Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 110:

Forslag til folketingsbeslutning om en psykologfaglig overbygningsuddannelse for lærere og pædagoger.

Af Lotte Rod (RV), Ellen Trane Nørby (V), Gitte Willumsen (KF) og Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).

(Fremsættelse 24.02.2022).

Forhandlingen er åbnet, og den første, jeg giver ordet, er uddannelses- og forskningsministeren. Velkommen.

Tak for det. Tak for ordet, og også tak til forslagsstillerne for at rejse spørgsmålet om, hvorvidt vi kan gøre mere for at understøtte, at der er de rigtige kompetencer til stede i den pædagogisk-psykologiske rådgivning, også kaldet PPR, en forkortelse, der jo nok er gået igen nogle gange i diskussionen i dag.

Jeg vil starte med at fremhæve, at regeringen bakker op om intentionen i beslutningsforslaget. Lærere og pædagoger skal generelt have gode muligheder for at videreuddanne sig, og det skal være muligt med relevant efteruddannelse at opbygge kompetencer i forhold til PPR's arbejde med at hjælpe børn og forældre, der på forskellig vis har brug for rådgivning, hjælp og støtte i relation til dagtilbud, skole og fritidstilbud. Det kan bidrage til at hjælpe det enkelte barn og til at understøtte inklusionsarbejdet i skolerne og andre opgaver, folkeskolen skal løfte, i forhold til alt det personale, der er i folkeskolen, altså undervisere og andet personale, men jo også i forhold til et samarbejde med forældre m.v. Der er brug for en kombination af lærerfaglige, pædagogiske og psykologfaglige kompetencer. Derfor vil jeg gerne igangsætte et udviklingsarbejde, der skal se nærmere på forskellige mulige modeller for en psykologfaglig overbygningsuddannelse for lærere og pædagoger.

I forhold til det konkrete beslutningsforslag og formuleringen skal jeg minde om, at der pågår en undersøgelse af PPR for øjeblikket. Det er der truffet en beslutning om i forbindelse med indgåelsen af sidste års finanslovsaftale, som også Radikale Venstre, der er blandt forslagsstillerne, indgår i, hvor man undersøger PPR og forskellige behov i den sammenhæng. Der er afsat midler til det på finansloven for 2022, og undersøgelsen skal gennemføres i regi af Børne- og Undervisningsministeriet. En undersøgelse af fastholdelse, rekruttering og videreuddannelsesmuligheder inden for PPR må alt andet lige forventes at have stor betydning for konklusionerne i udviklingsarbejdet samt for behovene og for indholdet i en eventuel ny uddannelse. Så uanset hvilken vej vi finder videre frem i arbejdet her i forhold til selve det at udvikle sådan en uddannelse, vil jeg mene, at der er behov for en tæt sammenhæng med det arbejde, der sker under Børne- og Undervisningsministeriet. Og det er noget af det, jeg synes vi så skal diskutere i det udvalgsarbejde, der vil følge efter den debat, vi har i dag, altså at vi finder den rigtige timing og tingene ikke går i vejen for hinanden, men faktisk kan ende med at spille ordentligt sammen.

Jeg vil desuden bemærke, at jeg har noteret mig, at det fremgår af beslutningsforslaget, at det ikke er hensigten med forslaget, at overbygningsuddannelsen skal give adgang til egentlig autorisation som psykolog. I regeringen mener vi heller ikke, at det er vejen at gå, at videreuddannelse af folkeskolelærere og pædagoger inden for pædagogisk psykologi skal give autorisation som psykolog. Det er en mulighed, der har været undersøgt tidligere i forhold til læreruddannelsen, og det har ikke været muligt at finde en model, som universiteterne fandt fagligt forsvarlig, og som KL også kunne bakke op om.

Lærer- og pædagoguddannelserne skal desuden ikke være uddannelser, der vælges som en omvej til at blive praktiserende psykolog af studerende, der ikke kan komme ind på psykologiuddannelsen. Vi har brug for flere lærere og pædagoger, og vi har brug for flere i PPR med en lærer- eller pædagogbaggrund. Det tror jeg der kan være megen god faglig kompetence i, altså at der også indgår folk med den baggrund i PPR's arbejde. Det er et opmærksomhedspunkt for regeringen, at nye videreuddannelsesmuligheder ikke fører til, at vi får flere lærere og pædagoger, der uddanner sig ud af faget via attraktive uddannelsesmuligheder og bygger oven på f.eks. den lærerfaglighed, som man har. Det er ikke en risiko, vi synes vi skal løbe, altså at man i stedet for ender med at få gjort noget, der gør, at vi får færre lærere og pædagoger i faget. Det skal bruges som muligheder for udvikling inden for det, men ikke ud af det. Det er ikke vores intention med det her arbejde i hvert fald, det vil jeg gerne slå fast. Vi har tværtimod brug for de dygtige lærere og pædagoger og gerne flere af dem i relation til hele arbejdet i skole og daginstitutioner og fritidstilbud.

I de ord håber jeg man hører en positiv imødekommelse af forslaget i forhold til at igangsætte sådan et arbejde og også en intention om at nå frem til en overbygningsuddannelse, der kan give den her vej til at styrke PPR med folk fra pædagog- og lærerfaget. Og så vil vi i udvalgsarbejdet forhåbentlig kunne finde hinanden, i forhold til hvordan vi præcis skal strikke det sammen, og hvordan vi sørger for, at de forskellige processer, der så vil køre, kan fungere godt sammen og ikke spænder ben for hinanden på forskellig vis. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er ønske om et par korte bemærkninger. Det er først til fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for talen, og tak til ministeren for, at regeringen deler ambitionen om at lave en psykologfaglig overbygning til lærere og pædagoger. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at bruge mit spørgsmål til at få ministeren til at sætte nogle flere ord på, hvad ministeren tror det vil betyde både for børn, men også for lærere og pædagoger i skolen, hvis det var det normale, at der var skolepsykologer, som selv havde en baggrund som lærere eller pædagoger.

Ministeren.

Jeg skal jo med det samme sige, at i den her diskussion kan vi godt nærme os, at der er nogle debatter, hvor det egentlig er min kollega børne- og undervisningsministeren, det ville være relevant at have de debatter med. For så vidt angår det at uddanne lærere og pædagoger videre, og hvad det er for kompetencer, man så vil have, er det hos mig og i det her regi, vi diskuterer det. De nærmere behov i PPR, og hvad man ville kunne løfte yderligere ved at lave en uddannelse som den her, er jo noget af det, som man ville skulle kortlægge i det arbejde med PPR, som skal ske i regi af Børne- og Undervisningsministeriet, og som fru Lotte Rods parti selv har været med til at iværksætte i forbindelse med sidste års finanslovsaftale.

Men jeg vil sige sådan bare helt overordnet, at jeg tænker og mener, at der er en god mening i, at folk, der har arbejdet som lærere og pædagoger med al den viden og erfaring, de har inden for det felt og har med barnet i skolen eller med barnet i fritidstilbuddet, oven på det kan bygge nogle psykologfaglige kompetencer, der kan blive til gavn for arbejdet i PPR. Men den nærmere indholdsmæssige diskussion om indretningen af PPR osv. vil jeg mene man bør tage med børne- og undervisningsministeren. Undskyld, jeg gik lidt over tiden.

Det er tilgivet. Fru Lotte Rod.

Så vil jeg gerne følge op med et spørgsmål, som i hvert fald et hundrede procent ligger hos uddannelsesministeren. Hvilke overvejelser gør ministeren sig omkring betydningen af, at lærere og pædagoger kan tage en sådan overbygning tæt på, hvor de bor, og ikke kun ét sted i landet?

Ministeren.

Generelt er det jo et mål, vi som regering forfølger, nemlig at der er gode muligheder i alle landsdele for at tage en uddannelse. Der kunne jeg godt have ønsket mig mere velvilje fra Radikale Venstre i den sammenhæng, uden at det skal være noget, vi fylder debatten med her. Men i forhold til hvordan sådan en eventuel uddannelse skal strikkes sammen og hvor man ville kunne tage den henne i landet, tænker jeg, at vi skal et par skridt ned i rækken, inden vi når frem til at skulle svare på det spørgsmål.

Den næste korte bemærkning er til fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tusind tak. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det her er noget, der har ligget mig på sinde i efterhånden rigtig, rigtig mange år. Faktisk afskaffede man cand.pæd.psyk.-uddannelsen, det år jeg begyndte på lærerseminariet, så øv for mig.

Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge ministeren, for ministeren er jo positiv over for det her forslag, men ikke for, at man i bund og grund kan genetablere den gamle cand.pæd.psyk-uddannelse, hvor man også fik en autorisation: Hvad er det, ministeren er bekymret for helt konkret i forhold til at genetablere den uddannelse, som jo rigtig mange har været rigtig glade for, og som man helt sikkert også har haft rigtig stor gavn af rundtomkring på de forskellige skoler?

Ministeren.

Slutbemærkningen her fra fru Mette Thiesen peger jo på, at det er rundtomkring på forskellige skoler, man har haft gavn af det, og det arbejde, der så er sket i relation til skolen, er noget af det, jeg håber vi vil kunne nå frem til at en uddannelse her så også ville skullet være rettet imod. Men i forhold til helt generelt at kunne virke som psykolog, have autorisation til det, er der nogle faglige indvendinger om, at der er temmelig langt fra læreruddannelsen og til det at kunne være egentlig praktiserende psykolog. Og med de forsøg og undersøgelser, der har været, med den rådgivning, jeg også har modtaget, og i forhold til de diskussioner, der har været med universiteterne om deres vurderinger, er der altså ikke et grundlag for at sige, at det fagligt er det rigtige at gøre, at man på den måde og ad den her vej skulle kunne få den fulde psykologautorisation.

Så synes jeg som sagt, at det er væsentligt, at vi ikke får skabt en anden vej til at blive psykolog via læreruddannelsen, for det skal primært være for at være lærer, at man faktisk starter på den uddannelse, og ikke, fordi man ikke kan komme ind på psykologistudiet.

Fru Mette Thiesen.

Nej. Altså, det her handler jo grundlæggende set om, at jeg tror, at der er sådan en ret bred forståelse for, at uddannelser er attraktive, hvis man kan se, at de kan bruges, selv om man ikke skal være i det samme job resten af sit liv. Der er vi kommet videre i dag, end man var før i tiden. Det er jo lige præcis derfor, det her er så højaktuelt, for det er netop noget, der ville gøre læreruddannelsen mere attraktiv, at man havde flere muligheder på den anden side.

Jeg har ikke før i tiden mødt nogen, som kunne tænke sig at læse til cand.pæd.psyk., som ikke har været interesseret i at arbejde med børn. Så jeg deler ikke ministerens bekymring for, at man så ryger ud af skoleregi. De enkelte, der gør det, er jeg sådan set heller ikke bekymret for.

Men jeg undrer mig bare lidt, når man har haft en uddannelse, som egentlig fungerede rigtig, rigtig fint, at man så ikke gør det; plus at man kan sige, at vi selvfølgelig skal have en bedre læreruddannelse med bedre kvalitet og højere fagligt niveau. Men jeg tror altså godt, at man kunne lave f.eks. et mellemliggende år, hvor man opgraderer i forhold til nogle af de ting, der har været bekymringerne efter lærerseminariet, for at man netop kunne have mulighed for det her.

Så ser ministeren ikke bare nogle muligheder for, at man kunne genetablere den gamle cand.pæd.psyk-uddannelse?

Så er det ministeren.

Jeg vil sige, at der klart er nogle erfaringer osv. fra dengang, som jeg synes man skal tage med i det arbejde, som vi, fornemmer jeg, kommer til at igangsætte, hvis der er tilslutning til det her i Folketinget. Men det her er jo ikke en ny diskussion, og det har ikke været muligt at finde en fagligt forsvarlig model, som både universiteterne og Kommunernes Landsforening kunne bakke op om, hvis man skulle genetablere det, der fandtes tidligere. Det synes jeg også er en god pointe, som vi er nødt til som politikere at tage højde for, uagtet hvad man kunne have lyst til politisk at gøre.

Den næste korte bemærkning er til fru Gitte Willumsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, og tak for talen til ministeren. Ministeren er inde på, at vi har en udfordring i skolen med, at rigtig mange lærere forlader jobbet og tilsyneladende kører træt i undervisning og undervisning og atter undervisning. Har ministeren et bud på, hvad det her kan betyde for fastholdelsen? Ud over at man kan have en fornemmelse, har ministeren sådan noget fakta, som han kunne bringe i spil her?

Ministeren.

Det giver jo en mulighed for også at svare på noget af det, der var den første del af fru Mette Thiesens spørgsmål, og som jeg synes er en god pointe. Det at sørge for, at der er gode muligheder for uddanne sig videre og bygge nye kompetencer på, også når man er uddannet som lærer eller pædagog, synes jeg er et godt argument, et godt hensyn og et godt mål at skulle opfylde – altså det at kunne sige, at når du har virket i nogle år inden for de her fag, er der nogle muligheder for dig for videre uddannelse og udvikling inden for dem. Det vil jeg meget gerne se på, og jeg tror, at det kan være med til også at gøre den uddannelse mere attraktiv præcis af nogle af de grunde, som fru Mette Thiesen nævnte.

Det, jeg gerne vil undgå, er, at det reelt fører et helt andet sted hen, når vi er i en situation, hvor vi gerne vil holde på dygtige pædagoger og lærere. Så det at virke inden for skolen, inden for fritidstilbud osv., bygge ovenpå er jeg interesseret i at støtte, men det der med at skabe sådan en omvej for nogle, der egentlig helst vil være praktiserende psykologer i alt muligt andet end i skolen, synes jeg ikke er det, vi skal søge at skabe med det her.

Fru Gitte Willumsen.

Tak for svaret. Kunne ministeren sige noget i forhold til, hvor lang tid ministeren tænker at man skal have haft gerning i skolen eller i et dagtilbud, før man skal have mulighed for at efteruddanne sig, for man skal vel have noget robusthed i faget og nogle erfaringer at bygge videre på? Så hvad tænker ministeren der?

Ministeren.

Jeg har i dag hverken grundlag eller en opgjort holdning for at kunne sige, at det skal være præcis så og så mange år, men det er jo klart noget af det, man ville kunne diskutere i forbindelse med indretningen af en sådan uddannelse – altså om der er behov for et vist antal års erfaring. Det kan vi selvfølgelig politisk diskutere, og det vil jo også være noget af det, man vil kunne få nogle faglige bud på i forbindelse med det arbejde. Det må vi jo så se, når vi sætter gang i et arbejde som det her.

Men vi vil godt minde om igen, at der jo også foregår et andet arbejde i regi af Børne- og Undervisningsministeriet, og vi skal sørge for, at de spiller sammen. Også der kan det jo være, at der er nogle erfaringer fra lærere og pædagoger, der videreuddanner sig, om, hvad der egentlig er behov for, for at vi synes, det giver de kompetencer, vi skal bruge.

Den næste korte bemærkning er til hr. Stén Knuth, Venstre. Værsgo.

Tak. Og også tak til ministeren for at tage det positivt ned; det vil vi glæde os til at arbejde videre med.

Det er den sidste bemærkning, ministeren har her i forhold til det arbejde, der foregår i Børne- og Undervisningsministeriet, som jeg vil prøve at spørge lidt til, herunder hastigheden af det forslag, som ligger her. Det skal jo spille sammen på en eller anden måde, og jeg synes også, at det, ministeren siger, giver rigtig god mening. Men jeg vil høre, om ministeren har samtaler med børne- og undervisningsministeren om, hvornår man regner med at det her kan lande, sådan at vi kan komme videre. For der er nogle børn og nogle familier derude, der har enormt brug for, at der bliver hjulpet i skolen.

Ministeren.

Ja, og igen skal jeg prøve at undgå at bevæge mig for langt ind på det, der er min kollega børne- og undervisningsministerens ressort. Men i forbindelse med sidste års finanslov blev der altså taget den her beslutning om at lave en gennemgang af PPR, netop fordi man ville forbedre hele det arbejde, som sker der, og adressere nogle af de udfordringer, som jeg kan høre på hr. Stén Knuth at han også er optaget af. Og deri indgår jo også overvejelser om uddannelse og kompetencer, og derfor er det, jeg siger, at hvis de når frem til nogle ting, der er relevante, i forhold til hvad en uddannelse, som vi taler om her, skal indeholde, så vil det være mærkeligt at have bragt det forløb for langt uden at have fået de andre erfaringer med ind. Og det er også den sådan umiddelbare melding, jeg har fra Børne- og Undervisningsministeriet. Det ville være lidt specielt at konkludere på et udviklingsarbejde her, inden man har færdiggjort den anden kortlægning og analyse, der allerede er besluttet.

Hr. Stén Knuth.

Tak til ministeren for svaret. Kender ministeren bagkanten på det arbejde, der foregår i det andet ministerium?

Ministeren.

Sådan en præcis bagkant vil jeg ikke kunne angive, men alle dem, der har indgået den aftale i forbindelse med sidste års finanslov, er jo interesserede i, at det går relativt hurtigt. Så jeg vil mene, at det er i slutningen af året eller i starten af det nye år, at det er færdigt. Vi må så finde en god måde at finde hinanden på i udvalgsarbejdet, med hensyn til hvordan vi så præcis formulerer, hvor stærkt vi gerne vil have det går med en udvikling af en uddannelse som den, vi diskuterer her i dag.

Tak til ministeren. Hermed starter ordførerrækken, og den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet, og det er fru Ida Auken. Velkommen.

Mange tak. Vi behandler jo i dag et forslag, der er fremsat af Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative. De vil gerne bede regeringen om i indeværende folketingsår at komme med anbefalinger til en psykologfaglig overbygningsuddannelse for pædagoger og lærere, så de også kan virke i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, også kaldet PPR.

Jeg vil gerne starte med at takke forslagsstillerne for at sætte et ekstremt vigtigt tema på dagsordenen. Som det fremgår af bemærkningerne til forslaget, er vi vidne til en stigende mistrivsel blandt børn og unge. Det kan vi ganske enkelt ikke leve med. Vi mener, det giver rigtig god mening, at PPR får mulighed for at opbygge kompetencer gennem efteruddannelse af medarbejdere på henholdsvis dagtilbuds-, skole- og fritidsområdet.

Derfor er det også rigtig godt, at vi i forlængelse af det her sætter et udviklingsarbejde i søen, som undersøger forskellige muligheder for en psykologfaglig overbygningsuddannelse for lærere og pædagoger, og arbejdet skal inddrage både nøgleinteressenter og de relevante faglige miljøer. Vi lægger stor vægt på muligheden for efteruddannelse også for lærere og pædagoger. For os er det dog vigtigt, at en psykologfaglig overbygningsuddannelse ikke fører til, at flere lærere og pædagoger uddanner sig ud af faget. Vi har brug for lærere og pædagoger på dagtilbuds-, skole- og fritidsområdet, og uddannelserne må ikke blive en omvej til at blive alment praktiserende psykolog.

Der har også været en diskussion om tidsaspektet: Er det klogt at få det store billede tegnet lidt tydeligere op i den undersøgelse, der er på børne- og undervisningsministerens område, som jo vil være færdig i slutningen af 2022 eller begyndelsen af 2023? Vil det ikke være klogt, at vi får det, de bl.a. er blevet bedt om at undersøge, altså mulighederne for bedre videreuddannelsesmuligheder, som de specifikt skal afklare, og anbefalingerne til en bedre praksis? Vil det ikke være meget klogt, at vi får et nogenlunde gennemarbejdet bud og den store analyse, så vi kan bygge en uddannelsesmulighed op, der matcher det? Det er i hvert fald en af de ting, vi meget gerne vil diskutere i udvalgsarbejdet, og vi håber på den baggrund, at vi i udvalget kan mødes om en fælles beretning.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning, og den er til fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

Socialdemokratiet lægger her vægt på, at lærere og pædagoger ikke må uddanne sig væk fra faget. Så får jeg lyst til at spørge ordføreren, hvilken betydning ordføreren tror det kan have for, at folk overhovedet får lyst til at starte på pædagog- og læreruddannelsen, hvis de kan se flere muligheder for, hvor de kan gå hen efterfølgende – altså få følelsen af åbne døre.

Ordføreren.

Vi synes, det er meget vigtigt, at der er den følelse af åbne døre, og det er klart en af de ting, vi skal kigge på, når vi kigger på rekruttering, altså hvordan man kan opleve, at der er masser af efteruddannelsesmuligheder. Men for os at se skal det jo ikke være åbne døre, som gør, at hvis en person hellere ville have været psykolog, så går han eller hun nu den her vej for at få en autorisation. Det, vi skal gøre i dag, er jo lige præcis at styrke det system, hvor man kommer med en lærerfaglig viden, erfaring, uddannelse og så kan bygge psykologfaglig viden oven på det. Så for os at se skulle det meget nødig blive en åben dør, der så bliver til en gennemgangsdør.

Fru Lotte Rod.

Så vil jeg gerne spørge ind til det med tiden, for jeg kunne godt tænke mig, at sådan en uddannelse kunne starte fra august 2023. Hvis man så ligesom skal spole baglæns, i forhold til hvor lang tid man skal have til at etablere den, hvornår den skal besluttes, og hvornår sådan et udredningsarbejde skal være færdigt, så har det jo en betydning, hvis vi kan være færdige med det her inden udgangen af det her folketingsår, som jo løber frem til oktober.

Ordføreren.

Nu har jeg hørt andre klogere ordførere, også mens vi diskuterede det her, sige, om ikke det er bedre, vi laver det her ordentligt, end at vi gør det forhastet. Når nu man i finansloven har sat penge af til et mere grundigt udredningsarbejde og har fået en idé om, hvad nogle af problemerne er, hvad manglerne er, og hvilke uddannelsesmangler der er på det her område, synes vi, det er klogt at gøre det frem for at sige, at nu skal vi speede det hele op, for det bliver forhastet, forhandlingerne bliver forhastede, og vi skal også have inddraget alle interessenterne, som har forskellige holdninger til nogle af de her ting. Så vi synes, det er klogere lige at give tid til at lave det her arbejde.

Næste korte bemærkning er til fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tusind tak. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ordføreren om noget. Både ordføreren og ministeren har nævnt det her med, at det helst ikke skulle blive en svingdør, hvor man uddanner sig ud af skolen. Ligger der nogen tal, som ordføreren kender til, om, at det her vil ske? Hvad er det, ordføreren bygger det her på? Jeg kan bare sige, at jeg ikke har set nogen tal på det, og jeg har ikke mødt en eneste lærer, som har haft et ønske om det her, og som ikke har ønsket at arbejde med børn. Det er bare for at forstå, hvor den her bekymring kommer fra.

Ordføreren.

Tak. Man kan jo så undre sig over, hvorfor Nye Borgerlige er så optaget af autorisation, hvis ikke det handler om, at man skal forlade skolen. For hvis man kan få et arbejde, hvor man muligvis kan kalde sig skolepsykolog, muligvis skal have en anden titel, men som handler om, at man kan arbejde med en psykologfaglig viden og en lærerfaglig viden, er det jo ikke afgørende, at man får en autorisation, som giver en række andre problemer. Det gælder i forhold til universiteterne, der ikke er enige i, at man har de nødvendige forudsætninger for at få sådan en autorisation, og der er jo heller ikke nogen enighed mellem KL og universiteterne på det her område. Så der får man en hel række andre problemer. Men nej, jeg ligger ikke inde med nogen meget specifikke tal, og det ved jeg heller ikke om ordføreren gør, men ellers hører vi dem selvfølgelig gerne.

Fru Mette Thiesen.

Jeg sagde faktisk i mit spørgsmål, at det gør jeg ikke, og det er derfor, det undrer mig meget, at man bliver ved med at bruge det som argument. Jeg er sådan set ikke bekymret for, at man får en autorisation, og jeg er heller ikke bekymret for det, hvis man vælger på sigt at gå ud og blive børnepsykolog i en privat praksis. Det er jeg heller ikke bekymret for. Det, jeg er bekymret for, er det, vi ser lige nu i PPR, hvor det er meget, meget unge, helt nyuddannede cand.psych.er, som kommer ud, får lidt erfaring, halvandet års tid, og så smutter videre. Der vil jeg da tusind gange hellere have Bente, der har været lærer i 20 år, og som har styr på børnene, og som har styr på forældrene, og som kan komme ud med sin faglighed og forhåbentlig også med sådan en overbygning på her. Og jeg er heller ikke bekymret, hvis Bente i så fald vil få en autorisation. Så jeg forstår bare ikke, hvor den der bekymring kommer fra. Det handler jo grundlæggende om, om vi skal genetablere den uddannelse, der egentlig har været tidligere, og som var god, eller om vi skal lave noget nyt.

Tak. Ordføreren.

Jeg tror, vi to er lige begejstrede for Bente, for det at komme med den lærerfaglige uddannelse og så få en psykologfaglig overbygning på det er jo egentlig det, nærmest alle skoler har en mulighed for at få adgang til, sådan at man netop ikke behøver at have psykologer eller psykiatere ind i alle tilfælde. For der er rigtig mange, der ikke skal have en diagnose, der er rigtig mange, der ikke skal ind i det område, men som faktisk skal have hjælp på den skole, hvor de er. Og noget af det, vi ser i dag, er, at man kommer ind på et for højt niveau, kan man sige, og derfor kommer der meget lange ventetider. Så vi tror mere på at beholde de her lærere og give dem den faglige overbygning.

Tak til fru Ida Auken. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Stén Knuth. Velkommen.

Tak, formand. Tak til Konservative, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti for samarbejdet omkring beslutningsforslaget her. Jeg skal hilse mange gange fra fru Ellen Trane Nørby, som jo egentlig var med i arbejdet her. Jeg er så hendes substitut i dag lav.

Beslutningsforslaget her taler jo ind i inklusion og inklusionsdagsordenen, som det halter med. Det havde vi en høring om i går i Landstingssalen, hvor stort set alle parter var med, og noget af det, der blev sagt fra de forskellige parters side, var, at der mangler penge, at der mangler tid, at børn ikke bliver hørt, at der er for lange sagsbehandlingstider, og at der er for dårlige udredninger. PPR-udredninger mangler, og sager hjemvises så fra klageinstansen, fordi der mangler PPR; der er ikke samarbejde på tværs af de faglige institutioner i kommunerne; der er bøvlede regler; der mangler en vidensbank; og vi mangler også viden. Det taler ind i beslutningsforslaget her om at få noget mere hjælp til PPR.

Forslaget her pålægger regeringen i det her folketingsår at lave et udredningsarbejde, der kommer med anbefalinger vedrørende organisering, struktur og indhold i pædagogfaglig overbygning på pædagog- og læreruddannelserne, så PPR kan bistå det pædagogiske personale i dagtilbud og i skoler. Ministeren taler om, at det er vigtigt, og havde også en positiv tilgang til selve forslaget her om at arbejde videre med det, og det er vi rigtig glade for. Men der er bare det, at mens vi snakker, og mens det arbejde pågår, går tiden, og børnene og familierne og klassekammeraterne på skolerne derude mangler at få noget hjælp. Her er så et relevant forslag om at kunne gøre noget i forhold til PPR-arbejdet. Og jeg håber da på, at vi i udvalgsbehandlingen kan finde et flertal for en beretning, der gør, at vi kommer videre og også kommer hurtigt videre, for høringen i går viste, at det i den grad mangler derude i forhold til inklusion. Og derfor maser vi også på med selve dagsordenen her.

Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen. Jeg ved ikke, om det bliver med mig, eller om det bliver med fru Ellen Trane Nørby, det må vi så se, men vi bakker naturligvis positivt op om forslaget her.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er hr. Jan Bjergskov Larsen.

Mange tak. Når et barn ikke trives ude på en af landets skoler, er det vigtigt, at der bliver reageret hurtigt, og at barnet får den rigtige hjælp, men for at kunne give den rette hjælp er det også vigtigt, at man som fagperson – enten lærer eller pædagog – har viden og kompetencer til at vide, hvad man skal sætte ind med.

SF mener, at der, for at man kunne blive bedre til at håndtere både inklusionsudfordringen, men også styrkelsen af de inkluderende læringsmiljøer, skal foretages et grundlæggende kompetenceløft af personalet. Der er også brug for, at der bliver skabt noget mere grobund for en specialiseret viden på skolerne, og derfor skal der også være mulighed for, at lærere og pædagoger kan blive efter- og videreuddannet og specialisere sig. Det gælder f.eks. også den særlige uddannelse, som der bliver lagt op til i beslutningsforslaget.

Det er vigtigt for mig at sige, at vi i SF er utrolig enige i intentionen i forslaget, men vi synes til gengæld også, at forslaget om det her forløb kommer lidt ind fra sidelinjen, og det vil jeg gerne lige uddybe nærmere. Det er vigtigt, at vi træffer nogle beslutninger på et kvalificeret grundlag, og vi har selv været med til at få afsat nogle midler i finansloven i 2021 til en undersøgelse af PPR med henblik på at styrke PPR. Den afventer vi stadig væk at se resultatet af. Der er ingen tvivl om, at nogle vil sige, at PPR er nødlidende, men jeg vil sige, at det måske er lige lovlig hårdt sagt, men PPR har udfordringer både med rekruttering og fastholdelse, og det er der masser af grunde til. Men vi er nødt til at se analysen for at kunne se, hvordan vi eventuelt kan styrke det.

Der ligger også et forslag om en styrket læreruddannelse. Hvad indholdet i den bliver, ved vi endnu ikke, så vi synes faktisk også, at det vil være fint, at vi tager det i den rækkefølge, at vi ser på, hvordan vi skal styrke læreruddannelsen, når vi snakker inkluderende læringsmiljøer, før vi tager så vidtgående en beslutning som at bakke op om det her.

Der er nogle rammevilkår på skoleområdet, og det hørte vi også om ved høringen i går. Der er en masse rammevilkår, som gør, at vi kan foretage en masse handlinger, men hvis rammevilkårene ikke bliver ændret, vil det betyde, at det ikke nødvendigvis har den nødvendige effekt.

Så vi vil gerne kvittere for intentionen i beslutningsforslaget. Vi synes, det er en vigtig dagsorden, men vi synes bare, at vi skal afvente at få set på, hvordan vi får styrket læreruddannelsen og PPR, før vi forholder os til, om vi kan bakke op om den her psykologfaglige overbygningsuddannelse.

Tak til SF's ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren. Det er fra fru Gitte Willumsen, Konservative Folkeparti.

Tak for det, og tak for talen og begejstringen for forslaget, som vi er nogle der har fremsat her i salen. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren om det, han nævner om den nye læreruddannelse, altså at det skulle have indflydelse på, hvordan vi skal skrue det her nye sammen. Det undrer mig lidt, da den nye uddannelse først skal besluttes og træde i kraft, og det vil sige, at der vil gå rigtig mange år, før vi begynder at se de her nyuddannede lærere fra den her uddannelse komme ud og virke. Så hvordan ser man sammenhængen imellem det lange træk, der er, og så det her, vi gerne vil sætte i værk nu?

Ordføreren.

Jamen man skal jo altid arbejde på flere baner, både på den korte bane og på den lange bane. Jeg vil sige, at det kan lyde besnærende, og nærmest som om vi har fået den psykologfaglige overbygningsuddannelse gjort færdig, sådan at der fra august måned står nogle læreruddannede psykologer, men sådan er virkeligheden jo ikke. Der er også et rimelig langt tilløb. Så udfordringen er for os at finde ud af, hvor stort behovet er. Jeg anerkender i den grad vigtigheden af, at der er nogle med psykologfaglig baggrund, som har en erfaring og en praksis fra virkeligheden. Det skal man slet ikke underkende. Og det er vi grundlæggende på ingen måde imod. Vi siger dog bare, at vi, inden vi sætter det i værk, i hvert fald har brug for at få belyst, hvilke andre elementer der spiller ind på den lange bane. Det er ingen hemmelighed, at masser af de lærere, som tidligere tog den uddannelse, jo ikke længere er i PPR; de har også søgt andre veje. Så der er også nogle rammevilkår i arbejdet på skolerne og i PPR, som vi skal have kigget på for at kunne fastholde de medarbejdere.

Fru Gitte Willumsen.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren sige lidt om, hvad SF tænker om, hvor meget erfaring man skal have som lærer, før man kan gå i gang med den her efteruddannelse. Der skal vel være noget virkelighed, noget kompetence og noget at rykke på, når man skal ind og efteruddanne sig. Altså, læreruddannelsen tager 4 år, og så skal man have noget erfaring. Eller tænker SF, at man kan gå i gang med den, umiddelbart efter man har afsluttet sin læreruddannelse?

Ordføreren.

Umiddelbart tænker jeg ikke, at man kan gå i gang direkte med det samme, men jeg kan ikke stå her og sætte antal år på. Men det er klart, at jeg tænker, at uddannelsen bliver skruet sådan sammen, at den også er forankret i noget praksisviden fra arbejdet. Så det er klart, at det kræver, at man har været i faget i en årrække.

Tak til SF's ordfører. Så er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er hr. Jakob Sølvhøj.

I Enhedslisten er vi enige i, at der er behov for at styrke Pædagogisk Psykologisk Rådgivning ude i kommunerne. Skoler og dagtilbud har store udfordringer med et stort antal børn og unge, der af forskellige årsager ikke trives. Der er et stigende antal børn og unge, der får stillet diagnoser, og vi kan læse i den nye evaluering fra VIVE om inkluderende læringsmiljø og socialpædagogisk bistand, som vi også drøftede, som det allerede er nævnt, på en høring i går, at antallet af børn med støttebehov er vokset markant. Der er simpelt hen flere børn, der ikke trives, hverken i børnehavens eller i skolens fællesskab.

Derfor tror jeg, det er helt rigtigt set af forslagsstillerne, at vi har brug for et PPR, hvor der er stærkere kompetencer, og det gælder vel at mærke på flere niveauer, for det gælder på individniveau i forhold til det enkelte barn, men det gælder i allerhøjeste grad også i forhold til hele den samlede pædagogiske og undervisningsmæssige opgave, så vi ikke individualiserer problemet, men altså betragter det som en helt central del af den samlede pædagogiske og didaktiske opgave.

Det er også baggrunden for, at ikke bare forslagsstillerne, men også partierne bag dette års finanslov – den, vi indgik sidste år – blev enige om at gennemføre en kortlægning af PPR, sådan at vi kan blive skarpere på, hvad det er for udfordringer, der skal håndteres. I aftalen nævner vi tre elementer: Vi nævner fastholdelsesproblemer, vi nævner lange ventetider, og så nævner vi bedre videreuddannelsesmuligheder inden for pædagogisk psykologi.

Med hensyn til det sidste, altså de ansattes kompetencer, tror jeg, at os, der har bevæget os blandt folkeskolens lærere og i organisationerne gang på gang har hørt: Hvor var det dog ærgerligt, at man nedlagde cand.pæd.psych.-uddannelsen for 18 år siden. Jeg har hørt rigtig mange forfægte det synspunkt, at den egentlig burde genetableres. Holdningerne hos andre fagfolk er lidt anderledes. Der er jo hele debatten, som aldrig blev berørt her, om autorisationsspørgsmålet. Man skal jo altid overveje, hvornår der forfægtes organisationsinteresse – jeg kommer selv sådan et sted fra, så det kender jeg – og hvornår det er saglige og faglige vurderinger, der vejer tungest. Jeg tror, der kan være noget rigtigt i, at der kan være et problemmed at have en ny vej til autorisation. Det er blevet nævnt, at det kan forstærke gennemgangen gennem PPR.

Vi har ikke taget stilling til, hvad der er det kloge der, men jeg vil bare sige, at jeg synes, der er fornuftige og valide synspunkter, uanset om man vil gå den ene eller den anden vej. Derfor tror jeg altså også, det er rigtig klogt, at vi får lavet et udredningsarbejde. Der hører jeg faktisk heller ikke, der er nogen uenighed. Det peges der jo helt konkret på i forslaget, og jeg synes, det er utrolig vigtigt, at vi får lyttet til fagfolkene rigtig grundigt, og at vi får hørt de forskellige vinkler, der er på det, sådan at vi ikke drager forhastede konklusioner, men faktisk får tænkt os om. For vi skylder simpelt hen skolerne, daginstitutionerne og PPR'en at finde en rigtig løsning.

Så det korte af det lange er, at vi sådan set er enige i forslaget, som det ligger her. Ellers skal jeg sige, som ministeren og flere ordførere har sagt: Vi skal jo have det til at spille fornuftigt sammen. Når der nu er sat noget i gang fra flere vinkler, altså den mere rene uddannelsesvinkel her og så finanslovspartierne bredere vinkel, så skal vi jo finde en måde at gøre det på, sådan at det er koblet fornuftigt sammen. Jeg kan godt se, at der er et synspunkt, hvor man spørger: Kan vi nu ikke konkludere på det her? For så ved vi, hvad der er afsættet for den bredere diskussion. Jeg synes, det er rigtigt at gå den anden vej og sige: Lad os nu få den samlede afdækning og som et led i det få afklaret uddannelsesspørgsmålet. Der kan jeg sådan set godt forstå, hvis nogen spørger: Jamen hvad er så tidshorisonten? Der tænker jeg, at vi i udvalgsarbejdet måske kunne få afklaret, hvad tidshorisonten så er i forhold til at få foretaget den afdækning, vi har aftalt i finansloven, for ellers kan jeg godt forstå, at dem, der ikke er med i den aftale, kan være lidt utålmodige i forhold til processen og tænke: Nå ja, er det bare en afledningsmanøvre, vi er i gang med her? Det er vi ikke interesseret i. Vi er faktisk interesseret i at forfølge det, der lægges op til i forslaget, men vi synes, det hører hjemme koblet tæt sammen med den proces, vi har aftalt i finansloven, vi lavede sidste år.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger til ordføreren. Således kan jeg gå videre i ordførerrækken, og den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Gitte Willumsen. Velkommen til.

Jeg har set frem til i dag, for det beslutningsforslag, som vi Konservative er medforslagsstillere på, om en psykologfaglig overbygningsuddannelse for lærere og pædagoger skulle gerne give mere luft til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i kommunerne. Vi skal hjælpe vores folkeskoler og dagtilbud med at lykkes med trivsel og inklusionsopgaven. Det er en bunden opgave for os. Alt for mange ansatte i dagtilbud og folkeskolen oplever at stå helt alene med opgaven omkring børn og unge med særlige udfordringer. Sådan skal det ikke være.

Der skal være mulighed for familier, lærere og pædagoger for at få vejledning til, hvordan man indretter undervisningen til et barn med koncentrationsbesvær; vejledning til, hvordan man hjælper et barn med sproglige udfordringer; vejledning til, hvordan man hjælper familier med sorg inde på livet. Og listen kunne laves længere. Desværre er det ikke altid sådan, at man får den vejledning – det skal vi lave om på.

Vi Konservative tror på, at folk, som har haft deres daglige gang på skoler og i dagtilbud, har et andet blik for de problemstillinger og de løsningsmuligheder, der skal i spil. Fagfolk, som kender hverdagen, som kender lærerværelset og personalestuen, vil vi gerne inddrage på nye måder.

Forslaget går i sin enkelhed ud på at efteruddanne en række lærere og pædagoger, således at de kan bistå Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i kommunerne, altså ligesom i den gamle skolepsykologordning, hvis man sådan skal sige det på en anden måde. Lærere og pædagoger skal kunne efteruddanne sig, så de kan løse psykologopgaver i skole og dagtilbud.

For at komme dertil vil vi gerne være med til at lave et udredningsarbejde, som skal munde ud i nogle anbefalinger til organisering, struktur og indhold – og selvfølgelig også til, hvordan uddannelsen skal finansieres. Alle nøgleinteressenter skal have mulighed for at bidrage til arbejdet, også gerne til det arbejde, som lige nu er i gang, med at få kortlagt de udfordringer, der er i PPR. Vi skal have et godt fundament for at træffe de endelige beslutninger.

Det Konservative Folkeparti støtter beslutningsforslaget og ser frem til udvalgsarbejdet.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Velkommen.

Tak for det, formand. Det her har været et tema, lige siden jeg blev valgt til Folketinget. En af de første ting, jeg fik mails om for 10 år siden, handlede om cand.pæd.psych-uddannelsen. Hvorfor var den afskaffet? Kunne man ikke gøre et eller andet for at få den oprettet igen? Og jeg troede i nogle år, at det måtte kunne lade sig gøre.

Men jeg vil sige, at det sådan har været lidt en kamp mod vindmøller, for Dansk Psykolog Forening ville ikke have uddannelsen; Kommunernes Landsforening ville ikke have den. KL, som egentlig skulle have behov for, at man ude i kommunerne kunne få nogle folk til at løse de her opgaver, ville ikke have den. Aarhus Universitet ville slet ikke have uddannelsen. Der var egentlig ikke nogen, der ville have den, af dem, der egentlig skulle tage den.

Derfor har jeg det sådan i dag, at jeg er rigtig glad for, at vi står her nu, og at vi kigger ind i, at vi forhåbentlig kan få sat gang i en psykologfaglig uddannelse, som man som læreruddannet kan bygge ovenpå, og som gør, at vi kan få noget personale ude hos PPR'erne, der kan hjælpe med at løse de opgaver, der er der. Og arbejdet med det er sådan set min kerneopgave lige nu, synes jeg.

Så kan vi få en diskussion om, om man burde kunne blive autoriseret osv. Det, jeg bare er bekymret for, er, at hvis vi tager den diskussion alt for meget, ender vi i ingenting. Og lige nu er det for mig rigtig vigtigt, at vi gør noget ved det her. Når jeg kommer ud i min egen kommune og i andre kommuner og snakker med folk på skoleområdet, råber og skriger de på, ikke nyuddannede psykologer, men netop på nogle, der har kombinationen af lærerfagligheden og psykologfagligheden, til at hjælpe i PPR med de opgaver, som dynger sig op derude. Man kan simpelt hen ikke få personale nok, der er kvalificeret.

Derfor synes jeg også, at vi skal se at få sat gang i det her. Og jeg synes ikke, at vi skal skubbe tidsplanen mere end allerhøjst nødvendigt. Som forslaget ligger, skal man lave anbefalinger til en psykologfaglig overbygningsuddannelse for pædagoger og lærere, og det synes jeg godt man kunne gøre det i det her folketingsår, for der er trods alt nærmest et halvt år til, at det slutter. Så kunne man have de anbefalinger.

Jeg håber, at man parallelt med det kunne snakke med dem ovre i det andet ministerium, som arbejder med den her undersøgelse af PPR, så man egentlig ikke behøver at vente på hinanden, men kigger begge steder for at se, hvad der kommer ud af det, og at man kan tage den analyse og anbefaling, der kommer til den her psykologfaglige overbygningsuddannelse, med ind i det arbejde, når det er færdigt ved folketingsårets udgang i slutningen af september. Og så kunne man i det andet arbejde, som jo er lagt op til at skulle slutte lige i starten af 2023, lige få justeret ind, hvis der er et eller andet, som man nu måtte have glemt i den her analyse. Det bør kunne lade sig gøre.

Derfor ser jeg sådan set frem til, at vi forhåbentlig kan lave en beretning, der skubber på det her og sørger for, at der kommer til at ske noget, og at vi kan se frem til – allerhelst fra næste sommer – en uddannelse, der starter; men at vi uanset hvad får sat et arbejde i gang, så vi er sikre på, at det her kommer til at ske. Det er i hvert fald mit håb med det her. Tak for ordet.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Jeg skal jo være fuldstændig ærlig og sige, at min vision er, at vi får skolepsykologerne sådan rigtigt tilbage. For ud over at Nye Borgerlige gerne vil have, at skolerne bliver sat fri, og at pengene følger det enkelte barn, og at man faktisk også har mulighed for at bruge sin faglighed ude på skolerne i langt højere grad, end man kan i dag, uden formynderiske krav osv., så har vi også et klart ønske om og har haft det fra starten, at læreruddannelsen skal være langt bedre, at den skal opkvalificeres og være på kandidatniveau, og at man skal have langt mere praktik.

Derfor hænger det sådan set også rigtig godt sammen med, at vi i dag netop drøfter at kunne – og i min optik burde – genindføre den oprindelige cand.pæd.psych.-uddannelse. Og som jeg sagde til ordføreren fra Socialdemokratiet før, ser jeg egentlig ikke nogen modsætning til, at man så kunne kigge på, om man skulle lave et mellemår efter læreruddannelsen, hvor man netop kunne opgradere på nogle af de fag, som psykologerne eksempelvis påpeger at lærerne mangler efter en læreruddannelse, sådan at det her kunne blive muligt.

Jeg er heller ikke bange for det der med, at man skulle uddanne sig til noget, der kan bruges uden for skolen, for det billede, vi sådan set ser i dag, er, at der kommer nogle helt nyuddannede psykologer, som er ude i kommunerne ganske kort tid, og som så går videre og væk fra skolen. Så den bekymring har jeg bestemt heller ikke, når det er folk, der er uddannede lærere, der kommer ud til det her. Men jeg har da selvfølgelig et ønske om, at det ikke er en omgang PPR'er, der sidder i kommunen, men at vi til sidst engang kommer tilbage til, at man har mulighed for at have psykologer ude på de enkelte skoler, og det handler ikke om, at man skal diagnosticere alle børn – langtfra. Altså, når jeg taler om den her skolepolitik, er det bl.a. også, fordi jeg i bund og grund mener, at man har skabt et skolesystem, som gør børn syge, fordi der simpelt hen er så mange rigide rammer osv.

Men det, der vil være helt essentielt ved det her, er netop, at man har nogle fagpersoner ude på skolen, tæt på, nærved, som kan komme ned og observere i klassen, som kan være opmærksomme på det, hvis der er nogle børn, der har det rigtig svært, hvis der er nogle børn, der skal hjælpes midlertidigt eller på længere sigt, og som kan tage de svære samtaler med forældrene osv., altså alle de her ting, som det i hvert fald også er svært at stille krav om til nyuddannede Louise på 25 år, som lige er blevet psykolog, for nu at karikere det fuldstændig.

Jeg tror egentlig også, at det vil gøre det mere attraktivt at læse til lærer. For i gamle dage – og det er jo næsten også deromkring, hvor jeg læste, men altså også lidt før – var det jo muligt at læse cand.pæd.psych., men der var også en hel masse ting, man kunne læse på Lærerhøjskolen, så man faktisk havde en mulighed for at bruge sin uddannelse. Jeg kan da huske, at noget af det, jeg fik at vide, da jeg skulle læse til lærer, var, at når du læser til lærer, har du virkelig mange muligheder, også på den anden side, hvis du ikke vil være lærer resten af dit liv, og vi står jo i en tid, hvor det er langt de færreste – trods alt – som bliver i faget hele livet, sådan som i hvert fald mine forældre og måske også deres bedsteforældre er blevet det. Så jeg tror netop, det vil styrke det her, i forhold til hvor mange der egentlig vælger læreruddannelsen til, og som jeg nævnte før, har jeg den her idé om, at det at have Bente, der har været lærer i 20 år, som tager en cand.pæd.psych., og som kommer ud og tager en tørn ude på den enkelte skole, vil være langt bedre end det, der er alternativet i dag. Så jeg må indrømme, at jeg ikke er bekymret for de kritiske røster, der er.

Når jeg nu har stået og argumenteret for alt det her, synes jeg også, det er rigtig fint, at vi kommer i gang, som den tidligere ordfører også sagde. Jeg ved godt, at Rom ikke blev bygget på én dag, men hvis det stod til mig, genindførte vi den gamle cand.pæd.psych. en til en. Men det her er også et skridt på vejen, og jeg kan godt bakke op om, at vi laver en beretning, sådan at vi kommer i gang med det her. For jeg synes virkelig, det mangler, og jeg har – for at være fuldstændig ærlig – i rigtig, rigtig mange år undret mig over, at det her ikke længere er muligt.

Så når det er sagt og med de argumenter, støtter vi både forslaget, men også, at der kan blive landet en beretning, sådan at vi forhåbentlig kan komme i gang med det her vigtige arbejde og forhåbentlig en dag få reetableret den gamle cand.pæd.psych.-uddannelse. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Nye Borgerlige. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og dermed giver vi ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Lotte Rod fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Hvor har jeg glædet mig til, at vi skulle have den her debat i dag, og jeg vil gerne starte med først at sige tak til ministeren og til Socialdemokratiet og til SF for at dele intentionen og også til Enhedslisten, som – synes jeg – også sagde nogle vigtige ting om betydningen af det samlede fællesskab, og til Nye Borgerlige for bare at være helt med på det her forslag. Det er jo egentlig ikke så tit, Radikale Venstre og Nye Borgerlige er enige, så desto større en fornøjelse er det, når det så sker som her. Og selvfølgelig også tak til ordførerne fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, som fremsætter det her forslag sammen med mig.

Når jeg har taget initiativ til det, er det, som andre ordførere også er inde på, fordi vi oplever en generation af børn og unge, hvor mange mistrives. Der er mange, der føler sig ensomme, og der er mange, der tumler med angst og depression. Og vi ser også lige nu utrolig mange forældre, som har følelsen af, at de ligesom skal kæmpe mod systemet, og at de skal blive ved med at kæmpe i årevis, når de har en bekymring om deres barn. Vi ser også pædagoger, lærere og skoleledere, som dybest set er i en urimelig og uholdbar situation, og mange steder rundtomkring er vi jo i gang med at lave et skifte væk fra altid at se problemer som noget, der er inde i børn, og til i højere grad at have blikket for fællesskabet.

Men jeg tror også på, at det kræver et skift væk fra, at skolerne skal vente på at få hjælp fra rådhuset, fra en eller anden samlet enhed, og til, at hjælpen er på skolen. Det betyder noget, at der er en skolepsykolog på skolen, og vi kan bare kalde hende Bente. Jeg kan godt lide jeres billede af Bente, for hvis man ved, at Bente sidder nede bag den der dør, og at man bare kan gå ned og banke på, hvis man har et eller andet, så er der faktisk mange ting, der kan løses med det samme. Det betyder noget, at hjælpen er tæt på, og at den kommer med det samme. Vi kunne også kalde personen Rasmus, for jeg vil faktisk gerne i dag citere en af dem, der ved, hvad han taler om, nemlig Rasmus Alenkær, som var en af de sidste, der var på den gamle uddannelse, og han siger sådan her, og jeg citerer:

Lige nu i Danmark er der behov for dygtige og erfarne pædagogiske psykologer, som A) har en skolefaglig baggrund, og som derfor er formelt uddannede til og har praktiske erfaringer med didaktik, læring, klasseledelse, forældresamarbejde, læringsfællesskab og udviklingsprocesser og teamsamarbejde m.m., og som B) kan deres psykologfaglige kram på autorisationsniveau, og som derfor kan løse alle de opgaver, testning inklusive, som typisk relaterer sig til psykologarbejdet i skolesystemet. Hvorfor? Fordi en autoriseret psykolog med en skolefaglig baggrund principielt har bedre gennemslagskraft i skolesystemet end en psykolog uden en skolefaglig baggrund eller en skolefaglig konsulent uden en autorisation. Mit klare indtryk er, at rådgivningen i højere grad har brug for at blive leveret af nogen, som også kan personificere det, de rådgiver om, at de kan walk the talk og gennemskue, hvordan rådgivningen bliver omsat til pædagogisk og didaktisk praksis.

Det siger Rasmus Alenkær, og det vigtigste er jo, at børnene får hjælp med det samme, og det gør de, fordi pædagogerne og lærerne får hjælp med det samme, og fordi de får en hjælp, de kan bruge.

Men så tror jeg også på det andet, som vi også har snakket om i dag, altså at det faktisk er en ret vigtig karrierevej, og at vi i dag mister for mange pædagoger og lærere, som går ud af faget, eller som slet ikke bliver pædagoger og lærere i første omgang, fordi de vælger andre uddannelser, hvor de har oplevelsen af, at der er flere døre, der åbner sig. Derfor tror jeg på, at pædagogerne og lærerne og ikke mindst børnene fortjener den fulde pakke, som Nye Borgerliges ordfører også var inde på. Jeg synes, det er vigtigt, at man med det her vil kunne indgå i autorisationssystemet, fordi der ligger en kvalitetssikring i det, men jeg siger det også, fordi jeg har fået skældud af Marianne Jelved, som ikke kunne forstå, hvorfor vi ikke bare genindfører den gamle uddannelse, og undrer sig over, hvorfor det er så svært at finde flertal omkring det.

Men nu står vi her og har et beslutningsforslag, hvormed vi kan tage det første skridt, og jeg vil bare gerne slutte af med at sige tak for opbakningen og for de gode taler, og så glæder jeg mig til vores fælles udvalgsarbejde.

Mange tak til ordføreren. Der er nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.