Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
1. juni 2022
Besvarelse af spørgsmål 3 ad B 118 stillet af udvalget den 16. maj 2022
efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).
Spørgsmål:
Hvad er lovgrundlaget for Alkohol og Samfunds brug af Mystery Shoppers,
og har Sikkerhedsstyrelsen været i dialog med Alkohol og Samfund og væ-
ret ude på efterfølgende kontrolbesøg i de butikker, hvor Alkohol og Sam-
fund har fundet, at reglerne blev overtrådt?
Svar:
Alkohol og Samfund foretager, som interesseorganisation, forsøg med brug
af mystery shoppere under de fastsatte aldersgrænser for køb af alkohol og
tobak, hvorfor de ikke skal leve op til samme lovgrundlag som myndig-
hedskontroller. Som offentlig myndighed er der for Sikkerhedsstyrelsen
som følge af bl.a. forvaltningsloven en række yderligere forpligtelser i for-
bindelse med selve alderskontrolbesøget og ved den efterfølgende sagsbe-
handling og evt. politianmeldelse, hvis der er konstateret en overtrædelse
under kontrollen.
Sikkerhedsstyrelsen har i forlængelse af Alkohol og Samfunds rapport gået
i dialog om, hvordan organisationen praktisk udfører mystery shopping og
deres erfaringer med brugen af unge under 18 år til kontrol.
Der er et stort sammenfald mellem de steder, hvor Alkohol og Samfund har
brugt mystery shopping, og de steder, som Sikkerhedsstyrelsen fører kon-
trol med. Derfor har der ikke været en specifik kontrol målrettet de steder,
hvor Alkohol og Samfund har brugt mystery shopping, og fundet, at reg-
lerne blev overtrådt. Som lovgivningen er i dag, vil den tilsynsførende fra
Sikkerhedsstyrelsen selv skulle observere en overtrælse, for at kunne an-
melde denne til politiet, og en efterfølgende kontrol vil derfor ikke nødven-
digvis fører til en overtrædelsessag.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk