Udvalget for Landdistrikter og Øer 2021-22
B 106 Bilag 2
Offentligt
2578049_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 106
Folketinget 2021-22
Beretning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 11. maj 2022
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om alternative overnatningstilbud i
landdistrikterne og lokale outdoorinitiativer
[af Anni Matthiesen (V) m.fl.]
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti, Frie Grønne og Bent Bøgsted (UFG)
Et flertal i udvalget (S, V, SF, RV, EL, KF, DF, FG og
Bent Bøgsted (UFG)) finder det vigtigt, at der vedvarende
arbejdes for at skabe gode rammer for, at landdistrikterne
kan udvikle lokale tilbud, der kan fremme turismeerhvervet
lokalt og styrke landdistrikternes udviklingspotentiale og til-
trækningskraft. Det er særlig aktuelt efter en periode med
nedlukninger og restriktioner som følge af covid-19-pande-
mien, hvor der har været en tendens til at søge mod naturen
og det autentiske lokale miljø.
Flertallet noterer sig, at regeringen og Folketingets par-
tier gennem de seneste år har investeret i at understøtte
turisme- og oplevelsesøkonomien, bl.a. gennem kompensati-
onsordninger, sommerpakker og andre stimulitiltag.
Flertallet noterer sig herudover, at der eksisterer en række
målrettede støtteordninger med fokus på at fremme turisme
og outdooraktiviter, som også kommer landdistrikterne til
gavn. Flertallet noterer sig ligeledes, at erhvervsministeren
har igangsat arbejdet med en ny national strategi for bære-
dygtig vækst i dansk turisme, der ventes offentliggjort i
foråret 2022.
Flertallet anerkender vigtigheden af de allerede iværksat-
te og planlagte initiativer. Dog er flertallet af den opfattelse,
at der bør gøres mere for at styrke udviklingen i landdi-
strikterne gennem øget fokus på understøttelse af turismeer-
hvervet og outdooraktiviteter, og flertallet ser ikke allerede
igangsatte initiativer som en hindring for at afprøve eller
igangsætte supplerende aktiviteter.
Flertallet mener derfor, at man i stedet for at belaste
de offentlige nedrivningspuljer kan renovere og anvende
forladte bygninger i landsbyerne til forskellige formål, der
fremmer liv og fællesskab i landdistrikterne. Formålet med
disse bygninger kan være mange, eks. kan de bruges som
turismehuse/frilandshuse/bosætningshuse med overnatnings-
muligheder og mulighed for at opleve dansk landsbyliv på
autentisk vis, f.eks. i form af et besøg hos en landmand,
hvor man kan hjælpe med at passe dyrene, ved at deltage
i fællesspisning med lokalbefolkningen i forsamlingshuset,
ved at deltage i en gudstjeneste i landsbykirken, tage på en
fisketur ved åen eller på søen, deltage i byfesten, besøge
en lokal biavler og hjælpe med at slynge honning og høre
om biernes liv eller komme på naturvandringer på stier i
nærområdet sammen med en naturvejleder og lokale naturel-
skere.
Formålene kan være mange, så længe man har fokus på
at skabe udvikling i landsbyerne og mindske nedrivning af
slidte og forladte huse.
Det lokale kendskab er centralt for turismeudviklingen,
da turistens oplevelse på en destination er afhængig af de
stedbundne kvaliteter og af aktiviteter, der drives af lokale,
og autentiske oplevelser. Destinationsselskaberne har derfor
det overordnede ansvar for destinationsudviklingen i områ-
det og er den operatør, der varetager den lokale turismefrem-
meindsats i de deltagende kommuner. Flertallet opfordrer til,
at lokalrådene i højere grad inkluderes i den lokale turisme-
fremmeindsats og destinationsudvikling.
Flertallet understreger, at initiativerne ikke må være
konkurrenceforvridende i forhold til turismerettede overnat-
ningsmuligheder og øvrige aktiviteter i lokalområdet.
Flertallet vil på baggrund af overstående opfordre mini-
steren til fortsat at arbejde for at styrke landdistrikternes mu-
lighed for at udvikle tilbud til at styrke turisme og levende
lokalsamfund.
Flertallet opfordrer ministeren til at inddrage Udvalget
for Landdistrikter og Øer i det videre arbejde med at styrke
turisme og outdooraktiviteter i landdistrikterne.
AX027791
B 106 - 2021-22 - Bilag 2: Beretning afgivet den 11. maj 2022
2578049_0002.png
2
Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit
Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-
rin havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i ud-
valget og dermed ikke adgang til at komme med politiske
bemærkninger i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 22. februar 2022
og var til 1. behandling den 19. april 2022. Beslutningsfor-
slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Ud-
valget for Landdistrikter og Øer.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut-
ningsforslaget.
P.u.v.
Karina Lorentzen Dehnhardt
formand