Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 104:

Forslag til folketingsbeslutning om kvæg på græs.

Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 22.02.2022).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver først ordet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Først og fremmest mange tak til Enhedslisten for at fremsætte det her beslutningsforslag og dermed også sætte fokus på dyrevelfærden i dansk kvægproduktion. Det er et vigtigt og et sympatisk ærinde. Jeg er helt enig i, at køer har brug for at kunne røre sig, og jeg ser gerne, at flere køer kommer på græs i sommerhalvåret. Jeg synes selv, det er en meget stor fornøjelse, når køerne hvert år bliver lukket ud på græs. Det er også blevet en begivenhed, der tiltrækker mange besøgende, og det er blevet en rigtig god forårstradition for mange familier at komme ud til bla. Økodag og se køerne blive lukket ud. Derfor er jeg også rigtig glad for, at vores brede politiske aftale om landbrugets grønne omstilling, en aftale, som også forslagsstillerne bag beslutningsforslaget her, Enhedslisten, er med i, indeholder en ambition om, at økologien skal fordobles frem mod 2030. Og det vil betyde endnu flere køer på græs frem mod netop 2030.

Jeg vil også gerne understrege, at vi allerede har grundlæggende regler i dyrevelfærdsloven og i den relevante bekendtgørelse, der sikrer mindstekrav til hold af kvæg. Det betyder, at der er regler om dyrevelfærd for alle køer, uanset om det er økologisk drift eller ej. Både økologi og dyrevelfærd er dagsordener, som jeg glæder mig til at arbejde videre med, og derfor er jeg også helt enig i intentionen i forslaget.

Forslagsstillernes idé om at indføre et krav om mindst 150 dage på græs er bare ikke, som jeg ser det, den rette vej at gå. Det vil nemlig skabe nogle ret uoverskuelige problemer. Først og fremmest vil det få store driftsmæssige og erhvervsøkonomiske konsekvenser for kvægbrugerne, hvis der indføres krav om, at alle kreaturer skal på græs i sommerhalvåret. Det gælder særlig malkekvægsbedrifter og de landbrug, der opdrætter slagtekalve og ungdyr. De vil nemlig skulle foretage store investeringer og ændringer i deres driftspraksis, hvis de skal have deres dyr på græs i sommerhalvåret. For en malkekvægsbedrift skal jo stadig have malket sine køer, uanset om de er på græs eller ej. Så det vil eksempelvis skulle håndteres ved at justere driften eller investere i f.eks. mobil malkerobotteknologi, og noget tilsvarende vil også gøre sig gældende i forhold til slagtekvæg. Det er altså nye tiltag, man skal tage, som har nogle omkostninger forbundet med sig. Det krav vil derfor føre til højere omkostninger, og højere omkostninger kan meget vel betyde, at dele af produktionen simpelt hen flyttes til udlandet, og så er vi jo altså kommet lige vidt i forhold til både dyrevelfærd og den grønne omstilling, hvis vi ser på det samlede billede. Vi har bare tabt omsætning i Danmark.

Ud over de store økonomiske omkostninger vil der også være en række tilfælde, hvor landbrugene slet ikke har tilstrækkeligt græsareal, og det gælder også, selv om man tænker kreativt og f.eks. laver tunneler eller andet, der kan udvide græsarealet for køerne. Produktionen vil i disse tilfælde være tvunget til at ophøre, hvis man indfører et sådant krav, som foreslås her. Derfor tror jeg ikke, at krav er vejen frem. I stedet skal vi arbejde videre i det spor, som vi lagde op til med landbrugsaftalen, en aftale, som jo samlede Folketinget meget bredt, faktisk historisk bredt med mere end 90 pct. af medlemmerne af Folketinget, herunder også forslagsstillerne bag det her forslag, nemlig Enhedslisten.

Der er flere gode tiltag i landbrugsaftalen, som vi kan arbejde videre med. Jeg har allerede nævnt målet om at fordoble økologien frem mod 2030. Det er et godt, stærkt og konkret mål. Der er også flere gode frivillige tiltag, som kan hjælpe landbrugerne, bl.a. gennem tilskudsordninger. Der er f.eks. afsat midler, der understøtter, at kvæg kommer på græs. De midler afsatte vi jo, fordi mere græs ikke kun er godt for dyrevelfærden, men også for bl.a. biodiversiteten; endnu et godt tiltag. Derudover kan vi med tilskudsordningen om økologisk investeringsstøtte støtte teknologier inden for kvægsektoren. Det kan også bruges til at fremme græsning. Det gælder f.eks. materialer til drivveje og mobil malkerobotteknologi.

Regeringen er også med til at fremme markedsdrevet dyrevelfærd. Det gør vi bl.a. gennem det statslige dyrevefærdsmærke, det er det med hjerterne på, som vi kender, og som vi bl.a. kan se på vores mælkekartoner. Her arbejder vi med en række interessenter om at videreudvikle og udvide mærket til at omfatte flere kategorier af animalske fødevarer, og vi arbejder også for at udbrede kendskabet og tilliden til mærket i befolkningen.

Jeg er overbevist om, at dyrevelfærdsmærket kan bidrage til, at vi får en stigning i efterspørgslen og dermed en stigning i udbuddet af fødevarer, som er produceret under dyrevelfærdsmærket, og det gælder jo netop for bl.a. mælk og kød fra kvæg. Så hold øje med hjerterne på mælkekartonen, eller hvor de måtte være.

Forbrugerne har dermed også en stor indflydelse på, om det danske kvæg kommer på græs, og det gælder også i forhold til økologi. Jo mere efterspørgselen på f.eks. økologisk mælk stiger, desto flere køer kommer på græs om sommeren, og at vi skal have mere økologi er vi jo helt enige om. Det var også en del af den brede aftale, vi lavede i oktober måned, om fremtidens landbrug.

Samtidig skal vi naturligvis også have fokus på forholdene i staldene. Det er vigtigt med god dyrevelfærd, også i staldene. Dyrevelfærdsloven og den relevante bekendtgørelse sikrer som nævnt, at der er krav om bl.a. indretning af stalde for at bidrage til gode forhold for dyrene. Og vi skal løbende sikre, at reglerne på området er tidssvarende, hensigtsmæssige og tilstrækkelige.

Samlet set er jeg således enig i, at det er vigtigt med fokus på dyrevelfærden i den danske kvægproduktion. Ingen tvivl om det. Der er rigtig gode intentioner her, det er vi enige om. Og jeg glæder mig også til at arbejde videre med både økologi og dyrevelfærd i forskellige sammenhænge.

Regeringen vil dog konkret i forhold til det her forslag af de årsager, der blev nævnt før, afvise beslutningsforslaget, simpelt hen fordi vi er bange for, at det bliver uhensigtsmæssigt, at det bliver bøvlet, at det bliver besværligt, og at det bliver dyrere, og at vi risikerer, at produktion flytter til udlandet, så vi ikke får den forbedring af dyrevelfærden, vi gerne vil have, men bare taber økonomi. I stedet vil regeringen fokusere på at fremme frivillige tiltag, der kan få flere kreaturer på græs, og samtidig skal vi sørge for, at dyrene har gode forhold i staldene. Af netop den grund skal vi have fokus på at følge udviklingen af ny viden på dyrevelfærdsområdet, så vi kan fastholde et højt dyrevelfærdsniveau i Danmark.

Tak for ordet i den her omgang. Jeg ser frem til, hvis der måtte være spørgsmål eller kommentarer. Tak til forslagsstillerne for at sætte fokus på det her vigtige område.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning, og det er fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Det er næsten ministerens skyld, at vi har fremsat det her beslutningsforslag, for man kunne for et år siden høre ministeren udtale begejstret på Facebook: Man bliver jo helt høj af at se køerne tumle rundt på marken. Det er bare enormt livsbekræftende, og det giver en bedre forståelse for, hvor god økologien er for dyrevelfærden.

Det er jo korrekt, men hvorfor skal god dyrevelfærd være noget, der er forbeholdt de økologiske køer? Hvorfor ikke komme frem til, at god dyrevelfærd skal gælde for alle køer?

Nu nævner ministeren, at vi skal prioritere god dyrevelfærd i staldene, og det er jeg sådan set fuldstændig enig i. Når man så er i en situation, hvor hver femte danske ko lider af hudbetændelse på klovene, så er vi jo et sted, hvor der er staldforhold derude, der ikke lever op til god dyrevelfærd. Så jeg vil godt høre ministeren: Hvordan skal vi løse det? Hvis ikke vi skal gøre det ved at sætte køerne på græs, hvad er det så, ministeren vil gøre for at løse de dyrevelfærdsproblemer?

Ministeren.

Tusind tak til hr. Søren Egge Rasmussen for lige at referere min begejstrede udmelding på Facebook. Der er ikke nogen tvivl om, at jeg er en kæmpestor fan af dyrevelfærd; jeg er meget begejstret for, når dyrene bliver sluppet fri på græs. Det er en fornøjelse at se. Det er jo også derfor, at vi har lavet en aftale, bl.a. sammen med Enhedslisten, om at fordoble økologien frem mod 2030. Det er en del af vores aftale. Vi vil rigtig gerne det her. I øvrigt er det jo ikke sådan, at det er forbudt for de kvægavlere, der ikke er økologiske, at sætte deres køer på græs, men det er bare ikke så udbredt.

Så vi har sådan set ikke noget imod intentionen. Vi så gerne, at så mange køer som overhovedet muligt kommer på græs. Der er bare de årsager, som jeg også nævnte i mit indlæg, nemlig at det giver nogle driftsøkonomiske problemer for de avlere, der nu har en anden produktionsform, og der er det bedre at gå ad de veje, vi allerede har aftalt.

Med hensyn til dyrevelfærd i stalden er der en række tiltag i forbindelse med management og udstyr, som kan sikre, at velfærden bliver bedre, men der er ingen tvivl om, at det er at foretrække, at køerne kommer på græs.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Ja, men vi er bare nødt til at rejse den her debat, for den der udvikling – eller afvikling – af landbruget kører så hurtigt. Vi skal jo ikke ret mange år tilbage, selv i det her årtusinde, hvor det sådan set var mere normalt, at kvæg kom på græs. Nu kigger vi ind i noget, hvor det bliver færre og færre af husdyrene, som kommer udendørs, og det gælder især kvæg. Så det er jo nødvendigt, at vi bremser op, for ellers ender det bare med, at det er økonomien, der styrer det hele.

Ministeren har jo ret i, at vi arbejder for mere økologi, men så vil vi jo komme frem til, at det er en fjerdedel af de danske kvægbesætninger, som har ordentlige forhold. Kan ministeren ikke se, at vi har et stort problem i forhold til de resterende 75 pct. kvæg, der ikke kommer til at være økologiske?

Ministeren.

Nu nævnte jeg jo flere tiltag, vi sætter ind med. Der er også det her dyrevelfærdsmærke med hjerterne på, som vi kender fra mælkekartonerne. Der er det jo en stærk opfordring til forbrugerne om, at hvis man går op i dyrevelfærd og i, at køerne skal på græs, så er det en god idé at orientere sig efter dyrevelfærdsmærket, men i øvrigt også økologimærket. Så hvis der både er et dyrevelfærdsmærke og et økologimærke på kartonen, er man sikker på, at køerne har været på græs. Det er jo så et valg, man kan tage, når man er nede at handle. Og så tager vi politiske tiltag, der løbende forbedrer det her. Jeg vil gerne være med til at sætte stærkt og ambitiøst ind på det her område.

Den næste korte bemærkning er til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Jo, jo, men når nu det for 15 år siden var reglen, at køer gik på græs, hvor de nu står i en stald, tror hr. Rasmus Prehn så ikke, at det i virkeligheden er danskernes opfattelse, at den mælk, de drikker, kommer fra køer, der har været på græs, for sådan var det jo i reglen? For 15 år siden var det jo undtagelsen, at malkekvæg ikke kom på græs – i dag er det reglen. Tror hr. Rasmus Prehn, at danskerne godt er klar over det?

Jeg minder lige spørgeren om, at man siger »ministeren« og ikke navnet.

Værsgo til ministeren.

Tak til fru Zenia Stampe, også for den mere kammeratlige tone. Det betrygger mig i, at vi har en god samarbejdsrelation. Jeg tror, det er forskelligt, hvad danskerne har af viden om, hvordan landbruget fungerer. Jeg tror, der generelt er et behov for at bringe os byboere tættere på landet for at få en bedre forståelse. Det tror jeg vi skal arbejde med hele vejen rundt fra daginstitutioner til skoler osv., så man får en bedre forståelse. Det er også her, at mærkningsordningen jo kan være med til at fremme en bevidsthed omkring det her. Jeg håber på, at man i mange familier tager samtalen hen over køkkenbordet: Hvad er det egentlig, vi indtager her? Hvad står der på kartonen? Hvad har det af konsekvenser? Det er noget, jeg selv prøver at bringe frem i min familie. Jeg håber, andre vil gøre det samme.

Når det så er sagt, handler det hele jo ikke om det private initiativ. Vi er også nødt til at have nogle politiske rammer. Der er jeg glad for, at jeg sammen med bl.a. fru Zenia Stampe har lavet en meget ambitiøs aftale, der bl.a. lægger op til at fordoble det økologiske areal. Så må vi tage andre initiativer også. Vi skal jo senere også diskutere dyrevelfærd, og der ser jeg gerne på, at vi gør noget for at fremme, at vi får endnu mere og bedre dyrevelfærd, end vi har i dag.

Fru Zenia Stampe.

Ja, jeg sagde »hr. Rasmus Prehn«. Nogle gange står man deroppe og glemmer, hvad ens kolleger hedder, og så siger man bare »ordføreren« eller »ministeren«, men nu sagde jeg jo navnet, fordi jeg har sådan en nær relation til ministeren, hr. Rasmus Prehn – nu nævnte jeg navnet igen. Jeg vil bare spørge: Mener ministeren, at det er en positiv eller negativ udvikling, vi har været vidne til over de sidste 15 år, hvor det altså er blevet undtagelsen og ikke reglen, at kvæg kommer på græs?

Ministeren.

Jeg har rigtig meget fokus på dyrevelfærd, og derfor synes jeg, det er ærgerligt, at der er færre køer på græs, end der var tidligere. Jeg tror dog, man skal have med i baghovedet, at de landmænd, der har forestået den her udvikling, har gjort det ud fra en betragtning om at gøre det så effektivt som muligt, også energieffektivt, og også sådan at man kan producere mere med en mindre omkostning. Så jeg tror, man har haft de bedste intentioner. Derfor tror jeg, vi skal passe på med at pege fingre, men have en sund og fornuftig dialog om, hvordan vi gør det her.

Den næste korte bemærkning er til hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for ministerens tale. Ministeren sagde, at han ærgrer sig over, at der ikke kommer flere køer på græs. Er det ud fra en følelse eller en rationel tænkning? Hvad bygger det på?

Ministeren.

Det er ud fra en betragtning om dyrevelfærd. Jeg nævnte så også, at jeg er sikker på, at de kvæg- og mælkeproducenter og andre, som har et andet setup, har det ud fra de bedste intentioner. Jeg nævnte også, at jeg ikke har noget behov for at pege fingre ad nogen. Jeg tror, at man har siddet og lavet beregninger på, hvordan man både ud fra en økonomisk rationalitet, men måske også ud fra en klimaøkonomisk rationalitet driver det her. Der kan man nok producere mere mælk for færre omkostninger – også energimæssigt – hvis man gør det, uden at køerne kommer på græs. Så man har haft de bedste intentioner. Men ud fra den glæde og begejstring og lykkerus, der er forbundet med at se det her kvæg komme på græs, kan man ærgre sig over det følelsesmæssigt. Men jeg tror, det er vigtigt, at vi ikke står her og peger fingre ad nogen og siger, at der er noget, der er forkert. Jeg tror, at folk har haft de rigtige intentioner, når de har omlagt det på den måde, de har gjort.

Hr. Per Larsen.

Fakta er jo, at dyrevelfærden i de danske stalde er meget høj. Den har aldrig nogen sinde været bedre. Det kan man se ud fra de produktionsresultater, der præsteres i besætningerne, og man kan også se det på behovet for dyrlægehjælp og andre ting. Dyrevelfærden i de danske kvægstalde er ekstremt høj, og derfor har de danske mælkeproducenter nogle fantastisk gode resultater. Der er ingen steder i hele verden, man kan producere 1 l mælk med et mindre klimaaftryk end i Danmark, fordi man simpelt hen er så effektiv, som man er. Det synes jeg også vi er nødt til at have med i den her ligning.

Ministeren.

Jeg er helt enig med Per Larsen og Det Konservative Folkeparti i, at der er flere ting, der indgår i den her sammenhæng. Men fordi vi er gode i Danmark, er det jo ikke ensbetydende med, at man ikke kan ønske sig en endnu bedre dyrevelfærd. Det synes jeg at jeg argumenterede for før. Men det er rigtigt, at vi sammenlignet med mange andre steder står stærkt og skarpt i Danmark. Nu havde jeg lejlighed til sammen med en erhvervsdelegation og også Landbrug & Fødevarer at være i USA, i Californien, og kigge på, hvordan de bl.a. driver deres mælkeproduktion. Der må jeg bare sige, at der skiller Danmark sig ud som enestående gode i forhold til dyrevelfærd.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren, og således kan ordførerrækken gå i gang. Den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet, og det er hr. Anders Kronborg. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Det er som socialdemokratisk ordfører altid en fornøjelse at komme efter ministeren, for så er det jo ikke nogen overraskelse for nogen, hvad Socialdemokratiet mener om det her forslag. Men jeg vil ligesom ministeren starte med at sige tak til Enhedslisten for med det her beslutningsforslag at sætte fokus på dyrevelfærd i den danske kvægproduktion. Det er et beslutningsforslag, som pålægger regeringen at gennemføre nødvendige ændringer af love og bekendtgørelser, som kan sikre, at alle kreaturer i det danske landbrug kommer på græs mindst 150 dage i sommerhalvåret.

Indledningsvis vil jeg sige, at det er vigtigt, at køer har den fornødne plads, så de kan bevæge sig og trives. Det har jeg set flere eksempler på under min rundtur til de danske landbrug og her senest sammen med Venstres ordfører på vores tour de landbrug, hvor vi netop besøgte kvægproducenter i Jylland. Jeg har også set kvæg, der kommer på græs om sommeren, nemlig de økologiske køer, og der er jo ingen tvivl om, at man ikke kan blive andet end glad i låget, når man ser en ko hoppe og danse og ser børn og familie nyde det. Det er en begivenhed, som trækker rigtig mange til hvert år. Og derfor er jeg også personligt glad for, at vi i vores landbrugsaftale, en bred landbrugsaftale med langt de fleste partier herinde i Folketinget lige fra Enhedslisten, over midten og til Nye Borgerlige, har sat stærke ambitioner op inden for økologi.

Det, jeg tror vi derimod må holde os for øje, er, at selv om Enhedslistens forslag har gode intentioner i sig, vil det imidlertid også have nogle store drifts- og erhvervsøkonomiske konsekvenser for kvægbrugene. Et sådant krav vil nemlig betyde, at særlig bedrifter med malkekvæg og opdræt af slagtekvæg og ungdyr vil skulle foretage meget store investeringer og ændringer i deres driftspraksis. Det vil føre til højere omkostninger, og jeg tror også, at der vil være en risiko for, at det vil forværre konkurrencedygtigheden, og således kan vi også risikere, at produktionen flytter til udlandet, og der er Danmark, som ministeren sagde, ud fra et dyrevelfærdsmæssigt synspunkt generelt godt med og faktisk også på flere områder langt foran. Dertil kommer den udfordring, at flere landbrug slet ikke har det fornødne græsareal til at indfri et sådant krav, hvilket også kan betyde et tvungent ophør af bedriften. Det hjælper hverken på dyrevelfærd eller på den grønne omstilling, da vi i Danmark også er foran på den kant og har sat meget stærke og store ambitioner op i forhold til en bred landbrugsaftale.

Vi har ambitionen om, at økologien fordobles frem mod 2030. Det er jeg rigtig glad for. Det vil betyde, at endnu flere køer vil komme på græs frem mod 2030, og det er jo som bekendt et lovkrav, at økologiske køer skal på græs minimum 6 timer i sommerhalvåret. Der er også gode frivillige tiltag, og dem må vi heller ikke glemme. Der er nævnt dyrevelfærdsmærket, og der er nævnt investeringsstøtteordninger i forhold til økologien, der også er med til at fremme det her. Generelt ligger dansk landbrug i front. Vi skal blive endnu bedre, altså udvikle et grønt landbrug til at blive endnu grønnere og kvægbruget til dyrevelfærdsmæssigt at blive endnu bedre.

Jeg vil gerne takke Enhedslisten for at sætte fokus på det her og sige, at med de argumenter, vi har fremført, kan vi ikke støtte beslutningsforslaget. Men jeg vil give Enhedslisten, at vi vil blive ved med at have et kontinuerligt fokus på dyrevelfærd generelt i landbruget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og den er fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Det er jo meget tydeligt, at økonomi for Socialdemokratiet er vigtigere end dyrevelfærd. Men det er lidt spøjst, når ordføreren så siger, at køer skal have den fornødne plads, når man så har belæg for, at køer, som kommer på græs, har en bedre dyrevelfærd end køer, som kun er i stalden. Så er der jo nogle køer, som ikke har den fornødne plads.

Nu refererede ordføreren tilbage til landbrugsaftalen, og det er korrekt, at vi der har en fordobling af det økologiske areal, ligesom vi også har det i forståelsespapiret, og vi har jo i nogle finanslove også haft elementer inde, som forfølger det mål, uden at vi sådan ved, om vi kommer helt i mål, og nu fastlægger vi så et arbejde med en strategi for økologi, og det synes jeg er rigtig godt. Men for mig at se er det jo det eneste element i landbrugsaftalen, som arbejder med dyrevelfærd. Kan ordføreren få øje på andre ting i landbrugsaftalen, som fremmer dyrevelfærd, bl.a. for køer?

Ordføreren.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen. Først vil jeg sige, at jeg ikke synes, at vi – og det hører jeg heller ikke ordføreren sige, men det er bare for at understrege det – skal tale dansk landbrug og dyrevelfærd ned. Som jeg er orienteret om det, kommer 47 pct. af køerne faktisk på græs årligt i Danmark, og jeg vil meget gerne være med til at drøfte øget dyrevelfærd med hr. Søren Egge Rasmussen, men i den debat tror jeg det er meget væsentligt at have balancepunkterne i forhold til det her. Så når hr. Søren Egge Rasmussen siger, at det for Socialdemokratiet handler om økonomi osv., vil jeg sige, at ja, det handler også om økonomi. For vi skal have et stort, et robust og et sundt landbrug i Danmark, og det hjælper altså ikke, hvis vi laver nogle regler og nogle metoder herinde fra det her hus, der bare gør, at produktionen må lukke, at produktionen må flytte til udlandet. Det får dyrene det altså ikke bedre af.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Ja, det undrer mig lidt, for vi har jo indimellem nogle vedtagelser om, at vi skal begrænse antibiotikaforbruget, og det har jo bl.a. noget med dyrevelfærd at gøre. Så jeg har lidt svært ved at forstå, hvorfor vi ikke politisk skulle kunne tage nogle beslutninger herinde, som faktisk har en konsekvens ude i virkeligheden. Det er vel det, Folketingets arbejde går ud på, og hvis man ser på de problemer, der er med dyrevelfærd, så synes jeg, vi skal tage det mere alvorligt. Er det i orden, at der er så mange køer, som har betændelse ved deres klove, fordi de er udsat for et staldsystem, hvor de ikke kommer udendørs? Synes ordføreren det?

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig overbevist om, at der, når vi kigger på det danske landbrug under et, er flere eksempler på, at vi kan gøre tingene endnu bedre, og jeg må også sige til ordføreren, at der er forskel på stalde. Jeg har faktisk også eksempler på, at der er en høj dyrevelfærd, i forhold til at køer, der er indenfor, får massage, har god plads – om man så må sige – har god luft i staldene.

Så jeg tror ikke, man bare kan sige, at det danske landbrug over en kam er hundrede procent i orden. Der tror jeg, at vi både i forhold til grise, i forhold til køer, og snart skal vi jo også diskutere kyllinger, kan finde eksempler på, at der er forbedringer at hente i forhold til dyrevelfærden.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til den socialdemokratiske ordfører. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Erling Bonnesen. Velkommen.

Tak for det. Ministeren og den foregående ordfører fra Socialdemokratiet har grundigt gennemgået sagen, så det skal jeg ikke gentage, men blot sige, at vi på mange stræk er på samme linje. Så vil jeg også bare gøre det klart, at vi generelt har en god, høj dyrevelfærd i Danmark. Køerne har en høj mælkeydelse, og der er også det, man kalder en god tilvækst blandt ungkreaturerne, og det kan jo kun lade sig gøre, hvis det er, at dyrene har det godt. Man kan næsten sådan lidt lettere omskrevet sige, at hvis man er ko, er det bedst at være i Danmark frem for en masse andre steder rundtomkring i verden, tror jeg.

Køernes velfærd er først og fremmest et spørgsmål om god og omsorgsfuld driftsledelse, uanset om køerne er på græs eller ej. Vi stoler på vores mange dygtige landmænd og ser positivt på den udvikling, der også har været på området og er på området. Jeg kan nikke genkendende til nogle af de svar, som også den socialdemokratiske ordfører, Anders Kronborg, lige har givet på nogle af de spørgsmål, om at se rundt i staldene. For danske staldsystemer har nu også over de senere år undergået en stærk modernisering, og det kan man jo forvisse sig om ved også at prøve at besøge nogle af de her stalde. Danske landmænd har gennem de senere år foretaget massive investeringer, og næsten alle malkekøer går i dag i løsdriftsstalde f.eks., hvor der også bliver givet mere og mere plads. En moderne kvægstald er i dag også med f.eks. åbne sider, med tag og med god plads, og der sikres god og frisk luft, temperaturen er den samme inde som ude, og det vil sige, at man på mange stræk oplever meget udendørsagtige forhold i et såkaldt skærmet miljø. Så der har bestemt været fokus på at lave forbedringer på det her område.

Der er meget stor variation mellem besætninger og også en afgrænsning garanteret i forhold til dødelighed m.v. Der kan man jo bare kigge på statistikkerne. Fordele og ulemper ved afgræsning varierer også fra besætning til besætning, idet velfærden vil være afhængig af de specifikke forhold såvel i marken som i stalden i de enkelte besætninger. Der findes også en række gode incitamenter på området. Vi synes, det er gode ting, som også er fint gennemgået af ministeren f.eks.

Indførelsen af dyrevelfærdsmærket har gjort det betydelig lettere for forbrugerne at vælge kød- og mejeriprodukter fra dyr med en endnu bedre dyrevelfærd, og det er jo glædeligt at konstatere, at der er mange og flere forbrugere, der også får stigende fokus på det. Der har været en meget stor tilslutning og opbakning til velfærdsmærket fra kvægproducenterne, og efter blot 2 år med mærket er mere end hver fjerde malkeko faktisk tilmeldt. Det er afgørende, at den markedsdrevne udvikling med endnu bedre dyrevelfærd får lov til at slå helt igennem, og at forbrugerne på den måde kan bidrage også ved deres valg til en fortsat forbedring af dyrevelfærden. Incitamenter, udvikling og godt samarbejde er vejen frem. Vi skal ikke kvæle et erhverv, som er et af de allerbedste i verden, også til dyrevelfærd. På den baggrund afviser Venstre her forslaget fra Enhedslisten, og jeg skulle hilse fra Nye Borgerlige og sige, at de også afviser forslaget. Tak.

Tak til ordføreren for talen og for hilsenen fra Nye Borgerlige – den er noteret. Jeg skal bede ordføreren om at vente, for der er et par korte bemærkninger til ordføreren. Den første er fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren lægger jo op til, at markedet ligesom skal klare det her, altså de problemer, der måtte være omkring dyrevelfærd, og siger, at hvis bare der er tilstrækkelig mange forbrugere, som vælger en eller anden mærket mælk, så er alt godt. Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, også i forlængelse af det, som ordføreren sagde omkring bygning af nye stalde osv.: Når vi nu står i den situation, at hver femte ko lider af hudbetændelse ved klovene, og man ved, at den hudbetændelse ville være der i mindre grad, hvis køerne havde rene klove, hvilket man kan sikre ved at sende køerne på græs, og når vi ved, at den hudlidelse, dermatitis, sådan set er smertefuld for koen, mener ordføreren så, at vi er kommet langt nok med de der nye stalde, hvor der godt nok er frisk luft og lidt plads, altså når nu det er sådan, at der er så mange køer, som lider af at have dårlige klove i de fine stalde med fri udluftning?

Ordføreren.

Det er jo fint at kigge tilbage i statistikkerne. Jeg tror, man skal prøve lige at hæve sig op og se, hvordan det er her og nu. Vi har f.eks. for nylig været på besøg i nogle af de nyeste moderne stalde, som lige præcis giver mere plads. Køerne kan gå rundt og lægge sig på de her store lejer, hvor der også er halm osv., og man har givet dem mere plads i de enkelte båse, så de kan bevæge sig frit rundt.

Så jeg er da glad for, at der i Enhedslistens spørgsmål måske sådan en lillebitte smule mellem linjerne også ligger en anerkendelse af, at der faktisk er tale om massive forbedringer. Er vi så kommet fuldstændig i mål? Nej, der ligger jo også nogle beslutninger, som skal tages, og som handler om, at erhvervet lige skal have tid til omstilling og forbedring, og det er de jo i fuld gang med. Så det synes jeg da er godt. Så jeg tror, man lige skal have opdateret nogle af de her statistikker.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen jeg er fuldt bekendt med, at der er landmænd og også kvægbrugere, som arbejder med dyrevelfærd – respekt for det. Men når nu man ved at have kigget i Kvægdatabasen kommer frem til, at køer, der kommer på græs, er sundere end de køer, som går i en løsdriftsstald, så har vi jo en situation, hvor der er noget, der er bedre end noget andet, som kan se rimeligt ud. Vil ordføreren ikke anerkende, at der er nogle plusser ved, at kvæg kommer på græs?

Ordføreren.

Det er der da bestemt. Du kan da sagtens have situationer, hvor der er nogle køer, der kommer på græs, men som af andre årsager har det dårligt. Og du kan finde masser af eksempler på, at køer, der er i de nye, moderne stalde, har det godt. Så det afhænger jo lige præcis af det, som jeg også havde med i min ordførertale, nemlig management og ledelse fra landmændene, og det er de generelt rigtig gode til. Kan der så stadig væk findes nogle enkelte eksempler, som der, kan vi sige, kan forbedres på? Ja, det kan der, og det er der netop blevet sat ind over for. Det er også det, som vi har forholdt os til i forskellige aftaler, og som jeg synes vi har et godt samarbejde om her bredt i Folketinget.

Den næste korte bemærkning er til hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg var egentlig på vej op, fordi jeg skulle holde ordførertale efter hr. Erling Bonnesen, men så hørte jeg hr. Erling Bonnesen drage den konklusion, at køerne har det godt, fordi de har en høj mælkeydelse, og at det jo kun kan lade sig gøre, at køerne har en høj mælkeydelse, fordi de har det godt. Det bliver jeg nødt til at spørge en lille smule ind til, for noget af det, vi diskuterer her, er jo bl.a., at køerne har hudbetændelse ved deres klove. Altså, det kan man jo sagtens have, samtidig med at man har en høj mælkeydelse.

Derudover vil jeg også bare høre, om hr. Erling Bonnesen er klar over, at den meget høje mælkeydelse faktisk også kommer med nogle direkte dyrevelfærdsmæssige konsekvenser, altså at netop det, at man har fremavlet køerne til at producere meget mere mælk, end de naturligt gør, også har nogle dyrevelfærdsmæssige konsekvenser, eksempelvis i forhold til yverbetændelse, som kommer, når køerne bliver malket rigtig ofte. Er ordføreren klar over det?

Ordføreren.

Yverbetændelse kan en ko have, uanset om den giver en høj ydelse eller en lav ydelse. Jeg tror, det er rimelig ligeud ad landevejen for de fleste, at man jo kun kan få en høj ydelse fra en ko og en høj tilvækst, hvis det er, at dyrene har det godt, for ellers ville det modsatte jo være tilfældet. Er der så også nogle udfordringer i forhold til at få styret avlen, og hvordan de næste avlsmål skal være? Ja, det vil der altid være, og det har vi også dygtige folk til at se på.

Hr. Carl Valentin.

Jeg synes faktisk, det er en helt vild konklusion, ordføreren drager. Vil det sige, at hr. Erling Bonnesen mener, at en ko ikke kan have et dårligt liv, samtidig med at den producerer meget mælk?

Ordføreren.

SF's ordfører kan have alle mulige spekulative tankesæt i forhold til det, og det må SF's ordfører selv stå inde for. Jeg har svaret på det én gang.

Den næste korte bemærkning er til hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tusind tak. Og tak til Venstres ordfører. Jeg vil starte med at sige tak for det gode samarbejde, som vi har til daglig. Jeg ved, at Venstres ordfører både er pragmatisk og løsningsorienteret og også ser på, at et dansk landbrug skal kunne klare sig, men også være konkurrencedygtigt i forhold til f.eks. dyrevelfærd.

Når vi nu diskuterer køer på græs, handler det jo også, som jeg forstår det, om bevægelsesfrihed for de her køer. Og der vil jeg bare spørge Venstres ordfører, hvordan Venstre stiller sig i forhold til bindestalde, hvor køerne nærmest bliver spændt fast og ikke har den bevægelsesfrihed, der skal til. Er Venstre åbne over for, at der skal ske yderligere tiltag for faktisk at forbyde de her bindestalde, så køerne, selv om de ikke er på græs, får en større bevægelsesfrihed?

Ordføreren.

Som jeg lige erindrer det, har vi aftaler om udfasning af bundne køer og de gamle bindestalde, og der står vi selvfølgelig ved de aftaler, som vi har indgået.

Hr. Anders Kronborg.

Det er korrekt, men der ses jo også nu på muligheder for at udvide det til bl.a. at gælde malkekvæg sådan helt generelt. Så jeg vil bare sådan stilfærdigt spørge – ikke, fordi jeg forlanger sådan et entydigt svar, men bare for sådan at kunne pejle mig lidt i en retning: Hvor tror hr. Erling Bonnesen, at Venstre befinder sig, når vi f.eks. diskuterer bindestalde sådan helt generelt for samtlige kvæg?

Ordføreren.

Der vil jeg sige, at vi har de aftaler, der ligger nu, og dem står vi ved. Og skulle der være nogle andre områder, hvor der er grund til at få set på det, så er vi klar til at se på det, men det må vi så have analyseret nærmere på, inden der drages en konklusion.

Tak til hr. Erling Bonnesen fra Venstre. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er hr. Carl Valentin. Velkommen.

Tak. Jeg tror, at jeg vil starte med at sige tak til Enhedslisten for det her forslag om, at alle kreaturer i dansk landbrug skal have ret til mindst 150 dage på græs i sommerhalvåret. Det synes vi i Socialistisk Folkeparti sådan set er et meget fair krav, og jeg synes, det er et minimum af, hvad man kan byde de her køer. Jeg mener simpelt hen ikke, at vi kan byde køer, at de aldrig ser dagens lys og skal stå inde hele deres liv, selv om de fra naturens side har behov for at komme ud på græs – det er i forhold til deres sundhed, deres klove osv. Derfor er det et godt forslag.

Køer er store dyr. De har behov for masser af plads, og de har brug for at kunne være ude, også for at der ikke opstår de konflikter i staldene, som vi også ser i den danske produktion. De her sygdomme, som køerne får, er altså ganske alvorlige. Det er et stort velfærdsmæssigt problem, når køerne har hudbetændelse i deres klove, og det er 20 pct. af de danske køer, der er udsat for det. Det er jo egentlig et velkendt problem også andre steder i dyreproduktionen. Det her velfærdsproblem opstår jo, når klovene har kontakt med gylle. Vi ser sådan set også i kyllingeproduktionen, hvordan ammoniak er skadelig for deres fødder. Derfor er det så vigtigt, at dyrene kommer ud. Og det kan vel egentlig ikke undre så meget, at det er et behov, som dyr har.

Derudover synes jeg også, det er værd lige at sige lidt om, at de malkekøer, som vi diskuterer nu, i forvejen har en ret rædsom tilværelse – bare for at sige det, som det er. En ting er, at 20 pct. lider af den sygdom i klovene, en anden ting er, at vi altså også har en produktion, hvor kalvene systematisk tages fra mødrene 12-24 timer efter fødslen. I den konventionelle produktion er det 12 timer efter, og i den økologiske er det 24 timer efter. Det medfører nogle kæmpestore velfærdsmæssige problemer, fordi kalven og moren selvfølgelig er tæt knyttet til hinanden. Derudover har vi indrettet produktionen sådan, at vi betragter de køer, som om de primært er malkemaskiner.

Der er ikke én barre, vi sætter, som gør, at de her dyr skal have et godt liv. Det er derfor, at man kan spærre så mange af dem inde uden nogen sinde at lukke dem ud. Det er jo en procedure, der har været debatteret i mange, mange år, og et problem, der har været debatteret længe, men det er gået den forkerte vej. Når man ser på for 15 år siden, var det 75 pct. af køerne, der kom på græs, mens det i dag kun er 21-25 pct. Det er da en enormt trist udvikling, og det er altså ikke noget, vi lige har opdaget. Jeg kan huske, det har været debatteret tidligere, og klima-, energi- og forsyningsministeren, der lige er kommet ind i lokalet, har også været fortaler for bedre vilkår for de her dyr, dengang problemet slet ikke var så stort, som det er i dag. Jeg synes, det er en meget, meget trist udvikling.

Så synes jeg, at nogle af de konklusioner, der bliver draget her fra Folketingets talerstol, er vilde. Altså at sige, at fordi dyret har en høj mælkeydelse, at det altså producerer meget mælk, så kan man nødvendigvis konkludere, at dyret har det godt, giver absolut ingen mening. Nogle af de dyrevelfærdsmæssige problemer, vi har, kommer som konsekvens af en unaturlig høj mælkeydelse. Netop det, at vi har fremavlet dyrene, som om de er malkemaskiner, så de kan producere så meget mælk som overhovedet muligt, gør, at de skal malkes rigtig meget og rigtig ofte, og det resulterer i yverbetændelse og lidelser for de her dyr.

Så der er meget, der skal ændres på, hvis vi skal skabe bedre vilkår for de her køer, og jeg synes egentlig, at det er et rimelig nobelt krav at stille, at de skal have ret til 150 dage på græs i sommerhalvåret. Derfor støtter SF også det her forslag. Det er kun på sin plads. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren, først fra hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tusind tak. Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at det er en sympatisk tale, som ordføreren har holdt, og jeg kan også mærke, at ordføreren er utrolig engageret i det her spørgsmål. Det er vi i øvrigt mange der er, men jeg tror også bare, det er vigtigt, at vi lige er en lille smule realistiske i forhold til det her. For som jeg har forstået det, er det sådan, at hvis alle malkekøer skal på græs – som jeg forstår at ordføreren argumenterer for – så skal de sådan set også tilbage, fordi de skal malkes to gange om dagen. Det kan være en meget stor udfordring for flere store bedrifter, dels ligger jorderne ikke altid tæt på, dels er der ikke tunneller, hvor de her kreaturer skal igennem, og der er heller ikke veje osv.

Så jeg vil bare spørge ordføreren, om han er af samme opfattelse, altså at hvis man indfører det her krav, vil det resultere i store omlægninger, for at det her skal kunne lade sig gøre, og som bedrifterne ser ud nu, vil det reelt ikke kunne lade sig gøre fra den ene dag til den anden.

Ordføreren.

Selvfølgelig kan det ikke lade sig gøre fra den ene dag til den anden, og selvfølgelig er det sådan, når vi har indrettet en produktion, hvor langt hovedparten af køerne ikke har adgang til et udeareal, at så vil det også være nogle store omlægninger, man skal lave. Og ministeren betegnede det som store økonomiske og driftsmæssige konsekvenser – det er jeg enig i. Men i SF er vi heller ikke bange for det, hvis vi skal have en mindre kødproduktion og en mindre mælkeproduktion. Det er faktisk en forudsætning for, at vi kan nå vores klimamål. Hele den udfordring, vi står over for, er, at vi skal have en mindre dyreproduktion, som til gengæld er af højere kvalitet – altså som er mere klimamæssigt ansvarlig, og hvor dyrevelfærden er bedre. Og det her vil være en god del af den omstilling. Så kan vi få en mindre mælkeproduktion, men hvor dyrene til gengæld har et liv, som er lidt lettere at forsvare.

Derudover har Enhedslisten jo ikke rigtig lagt nogen tidsfrist ind, i forhold til hvornår det her skal ske, så jeg synes egentlig, der er ret stor handlefrihed for regeringen i forhold til at indrette det på en måde, hvor det ikke bliver fuldstændig umuligt at gennemføre.

Hr. Anders Kronborg.

Det var jo klar tale, og tusind tak til ordføreren for det. Ordføreren bekræfter, at det her vil betyde nogle meget store omlægninger for erhvervet. Jeg har kunnet finde tal tilbage fra 2015, hvor man har regnet det her ud, og der kan jeg se, at man har estimeret, at det vil koste ca. 5 mia. kr. for erhvervet, hvor der så i 15 år hvert år vil være en ekstra driftsudgift på mellem 200 mio. og 700 mio. kr.

Så jeg skal bare spørge ordføreren: Hvis det her skal kunne lade sig gøre, skal landmændene så selv finansiere det, eller er SF klar til at åbne sluserne, om man så må sige, som øget støtte til landbruget?

Ordføreren.

Nu kender jeg ikke lige de konkrete tal, men der er jo masser af penge i dansk landbrug, og vi har meget store støtteordninger i forvejen, som man kan omlægge og sende i retning af de producenter, som vælger at give deres køer plads og mulighed for at komme udenfor.

Derudover vil jeg sige, at vi selvfølgelig også er klar til at bidrage med midler til den her omstilling, for der er rigtig mange landmænd i fremtiden, som skal omlægge fra animalsk produktion til planteproduktion, og de skal have hjælp – de skal ikke bare efterlades på perronen. Så selvfølgelig er vi da klar til at være med til at finde finansiering.

Den næste korte bemærkning er til hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. SF's ordfører har jo ved flere lejligheder signaleret – meget tydeligt endda – at SF's målsætning er stort set at få udfaset den animalske produktion. Kan SF's ordfører også bekræfte her fra talerstolen i dag, at målsætningen er stort set at få udfaset den animalske produktion?

Ordføreren.

Det kommer an på, hvordan man definerer »stort set«, men det er SF's langsigtede mål, at vi skal udfase konventionelt dyrehold, fordi vi mener, at det er etisk uforsvarligt at behandle dyrene på den måde, som man gør i dag, og vi ser meget hellere, at man har en produktion, hvor man tager hensyn til dyrene, og hvor det er i langt mindre skala. Det er det, der er brug for i et klimaperspektiv, og det er det, der er vores etiske fordring.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak til ordføreren for at støtte forslaget og stå på køernes side, når det drejer sig om dyrevelfærd. Nu er der jo blevet vedtaget en ny dyrevelfærdslov i Folketinget, som konkluderer, at dyr er sansende og levende væsener, og det gælder så også de produktionsdyr, der er i landbruget. Og det vil sige, at man jo skal tage et andet udgangspunkt over for køerne, end man tidligere har gjort.

Vi står jo over for, at der vel bliver nogle forhandlinger om nogle bekendtgørelser, som så skal udmønte den lov. Og jeg kunne da egentlig godt tænke mig at høre, om ordføreren har hørt om en tidsplan for de forhandlinger. For det er jo ved at være længe siden, at vi vedtog den dyrevelfærdslov, som forhåbentlig medfører nogle forbedringer for dyrene i produktionslandbruget i Danmark. Så jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, om der er et input til, hvad vi skal have sikret igennem bekendtgørelsen, når nu vi ikke i dag kan få flertal for Enhedslistens forslag.

Ordføreren.

Jeg har ikke set en tidsplan for implementering af dyrevelfærdsloven. Jeg mener faktisk, det er en skandale, at vi ikke er kommet i gang med det endnu. Det mener jeg alvorligt. Altså, den tidligere fødevareminister lovede os, at vi skulle i gang med det snart, men så fik vi ny minister på området, og det bliver bare trukket og trukket. Og det betyder jo, at vi har en ny dyrevelfærdslov nu, som vi overhovedet ikke har implementeret i en de facto ændring af bekendtgørelserne, og det er et kæmpe problem for dyrene derude.

Jeg synes, det her kunne være en konkret ændring, man kunne lave i forhandlingerne om nye bekendtgørelser. Men vi skal også have et opgør med pelsproduktion i Danmark. Jeg mener også, at vi skal have hønsene ud af burene, altså få lukket burægproduktion. Jeg mener, det er afgørende, at grise får ret til noget mere plads at være på – altså, 0,65 m² er standardrettigheden for en gris i konventionel dyreproduktion. Jeg mener, kalvene skal have mere tid med deres mødre. Der er rigtig mange ting, som SF gerne vil have med til de her forhandlinger, men regeringen har forhalet processen. Jeg håber, at der snart sker noget.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen det håber jeg da også. Og det er så en skandale for ministeren, som lige kommer ind i salen. Og det er jo godt, han har hørt det og hørt om den række af bekendtgørelser, der skal laves for forskellige produktionsdyr for at forbedre dyrevelfærden. Det glæder mig, at SF har det her engagement omkring dyrevelfærd, og jeg noterer mig også, at det jo er noget, vi sådan set deler bredt i hele regeringens parlamentariske grundlag. Så her må vi jo have en sag, hvor der er noget, der kan blive opprioriteret. Så jeg ser frem til de forhandlinger, som ministeren forhåbentlig snart indkalder til.

Jeg vil lige bemærke, at ministeren har været til stede under hele forhandlingen her.

Det er ordføreren, værsgo.

Jamen jeg ser også frem til forhandlingerne, og jeg håber, de kommer snart. Jeg kan huske, jeg spurgte ind til, hvornår vi skulle have forhandlinger om udfasning af buræg. Det var for halvandet år siden, og der fik jeg det svar, at det ville ske senest i sommeren 2021. Det er så ikke sket endnu. Så jeg glæder mig til, at vi snart skal have forhandlinger om dyrevelfærd.

Den næste korte bemærkning er til hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen. Jeg er glad for den ærlighed, som ordføreren udviser her, hvor han jo plæderer for det, der er ordførerens mål, nemlig at få udfaset produktionsdyr. Men hvis man forfølger den tankegang, at vi udfaser vores mælkeproduktion og vores kødproduktion på kvæg, som vi diskuterer her i dag, så vil der jo alt andet lige ske det, at den produktion skal flyttes til andre lande. Og i og med at vi ved, at man i Danmark har det absolut mindste klimaaftryk i forhold til produktion af 1 l mælk, vil det så ikke være skadeligt for klimaet, hvis den produktion skal foregå i andre lande med mindre effektivitet og større klimaaftryk?

Ordføreren.

Jeg må lige starte med at sige, at det, jeg sagde før, altså var, at vi havde et langsigtet mål om at udfase konventionel dyreproduktion – det er ikke det samme, som at SF vil lukke al dyreproduktion, sådan som ordføreren påstår.

Ordføreren har jo ret i, at hvis vi skal reducere den danske kødproduktion, er det ikke nok, at det kun er Danmark, der gør det. Det er hele verden, der har brug for en omlægning af sine fødevaresystemer, så vi kommer væk fra animalsk produktion og går over til vegetabilsk produktion. Det er helt centralt i den grønne omstilling, at det her bliver en global dagsorden, og derfor er jeg også glad for at se, at der er flere lande, der går foran i de her år, bl.a. Holland, som for tiden tager nogle ret imponerende initiativer i forhold til at få nedbragt deres animalske produktion. Vi skal også bevæge os den vej. Det er fuldstændig afgørende for omstillingen, både at vi får ændret vores produktion, men også, at vi får ændret vores forbrugsvaner.

Hr. Per Larsen.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge, om ordføreren tror, at der vil blive konsumeret mindre ost worldwide, fordi man nedlægger den danske mælkeproduktion. Men det, der lige fik mig til at reagere, var, at ordføreren gerne vil have hønsene ud af burene. Bekymrer det ikke ordføreren, at høns, der ikke går i bure, har en meget højere dødelighed end dem, som går i bure, at de simpelt hen dør af sygdomme, når de går i store flokke, og at de mistrives, fordi høns ikke kan have en social adfærd på et acceptabelt niveau, hvis de går i meget store flokke?

Ordføreren.

Altså, med det første spørgsmål antager man igen, at SF mener, at vi fuldstændig skal nedlægge den danske mælkeproduktion, og det er ikke det, der er tilfældet. Så jeg synes ikke, at den bemærkning giver nogen mening.

I forhold til udfasning af buræg har jeg tidligere godt hørt hr. Per Larsen fremhæve lige præcis dødeligheden, når vi har diskuteret det her, men det er en meget snæver måde at se dyrevelfærd på. For det er jo rigtigt nok, at når man tager dyrene ud af burene, kan der opstå en højere dødelighed, fordi der er større tendens til, at dyrene bliver smittet, når de er sammen med andre dyr, men der er mange andre velfærdsparametre, der er centrale her, og der er store velfærdsproblemer med dyr i bure.

Tak til hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Radikale Venstre, og det er fru Zenia Stampe. Velkommen.

Tak for det. I 2006 kom Det Dyreetiske Råd med en anbefaling i forhold til kvæg, nemlig at alt kvæg skulle på græs. Dengang var det allerede 75 pct. af alt dansk kvæg, der kom på græs, men 25 pct. gjorde ikke. Det var så de 25 pct., som Det Dyreetiske Råd mente også skulle have lov til at komme på græs. Der er gået 16 år siden, og udviklingen er desværre gået i den stik modsatte retning. I dag er det 75 pct. af alt kvæg, der ikke kommer på græs. Det er gået meget hurtigt, og det er en udvikling, som vi jo aldrig har taget politisk stilling til. Jeg tror også, det er en udvikling, som de færreste danskere er klar over, måske lige med undtagelse af dem, der bor ved siden af de her meget, meget store stalde med mange køer, som aldrig ser dagens lys; de ved måske, hvordan virkeligheden er. Men jeg tror, at langt de fleste danskere da som noget fuldstændig naturligt tror, at mælken, når de tager en karton dansk mælk ud af køleskabet i supermarkedet, da selvfølgelig stammer fra en ko, der har været på græs. Sådan var det. Det var jo reglen i Danmark, at køer kom på græs. Det er noget nyt, der er sket de sidste 15 år, at vi nu har en kvægproduktion eller en mælkeproduktion, hvor det er undtagelsen, at køerne kommer på græs.

Derfor er det også noget sludder, når man siger, at man ikke kan ændre den udvikling. Det er jo en udvikling, der meget hurtigt er gået den forkerte vej, og selvfølgelig kan man gøre den udvikling om. Der er jo næsten ikke nogen af os, der i dag vil støtte det her forslag, men jeg kan lige så godt annoncere nu, at det vil vi, men jeg tror ikke, at der er nogen af os, der forestiller sig, at det er noget, vi kommer til at gøre i morgen. Selvfølgelig skal det ske med en realistisk tidshorisont.

Men jeg vil gerne rose Enhedslisten for at tage det op i dag. Nogle gange er jeg lidt kritisk over for alle de her beslutningsforslag, fordi jeg ofte har den holdning, at det må man jo rejse løbende i de forhandlinger, der er der. Men fyldte det her noget i landbrugsforhandlingerne? Nej, tværtimod! Jo mere effektiv mælkeproduktion, desto bedre, og køerne er mest effektive, når de står inde i en stald hele deres liv. Sådan er det desværre med rigtig meget effektiv dyreproduktion, for jo mindre naturlige forhold man giver dyrene, jo mere effektive bliver de, men jo længere væk bevæger man dem jo også fra det, de kommer fra. Der er jeg også enig med nogle af dem, der har været heroppe før og henvise til dyrevelfærdsloven, for den lagde jo et nyt perspektiv på dyrevelfærd. Hvor vi plejede at se dyrevelfærd som fravær af lidelse, har vi nu indført et andet perspektiv, der handler om, at dyr er sansende væsener. Der er også noget, der handler om naturlige behov. En ko har et naturligt behov for at gå og græsse, men køer har ikke et naturligt behov for at gå indenfor i hele deres liv og ikke se dagens lys, selv om det øger mælkeproduktionen.

Derfor vil vi stemme for i dag. Det var nemlig et emne, som vi desværre ikke fik lov til at tage ind i landbrugsforhandlingerne. Vi prøvede faktisk at få dyreperspektivet ind, for vi er bekymret for, at klimaperspektivet, som vi ved gud også går op i, fører til en effektivisering af dyrehold, der fjerner dyrene længere og længere fra deres naturlige ophav, og det er vi ikke tilhængere af.

Enhedslisten skal også have ros for at tage det op, fordi vi jo netop nu har siddet og ventet i 2 år på implementering af dyrevelfærdsloven i bekendtgørelser for de enkelte dyrearter. Det er vi endnu ikke begyndt på. Så til det der med at kende sin besøgelsestid, som plejer at være det, jeg skyder beslutningsforslag ned med, altså at man lige må kende sin besøgelsestid og melde det ind i de forhandlinger, som er relevante, vil jeg sige: Det argument findes ikke nu. For vi har ikke været inviteret til relevante forhandlinger om det her, og det er højst aktuelt og meget relevant. Jeg tror altså, at vi har danskerne på vores side her, for jeg tror, at hvis de finder ud af, at virkeligheden er, at den mælk, de køber, kommer fra køer, som aldrig nogen sinde har set dagens lys, aldrig nogen sinde har været på græs, tror jeg sådan set, at de bliver lige så forargede, som jeg er i dag. Derfor skal jeg nu for tredje gang meddele, at vi stemmer for forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning, og den er til hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tusind tak, og det er ganske kort til ordføreren, fru Zenia Stampe, og det er, fordi det nu er blevet sagt nogle gange, og ordføreren fra Radikale Venstre siger også, at ordføreren tror, at de fleste danskere, når de køber en liter mælk, tror, at koen har været på græs, og jeg har som forberedelse til det her forslag selvfølgelig også dykket ned i sagen osv., men jeg har ikke kunnet finde evidens for den påstand. Så jeg vil bare sådan til min egen oplysning og måske også til andres spørge fru Zenia Stampe, om hun har evidens for at påstå, at alle danskere, når de køber en liter mælk, tror, at koen har været på græs. Der tror jeg tværtimod, at danskerne godt ved, har en fornemmelse af, hvordan det danske landbrug er, og at det er meget forskelligt, og at de derfor også orienterer sig efter mærkerne, når de f.eks. er aktive forbrugere ved køledisken, og kigger efter økologimærket, kigger efter dyrevelfærdsmærket osv.

Men det kan jo godt være, at der er noget, jeg har overset, så jeg vil bare spørge, om det er en bemærkning, fru Zenia Stampe har sjusset sig frem til, eller om det er noget, der rent faktisk er evidens for.

Ordføreren.

Men det svar kender ordføreren jo godt. For jeg sagde, »jeg tror«. Men jeg synes, det ville være yderst interessant at foretage en undersøgelse, og jeg synes da sådan set også godt, man kunne overveje at lave oplysning af forbrugerne, så hvis vi på den mælk, der kommer fra køer, der ikke har været på græs, kunne få lov til at sætte et lille mærke, hvor der stod, at »denne ko har ikke været på græs«, så tror jeg nok, man ville se et ret drastisk fald i salget af den her mælk. Men det er noget, jeg tror. Det er ikke noget, jeg ved.

Men jeg synes, det kunne være interessant at få det afdækket, og jeg må sige, at det kom bag på mig, og dem, jeg har talt med om emnet, er det også kommet bag på. Jeg oplever og jeg tror, at det er en gængs opfattelse, at vi har en meget høj dyrevelfærd i Danmark, og det indebærer bl.a., at køer naturligvis kommer på græs og ikke står i en stald hele deres liv uden nogen sinde at se dagens lys.

Hr. Anders Kronborg.

Tusind tak til ordføreren. Jeg er jo selv meget optaget af og begejstret for oplysning i forhold til dansk landbrug og hilser også den – synes jeg – imødekommenhed, som dansk landbrug har, velkommen. Og uanset om det er svineproducenter eller mælkeproducenter eller et hvilket som helst andet erhverv, oplever jeg faktisk også, at de åbner stalddørene til skoleklasser og til andre interesserede, så man kan se, hvordan det virkelig er ude i bedriften.

Mit eget lille yndlingsklip – og jeg ved næsten ikke, om det går at genfortælle det herinde i Folketingssalen – er jo fra den her tv-serie »Nana«, som var tilbage i 1980'erne, hvor skoleklassen også er på landbrugsbesøg og Anders så siger: Ej, har I set, at koen har fire ... bip. Og så er der en, der svarer, at det har min far da også. Så jeg tror i virkeligheden, at fru Zenia Stampe har ret i, at det her med oplysning er rigtig, rigtig vigtigt, og jeg vil gerne være med til at diskutere, om vi kan gøre en øget indsats herindefra.

Ordføreren.

Det ved jeg ærlig talt ikke helt hvad jeg skal svare på. Jeg tror, at ordføreren og jeg er lige gamle, så jeg har også set »Nana« til stor fornøjelse. Men der er noget, som jeg synes er svært ved den her debat omkring dyrevelfærd. Os, der har fået indsigt i dyrevelfærden, kunne jo rigtig godt tænke os at oplyse andre om den, men vi kan jo ikke få lov til at komme ind i de stalde og tage billeder, for det er jo billederne, der taler deres tydelige sprog. Når supermarkederne indimellem sætter kamera- eller sådan nogle videoklip frem ved æggene, så man kan se, hvordan de forskellige æg er produceret, og hvordan de forskellige høns har haft det, så har det jo en helt tydelig effekt. Men det er en meget, meget stor forhindring for den her diskussion omkring dyrevelfærd, at vi jo netop ikke har indsigt i og billeder fra dyrenes velfærd.

Tak til ordføreren. Taletiden er langt overskredet. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren.

Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Per Larsen. Velkommen.

Tak for det, formand, og tak til Enhedslistens ordfører for at bringe det her emne på bane. Men sådan som det er formuleret, må jeg bare sige, at debatten ærgrer mig en lille smule, for det bærer præg af, at man gerne vil tale dyrevelfærden i kvægproduktionen ned. Og hvis man har kendskab til dyrevelfærden, og hvordan det har udviklet sig over årene, så må man bare sige, at de danske kører aldrig har haft det bedre, end de har i dag.

Det er helt indiskutabelt, at landmændene gør alt, hvad de kan, for at deres dyr har det så godt som overhovedet muligt. Hvis man kommer ud i staldene – og jeg skal gerne tage fru Zenia Stampe med ud at se nogle af de stalde – kan man sagtens få lov til at se køer, der står inde, men nogle af dem har rent faktisk havudsigt, fordi staldene er så åbne, og hvis de ligger tæt ved vandet, har de også den mulighed. De ser dagens lys, så der er behov for en form for oplysning der, og jeg tager gerne den radikale ordfører med ud at se, hvordan det foregår derude.

Køerne går i nogle store stalde, hvor der er taget alle mulige behørige hensyn til at gøre det så godt som overhovedet muligt, sådan at køerne har så godt et liv som muligt, sådan at de producerer mest mulig mælk, men at de også bliver så gamle som overhovedet muligt, altså at man sørger for, at de har et rigtig godt liv, sådan at de også kan blive gamle, for det koster rigtig mange penge, hvis det er sådan, at man skal skifte køerne ud. De fodres bedre end nogen sinde, staldene er indrettet bedre end nogen sinde, og dyrevelfærden har aldrig nogen sinde været bedre. Dertil kommer der jo også, at den her meget effektive produktion reducerer CO2-udledningen ganske betydeligt, for vi ved, at man i Danmark har den absolut laveste belastning af klimaet i forhold til at producere en liter mælk.

Man prøver måske også at lave sådan et romantiseret billede af nogen med en flok køer, som går ude og har det rigtig, rigtig skønt og dejligt. Men man kunne forestille sig, at nogle af de her store besætninger skulle lukke køerne ud, og der er jo besætninger med 1.000 køer, altså 1.000 køer, der står ude i nogle folde på en regnvejrsdag – og dem har vi jo heldigvis nogle af i løbet af året – og der er det jo bestemt ikke ønskværdigt for en stor flok køer at gå ude. Og vi ved jo også, hvis vi har set det, at de træder markerne voldsomt op og laver nogle store skader, og det er bestemt på ingen måde til glæde for køernes sundhed. Deres klovsundhed tager jo stor skade, hvis det er sådan, at de træder det hele op, og det er jo det, der sker, hvis det er store besætninger, man lukker ud.

Vi ser rent faktisk også tilfælde, hvor køerne har fri adgang til at gå ud, men at de simpelt hen bliver inde i staldene, fordi der er så gode faciliteter inde i staldene, at de ikke har lyst til at komme ud, og vi kan jo også tage billedet i forhold til os selv, hvis vi fra den ene dag til den anden bliver lukket ud i skarpt solskin og skal gå derude hele dagen. Det er jo ganske ubehageligt. Jeg tænker også i forhold til de udfordringer, der er med malkerobotsystemer, hvordan det er, man lige skal få det til at hænge sammen, hvis det er sådan, at man skal have en stor flok køer drevet ud på markerne og der skal være plads til det. Vi har jo besætninger – det kan vi ikke se bort fra – med 1.000 og flere køer, og der skal jo nogle enorme arealer til, og det vil også betyde, at køerne skal gå flere kilometer for at komme derud, hvor der så er noget frisk græs.

Der er flere ting i det her, også i argumentationen. Ordførerne argumenterer bl.a. for, at laminitis, som er en sygdom blandt kvæg, kan elimineres, hvis køerne kommer ud på græs. Det er direkte forkert. Det er jo sådan, at laminitis opstår, hvis pH i vommen hos drøvtyggerne bliver for uens og hopper og ned, og det er jo netop noget af det, der sker, hvis man lukker køerne på græs. For så lukker man jo dem ud og tilbyder dem noget foder, som har en hurtig omsættelighed, og som dermed giver et pH-udsving i vommen, som så er med til, at man fremmer laminitis. De køer, der står inde, giver man et ensartet foder hele døgnet rundt, som sikrer, at de har en fuldstændig stabil pH i vommen, sådan at de netop ikke bliver syge.

Så det her forslag er på alle måder til ugunst for dyrevelfærden, og derfor synes jeg, at det er et dårligt forslag, og vi stemmer selvfølgelig også imod. Tak for ordet.

Hr. Søren Egge Rasmussen for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for talen, og tak for at have læst vores argumentation. Der står jo noget om flere sygdomme. Det anslås, at hver femte danske ko lider af digital dermatitis, hvilket er en hudbetændelse, som bl.a. opstår ved kontakt med gylle. Dermatitis er meget smertefuldt og kan medføre, at en stor del af den bageste del af kloven bliver ødelagt. Sygdommen kan forebygges ved bl.a. at holde klovene rene og tørre, og det kan så ske, ved at de kommer ud på græs i stedet for at være i en stald hele tiden.

Altså, helt ærlig: Når der er så mange køer – hver femte danske ko – der har det problem, så synes jeg ikke vi er kommet i mål med hensyn til at arbejde med dyrevelfærd. Det er jo derfor, vi stiller det her forslag. Det er sådan set ikke, for at køer skal komme ud og få en havudsigt, som ordføreren siger. Det er sådan set for at komme tættere på den naturlige adfærd for en ko. Og det, at en ko selv – hvad skal man sige – går ud og græsser, er sådan set en del af en kos naturlige adfærd, og det er også naturligt, at den har så meget plads, at den kan lægge sig med en tilpas afstand til andre køer.

Der er masser af plusser ved, at køer kommer på græs – kan ordføreren ikke se det?

Værsgo.

Nu omtaler ordføreren digital dermatitis, og digital dermatitis er et problem, der findes i besætningerne. Fakta er bare, at hvis en ko bliver halt og får besvær med at bevæge sig, betyder det et enormt produktionstab. Og hvis man slår op i beregningerne, koster det typisk omkring 2.500 kr. pr. ko, hvis det er sådan, at koen bliver inficeret med digital dermatitis og man ikke sørger for at få det behandlet. Så det er jo noget, man slår meget kraftigt ned på.

Hvis man kommer ude i staldene, vil man jo hurtigt kunne se, om den sygdom forekommer i betydelig grad, simpelt hen fordi køerne bliver halte. Det fungerer ikke i kvægsystemerne, og derfor griber man også ind og får det behandlet, i samme øjeblik som man opdager det. Så slipper koen for sine lidelser, og den vil kunne fortsætte sin mælkeproduktion på optimalt niveau.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu omtalte ordføreren, at det her forslag ligesom ikke kunne gennemføres, fordi man har så mange køer på hver enkelt gård. Men det er jo der, at vi politisk – ikke os i Enhedslisten, men andre – har svigtet, ved at man ikke har de her begrænsninger på, hvor mange dyreenheder man kan have på den enkelte gård. For det er jo helt korrekt, at hvis man har 1.000 køer, er det meget svært at have sine græsmarker på en sådan måde, at det kan være rationelt at få køerne ud og hjem, altså flytte dem to gange om dagen. Det anerkender jeg fuldt ud. Men det er jo, fordi der ikke er begrænsninger på, hvor mange dyr man må have.

Kan ordføreren ikke se, at der er den sammenhæng? Man kunne jo bare have maks. 250 køer pr. besætning; så kunne man nok finde ud af at have markerne tæt på.

Værsgo.

Altså, en af årsagerne til, at vi i Danmark kan producere mælk, der worldwide har det absolut mindste klimaaftryk pr. produceret liter, er jo, at man har en meget effektiv produktion, hvor køerne har et godt liv, og hvor de effektivt producerer tilstrækkelig meget på det foder, man tilbyder dem. Det synes jeg jo vi er nødt til at anprise; og så må vi sige, at hvis det er sådan, at vi udfaser mælkeproduktionen i Danmark, så skal den mælk produceres andre steder, hvor klimaaftrykket alt andet lige vil være større.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og det er hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Og også tak for forslaget. Det er jo en heftig debat, sådan et forslag kan give. Og jeg tror jo sådan set, at langt de fleste – sådan har vi det i hvert fald i Dansk Folkeparti – ønsker at have en så god dyrevelfærd som overhovedet muligt. Og vi har været med i alle forlig, som har givet bedre dyrevelfærd.

Men vi ønsker også, at vi har en produktion af fødevarer i Danmark, og vi ønsker også, at vi har en konkurrencedygtig produktion af fødevarer i Danmark, og vi ønsker ikke, at der er for stor lækage i forhold til de rammevilkår, som vi lægger ned over erhvervet. Og hvis man nu lagde det her rammevilkår ned over erhvervet og sagde, at alle køer skal på græs, så tror jeg sådan set, at køerne ville være glade for det, og at dyrevelfærden bestemt ville blive bedre.

Men det, der nok ville ske, var, at en del af den mælkeproduktion, vi har i Danmark i dag, ville blive udfaset, og så havde vi den ikke længere i Danmark. Så ville den ske andre steder. Og derfor kan man jo diskutere, hvor mange køer der egentlig ville få det bedre af det her forslag. For jeg tror sådan set ikke, at danskerne ville begynde at købe mindre mælk nede i brugsen; de ville bare købe noget mælk, der ikke var produceret i Danmark.

Så derfor er det et forslag, man sådan nikker anerkendende til og siger: Jamen det ville vi jo sådan set gerne. Men i politik er det jo sådan, at der altid er en konsekvens, når man træffer en beslutning. Og derfor synes jeg jo, at man hellere skal tale om, hvad det så er, vi kan gøre ved de udfordringer, der kan være i vores produktion. Og det kan være i svineproduktionen, det kan være i kvægproduktionen osv. osv. Hvordan skaber vi hele tiden den bedst mulige dyrevelfærd, i forhold til at vi også har en fødevareproduktion i Danmark? Og den debat deltager vi rigtig gerne i.

Og så synes jeg egentlig, man skal passe på med bare at lave sådan et billede af, at det er så hyggeligt at se, når køer bliver sat på græs osv. osv. Og det er også meget hyggeligt. Men det er jo også produktionsdyr, og det handler også om, at det er et produkt, som vi sælger, som vi kan kapitalisere, og som vi bruger som forbrugere og meget andet.

Så vi kan ikke støtte forslaget her, men vi er bestemt enig med forslagsstillerne i, at det er vigtigt hele tiden at have fokus på dyrevelfærd – og det er sådan set ligegyldigt, om det er kæledyr eller det er produktionsdyr, eller hvad det er for dyr, vi taler om. Når de er i menneskelig varetægt, har vi også et stort ansvar for, at de har en så god dyrevelfærd som overhovedet muligt. Så vi kan ikke stemme for forslaget her. Men hvis jeg læser forslaget sådan, at det også handler om dyrevelfærd – det er jo ikke det, der står, men når jeg læser ned i forslaget, tror jeg sådan set, det gør det – så er det det, jeg forstår man gerne vil have en debat om.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Og så går vi videre til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for debatten indtil nu, som jo drejer sig om, at Enhedslisten har fremsat det her forslag om, at Folketinget pålægger regeringen at gennemføre de nødvendige ændringer af love og bekendtgørelser for at sikre, at alle kreaturer i det danske landbrug skal på græs mindst 150 dage i sommerhalvåret. Nogle gange er man jo nødt til lige at vende tilbage til, hvad det var, vi foreslog, for debatten kan jo nogle gange godt komme bredt omkring. Så det er altså forslaget, og det er uden en tidsplan. Det er jo sådan set et meget frit forslag, som regeringen kan gribe og sige: Det var da et godt forslag, og vi vil lave en god tidsplan for, hvordan det kan realiseres. Men det er jo så ikke der, vi er nået til endnu.

Jeg noterer mig, at SF og Radikale støtter forslaget, og det vil jeg gerne sige tak for. Så noterer jeg mig også, at der er andre partier, som er optaget af dyrevelfærd og prioriterer det, selv om man ikke støtter det specifikke forslag, og det vil jeg da godt sige tak til Dansk Folkeparti for. Det er korrekt, at Dansk Folkeparti over tid også har været med til at italesætte, at dyrevelfærd er vigtigt i forhold til vores landbrugsproduktion. Og det er jo det, som vi skal tage med videre til de her forhandlinger, som ministeren skal indkalde til, om, hvordan der kommer noget godt ud af, at der er blevet vedtaget en ny dyrevelfærdslov, som skal munde ud i, at der skal laves bekendtgørelser for hvert enkelt produktionsdyr, sådan at der er noget, der bliver præciseret, så vi kan leve op til loven om, at vores husdyr også er sansende og levende væsener. Og derfor er der selvfølgelig nogle forhold, der skal tage hensyn til det, og for kvæg kunne det passende være, at køer kom på græs 150 dage om året i sommerhalvåret. Det ville være meget naturligt for at leve op til dyrevelfærdsloven.

Jeg synes, der er rigtig gode grunde til at fremsætte det her beslutningsforslag. Vi har 1,5 millioner stykker kvæg i Danmark, så det er noget, som sådan set bør tages alvorligt. Man kan se den tendens, der er: For 15 år siden kom ca. 75 pct. af alle køer på græs, og i dag er vi så nået frem til eller tilbage til, må vi hellere sige, at det kun er 21-25 pct., der kommer på græs. Og ud af det kvæg er halvdelen så økologisk, hvor der i de økologiske regler er det her specifikke krav om, at køerne skal på græs 150 dage om året.

Hvad er den videre udvikling, hvis ikke vi griber ind over for det her? Jamen det kan jo nemt være en strukturudvikling, hvor det enkelte kvægbrug bliver større og større, og det er der altså ikke bare plusser i. Så vidt jeg kunne google mig til, er den største mælkeproducent i Danmark en landmand, som har 3.400 køer. Og det siger sig selv, at det jo er noget, som er meget svært at organisere, altså at få det kvæg på græs. Men vi er altså nogle gange nødt til at stoppe op og spørge: Er den strukturudvikling, som kører i landbruget, fordi det er økonomi, som er hovedstyrende i stedet for hensynet til dyrevelfærd, noget, som vi bør gribe ind over for?

Der er ingen tvivl om, at da man ophævede grænserne for, hvor mange dyreenheder der må være på det enkelte landbrug, var der nogle i landbruget, der syntes, at det var alle tiders, mens der var miljøfolk, som syntes, at det var et tilbageskridt, at man liberaliserede så meget. Og med hensyn til kvægbedrifterne må jeg sige, at det var en kæmpe ulempe.

Der har været sådan lidt debat om, om kvæg har det godt i de moderne stalde, der er. Det er klart, at der arbejdes med, at kvæg har det godt, men man må bare konstatere, at man jo overhovedet ikke er i mål. Og når man så har et økologisk landbrug, som viser, at man faktisk kan have en mælkeproduktion, også når kvæget skal på græs, så synes jeg, der er noget at tage ved lære af.

Hvis man ser på debatten, har det også været draget ind, at der er nogle klimaaspekter, og det er jo korrekt. Og der er vi jo der, hvor vi i Danmark har alt for mange husdyr, og det har vi også globalt. Altså, når vi har en landbrugsproduktion, hvor 80 pct. af arealet bruges til foder i Danmark, og globalt er det 70 pct., så er vi et sted, hvor den animalske produktion fylder ufattelig meget, og hvor man langt nemmere kunne brødføde en voksende befolkning, hvis man reducerede sit animalske fødevareindtag. Så der er også et udviklingsspor i det her, hvor man kan kigge ind i, at når vi skal frem til at have et bæredygtigt landbrug, så er det et landbrug med færre husdyr.

Det blev nævnt i debatten, at strammer vi kravene her i Danmark, så kan der være noget produktion, der flytter til udlandet. Hvis man kigger på, hvad Det Miljøøkonomiske Råd har vurderet omkring det, så er det ikke en en til en-udflytning af produktion fra Danmark, hvis vi strammer op på vores krav. Det har bl.a. været diskuteret i forbindelse med at lave en CO2-afgift på landbruget, som vi jo kommer frem til senere på året. Så vi får igen en debat om landbruget, rammevilkår osv., hvor det jo vil være rigtig fint, hvis vi kan koble de her hensyn, så vi samtidig diskuterer både dyrevelfærd og klima og træffer de rigtige beslutninger.

Jeg ser frem til, at vi får en udvalgsbehandling, hvor man også kan få afklaret diverse uenigheder, som har været i debatten. Og så er det et forslag, som Enhedslisten vil tage tilbage til Folketingssalen, så vi kan få en afstemning om, hvem der er for, og hvem der er imod forslaget. Tak for debatten indtil nu.

Tak for det. Hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Enhedslistens ordfører har jo også ved flere lejligheder tydeligt signaleret, kan man sige, at man ønsker den animalske produktion i Danmark udfaset. Kan Enhedslistens ordfører også her i dag i salen bekræfte, at man i hvert fald som minimum hurtigst muligt ønsker at få udfaset den konventionelle animalske husdyrproduktion i Danmark?

Værsgo.

Jeg tror ikke, man kan komme frem til, at vi ønsker, at hele den animalske produktion skal udfases. Jeg tror godt, man kan finde citater, hvor ordførere som mig selv og Per Clausen har sagt, at en halvering af den danske svineproduktion ville være et godt skridt. Jeg synes sådan set, at det at halvere den animalske produktion i Danmark for at forfølge nogle klimamål ville være rigtig godt. Hvor hurtigt kan det så ske? Ja, det har vi jo ikke en skarp tidsplan for, men man må jo sige, at med de handler af landbrugsjord, der er, så er det jo noget, som man skal forholde sig til. Og vores holdning i Enhedslisten er, at vi skal omstille hele landbruget til økologisk landbrug, og at vi samtidig skal prioritere at få langt mere natur og skov. Så det er et reduceret landbrugsareal, som vi også har som vision i vores politik. Det er altså en udvikling af det danske landbrug og ikke en afvikling, som vi går ind for. Så vi har et klart billede af, at det kan lade sig gøre, og at det ville være rigtig godt.

Tak. Hr. Erling Bonnesen.

Konkret på kvægbrugsområdet: Kan Enhedslistens ordfører bekræfte, at Enhedslistens ønskemål er at få udfaset den konventionelle kvægproduktion i Danmark snarest muligt?

Værsgo.

Nej, det ville jo mange steder være en omstilling fra konventionelt landbrug til økologisk landbrug. Der er jo rigtig mange økologer, der har været på den rejse. Det er sådan set helt normalt, så det er ikke en konflikt mellem det konventionelle og det økologiske, jeg taler ind i. Jeg taler ind i det at forsøge at overtale nogle flere konventionelle landmænd til at parkere giftsprøjten og lægge om til økologi. I en vis udstrækning er det faktisk nemmere for en konventionel kvægproducent at omlægge til økologi, end det f.eks. er for en konventionel svineproducent. Så jeg appellerer til, at kvægproducenterne lægger om til økologi.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer.

Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.