Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 112:

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en udstyrspulje til erhvervsuddannelserne.

Af Ellen Trane Nørby (V) m.fl.

(Fremsættelse 24.02.2022).

Forhandlingen er åbnet. Børne- og undervisningsministeren. I har måske nået at aftale det hele, så det kan gå hurtigt. Værsgo.

Tak for det. Vi sad sådan set i en fin samtale ude bagved. Det er jo det, som seerne aldrig ser, men vi hygger os sådan set imellem sagerne, så vi var her bestemt og er klar til at gå i gang med de beslutningsforslag, der er på nu, og det første af dem handler om en udstyrspulje til erhvervsuddannelserne.

Det bliver foreslået, at vi inden sommerferien 2022 skal sikre, at der bliver oprettet en ny udstyrspulje til erhvervsuddannelserne på 150 mio. kr. Venstre skriver i bemærkningerne til forslaget, at Danmark skal være foregangsland, når det kommer til klima og miljø og den grønne omstilling. Det er svært at være uenig i. Så langt, så godt. Men for at det skal lykkes, kræver det selvfølgelig også, at erhvervsuddannelserne er udstyret med moderne redskaber, viden og teknologi, så de kan uddanne faglærte, som er rustet til fremtidens grønne teknologier. Så er jeg også enig i den del, der handler om, at det vil gøre erhvervsskolerne mere attraktive for unge og få flere til at søge dem. Så på de her første punkter er regeringen enig fra ende til anden. Det er jo sådan set utrolig godt, at det er sådan, at vi helt bredt i Folketinget er enige om, at det er det, der er retningen.

Derfor kan man spørge: Har regeringen ikke allerede nu udarbejdet flere initiativer i forhold til den grønne omstilling i forhold til erhvervsskolerne? Vi har bl.a. med det, der hedder »En ny reformpakke for dansk økonomi«, afsat midler til nye klimaerhvervsskoler, som skal være kraftcentre med stærke faglige miljøer for grøn omstilling og bæredygtighed. Så har vi i øvrigt med det, der hedder »Aftale om stimuli og grøn genopretning«, afsat 200 mio. kr. til klimatilpasning og grøn omstilling, og heraf er der en udmøntningsaftale for 2022, hvor der er afsat 58,4 mio. kr. til udstyrsinvesteringer og tilhørende kompetenceudvikling. Så alt i alt er retningen rigtig meget den samme, og det er jeg utrolig glad for.

I 2020 blev der i øvrigt afsat 115 mio. kr. til et udstyrsløft af skolepraktikcentrene. Det tror jeg faktisk, som jeg husker det, var reminiscenserne af en aftale indgået under den blå regering, en aftale, som Socialdemokratiet også var med til. Udmøntningen af aftalen skete så med trepartsaftalen fra maj 2020, men som jeg husker det, er det faktisk tilbage fra den tidligere regering. Så er der i øvrigt videreført midler til videncentre og tilført yderligere midler til udstyr som bidrag til at håndtere den teknologiske udvikling på erhvervsuddannelserne.

Så vil jeg sige, at det jo ikke er så længe siden, at vi her i salen har haft en snak om, hvor langt man er kommet med at skabe grønne uddannelser. Der havde jeg fået lavet en udskrift af, hvor langt de egentlig er kommet på amu-centrene og erhvervsuddannelserne, og noget af det, der også er enormt positivt, er, at de faglige udvalg har taget teten. Jeg stod med sådan et kæmpe kompendium, for det er faktisk så meget, der skal til, hvis man skal remse hvert enkelt initiativ, der er taget, op med en transportuddannelse, der er blevet gjort grøn, eller en byggeriuddannelse, der er blevet gjort grøn osv. osv. Så det går heldigvis rigtig, rigtig stærkt i de her år.

Så er der som bekendt fra 2022 allerede afsat penge på finansloven, og der er en finanslovsaftale nu. Og det er så lidt svært efterfølgende yderligere at komme med noget midt imellem to finanslove, uden at der er en konkret finansiering, og 150 mio. kr. er ikke lige et greb i lommen. Men Venstre er selvfølgelig velkommen til at bringe forslaget med til finanslovsforhandlingerne for 2023. Regeringen kommer ikke til at støtte et forslag af den her karakter mellem to finanslove, men eftersom den politiske retning meget er den samme, er det jo i hvert fald ikke, fordi vi vil to forskellige steder hen, at vi ikke kommer til at stemme for det her forslag.

Så jeg vil egentlig bare slutte med at takke Venstre for at bringe det op. Jeg synes, det er enormt vigtigt, og i virkeligheden er der rigtig meget af lige præcis det, der handler om erhvervsuddannelserne og deres deltagelse i den grønne omstilling, som jeg synes får alt for lidt plads. Det er både i medierne og i den offentlige debat og alt muligt andet. Derfor er der god grund til, at den bliver taget her i Folketingssalen, så tak for det.

Tak til ministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og det betyder, at vi nu går i gang med ordførerrunden. Det er først hr. Jens Joel, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Tak til Venstre for at fremsætte et beslutningsforslag, som jo endnu en gang er en anledning til at diskutere, hvordan vi får flere faglærte, og det er en vigtig diskussion. Den fylder også rigtig meget i regeringen, og den fylder heldigvis også meget i de forligskredse, vi har sammen, fordi det er et bredt ønske i Folketinget. Det er også relativt simpelt – og det var også det, ministeren var inde på – at man lidt hårdt kan sige, at der slet ikke bliver nogen grøn omstilling, og at vi ikke kommer til at håndtere den klimakamp og den indsats, vi skal have de kommende år, hvis ikke vi har dygtige faglærte. Derfor er det selvfølgelig helt ekstremt vigtigt, at man ikke bare får flere faglærte, men at de også har tidssvarende udstyr, og at det grønne kommer til at blive en stadigt større del af de faglige uddannelser.

Så vi er enige med Venstre i, at der er de behov – vi mener så faktisk også, at vi har taget fat på det. Ministeren nævnte klimaerhvervsskoler, vi har lavet de her forskellige trepartsaftaler, vi har afsat penge til grøn uddannelse, hvoraf nogle jo også går til udstyr, og vi opfatter det sådan, at der på den måde er en stor samklang imellem ønskerne i beslutningsforslaget og den faktisk førte politik, men vi ser selvfølgelig også med positive briller på, at Venstre rejser sådan noget som det her, og at man i givet fald vil tage det med til en finanslovsforhandling eller til andre forhandlinger.

Vi kan ikke støtte forslaget, da der jo ikke er nogen finansiering, eftersom den finanslov, der er gældende, er aftalt og prioriteret anderledes end det, som Venstre lægger op til, og derfor er der jo ikke nogen penge i den virkelige verden til at købe udstyr for, som det ser ud lige nu.

En kort bemærkning til fru Ellen Trane Nørby, Venstre.

Tak. Tak for de pæne ord både fra Socialdemokraternes ordfører og fra ministeren, i relation til at det er et vigtigt initiativ, men det er jo ikke sådan, at man kan købe udstyr ude på skolerne for ros, smiger og billig portvin. Det skal der ligesom penge til. Og derfor vil jeg gerne stille Socialdemokraternes ordfører spørgsmålet: Hvis man er så enig, som man giver udtryk for her i salen, hvordan kan det så være, at man hverken har afsat penge på sin første, sin anden eller sin tredje finanslov, som man har lavet, og hvor man jo har haft rig mulighed for at afsætte penge til en udstyrspulje på vores erhvervsfaglige uddannelser landet over?

Ordføreren.

Jeg er enig i, at man jo ikke kan købe ind for ord. Det er der selvfølgelig nødt til at være penge til. Og man kan sige, at det nyeste eksempel på en investering i grønt udstyr, er den aftale, der blev lavet den 6. april i år, altså lige umiddelbart før påske, hvor 58 mio. kr. ud af den samlede pulje på 100 mio. kr. går til udstyrsinvesteringer.

Fru Ellen Trane Nørby.

Jo, men det ændrer jo ikke på, at det specifikt er i relation til videncentrene. Så er der efteruddannelsesinitiativerne, og så har vi også hele diskussionen omkring klimaerhvervsskolerne, som jo ikke hjælper alle de steder i Danmark, hvor man f.eks. uddanner automekanikere, og hvor man står over for en virkelighed med, at man ikke bare skal servicere benzin- og dieselbiler, men man også lige pludselig skal forholde sig til el, brint, hybrid og en lang række andre former.

Så det der med, at man laver specifikke, målrettede initiativer nogle få steder, gavner jo ikke alle de mange uddannelsesudbud, der er i Danmark, og derfor vil jeg egentlig bare gentage spørgsmålet: Hvis Socialdemokraterne er enige, hvorfor har man så ikke afsat penge til en reel udstyrspulje?

Ordføreren.

Men vi afsætter også penge til, at man kan købe udstyr, og i forhold til den diskussion, vi har om klimaerhvervsskoler, er det jo klart, at det vil blive nogle fyrtårne. Altså, nu er det jo ikke færdigforhandlet, men det vil blive nogle fyrtårne. Men det er jo ikke, fordi det kun er på de klimaerhvervsskoler, man skal omstille og man skal uddanne grønt, og derfor vil der i den generelle styrkelse af erhvervsskolernes økonomi, i det at satse mere på erhvervsskolerne, selvfølgelig også være et spørgsmål om, at alle – om man så må sige – skal opdatere.

Vi siger tak til hr. Jens Joel. Der er ikke flere korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre til fru Charlotte Broman Mølbæk, SF.

Tak for det. I SF er vi glade for, at Venstre vil være med til at løfte erhvervsuddannelserne og samtidig understøtte den grønne omstilling. Det har længe været en prioritet for SF, og det var også en stor sejr for os, da vi fik bæredygtighed skrevet ind i formålsparagraffen for erhvervsuddannelserne, og da vi i finansloven 2021 fik afsat 100 mio. kr. til grønne projekter på netop disse uddannelser. For vi skal uddanne grønt, og det gælder vores børn og unge, men også for de voksne. Der er behov for en reel politisk prioritering, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling. Derfor er vi også enige i Venstres visioner om de grønne erhvervsuddannelser, og i SF ser vi også flere gode initiativer i lige præcis det her forslag.

Løftet af erhvervsuddannelserne kræver dog også en solid finansiering, og som vi ser på forslaget, er økonomien simpelt hen ikke på plads, og derfor kan vi ikke tilslutte os forslaget, som det ser ud nu. Men vi ser frem til udvalgsbehandlingen og de kommende diskussioner på området, fordi det er en meget stor prioritet både for mig og for SF.

Der er en kort bemærkning til fru Ellen Trane Nørby. Værsgo.

Vi har jo fuldt finansieret det her forslag med vores finanslovsforslag, så derfor er pengene der selvfølgelig. Men det er jo klart, at når man bruger dem på en Arnepension og forskellige andre ting, som man hellere vil prioritere, så er der ikke penge til at prioritere f.eks. en udstyrspulje til erhvervsuddannelserne. Sådan har vi jo haft forskellige prioriteter i vores finanslovsforslag, og derfor er det her lige så finansieret, som det overhovedet behøver at være for at kunne realiseres.

Vi har jo fra Venstres side været meget enige med SF i, at det der med at lave tre klimaerhvervsskoler er dybt problematisk, fordi man sender et signal om, at så er det kun dér, man skal have en grøn omstilling. Og set i lyset af det vil jeg egentlig spørge SF, om SF vil være med til at arbejde for, at vi ligesom får løftet udstyret også på de øvrige erhvervsskoler, og at vi i det hele taget får sikret, at man har økonomi til ude på hver enkelt erhvervsfaglige uddannelse at sørge for, at man også har moderne udstyr til den digitale omstilling, til den grønne omstilling, som man står over for alle steder i Danmark.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Og det kan jeg sige ja til. Det, jeg lige præcis siger med den her tale, er, at vi faktisk ser frem til udvalgsbehandlingen, hvor vi kan prøve at se, hvordan vi kan arbejde videre med lige præcis nogle af de her initiativer. Vi synes, at vi skal være ambitiøse, og vi synes, at vi også på vores erhvervsuddannelser skal komme meget mere op i gear, i forhold til at man får skabt både en uddannelsesvej og en praksis, som også er grøn og bæredygtig. Og det er klart, at det også kræver en politisk prioritering. Men det er også sådan, at vi jo har finanslov sammen med regeringen og de andre støttepartier, og det er den, der finansierer de initiativer, vi tager, og det er jo sådan, det bliver nødt til at være – vi skal have penge til de ting, vi gerne vil sætte i værk.

Ellen Trane Nørby, værsgo.

Ja, det er jo fuldstændig rigtigt, at der er lavet en rød finanslovsaftale, som desværre heller ikke her tredje gang, man prøver at lave en finanslovsaftale, tilgodeser vores erhvervsfaglige uddannelser på bl.a. udstyrsområdet, men jo heller ikke med det generelle løft, der er behov for. Og det er rigtig ærgerligt, for jeg hører egentlig, at vi er enige om, at vi skal gøre det attraktivt at tage en erhvervsfaglig uddannelse og også sørge for, at de har de muskler, der skal til.

Men jeg vil egentlig bare spørge: Kan man så forvente, at det er en prioritet for SF til de kommende finanslovsforhandlinger at få lavet en udstyrspulje for erhvervsuddannelserne?

Ordføreren.

Tænk, det spørgsmål havde jeg også lidt forestillet mig at jeg ville kunne få, men jeg kan afsløre, at jeg ikke kommer til at gøre rede for SF's finanslovsforslag her på talerstolen inden næste ombæring. Men det, du skal høre, nej, undskyld, det, ordføreren for forslagsstillerne skal høre, er, at det er en klar prioritering for SF, og at det er noget, vi kommer til at arbejde videre med, hver gang vi går ind til forhandlinger på det her område.

Sådan blev den direkte tiltale elegant håndteret. Tak for det.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre til fru Anne Sophie Callesen, Radikale Venstre.

Tak for ordet, og tak for forslaget til Venstre. Jeg vil starte med at sige helt ligeud, at vi i Radikale Venstre gerne både vil styrke erhvervsuddannelserne, og at vi også gerne vil finde pengene til det. Så derfor deler vi fuldt ud intentionerne i lovforslaget. At det kun lige skal være til udstyr, mener jeg sådan set ikke. Vi vil gerne gå videre end det, og vi vil gerne generelt prioritere uddannelse meget højere, men også specifikt erhvervsuddannelserne, som jeg anerkender er underfinansierede, og det skal vi handle på.

Derfor er det selvfølgelig også nødt til at være nogle rigtige penge, vi finder, både sådan forstået, som hr. Jens Joel var inde på, at det jo er nødt til at være nogle penge, som er afsat i en virkelig aftale, men jeg mener sådan set også, at det er nødt til at gå videre end bare en finanslov, og at det skal være nogle varige midler, og derfor mener vi jo, at der er behov for reformer, som skaber råderum til nogle ordentlige økonomiske prioriteringer af uddannelser i Danmark, herunder også det her forslag. Så det er det langsigtede, altså at vi gerne vil have forhandlinger, der sikrer massivt flere penge til uddannelse, herunder især også til erhvervsuddannelserne. Så det her mere specifikke formål, der ligger i det her, vil vi også gerne støtte. Men jeg ser det som værende en del af en taxameterforhandling, som vi forhåbentlig også meget snart får.

Men som jeg indledte med, vil jeg bare igen sige tak til Venstre for både at præcisere, at vi skal prioritere klima i vores uddannelsessystem, at vi skal prioritere erhvervsuddannelser, og at det skal være for nye penge, altså at vi ikke kan gøre det inden for den ramme, der er. Det deler vi fuldt ud intentionen i.

Fru Ellen Trane Nørby, Venstre.

Tak til den radikale ordfører for ordførertalen. Ja, vi mener fra Venstres side, at der også skal nye penge til i uddannelsessystemet. Det har vi også afsat i vores finanslovsforslag, både når det handler om taxameter, og når det handler om praktikpladsskabende aktiviteter, og når det som i det her konkrete tilfælde handler om en udstyrspulje. Og det har vi, fordi det er der behov for.

Men vi har også lavet et beslutningsforslag specifikt om en udstyrspulje, fordi vi ikke nødvendigvis tror på, at det hele bare kan rummes inden for et basistaxameter. Og det er jo i erkendelse af, at nogle af de her investeringer går enormt hurtigt, og at de er store. Og derfor tror vi sådan set, at der er en vigtig skillelinje mellem det, der skal indeholdes i et taxametersystem, og som handler om det daglige, og så det, som vi i hvert fald gerne vil opnå, også med at lave en ekstraordinær pulje, nemlig at man reelt set kan få løftet nogle af de steder, hvor man ellers risikerer, at udstyret ikke matcher den grønne virkelighed eller den teknologiske virkelighed eller på andre måder ikke matcher. Og der vil jeg egentlig bare spørge den radikale ordfører, om Radikale Venstre er enige i, at det er noget, som vi i fællesskab skal arbejde for kommer ind i den kommende finanslov.

Tak for det. Værsgo.

Det er jo en fair pointe, at det her er noget, man skal løfte her og nu. Min pointe var jo mere, at der også er behov for et varigt løft, og at det skal komme ind i taxameteret. Og for at vi kan lave en rigtig god taxameteraftale, vil der jo også, synes jeg, ideelt set være kommet nogle økonomiske reformer, som leverer varige midler på sigt. Pointen fra spørgeren er jo så mere, at det egentlig er nu og her, at der, som jeg forstår det, er behov for et engangsbeløb, og det er vi da bestemt villige til at se på.

Jeg kommer ikke, ligesom SF heller ikke gør det, til at afsløre vores finanslovsforslag endnu. Men er det en engangsudgift, er det da klart, at det også vil være noget, man kunne forhandle om i forhold til et finanslovsforslag.

Ellen Trane Nørby.

Jamen det vil jeg så vælge at tage positivt ned, for ja, vi tror, at der også er behov for en engangssaltvandsindsprøjtning – eller det er jo ikke et engangsbeløb, for da jeg selv var undervisningsminister, afsatte vi jo 0,25 mia. kr. til en udstyrspulje, og det var der jo også på det tidspunkt en bred anerkendelse af var nødvendigt. For når det handler om de store investeringer i vores erhvervsskolesystem, kan det ikke dækkes af et taxametersystem, hvor godt det taxametersystem end er, for både når vi kigger på robotisering, digitalisering og den grønne omstilling, som vi så specifikt har fokuseret på, er der behov for noget ekstraordinært.

Ordføreren, værsgo.

Tak for det. Og alle de gode argumenter har vi selvfølgelig med i baghovedet i forhold til de forskellige forhandlinger, som kommer, både om – forhåbentlig meget snart – taxameter og så også senere hen om finansloven, og så må vi se, hvilket sted det giver bedst mening at rejse lige præcis den her problemstilling.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre til hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten.

Vi er i Enhedslisten enige med forslagsstillerne i, at der er behov for at investere mere i erhvervsuddannelserne. Uddannelserne er økonomisk presset, og – hvordan kan jeg sige det elskværdigt? – det kan jo også hænge sammen med den måde, der er blevet tilført midler til erhvervsuddannelserne over en længere periode, også dengang Venstre sad i spidsen for regeringen. Jeg anerkender fuldt ud, at der blev afsat penge til en udstyrspulje, men uddannelserne blev jo også generelt presset på deres økonomi.

Jeg tror, at det er rigtigt, at hvis vi skal gøre noget for at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive for de unge, så er der mange parametre, der skal tages højde for, men jeg tror selv, at det, at uddannelserne fremstår som moderne, fremtidsorienterede uddannelsessteder, faktisk betyder noget. Det er med til at øge synligheden af erhvervsuddannelsernes betydning, så jeg er sådan set helt enig i, at det spiller en stor rolle, også hvis vi kan investere på en sådan måde, at det ikke bare giver indtryk af, men at det er sådan, at det også styrker erhvervsuddannelserne og institutionernes mulighed for at være med til at løfte hele den grønne omstilling.

Vi har ved finanslovsforhandlingerne de sidste par gange stillet krav om, at der skulle tilføres flere midler til erhvervsuddannelserne. Vi har i den forbindelse fået penge til området, men ikke så mange, som vi ønskede. Hr. Jens Joel nævnte vist den pulje, som ganske rigtigt er møntet på efteruddannelse, men ikke desto mindre er 60 pct. af de midler, der er givet her i sidste omgang, jo givet med særlig øremærkning til udstyr. Så vi har prøvet, men jeg er enig i, at vi har gjort det i det små, og jeg er sådan set enig i, at der er brug for at gøre mere.

Også i forhold til investeringerne i erhvervsuddannelserne mere bredt er det allerede blevet nævnt af andre, at vi jo snart skal i gang med en forhandling om taxametersystemet, og vi har i Enhedslisten ikke gjort nogen hemmelighed ud af, at vi ikke synes, at man kan løse de problemer, der er i forhold til erhvervsuddannelsernes økonomi, bare ved en omfordeling, men at der er brug for at lægge ekstra midler til, og der tænker jeg, at Enhedslisten og Venstre måske har en fælles dagsorden i denne sag.

Så er jeg ellers nødt til at sige, som andre ordførere har sagt, at vi jo er midt mellem to finanslovsforhandlinger, og måske er forslagsstillerne også enige i, at det jo ikke er nogen egentlig finansieringsvej at henvise til de forslag, der blev fremsat op til en finanslov, der er forhandlet og er endt med et andet resultat. Men jeg synes egentlig, at smådrillerierne er uinteressante. Det vigtige er at prøve at få skabt en politisk samling om, at vi skal investere i erhvervsuddannelserne.

Vi kan ikke støtte forslaget, som det ligger her, men giver tilsagn om, at vi meget gerne samarbejder med Venstre om at få løftet erhvervsuddannelserne både i almindelighed, men også for at sikre, at man har moderne udstyr, der kan bidrage til den grønne omstilling.

Ellen Trane Nørby.

Tak. Det er rigtigt, at vi nu er mellem to finanslove, kan man sige, men det var penge, vi havde med på vores finanslovsforslag, og det havde vi, fordi der, hvis der havde siddet en Venstreledet regering, så var givet penge både til en udstyrspulje, men også til taxameterreformen og de øvrige initiativer, vi har haft i vores finanslovsforslag. Og sådan er det jo: Vi prioriterer forskelligt. Nogle prioriterer at sætte ydelserne op til flygtninge og indvandrere uden arbejde og lave en Arnepension. Vi andre har prioriteret f.eks. de erhvervsfaglige uddannelser, inklusion og andre gode ting på uddannelsesområdet.

Men jeg hører egentlig grundlæggende ordførerens holdning som værende positiv. Det er jo rigtigt, at vi også afsatte en udstyrspulje på 0,25 mia. kr., sidst der var en Venstreregering, og vi friholdt også de erhvervsfaglige uddannelser fra de omprioriteringsbidrag, der ellers var pålagt sektoren. Men jeg må sige, at jeg undrer mig lidt, for nu har jeg hørt både SF og Radikale Venstre og nu også Enhedslisten og Socialdemokratiet sige, at man ønsker at prioritere det. Man har jo lavet hele tre finanslove, så hvorfor er det ikke prioriteret endnu?

Ordføreren.

Vi har jo faktisk givet penge til erhvervsuddannelserne. Vi har også givet penge til udstyr, som jeg lige har nævnt. Hvis vi er i det politiske polemiske hjørne, har den tidligere Venstreregering jo efterladt et velfærdssystem, hvor der har været ualmindelig meget at rette op på. Det kommer vi jo ikke uden om, og der har vi været ude i nogle prioriteringer, hvor jeg ikke skal påtage mig regeringens rolle. De må give den fulde forklaring på den tilgang, de har til, hvor hurtigt vi kan foretage en genopretning, men det er jo fair nok at sige, at vi fire-fem partier, der har lavet finanslove sammen, har mange opgaver, der skal løses. En af de vigtige handler om erhvervsuddannelsesområdet, men vi er indtil videre altså desværre ikke nået så langt, som vi gerne ville.

Ellen Trane Nørby.

Altså, jeg kunne forstå det, hvis ordføreren havde nævnt covid-19-pandemien, der har ramt, men det er jo faktuelt forkert at sige, at der var et hul i velfærdssamfundet. Der er jo blevet brugt milliarder på milliarder ekstra på velfærdssamfundet, også mens der sad en Venstreregering, og det blev der, fordi der var behov for investeringer både i vores sundhedsvæsen og på en lang række andre punkter. Men det, vi taler om i dag, er jo erhvervsuddannelserne, og hvis man har viljen, som Enhedslistens ordfører siger man har, så vil jeg egentlig gerne spørge, hvorfor man hverken har prioriteret det på den første, den anden eller den tredje finanslov, der nu er lavet med Enhedslistens stemmer.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Vi havde som sagt ønsket et væsentlig større løft af ungdomsuddannelserne. Jeg er sikker på, at hvis fru Ellen Trane Nørby sammenlignede de krav, som vi offentliggjorde i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, og det, der kom ud af dem, så ville hun kunne se, at vi havde ønsket mere. Ellers vil jeg sige, at polemikken nogle gange bliver dum, hvis vi faktisk er enige om, at vi gerne vil samme sted hen. Men var der blevet investeret mere i udstyr under den forrige regering, havde vi nok ikke haft det efterslæb, der påpeges i forslaget her.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre i rækken til fru Gitte Willumsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak skal du have. Vi behandler et beslutningsforslag fremsat af Venstre, hvor forslagsstillerne ønsker at oprette en udstyrspulje til erhvervsskolerne – og tusind tak for det gode forslag. For selvfølgelig skal erhvervsskolerne have mulighed for at give de studerende en stærk uddannelse, en uddannelse med solid faglighed og oplæring i håndværkets traditioner. Til det kræves, at der er adgang til det nyeste udstyr, og at der er fagligt kompetente undervisere.

Om en puljeordning er den rigtige løsning i forhold til at kunne købe nyt udstyr, er vi i Det Konservative Folkeparti i tvivl om. Med puljer følger altid bureaukrati, ansøgninger, deadlines, afrapportering osv. For os er det også vigtigt, at skolerne selv kan bestemme, hvad der skal købes og hvornår. Det er på den enkelte skole, man ved, hvad man mangler. Nogle gange bliver puljer for snævre til at kunne løse den enkelte skoles udfordringer.

Vi er enige i målet, men vi vil bruge et andet middel. For os er det naturligt, at det her bliver en del af taxametersystemet. Det skal være så stærkt, at skolerne har mulighed for at købe det relevante udstyr. Forhåbentlig skal vi snart i gang med at forhandle taxameterydelserne.

Forslaget er sympatisk, og vi vil rigtig gerne støtte det, men da vi desværre ikke selv har afsat lige præcis sådan nogle puljemidler her på vores finanslovsforslag, så kan vi ikke lige være med til den her model. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Dansk Folkeparti støttede jo regeringens glimrende udstyrspulje i 2015, og det gør vi selvfølgelig også denne gang. Alt, hvad der kan styrke erhvervsuddannelserne, vil vi gerne styrke. Det 20. århundrede var de almene gymnasiers århundrede. Jeg håber, at det 21. århundrede bliver erhvervsuddannelsernes århundrede i Danmark, og det kan næsten ikke gå for hurtigt.

Det eneste, jeg er lidt i tvivl om, er finansieringen. Jeg har ikke set Venstres finanslovsforslag, men jeg er sikker på, at vi kan finde ud af det.

Der er en kort bemærkning til fru Ellen Trane Nørby.

Tak for opbakningen. Jeg vil bare gerne kvittere for den positive modtagelse fra Dansk Folkeparti og ordførerens side. Jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at vi trænger til at have fokus på, hvordan vi ikke bare taler om at løfte de erhvervsfaglige uddannelser, men gør det. Og jeg husker også et rigtig godt samarbejde om de 0,25 mia. kr., som vi fandt tilbage i 2015, for netop at lave en udstyrspulje.

Derfor vil jeg egentlig også bare spørge ordføreren, om han er enig i, at meget kan lægges ind i et taxametersystem, også når det handler om vedligehold og indkøb, men når det handler om store investeringer, f.eks. at man skal udskifte hele udstyrspakken, som jo rigtig mange af værkstederne på erhvervsskolerne står over for, når man går fra diesel- og benzinbiler til også at skulle forholde sig til el-, brint- og hybridbiler og en lang række andre endnu ikke opfundne drivmidler, så er der også behov for noget ekstraordinært og dermed ikke bare noget, som man kan tage ind fra driften.

Ordføreren.

Jeg er meget enig. Den teknologiske udvikling jo er forrygende i disse år. Den går så stærkt, og det går endnu stærkere ude i virksomhederne, og hvis erhvervsuddannelserne ikke har udstyr, der bare nogenlunde matcher, hvad der er ude i erhvervslivet, så bliver det sværere at tiltrække eleverne, for de er jo ikke dumme, og de ved godt, hvad der sker ude i erhvervslivet.

Så idéen om at have en pulje uafhængigt af taxameteret er den rigtige, for på den måde skal de ikke selv finde pengene inden for en taxameterfinansiering. Vi er helt med, og det er godt tænkt, og vi håber selvfølgelig på, at der kan skaffes flertal for det et eller andet sted i Folketinget.

Tak for det, og tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Ellen Trane Nørby.

Tak for det, hr. formand, og også tak for, ja, den grundlæggende pæne modtagelse i ordførertalerne. Særlig tak til Dansk Folkeparti for opbakningen og også den klare tale og viljen til handling. Det er jo nok noget af det, der er nødvendigt, når vi taler om vores erhvervsfaglige uddannelser. Det er, at vi ikke kun taler om dem, men at vi også har viljen til at handle og viljen til at afsætte de nødvendige midler til at styrke vores erhvervsfaglige uddannelsessystem. Det har det desværre knebet med.

I Danmark kalder vi os jo ofte et foregangsland, også når det kommer til den grønne omstilling, og vi er også kendt for at være pionerer. Vi har også tidligere været kendt for at være pionerer med hele vores erhvervsfaglige, stolte tradition omkring håndværk, omkring det at have en faglighed, som ikke stammede fra en akademisk verden, men fra en erhvervsfaglig verden. Det terræn har vi desværre tabt. Vi trænger til at genvinde det terræn og ikke bare være foregangsland, når vi taler om også at tænke grøn omstilling ind i vores uddannelser, men generelt, når vi taler om stoltheden i at kunne et fagligt håndværk eller kunne et fag.

Men det er også afgørende, når vi kigger på vores erhvervsfaglige uddannelser, og når vi kigger på, hvad det er for nogle udfordringer, de står over for, at vi så sørger for, at de har økonomien til at møde dem på den rigtige måde og samtidig være attraktive for de unge mennesker, der står over for at skulle vælge uddannelse. Der må vi bare sige, at vi halter bagefter lige nu. Det gør man også ude på erhvervsuddannelserne, hvad enten vi taler om udstyr til at imødegå de udfordringer, vi står over for på klimaområdet og det grønne område, eller digitalisering andre steder, men også generelt.

Derfor vil vi gerne med det beslutningsforslag – en udløber af vores finanslovsforslag, som viste en klar prioritering af de erhvervsfaglige uddannelser – bruge det her til, at vi også ekstraordinært med en udstyrspulje styrker vores erhvervsfaglige uddannelser. Man kan sige, at der jo er flere åbenlyse grunde til at gøre det: Vi mangler faglærte både nu, men også og i endnu højere grad i fremtiden. Og hvis vi skal gøre det attraktivt for de unge at søge ind på en erhvervsuddannelse landet over, er vi nødt til politisk herinde ikke bare at have viljen til at tale om det, men også viljen til at handle og løfte vores erhvervsfaglige uddannelser i hele landet. Vi skal også sørge for, at fremtidens faglærte er gearet til både den grønne og teknologiske verden af i morgen og ikke af i går, som de går i møde, og når vi uddanner vores unge mennesker, skal vi også sørge for, at den virkelighed, de møder inde på skolerne, matcher det arbejdsmarkedet, de kommer ud at stå i. Det gør man ikke alle steder i dag, simpelt hen fordi man ikke har råd til og muligheder for at følge med.

Det er en meget kompleks verden, det ved vi jo, og den bliver ikke mindre kompleks. Men hvis man tager bare et enkelt eksempel, kan man jo sige, at automekanikeren ikke bare skal rådgive kunder og sælge biler og reparere biler og forstå det, men er gået fra, at det ikke bare handler om benzin og diesel, men i højere grad også handler om en lang række andre drivmidler – el, brint, hybrid, en lang række former, vi ikke engang kender i dag. Elektrikeren og industriteknikeren skal omstille deres arbejdsområde fra at handle om noget meget konkret til i høj grad også at indebære en digitaliseret verden med fjernaflæsning, hvor sektorkobling er et ord, som fungerer ikke bare som et fokuspunkt, men helt konkret betyder, at man skal kunne lave løsninger i dagligdagen. Mureren og tømreren skal arbejde med bæredygtige materialer, minimere ressourcespild, og sådan kunne man sådan set tage fagområde for fagområde. Alle steder står man over for nogle udfordringer, både når det handler om den grønne dagsorden, men også når det handler om digitalisering, mekanisering, robotisering osv., og det går lynhurtigt.

Derfor er vi nødt til at sige, at vi er nødt til også at kunne følge med ude på skolerne økonomisk i forhold til at tage hånd om at sikre, at vores uddannelser er stærke nok. Så sent som i tirsdags i den her uge blev den manglende finansiering af den grønne omstilling ind i vores erhvervsfaglige uddannelser kritiseret af TEKNIQs direktør og tilsvarende også af forbundsformanden for Blik- og Rørarbejderforbundet. De påpegede, ligesom vi også har påpeget, at de fleste skoler halter bagud, når det kommer til udstyr. Det kan ikke bare klares på taxameteret, det kræver ekstraordinære investeringer. Derfor håber vi på, at vi i udvalgsbehandlingen kan få omsat de positive ord i modtagelsen til også at handle om handling, så vi reelt set kan sikre de unge faglærte, der skal ud på vores arbejdsmarked, at den skole, de går på og kommer til at gå på, har både ressourcerne, men også mulighederne for at lave moderne teknologiske uddannelser.

Nu er det jo ikke første gang, vi foreslår sådan en udstyrspulje. Det gjorde vi også, da vi selv var i regering, og dengang var der heldigvis bred opbakning til det, hvor vi i fællesskab fandt 0,25 mia. kr. til at lave en udstyrspulje til de erhvervsfaglige uddannelser til at sætte skub i omstillingen. Den pulje var en succes tilbage i 2015, og vi håber på, at det er en succes, vi i fællesskab også kan bygge oven på. Jeg tror sådan set også, når man vil kigge bagud, at man vil sige, at det var nødvendigt at lave en pulje – ikke fordi der ikke har været en investeringsvillighed i mellemtiden, men fordi udviklingen går så hurtigt, og fordi investeringerne i udstyr også er uforholdsmæssigt store.

Vi tror ikke på, at tre klimaerhvervsskoler er nok. Grundlæggende vil vi hellere have nogleogtres, så vi i princippet kunne lave alle vores erhvervsskoler om til klimaerhvervsskoler. Det vil vi, fordi vi ikke tror på, at man skal skabe A og B-skoler, men at man i stedet for skal sikre økonomien til, at alle vores erhvervsfaglige uddannelser, både fagligt, og også når det handler om udstyr, er klar til de udfordringer, der møder de unge mennesker, når de er færdige og står med deres svendebrev i hånden.

Så ja, det beslutningsforslag, vi fremsætter i dag, skal egentlig bare være ét element i det at løse et tosidet problem – to sider, som er både indbyrdes forbundne, men også afhængige af hinanden – nemlig at vi skal gøre erhvervsskolerne mere attraktive og få rettet op på manglen på faglærte, men at vi på den anden side også skal sørge for, at vi ikke bare tror, at den grønne omstilling kommer af sig selv, men at vi, både når vi taler om mennesker, der skal udføre opgaverne, når vi taler om lovgivning, og når vi taler om alle rammebetingelserne, jo også skal sørge for, at dem, der skal være med til at gennemføre den grønne omstilling i praksis, har fået den rette uddannelse til at kunne gøre det.

Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen og håber på, at vi kan få en positiv aftale om at styrke de erhvervsfaglige uddannelser. Tak for støtten, særlig til Dansk Folkeparti.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor siger vi tak til ordføreren.

Jeg skal sikre mig, at der ikke er nogen ordførere, som ikke har fået ordet. Det er der ikke, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at beslutningsforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.