres ordfører. Hr. Kristian Pihl Lorentzen, værsgo.

Tak for det, formand. Denne tale holder jeg på vegne af Venstre samt Nye Borgerlige, som desværre ikke kan deltage i debatten her i dag. Indledningsvis vil jeg takke forslagsstillerne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre, endnu en gang for at bringe dette vigtige tema på banen. Lad mig slå fast, at Venstre er imod enhver form for diskrimination, uanset hvem den rettes imod, og hvad enten det skyldes oprindelse, religion, hudfarve, handicap eller køn osv. Og Venstre er imod enhver form for diskrimination, uanset om den finder sted i nattelivet, i skolen, på arbejdspladsen eller i sportsklubben.

De to forslag, vi behandler her i dag, retter sig alene mod nattelivet, og der er næppe tvivl om, at diskrimination udspiller sig her, men desværre viser diskriminationen jo også sit grimme ansigt i resten af døgnet, netop i skolen, på arbejdspladsen, i fritidslivet osv. Derfor kan man sætte spørgsmålstegn ved, om det er rigtigt kun at lovgive om diskrimination lige netop i nattelivet.

Vi har allerede i dag, heldigvis, lovgivning, der forhindrer eller burde forhindre diskrimination, herunder også den del, der finder sted i nattelivet. Det gælder lov om forskelsbehandling, lov om etnisk ligebehandling, det gælder straffelovens § 81, for slet ikke at tale om menneskerettighedskonventionen. Der er desværre nok meget mere grund til at fokusere på, hvordan lovgivningen bruges i praksis, eller snarere hvorfor den ikke bruges. Hvorfor er der så få anmeldelser til politiet i de tilfælde i nattelivet, hvor der er vidner til stede, som er vidner til diskrimination? Her er der i høj grad brug for en oplysningskampagne og en mere aktiv indsats fra politiets side samt fra de borgere, som er vidner til diskrimination.

Forslagsstillerne mener, at en afgørelse i Ligebehandlingsnævnet skal tillægges vægt, eventuelt i bevillingsanmodninger og -forlængelser. Det forslag synes Venstre er vidtgående, og det er vi skeptiske over for. Ikke alene risikerer restauratøren en bøde – det er én ting – men restauratøren risikerer også hele sit levebrød i form af en fratagelse af bevillingen. Og det hele sker vel at mærke på baggrund af en skriftlig behandling i Ligebehandlingsnævnet uden vidneafhøringer, uden juridiske dommere eller andre sædvanlige retssikkerhedsgarantier. Det strider efter vores opfattelse imod proportionalitetsprincippet, og det strider imod retssikkerheden.

Venstre har forstået på regeringen, at der inden længe kommer et samlet udspil vedrørende diskrimination – et udspil, der dækker hele døgnet og alle døgnets og livets aspekter. Og den tilgang er vi enige i. Vi har brug for en helhedsorienteret indsats i forhold til diskrimination. Det udspil vil vi se positivt på, men nogen særlig lovgivning for nattelivet oven i den lovgivning, vi har i dag, kan vi ikke støtte, og derfor kan vi ikke støtte de to beslutningsforslag.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Som ordføreren sagde, er diskrimination ulovlig, men spørgsmålet er jo, hvordan vi får håndhævet den lovgivning, som vi så rent faktisk har, og det her beslutningsforslag er jo et eksempel på, hvordan man kan gøre det. Hvordan får vi restauratørerne til ligesom at anerkende, at man ikke må skille sine gæster ad ud fra hudfarve? Det gør man bl.a. ved at ramme dem på pengepungen, det gør man ved kompensation til ofrene og måske ved at tage bevillingerne fra dem. Det kan jeg så forstå at Venstre synes er vidtgående, men hvad med de mennesker, som bliver afvist? Hvor er retssikkerheden for dem, og hvad vil Venstre gøre?

Ordføreren.

Som sagt er det ulovligt at diskriminere, og derfor ville jeg da ønske, at langt flere meldte det til politiet, hver gang man oplevede det i praksis. Det er jo den måde, vi kan håndhæve loven på, nemlig at politiet får melding om det her og så kan skride ind i sagerne og på den måde få fokus på det her. Hvis det sker, er jeg sikker på, at restauratørerne også får mere fokus på det. Så det er umiddelbart den vej, vi kan anvise her. Det er altså meget uproportionalt, hvis en restauratør risikerer hele sit levebrød på grund af det her aspekt. Derfor ser vi frem til det tiltag, regeringen har bebudet – et helhedsorienteret tiltag for hele døgnet, for det er jo ikke nok kun at fokusere på nattelivet. Der sker desværre også masser af diskrimination på arbejdspladsen og andre steder, så derfor er det ikke nok bare at fokusere på nattelivet.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Men det er jo ligesom dokumenteret flere gange, at det her foregår. Når sagerne ikke bliver anmeldt, tror jeg, det har noget at gøre med, at mange af de her minoritetsunge stille og roligt har lært, at det er sådan, virkeligheden er for dem, og de tænker: Nå ja, så må jeg jo lære at leve med det. Det er i hvert fald det, de selv siger.

Lad os sige, at vi kunne følge Venstres spor og lave en oplysningskampagne, og at der så var flere, der anmeldte. Når så anmeldelsen er blevet efterforsket af politiet, hvad så? Hvordan får vi så restauratørerne til at håndhæve lovgivningen?

Ordføreren.

Hvis politiet kan bevise, at der er sket diskrimination, så har restauratøren begået noget ulovligt og får så en bøde og bliver straffet for det, og sådan skal det være. Det er jo den måde, vi får fokus på det her og på, at det vil samfundet ikke finde sig i – vi finder os ikke i diskrimination. Men det kræver jo, at der er nogle, der skrider ind, og der tænker jeg ikke kun på dem, der bliver diskrimineret. Der står jo også nogle andre, som ser på det her, og dem skal vi også have rustet til i højere grad at fortælle politiet, når der sker sådan noget. Det er jo langt hen ad vejen den måde, vores samfund fungerer på, altså at man melder det, når man oplever noget ulovligt, og det skal vi også have gjort til normen her, for vi vil ikke finde os i den her diskrimination.

Tak. Så er det fru Anne Sophie Callesen.

Jeg vil bare spørge helt kort, om ordføreren anerkender, at det vil være meget vanskeligt at løfte en bevisbyrde i en retssag, fordi man jo meget sjældent vil få direkte at vide, at årsagen til, at du ikke kommer ind, er din hudfarve.

Ordføreren.

Ja, det kan godt være, at det er vanskeligt. Nu er det en gang imellem sådan, at man kommer til at filme og sådan noget med sin mobiltelefon, så der er da nogle, der er gode til den slags. Men ellers kan det godt være vanskeligt at løfte en bevisbyrde, og derfor er det også fair nok, at vi har fokus på det her, at vi har debatten. Det hilser vi velkommen. Men det er altså et vidtgående middel lige præcis at plukke nattelivet ud og så sige, at der laver vi nogle ret vidtgående foranstaltninger over for de der restauratører, som er de brodne kar. Dem skal vi have tilrettevist på en anden måde, og det får vi, ved at man melder det her til politiet, og så får vi fokus på det. Og så ser vi i øvrigt frem til, hvad regeringen har i posen i forhold til en helhedsplan for det her, for vi skal have en helhedsorienteret tilgang til diskrimination.

Fru Anne Sophie Callesen.

Men selv i sager, hvor der er blevet optaget, har det vist sig svært at få en dom på det her, fordi man jo igen ikke siger: Nej, der er ikke plads til dig, fordi du har den forkerte farve. Der bliver bare sagt: Der er ikke plads til flere i aften lige af din slags – og hvad der så ligger i »din slags« er uklart.

Det, jeg vil spørge om, er: Når ordføreren anerkender, at det er svært at få en dom, anerkender ordføreren så også, at hvis der gentagne gange ligger sager hos Ligebehandlingsnævnet, kunne det tyde på, at der faktisk finder diskrimination sted på de pågældende barer og restauranter?

Ordføreren.

Jo, det kunne det godt tyde på. Men hvis det er svært at løfte bevisbyrden for politiet, er det måske også svært at løfte bevisbyrden i Ligebehandlingsnævnet. Altså, selv om det er en administrativ procedure, skal der jo stadig væk løftes en bevisbyrde, inden man fratager f.eks. en værtshusholder en bevilling. Så den problematik med bevisbyrden er der jo uanset hvad; den løser det her beslutningsforslag jo ikke.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Venstres ordfører. Og så er det Enhedslistens ordfører. Værsgo, fru Rosa Lund.

Tak. Jeg synes, det er rigtig godt at se, at der i hvert fald det sidste års tid er begyndt at komme et længe tiltrængt fokus på diskrimination. Vi har fået opdateret lovgivningen om hadforbrydelser, sat midler af til politiets behandling af hadforbrydelser, og vi har fået gang i arbejdet med en handleplan mod racisme.

I alt for mange år har vi været vidner til diskrimination af minoritetsborgere i alle dele af vores samfund, og derfor er det også på tide, at der herindefra bliver lavet nogle tiltag, som skal komme det til livs. Diskriminationen kommer jo til udtryk både i det offentlige og i det private, og at det opleves i nattelivet, er ikke nogen undtagelse. Halvdelen af alle unge med såkaldt ikkevestlig baggrund har oplevet diskrimination i nattelivet – halvdelen. Det er et ret højt antal.

Og jeg vil da også ærligt sige, at jeg selv flere gange har oplevet at måtte træde ud af køen til diverse klubber, fordi mine venner, som ikke har den samme hudfarve, som jeg selv har, ikke har fået lov at komme ind af dørmanden. Nogle gange blev vi mødt med latterlige undskyldninger, som at de havde de forkerte sko på, selv om man ligesom kunne se andre have præcis den samme slags sko på – på den måde er vi nok alle sammen lidt slaver af den samme mode – men det er da mærkeligt, at en person i hvide sneakers af samme slags som dem, en anden person havde på, bliver afvist. Andre gange blev det pakket ind, og der blev sagt: »I kan ikke komme ind, fordi I skræmmer andre gæster væk«. Det synes jeg er meget mærkelige argumenter.

Der er ikke nogen tvivl om, at den måde, mennesker med en anden hudfarve end hvid bliver omtalt på af politikere og i pressen, i årtier har været med til at skabe et skræmmebillede, som gør, at mange mennesker har en fuldstændig forkert oplevelse af danske minoritetsborgere, og at den fejlopfattelse medfører diskrimination.

På torsdag skal justitsministeren i samråd, som jeg har indkaldt til, for at vi kan få en forklaring på, hvordan det kan være, at brune danskere har 50 pct. større risiko for at blive sigtet for forbrydelser, de ikke har begået, end andre danskere har. Det er et spørgsmål, jeg har stillet ministeren flere gange tidligere, ligesom jeg også har spurgt beskæftigelsesministeren om, hvad man har tænkt sig at gøre ved, at kvinder med tørklæde oplever, at de skal sende 60 pct. flere ansøgninger end kvinder uden tørklæde. Det er bare for at sige: Diskrimination eksisterer mange steder i vores samfund, og den eksisterer i den grad også i nattelivet.

Her i påsken har vi jo bl.a. kunnet høre flere unge danskere med minoritetsbaggrund stå frem i pressen og fortælle om, hvordan de ligesom mine venner gang på gang oplever at blive afvist, når de skal i byen og have en sjov aften. Det synes jeg ikke er i orden. Derfor er der behov for, at vi tager problemet med diskrimination meget alvorligt, og jeg synes, det er et rigtig godt initiativ og en god idé at bruge alkoholbevillingen til at få styr på nattelivet. For vi ved jo, at det, at risikoen for at miste den i vidt omfang også er der, gør, at det rent faktisk bliver tjekket, om gæster f.eks. er 18 år, når de bliver lukket ind. Derfor tror jeg, at vi kunne få præcis den samme effekt, hvis man sådan set også holdt styr på, at man ikke lavede diskrimination. Det er bare et eksempel på et krav, vi stiller til klubber, barer og restauratører i nattelivet – det er jo, at man skal være 18 år. Det bliver tjekket, det bliver overholdt. Man får en bøde, hvis man ikke overholder det. Vi kunne stille præcis det samme krav på det her område.

Der kan også tages andre initiativer, som jeg synes ville være rigtig gode, f.eks. ændringer i dørmandsuddannelsen, og det håber jeg meget erhvervsministeren vil overveje, således at dem, der står i døren, rent faktisk har styr på, hvad der er legitim afvisningsgrund, og hvad der ikke er legitim afvisningsgrund. Man kunne også overveje at lave en whistleblowerordning for dørmænd, sådan at de kunne gå et sted hen og sige: Min chef kræver faktisk af mig, at jeg afviser folk af en bestemt hudfarve, og jeg tør ikke rigtig at lade være, for så bliver jeg fyret. Der er mange ting, vi kan gøre. Og jeg synes, at det her med alkoholbevillingen er et rigtig godt sted at starte.

Jeg synes ikke, at det bør være nogen undskyldning for, at man ikke kan vedtage det her nu, at der også pågår et arbejde i andre ministerier, og at der kommer et arbejde til efteråret. I Enhedslisten kommer vi meget gerne til erhvervsministeren med masser af forslag til, hvad man kunne gøre, men det her, hr. erhvervsminister, vil altså være et af dem. Og derfor synes vi i Enhedslisten, at vi skal vedtage det her med det samme. Som jeg læser forslaget, er det jo ikke én afgørelse i Ligebehandlingsnævnet, der afgør, om man mister sin bevilling. Det er ikke sådan, jeg læser forslaget. Det er ikke et enten-eller. Jeg læser også forslaget sådan, at man kunne følge en norsk model, hvor man får frataget sin bevilling i en periode, altså at hvis man diskriminerer, får man frataget sin bevilling i 3 uger. Så har man lige 3 ugers tænkepause til at se, om ikke man skulle have et andet dørhold, og om ikke man skulle have en anden politik for, hvordan man kører sin natklub. Så kan man få sin bevilling igen.

Så det er bare for at sige, inden vi maler det her op til at være et spørgmål om at få frataget bevillingen eller ej, at der jo er mange veje at gå. Men jeg synes, at det her forslag er godt. Og som jeg var inde på før, kunne jeg faktisk finde på mange meget mere vidtrækkende forslag, vi kunne stille, nemlig at man ville få sin klub helt lukket, hvis man diskriminerede. Det synes jeg da ville være et godt kontant krav at stille. Men i Enhedslisten er vi så kompromisvillige, at vi gerne vil gå med til at sige, at det bør være alkoholbevillingen, man lægger vægt på.

Vi støtter varmt de her forslag i Enhedslisten, og vi glæder os til det videre arbejde, uanset om det skal foregå i udvalget eller ovre hos erhvervsministeren. Tak for ordet.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo til hr. Marcus Knuth.

Tak, formand, og tak til både SF og Radikale for at fremsætte forslagene. Racisme i nattelivet er desværre noget, der er virkeligheden her i Danmark. Der er folk, der systematisk bliver afvist, og det er på ingen måde acceptabelt i et land som Danmark. Men det er også et meget komplekst emne.

På den ene side er vi Konservative meget positive over for de forslag, som både SF og De Radikale kommer med her. Der er faktisk nogle, der har stillet spørgsmålet, om de er for vidtgående, men jeg synes egentlig ikke, at det er vidtgående forslag. Jeg synes grundlæggende, at de er fornuftige. Og jeg kan sige, at jeg en overgang har siddet i bevillingsnævnet i Københavns Borgerrepræsentation, og jeg synes, at udgangspunktet da må være, at man har alle de nødvendige og tilgængelige oplysninger, når man skal træffe beslutninger om bevillinger.

Når det er sagt, ønsker vi på den anden side også regelændringer, der er så gennemarbejdede som muligt og så samlede som muligt. Jeg vil også sige som Venstre, at racisme jo ikke kun er noget, der er i nattelivet, og vi er opmærksomme på, at regeringen er på vej med et samlet udspil om racisme og ikke kun racisme i nattelivet. Vi bemærker også, at både HORESTA og Dansk Erhverv har en række forslag, som går længere end det her.

Så vi er positive over for de her forslag, men inden vi lægger os fast på noget, vil vi gerne se det samlede udspil, som regeringen kommer med. Derfor kan vi ikke bakke op om forslagene, som ligger her.

Tak til hr. Marcus Knuth. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti. Værsgo til hr. Peter Skaarup.

Mange tak for det. Vi sambehandler i dag to forslag, nemlig et, der hedder B 115, og et, der hedder B 119. Det er forslag fra henholdsvis SF og De Radikale. Hvis vi først tager det fra SF, er det et forslag, der har været fremsat før, og som det også har været nævnt før fra Dansk Folkepartis side, kan vi ikke umiddelbart se behovet for at skærpe lovgivningen yderligere på det område. Der er allerede lovgivning, og i Danmark må vi jo ikke diskriminere. Det er vores lovgivning også indrettet efter. Og useriøs forskelsbehandling på vej ind ad døren til en natklub eller en café er jo ikke i orden.

Men derfra og så til at være tilhænger af at tvinge – det er jo det, SF vil – bevillingsnævnene til at lægge vægt på Ligebehandlingsnævnets afgørelser i sager om diskrimination, når de behandler ansøgninger om alkoholbevillinger, er der et stykke vej, for det kan i virkeligheden betyde, at en natklub eller en café, eller hvad det nu er, vil miste sit levegrundlag, hvis de bliver anklaget på den måde, som det nævnes i forslaget. Jeg synes også, at det lidt lyder som en dobbeltstraf, hvis en ejer af f.eks. en natklub – hvis der er anklager om diskrimination – både skal straffes ved at betale en kompensation til dem, der er blevet diskrimineret, og oven i det kan risikere at miste alkoholbevillingen.

Man kan altid diskutere, om størrelsen på kompensation for diskrimination er den rigtige, eller om niveauet skal reguleres. Men overordnet set er det jo op til ejeren af en natklub, hvem han eller hun vil lukke ind. Og hvis man oplever at blive afvist og mener, at der er tale om usaglig diskrimination, kan man klage over det. Og sådan skal det selvfølgelig også være.

Så lovgivningen, klagemulighederne og kompensationsordningerne har vi sådan set allerede i dag. Så i Dansk Folkeparti ser vi ikke et stort behov for at lægge flere bånd på en branche, der i øvrigt i de seneste år på grund af corona har kæmpet hårdt og måske hårdere end de fleste for at overleve. Derfor støtter DF ikke det forslag, der kommer fra SF.

Når man så ser på det, der er kommet fra De Radikale, er der egentlig en del lighedspunkter. Jeg hæfter mig ved, at De Radikale ser ud til at ville have det sådan, at det skal gå ud over alkoholbevillingen, endnu inden sagen er afgjort ved domstolene. Sådan forstår jeg forslaget. Der kan man så læse sig til, at det skal koste en virksomhed alkoholbevillingen, hvis en sag har været behandlet af politiet eller Ligebehandlingsnævnet. Hvis det er rigtigt, at det skal være sådan, at man mister sin alkoholbevilling, allerede inden sagen er afgjort ved domstolene, synes vi da nok, at der er et retssikkerhedsmæssigt problem for ejeren af den virksomhed, det handler om. Man må forstå det forslag sådan, at hvis blot en person har kontaktet politiet og har sagt, at vedkommende er blevet diskrimineret ved at blive nægtet adgang, skal det koste alkoholbevillingen. Jeg spørger: Er det sådan, det skal forstås? For så synes jeg, det er meget vidtgående. Og hvis det er sådan, det skal forstås, fristes man til at spørge: Hvor er retssikkerheden henne?

Som jeg nævnte før, er der allerede i dag nogle muligheder for at klage og for at få kompensation, hvilket signalerer, at man ikke accepterer useriøs forskelsbehandling eller diskrimination i Danmark. Men at lægge op til, at det skal koste hele eksistensgrundlaget for en virksomhed, at politiet behandler en sag om diskrimination, synes at være forholdsvis grundløst. Så jeg synes, at vi bevæger os ud på ret tynd is rent retssikkerhedsmæssigt, hvis det er sådan, som jeg har nævnt her. Derfor kan Dansk Folkeparti heller ikke støtte det forslag.

Der er samlet set rigtig god brug for initiativer over for de dårlige ting, der foregår i nattelivet. Vi behandler også et lignende forslag på fredag, som regeringen har fremsat. Noget af det synes at være symbollovgivning, men der er dog også positive tendenser i det, men det vender vi tilbage til i forbindelse med behandlingen af det forslag.

Så samlet set er det tommelfingeren nedad. Jeg forstår udmærket de gode intentioner, som man kan have med sådan nogle forslag, men det skal jo også kunne virke i praksis for dem, det omhandler.

Tak. Så er der en kort bemærkning. Fru Anne Sophie Callesen.

Det er nemlig fuldstændig rigtigt, at ting skal kunne virke i praksis. Det er jo så desværre det, vi kan se lovgivningen i dag ikke gør. Nu var det jo egentlig mig, der skulle stille et spørgsmål, men jeg vil med det samme bare aflive, at det skulle være sådan, at det, i det øjeblik man har fået oprettet en sag i Ligebehandlingsnævnet, skal kunne føre til en fratagelse af alkoholbevillingen; sådan er det selvfølgelig ikke, på ingen måde. Det, der ligger i forslaget, er, at man netop kan lægge vægt på afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet.

Men det, jeg egentlig ville spørge til, er det med, at ordføreren i sin tale sagde, at der selvfølgelig ikke skal foregå useriøs forskelsbehandling i nattelivet. Men findes der seriøs forskelsbehandling i nattelivet, som godt kan retfærdiggøres? Det er mit spørgsmål.

Ordføreren.

Der findes bestemt seriøs forskelsbehandling i nattelivet og mange andre steder. Altså, hvis der f.eks. er en gruppe, som man mener har lavet ballade henne på nabostedet, nabonatklubben eller -værtshuset, så kan der være god grund til, at man ikke synes, at den gruppe skal lukkes ind på det sted, man selv ejer. Det virker meget forståeligt, og i øvrigt er det måske noget, man skulle arbejde mere hen imod, for der er jo nogle, der gør grin med værtshusmiljøet, fordi de bare går ind på nabostedet, og så laver de balladen der. Og er der noget, man ikke er interesseret i som indehaver af et fornuftigt sted, hvor man gerne vil have gang i butikken, så er det ballade, slåskamp, kasten med ting og sager, nogle, der kommer noget i en drink, eller hvad det nu kan være. Så der er mange problemer. Der er også mange problemer med narkotika og hash i nattelivet, som man prøver på at blokere sig ud af ved hjælp af nogle af de her foranstaltninger. Så der kan være rigtig gode grunde til, at en natklub eller en café foretager en seriøs, fornuftig, rigtig behandling af dem, der kommer ved døren, nemlig ved ikke at lukke dem ind.

Fru Anne Sophie Callesen.

Jamen tak for det svar. Så blev jeg oprigtigt klogere. Jeg tror, at vi lægger noget forskelligt i ordet forskelsbehandling. Men så vil jeg bare stille spørgsmålet, om ordføreren mener, at der i dag er et problem med diskrimination i nattelivet på baggrund af etnicitet. Anerkender ordføreren, at det i dag udgør et problem?

Ordføreren.

Jeg tror bestemt, at der er nogle, der oplever det, de ville kalde diskrimination i nattelivet. Jeg tror, at der er nogle, der oplever noget på grund af f.eks. indvandrerbanders meget truende adfærd, hvor de jo tit ernærer sig ved at sælge narko og hash, for det er der mange penge i. Det kan måske gå ud over andre, som egentlig ikke har urent mel i posen, om man vil. Der kan også være folk, der bliver siet fra i døren, fordi der generelt har været uro i et område af nattelivet, og hvor det også er træls, at man bliver det. Men det ændrer bare ikke ved, at det altså nu engang er ham, der har butikken, der bestemmer, hvem der skal ind.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der kom lige en ekstra kort bemærkning på falderebet her. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt, værsgo.

Det er, fordi hr. Peter Skaarup her til sidst sagde, at det nu engang er ham, der har butikken, der bestemmer, hvem der skal ind. Men hvis man sier folk fra på grund af deres hudfarve, er det jo diskrimination og ulovligt. Er hr. Peter Skaarup enig i det?

Ordføreren.

Jeg bryder mig ikke om, at der er nogen, der bliver siet fra ved døren på grund af deres hudfarve eller nogen som helst andre forhold. Det, man gør på en natklub, skal være seriøst. Jeg siger bare, at der er tilfælde, hvor man har været udsat for så meget chikane, så meget narkotikasalg eller hashsalg, at man giver en dørmand – kunne jeg forestille mig – besked om, at her skal man altså lige være forsigtig med at lukke nogen ind fra den gruppe, der står bag nogle af de her ting. Så kan det godt være, at der er nogle fra den gruppe, som ikke selv har gjort det her, men det, at de har haft samkvem med dem eller er i et område, hvor det er sket, gør, at man som ejer sådan et sted så er på vagt. Det kan jeg godt forstå, for man vil jo gerne have, at folk får en glad aften og ikke en aften, der bliver præget af slåskamp eller ballade.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det er jo godt at få slået fast, at også hr. Peter Skaarup synes, at man ikke skal skille folk fra på grund af deres hudfarve, for det må man jo heller ikke. Det er ulovligt. Men hvad vil hr. Peter Skaarup så foreslå at vi gør for at få natklubberne til at overholde den lovgivning, vi har?

Hr. Peter Skaarup.

Hvis man kigger i lovgivningen i dag, har man faktisk nogle klagemuligheder, og jeg var inde på det før, hvis man føler sig diskrimineret. Så kan man jo rette henvendelse og sige, at man føler sig diskrimineret, og klage, og så er der i nogle tilfælde tale om, at der kommer en bøde til den ejer af caféen eller natklubben, eller hvad det er, der så har stået bag det forhold. Men at begynde at stramme skruen yderligere ved at sige, at de skal miste deres levebrød, er der et stykke vej til, for der kommer jo rigtig mange gæster, og der kan være rigtig mange valg, som skal træffes ved sådan en dør, præget af, netop som jeg sagde før, at der er blevet solgt hash og narko inden for døren, og det ønsker man jo ikke.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Og så er vi nået til ordførerne for forslagsstillerne af de to beslutningsforslag, og den første er fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF. Værsgo.

Tak for ordet, og tak for debatten. Jeg synes jo trods alt, at vi har rykket os en del, for nu er det tredje gang, SF fremsætter et forslag om, at vi skal have nogle redskaber til at håndhæve lovgivningen, så minoritetsunge ikke weekend efter weekend må opleve ikke at blive lukket ind i det store ungdomsfællesskab, som det nu engang er at kunne gå i byen. Det at blive efterladt på perronen og måtte se til, mens vennerne kan gå ind på diskoteket og man selv må blive stående udenfor – ikke fordi man ikke er gammel nok, ikke fordi man laver ballade, men simpelt hen fordi man har den forkerte hudfarve – er simpelt hen ikke i orden.

Det er positivt, at der nu kommer en lovgivning, som vi i hvert fald kan håndhæve noget bedre over for restauratørerne, som jo er det egentlige problem her. Og det vil vi selvfølgelig se frem til, selv om det måske ikke lige bliver det forslag, som SF har lagt frem her.

Det er jo altså et klokkeklart brud på den gældende lovgivning at sortere folk fra ud fra deres hudfarve, men konsekvenserne for de natklubber og diskoteker, som bryder loven i dag, er jo stort set ikkeeksisterende. Ender sagen for Ligebehandlingsnævnet, giver det en lille bøde i omegnen af 5.000 kr. Det tror jeg bare man som restauratør vil trække på skulderen af – det er jo i virkeligheden kun en lille del af ens omsætning. Måske burde man have en omsætningsbestemt bøde, så man sørgede for, at det i virkeligheden betød noget mere.

Der er simpelt hen nogle natklubber, som angiveligt har kvoter for, hvor mange unge af anden etnisk herkomst dørmændene må lukke ind. Og det ses bare alt for tit, at ejeren så tørrer sagen af på dørmanden, som påstås at handle på eget initiativ, når unge mødes med beskeden »ikke i aften« eller »det er desværre en privat fest«, når de gerne vil ind at feste med deres venner. Men det sker også, at man som Mateen får at vide: Kvoten for, hvor mange perkere vi lukker ind, er opbrugt for i aften. Det var den besked, han fik. Det synes jeg ikke er i orden. Som jeg sagde før, er nattelivet et af de største ungdomsfællesskaber, vi har i Danmark, og derfor skal en stor gruppe unge selvfølgelig ikke lukkes ude fra festen. Og at det foregår, er både sikkert og vist. Det er jo dokumenteret indtil flere gange. Der er også medarbejdere, som tidligere har arbejdet på de her natklubber, som bekræfter, at det sker.

Udlændinge- og Integrationsministeriets integrationsbarometer viser os faktisk, at 45 pct. af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse har oplevet diskrimination på grund af deres etniske baggrund, og ministeriets medborgerskabsundersøgelse fra 2020 viser desuden, at 11 pct. af indvandrere og 25 pct. af efterkommere inden for det sidste år har oplevet at blive nægtet adgang til steder, hvor andre måtte komme ind. Det kunne være i en bus, det kunne være i en taxa, det kunne være på et diskotek. Og at der er så mange unge, som oplever den her diskrimination på egen krop, er uholdbart. Vi ønsker i SF simpelt hen at gøre op med den omfattende diskrimination i nattelivet. Vi vil ikke acceptere den, hverken i nattelivet, på arbejdsmarkedet, i retsvæsenet eller noget som helst andet sted. Det kæmper vi for, og med det her forslag håbede vi på, at vi fik nogle redskaber til at kunne lægge lidt mere pres på branchen, så de efterlevede lovgivningen, bl.a. ved at kunne give muligheden for at tage bevillingen fra dem, som ikke efterlever lovgivningen, men også at give ofrene en større kompensation end de typisk 5.000 kr., som gives i dag.

Det, der så kan undre mig i dagens debat, er, at det her forslag jo altså er en genfremsættelse af tidligere forslag, der har været fremme to gange før, og sidste gang, i 2017, stemte Socialdemokraterne for. Derfor havde jeg ikke forventet, at Socialdemokraterne ligefrem ville have modstand mod forslaget i dag. Jeg havde forventet, at der ville være en god opbakning til det, og at vi sammen med støttepartierne bare kunne have kørt det her igennem. Men jeg kan forstå, at regeringen har givet sig selv en opgave med selv at tage nogle runder på det, inden det så rent faktisk bliver til et lovforslag. Jeg håber, at det, regeringen så kommer med, viser sig også at blive et effektivt værktøj, som kan dæmme op for den her diskrimination i nattelivet.

Det er selvfølgelig ikke det eneste, vi skal gøre i forhold til diskrimination. Det her er kun en lille del; der er brug for meget mere. Nu står vi over for at skulle forhandle en handlingsplan imod racisme, og der har SF selvfølgelig også en lang række forslag, som kan skubbes ind i det arbejde. For det er helt klart for os: Vi ønsker et Danmark, som er til for alle, og hvor alle har de samme gode, lige muligheder i nattelivet, på arbejdsmarkedet, og hvor det end måtte være.

Tak for ordet, og tak for en god debat, synes jeg egentlig, og for den brede opbakning til at gøre noget ved diskrimination i nattelivet. Det synes jeg trods alt er rigtig positivt.

Tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Den næste ordfører for forslagsstillerne er fru Anne Sophie Callesen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil så også indlede med at sige tak for en god debat, hvor jeg er blevet om ikke overrasket så i hvert fald har taget positivt imod flere af de meldinger, der er kommet, bl.a. fra De Konservative og delvis jo også fra regeringen, som jeg er glad for anerkender, at vi har et problem, og også anerkender, at vi i dag ikke har de værktøjer, der skal til for at håndtere diskrimination i nattelivet. Det handler jo grundlæggende om retten til at blive set som den, man er, og til ikke at blive reduceret til sin hudfarve og om ikke at skulle stå i kø igen endnu en fredag eller lørdag og igen risikere at blive afvist uden nogen gyldig grund og føle sig reduceret til netop ikke andet end den etnicitet, man har.

Det, der ligger i forslagene fra både os og fra SF, handler om at ændre på incitamenterne for restauratørerne. Og det er jo egentlig tankevækkende, at vi i dag er et sted, hvor det at have en anden etnisk baggrund bliver set som en trussel i sig selv, der gør, at det tilsyneladende er mere rentabelt for nogle restauratører at afvise alle i døren i stedet for at lukke alle ind og så, uanset hudfarve selvfølgelig, smide dem ud, som laver balladen, når de er kommet ind. Der er vi altså et sted, hvor opfattelsen tilsyneladende er, at der er så mange, der laver ballade, at man holder alle eller i hvert fald langt de fleste med anden etnisk baggrund ude fra nogle barer.

Så det handler om at ændre på incitamenterne, og derfor har vi også et ønske i Radikale Venstre om, at man altså ikke kan fortsætte med at diskriminere, hvis man har, hvad vi kunne kalde en track record, hvor man gentagne gange har fået afgørelse om, at der er foregået diskrimination på ens natklub. Og det håber vi selvfølgelig at regeringen også vil lytte til og rykke sig det stykke fra alene at ville lægge vægt på det i sager om fornyelse til altså også at ville fratage bevillingen.

Afslutningsvis vil jeg bare sige, at jeg også synes, der er kommet en række andre gode forslag op under debatten. Enhedslisten har bl.a. nævnt muligheden for at ændre dørmandsuddannelsen, hvilket jeg også bestemt synes er en god idé, og det er jo ikke reduceret til, at vi med det her kan løse problemerne med diskrimination. Men vi kan heller ikke nøjes med at konstatere, at de er der, uden at levere løsninger. Så derfor må vi starte et sted, og jeg synes, det her er et oplagt og i øvrigt ikke særlig indgribende sted at starte. For ja, det er grundlæggende ikke en menneskeret at gå på bar, men det er en menneskeret ikke blive diskrimineret, også i nattelivet. Tak for ordet.

Tak til fru Anne Sophie Callesen. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslagene henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.