Erhvervsudvalget 2021-22
B 113 Bilag 4
Offentligt
2588815_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 113
Folketinget 2021-22
Beretning afgivet af Erhvervsudvalget den [7. juni 2022]
1. udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om digital børnebeskyttelse via
aldersverificering på digitale platforme
[af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) m.fl.]
1. Politiske bemærkninger
Socialistitsk Folkeparti
[Socialistisk Folkeparti og partierne xx, xx,…] finder det
vigtigt, at der sættes rammer for, hvad techgiganter, virk-
somheder, spilproducenter m.fl. må udbyde til børn og unge
på de digitale og sociale medier. Det understøttes af rappor-
ter fra Djøfs TechDK Kommission, VIVE, Digitalt Ansvars
og Børns Vilkår og det forhold, at Red Barnet i 2020 har
oplevet næsten en fordobling i antallet af henvendelser til
deres rådgivningstjeneste SletDet.
<>tallet konstaterer, at regeringen er enig i, at vi i dag
har en udfordring med at passe bedre på vores børn og unge
online. Talrige rapporter og analyser på området viser, at der
er behov for handling, og at de nuværende indsatser ikke
er nok til at beskytte børn og unge online. I den digitale
verden er børn en særligt sårbar gruppe, som nemt udsættes
for manipulation på grund af deres manglende erfaring og
udvikling. <>tallet er derfor enige om, at der skal gøres no-
get på dette område, og at der er brug for både nationale og
internationale løsninger til at adressere udforingerne. Målet
er, at tech-giganterne skal pålægges et langt større ansvar
for at beskytte børn og unge, der bruger tech-giganternes
tjenester. Vores børn og unge skal kunne færdes trygt.
<>tallet noterer, at regeringen arbejder aktivt for, at di-
gitale tjenester skal ansvarliggøres for de risici, som både
indhold og funktioner indebærer for børn og unge, og at
regeringen vil både nationalt og i EU-regi gå så langt som
muligt for at beskytte børn og unge online.
Alderskontrol og alderssikring kan være en måde at be-
grænse børn og unge i at tilgå eller deltage på digitale tje-
nester, som ikke er alderssvarende. <> tallet noterer sig, at
regeringen i udgangspunktet deler synet på, at eksisterende
alderskontrolsystemer ikke er effektive. <>tallet konstaterer
i den forbindelse, at regeringen umiddelbart vurderer, at
der ikke kan indføres et generelt nationalt krav om alders-
verifikation som følge af retsakten om digitale tjenester i
EU. Samtidig noterer <>tallet sig, at Erhvervsministeriet
dog er ved at afklare, hvorvidt der kan indføres et nationalt
krav om aldersverifikation for at beskytte børn og unge mod
skadeligt, ikke alderssvarende indhold. <>rtallet noterer sig,
at regeringen vil præsentere forslag til, hvordan det kan
gøres, hvis det viser sig at være muligt under de gældende
europæiske regler.
Endvidere noterer <>tallet sig, at der allerede på nuvæ-
rende tidspunkt er taget initiativer nationalt og internatio-
nalt.
For det første ser <>tallet frem til resultaterne af den net-
op indgåede medieaftale for 2022-2025 mellem regeringen
og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten,
Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne ”Den de-
mokratiske samtale skal styrkes”, hvor regeringen forpligter
sig til bl.a. at undersøge, om der kan udarbejdes en nærmere
definition af, hvad der udgør skadeligt indhold og funktioner
og at undersøge, hvordan børn og unge kan beskyttes bedre
mod indhold, der ikke er alderssvarende, f.eks. gennem al-
dersverificering, eller kan medvirke til usundt kropspres.
For det andet ser <>tallet frem til resultaterne af det
arbejde, som erhvervsministeren har igangsat i Erhvervsmi-
nisteriet, som går på at undersøge, hvilke initiativer der
kan igangsættes til bedre beskyttelse af børn og unge on-
line. <>tallet noterer sig, at ministeren vil præsentere re-
DokumentId
Journalnummer
B 113 - 2021-22 - Bilag 4: 1. udkast til beretning
2588815_0002.png
2
sultaterne af undersøgelsen for Folketinget snarest muligt,
efter at den formelt vedtagne tekst af retsakten om digita-
le tjenester i EU foreligger, da det vil give mere klarhed
over om der er handlemuligheder nationalt. Undersøgelsen
vil bl.a. omfatte, hvorvidt designpraksisser/adfærdsdesign
og fastholdelsesmekanismer, herunder f.eks. brugen af aut-
oplay, streaks og infinity scrolls m.v. i tilstrækkelig grad er
omfattet af eksisterende lovgivning i forhold til beskyttelse
af børn.
For det tredje konstaterer <>tallet, at der den 23. april
2022 blev indgået politisk aftale mellem Rådet og Europa-
Parlamentet om retsakten om digitale tjenester i EU, hvori
der indgår bestemmelser, der pålægger alle online platforme
at sikre børns privatliv, tryghed og sikkerhed på deres tjene-
ster. Meget store onlineplatforme vil bl.a være forpligtet til
at overveje eventuelle systemiske risici i forbindelse med
deres tjenester, herunder eventuelle faktiske eller forventede
negative virkninger i forbindelse med beskyttelsen af børn
og iværksætte foranstaltninger, f.eks. brug af værktøjer til
aldersverificering og forældrekontrol. <>tallet konstaterer, at
der indgår vigtige skridt i retsakten om digitale tjenester i
EU på vejen mod bedre beskyttelse af børn og unge online,
men at det samtidig er vurderingen, at der skal gøres mere.
For det fjerde konstaterer <>tallet ligeledes, at Europa-
Kommissionen den 11. maj 2022 har fremlagt strategien for
bedre internet for børn, der bl.a. har til formål at beskytte
børn mod skadeligt og ulovligt indhold online og forbedre
børns trivsel gennem et mere sikkert og alderssvarende digi-
talt miljø. <>tallet pålægger regeringen at arbejde aktivt for
at øge platformenes ansvar i EU-regi, bl.a. gennem strategi-
ens initiativer om EU-kodeks for alderssvarende design og
europæisk standard for online aldersverifikation i forbindel-
se med forslag til en forordning om en pålidelig og sikker
digital identitet til alle europæere.
<>tallet konstaterer således, at der er igangsat flere ini-
tiativer på nationalt og internationalt plan, men at der er
behov for yderligere initiativer på området. <>tallet noterer
sig således, at regeringen vil præsentere forslag til, hvad der
kan gøres, så snart der er større klarhed over det nationale
handlerum i relation til retsakten om digitale tjenester i EU.
Nye Borgerlige, Alternativet, Kristendemokraterne, Mo-
deraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin
og Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med politiske bemærkninger i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 25. februar 2022
og var til 1. behandling den 19. april 2022. Beslutningsfor-
slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Er-
hvervsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i < 2 > mø-
der.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt < 4 > bilag på be-
slutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 3 spørgsmål
til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
har besvaret.
P.u.v.
Anni Mathiesen (V)
formand