Det sidste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 103:

Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af valgretten.

Af Sikandar Siddique (FG) m.fl.

(Fremsættelse 22.02.2022).

Forhandlingen er åbnet, og vi giver først ordet til indenrigs- og boligministeren.

Tak for ordet. Og tak til Frie Grønne for at have fremsat beslutningsforslaget. Frie Grønne lægger med beslutningsforslaget op til at pålægge regeringen inden udgangen af 2022 at fremsætte et lovforslag om udvidelse af valgretten til Folketinget. Frie Grønne ønsker med forslaget at fjerne dansk indfødsret, altså dansk statsborgerskab, som valgretsbetingelse til folketingsvalg og i stedet stille krav om lovligt ophold i Danmark de seneste 4 år forud for valgdagen.

Et sådan forslag er i strid med grundloven og vil derfor kræve en grundlovsændring. Reglerne om valgret er fastsat i grundlovens § 29, der suppleres af reglerne i lov om valg til Folketinget. Det følger bl.a. af grundlovens § 29, stk. 1, at enhver, der har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og er fyldt 18 år har valgret til Folketinget, medmindre at vedkommende er umyndiggjort. Det er med andre ord en betingelse for at kunne stemme til Folketinget, at man er dansk statsborger.

Som nævnt lægger man med beslutningsforslaget her op til at ændre på den betingelse. Det mener jeg ikke at der er grundlag for at gøre. Det skyldes for det første, at det er min opfattelse, at det er noget ganske særligt at stemme til folketingsvalg og dermed have indflydelse på, hvem der skal sidde i dette Ting og træffe beslutninger på vegne af Danmark. Det må derfor også kræve en helt særlig tilknytning til Danmark at kunne stemme til et folketingsvalg. Jeg finder, at det af den grund både er rimeligt og fornuftigt, at valgret til Folketinget er forbeholdt danske statsborgere

Spørgsmålet om, hvem der kan erhverve dansk indfødsret og dermed også valgret, afgøres på grundlag af den til enhver tid gældende lovgivning herom. Der er ifølge den lovgivning om, hvordan man opnår indfødsret, forskellige veje til at opnå lige præcis indfødsret. Den kan erhverves ved fødslen, ved forældrenes efterfølgende indgåelse af ægteskab, ved adoption samt ved naturalisation, altså ved lov.

I den forbindelse vil jeg fremhæve, at regeringen indgik den seneste aftale om indfødsret den 20. april 2021 sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Med aftalen blev kravene til ansøgere om dansk statsborgerskab skærpede, således at kravene afspejler den betydelige tillidserklæring, det er fra det danske samfunds side, når man tildeler en person et dansk statsborgerskab.

For det andet vil en ændring af reglerne om valgret i grundloven forudsætte en grundlovsændring. Grundloven indtager jo en helt særlig rolle i det danske samfund ved at sætte en ramme for vores demokrati og vores grundlæggende rettigheder. Jeg mener derfor, at man skal gøre sig ganske modne overvejelser, før man overvejer at foreslå en grundlovsændring, for det indebærer også en meget betydelig proces. Man skal bl.a. udskrive et valg, og så skal grundlovsforslaget sættes til afstemning. Så det er også procesmæssigt en ganske omfangsrig størrelse.

Sammenfattende forudsætter det, som jeg har nævnt, altså en grundlovsændring. Og i regeringen mener vi samtidig, at det er helt rimeligt at stille et krav om, at man skal være dansk statsborger, hvis man skal stemme til et folketingsvalg, af den årsag, at det er betydningsfuldt at få lov til at stemme til folketingsvalg. Derfor kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Sikandar Siddique.

Tak til ministeren. I Danmark har vi jo en tradition for, at vi udvider valgretten så at sige, at vi i hvert fald inkluderer flere og flere i demokratiet. Det gjorde vi i 1915, hvor vi gav kvinder og tjenestefolk stemmeret. Så gjorde vi det igen i 1953, hvor vi igen udvidede valgdeltagelsen eller inkluderede folk, bl.a. grønlandske borgere. Nu står vi jo bare i en situation i vores samfund, hvor der er omkring 440.000 mennesker i vores samfund, som lever her, arbejder her, har boet her i minimum 4 år og for manges vedkommende i 10 år, 20 år, 30 år, 50 år, og som så har børn her. Vi kunne for nylig læse, at for 10 år siden var det hvert tyvende barn, der fødtes i Danmark uden et dansk statsborgerskab; i dag er det hvert tiende barn. Og det er jo et demokratisk problem, at vi har så mange borgere, som bor her, men er tilskuere til demokratiet. Så skal vi ikke følge vores eksempler fra tidligere og endnu en gang erkende, at vi er kommet dertil, hvor vi skal udvide valgretten?

Ministeren.

Nej, jeg mener ikke, man kan sammenligne de historiske eksempler, der her fremdrages, med den situation, vi har i dag. Jeg mener, at de udvidelser af valgretten, vi tidligere har gennemført, har handlet om i stedet at sikre, at der var en rimelighed og en lighed imellem eksempelvis kønnene, som heldigvis fulgte af den udvikling, som historien tog i de år. Det var meget, meget fornuftigt.

I forhold til valgret i dag er det jo sådan, at mange af de personer, som ordføreren her nævner, har mulighed for at stemme til de lokale valg, så man har mulighed for at få indflydelse på de beslutninger, som ligger væsentlig tættere på borgeren. Men jeg mener, som jeg også fremførte i talen, at det er afgørende, at vi fastholder, at det er noget helt særligt at få mulighed for at stemme til folketingsvalg, og derfor mener jeg også, det skal være forbeholdt danske statsborgere.

Hr. Sikandar Siddique.

Så har jeg i hvert fald brug for at høre ministeren, hvad ministeren og regeringen tænker de vil gøre med den her uheldige udvikling, for ministeren må da give mig ret i, at det er en uheldig udvikling. Altså, antallet af borgere, som bor, og som er født her, men ikke kan deltage i et folketingsvalg, vokser. Flere og flere kan ikke deltage i demokratiet, kan ikke stemme ved et folketingsvalg, netop det vigtige, afgørende valg. Og hvor er vi så henne om 10 år eller om 20 år? Har vi så rigtig, rigtig mange mennesker – hvis man laver en fremskrivning – uden for demokratiet? Hvor mange mennesker står så lige pludselig uden for demokratiet? Og hvad vil man så gøre for at inkludere de her mennesker i demokratiet, så de kan stemme ved valg og være med til at påvirke det samfund, de og deres børn lever i?

Ministeren.

Der er jo en kontekst til det spørgsmål, som handler om vores udlændingepolitik. Der er det klart, at det er afgørende, at vi har kontrol med den del også. Det er jo en forudsætning, der ligger i spørgsmålet, i forhold til hvordan det tal vil udvikle sig.

Jeg vil fastholde, at det er sådan, at mange af de mennesker, som ordføreren her taler om, har mulighed for at præge demokratiet ved de lokale valg. Så det med, at man er tilskuer, mener jeg ikke er rigtigt. Og jeg mener, at hensynet til det argument, der handler om, at det at stemme til Folketinget er noget ganske særligt, og at det derfor bør være forbeholdt mennesker med dansk statsborgerskab, er det vigtigste hensyn i den her debat, selv om jeg medgiver, at der kan være forskellige hensyn i debatten.

Så er det hr. Peder Hvelplund.

Tak for det. Tak til ministeren for talen, og også tillykke med jobbet. Jeg vil egentlig godt høre, om ministeren ikke er enig i, at der er et principielt problem, i forhold til at der er en stor gruppe mennesker, som ikke har mulighed for at stemme ved et folketingsvalg, når vi jo også taler om mennesker, som har lovligt og permanent ophold i landet, som har deres daglige virke her, og som kommer til at leve hele deres liv i Danmark – at de så ikke har muligheden for at deltage i et valg. Hvis man vil undgå en grundlovsændring, kan man jo ophæve nogle af de, synes jeg, ret skændige stramninger, man lavede ved aftalen den 20. april 2021. Det betyder jo, at der kan være et menneske, som har begået en kriminel handling, som ganske vist ikke er acceptabel, men som trods alt er en kriminel handling, som kan være sket meget tidligt i livet, og som dermed også udelukket det menneske permanent fra at kunne stemme ved et folketingsvalg i det land, han lever og bor i. Eller det kan være nogle af dem, der kommer med ptsd, og som ikke har mulighed for at deltage i indfødsretsprøven eller tage danskprøve 3, som også bliver udelukket på grund af deres handicap og ikke kan deltage i et folketingsvalg. Er det ikke principielt set urimeligt?

Ministeren.

Altså, hvad angår den sidste gruppe, har vi jo en række bestemmelser omkring hjælpemidler i forbindelse med de prøver, der bliver nævnt, som gør, at der er forskellige muligheder. Her mener jeg egentlig som udgangspunkt, at det er fornuftigt, at der også er den skelnen, at man kan være her permanent, men at hvis man opnår den helt særlige tilknytning til Danmark, det er at få tildelt et dansk statsborgerskab, så får man også mulighed for at stemme ved folketingsvalg. Og så synes jeg, at der er den pointe, når man tegner billedet af, hvad for nogle demokratiske rettigheder man har som individ, hvis man er her permanent, at man har mulighed for at deltage i demokratiet ved at stemme til kommunal- og regionsrådsvalg, og det synes jeg er vigtigt at få med i den forbindelse. Tak.

Hr. Peder Hvelplund.

Men er det en rimelig sanktion at sige, at fordi man f.eks. har begået noget kriminelt, eller fordi man har et handicap, så bliver man frataget den rettighed, det er at kunne stemme ved et folketingsvalg i det land, man lever og bor i? Altså, det er jo ikke en sanktion, vi normalt påfører folk, der har opnået statsborgerskab; de bliver jo ikke frataget stemmeretten. Er det en rimelig sanktion at pålægge nogen at sige, at fordi man har begået en handling, eller fordi man har et handicap, er man ikke berettiget til at stemme?

Ministeren.

Det korte svar er, at jeg mener, og regeringen mener, at det er rimeligt, at der er en sammenhæng imellem statsborgerskab og valgret, og det er jo en sammenhæng, som det er svært sådan at komme på formel. Det er en sammenhæng, der nok bedst lader sig forklare ved eller lader sig argumentere for ved at understrege det her med, at det at stemme til et folketingsvalg er noget ganske særligt, lige såvel som det at have et statsborgerskab er noget ganske særligt, og jeg synes, at sammenhængen mellem de to størrelser er fornuftig og rimelig.

Så er det fru Samira Nawa.

Jo tak. Jeg synes, at ministeren holdt en rigtig god tale, også ved at understrege det her med, at det er forbeholdt danske statsborgere at stemme til folketingsvalg. Det er jeg meget enig i. Men jeg synes også, at vi har et problem, når så mange mennesker står uden for demokratiet, fordi de har svært ved at opnå dansk statsborgerskab. Det er jo det, jeg synes vi bør fokusere på ved at få ændret reglerne for permanent opholdstilladelse og for statsborgerskab, så vi kan få flere til at deltage aktivt også ved valghandlinger. Synes ministeren ikke, at det er et problem, at der er nogle mennesker, som er født her eller er kommet hertil som børn, men som først når de er et stykke inde i 30-årsalderen – fordi de har fokus på uddannelse og alle de ting, som vi jo synes er vigtigt, for at man integrerer sig i samfundet – opnår det danske statsborgerskab og dermed langt senere end os andre får lov at deltage i demokratiet ved at kunne stemme til folketingsvalg?

Ministeren.

Jeg synes, at der er en række forhold, der taler for, at vi skal have ganske stramme krav til, hvem vi uddeler statsborgerskab til. Det handler jo om at fremme integrationen, det handler om at sikre os, at de mennesker, vi giver et dansk statsborgerskab, lever op til nogle krav, der betyder, at de har en meget, meget betydelig tilknytning til Danmark. Det mener jeg er vigtigt. Og den gruppe, som hr. Sikandar Siddique talte om tidligere, vil jo for langt de flestes vedkommende, hvis de har permanent ophold, have mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at de kan få statsborgerskabet, og dermed også opnå den fulde demokratiske pakke, altså at de ud over at kunne stemme til kommunalvalgene har mulighed for at stemme til folketingsvalgene. Jeg indrømmer gerne, og det er jo en tilståelsessag, at der er strenge krav til at få statsborgerskab, og det mener jeg af integrationshensyn og af andre hensyn er fornuftigt.

Fru Samira Nawa.

Det synes jeg er fair at indrømme, for det kan jo være en politisk uenighed. Men jeg efterlyser også bare lidt, at ministeren sådan ægte forholder sig til det her med, at der er mennesker, som gør alt, hvad de kan, for at integrere sig, for at uddanne sig og for at deltage på arbejdsmarkedet, i forhold til sprog osv., men som alligevel bliver forsinket. Altså, er der ikke et demokratisk problem dér, når det er, at man bliver forsinket i at opnå den samme ret, som alle vi andre får, det øjeblik vi fylder 18 år? For jeg er helt enig med ministeren i det med, at det her er forskelligt fra 1915-grundlovsændringen, for der handlede det om ligestilling på en anden måde, men her er der jo en uligestilling, i forhold til hvilket tidspunkt i livet man opnår valgretten på.

Ministeren.

Udfordringen her er vel, at man ikke kan give valgret med tilbagevirkende kraft. Altså, hvis vi kunne forudse, hvilke personer der på et tidspunkt i deres liv ville opnå dansk statsborgerskab, kunne man jo give dem valgret noget tidligere. Det lader sig jo ikke gøre, og i og med at det ikke lader sig gøre, mener jeg, det er fornuftigt, at vi kobler de to størrelser, fordi det at stemme ved valg til Folketinget – og nu bliver det lidt en gentagelse – mener jeg er noget særligt, og jeg synes, det er fornuftigt at koble det til det danske statsborgerskab. Og i og med at det ikke lader sig gøre at gøre det med tilbagevirkende kraft, kan man ikke med den vægtning af argumenterne, som jeg giver, komme ud over den udfordring. Det er en understregning af, at man skal gøre sig ganske umage for at opnå dansk statsborgerskab.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren. Vi går videre til ordførerrækken, og det er først Socialdemokraternes ordfører hr. Anders Kronborg.

Jamen tusind tak for at få lov til at få ordet. Jeg vil lige for god ordens skyld starte med at sige, at jeg taler på vegne af Socialdemokratiets indenrigsordfører, Birgitte Vind, som desværre ikke havde mulighed for at være her i dag, og derfor er jeg substitut for fru Birgitte Vind. Jeg skal hilse jer alle sammen rigtig mange gange.

Vi skal behandle et beslutningsforslag, som er fremsat af Frie Grønne. Forslaget vil fjerne betingelsen om dansk indfødsret ved folketingsvalg og i stedet stille krav om forudgående lovligt ophold i Danmark de seneste 4 år forud for valgdagen. Det svarer til valgretsbetingelsen for tredjelandsborgere til kommunal- og regionalvalg, men det vil kræve en grundlovsændring i forhold til grundlovens § 29, stk. 1, da det er fastsat i grundloven, at det kræver dansk indfødsret at kunne stemme til Folketinget.

Når jeg selv qua mit medlemskab af Folketinget har skoleklasser og andre delegationer på besøg, går vi ofte herude i Vandrehallen – det tror jeg er noget, I andre også gør – og der besøger vi altid grundloven, der ligger der. Det synes jeg er noget ganske særligt; det danske demokrati er noget ganske særligt; og det at opnå valg til Folketinget er noget ganske særligt. Der er jeg på linje med ministeren, nemlig at man naturligvis skal være dansk statsborger for at kunne stemme til Folketinget.

I Socialdemokratiet ser vi det nemlig som noget helt specielt, noget helt særligt at kunne stemme til den lovgivende forsamling. Det er den lovgivende magt, og den spiller en helt, helt særlig rolle i vores folkestyre. Derfor mener vi, at der skal være en stærk tilknytning til Danmark, og vi mener også, at det er helt rimeligt at fastsætte nogle krav om, hvem der kan stemme til det danske Folketing, og derfor mener vi også, at det er fornuftigt, at man skal være dansk statsborger for at kunne stemme.

Det betyder naturligvis ikke, at de borgere, som bor i Danmark, og som ikke har dansk statsborgerskab, aldrig nogen sinde vil kunne stemme til det danske Folketing. Hvis man opnår dansk statsborgerskab, som i virkeligheden jo også er noget unikt, noget stort, så har man muligheden for at kunne stemme til Folketinget, så længe man opfylder de krav.

Vi kan med disse bemærkninger ikke støtte beslutningsforslaget, og jeg synes også, hvis jeg skal være helt ærlig, at det er meget vidtgående at fremsætte forslag, hvor vi sådan set også skal ind at lave en grundlovsændring. Jeg synes, at det kræver væsentlig mere forberedelse, og jeg synes også, at det er noget, man gør i helt særlige, sjældne tilfælde, og derfor synes jeg måske også her en onsdag aften i Folketingssalen – al ære og respekt for forslagsstillerne – at det er en kende vidtgående, for at være fuldstændig ærlig.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Sikandar Siddique.

Nu er det altså Lovsekretariatet, der har bestemt, at det skulle behandles her onsdag aften, det er ikke os.

Nu har jeg været medlem af Folketinget i 3 år, og Socialdemokraterne og alle de andre etablerede partier har igen og igen sagt, at dem, der kommer hertil, skal deltage i demokratiet. Man har talt om demokratiske værdier og integration. Og hver gang vi har snakket om, at det er svært at opnå et dansk statsborgerskab, har vi fået at vide, at det simpelt hen er et privilegium at få det danske pas. Derfor tænker vi i Frie Grønne: Fint, hvis det er et privilegium at få dansk pas, som dermed ikke skal være nemt at få, og vi samtidig gerne vil have, at folk deltager i demokratiet, så vi får folk ind i fællesskabet, så må vi adskille de to ting. Det er derfor, vi fremsætter det her.

Så det kan godt være, at ordføreren har den opfattelse, at det er vidtgående, men det er simpelt hen, fordi et politisk flertal herfra på den ene side har gjort det utrolig svært at få et dansk statsborgerskab – og tallene viser jo, at der er flere og flere, der står udenfor – og samtidig siger, at man gerne vil have, at folk deltager i demokratiet. Men hvis ikke man kan stemme ved et folketingsvalg, er det altså svært at deltage i demokratiet.

Ordføreren.

Det kan jeg svare meget, meget klart og tydeligt på, så det ikke er til at misforstå: Det må aldrig – og jeg gentager, aldrig – nogen sinde blive sådan, at du kan trække et dansk pas i en automat. Det skal være svært at opnå dansk statsborgerskab. Det er noget enestående, det er noget unikt, og det er naturligvis ikke noget, der skal være let.

Dernæst er det her den lovgivende forsamling i Danmark, der laver lovgivningen for det danske rige, og det er naturligvis danske statsborgere, der skal være med til at sætte den lovgivende magt minimum hvert fjerde år, når der er valg til det danske parlament.

Hr. Sikandar Siddique for yderligere en kort bemærkning? Nej, han frafalder. Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det Venstres ordfører, og det er fru Anni Matthiesen.

Tak for det. Skal man være dansk statsborger for at stemme til folketingsvalget i Danmark? Ja, det mener vi faktisk i Venstre, og sådan er reglerne heldigvis også i dag. Derfor ønsker vi i Venstre også at værne om grundlovens bestemmelse om, at stemmeret ved folketingsvalg forudsætter dansk indfødsret. Vi mener faktisk, at det er en helt naturlig forudsætning, at stemme- og valgret følger statsborgerskabet.

I mine øjne er det noget ganske særligt at stemme til et folketingsvalg og ikke mindst også have indflydelse på, hvem der træffer beslutningerne her i Danmark. Derfor er det også rimeligt og i mine øjne også logisk, at det bør kræve en særlig tilknytning til Danmark at have adgang til stemmeurnerne ved et folketingsvalg. Også af den årsag mener vi, at det er fornuftigt, at det udelukkende er forbeholdt danske statsborgere. Samtidig er det forslag, som Frie Grønne her kommer med, jo meget indgribende, for det kræver nemlig en grundlovsændring. Derfor kan vi ikke bakke op om det her – hverken om en grundlovsændring eller for den sags skyld dette beslutningsforslag fra Frie Grønne. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Sikandar Siddique.

Tak til ordføreren. Jeg nævnte det også over for ministeren på området, nemlig at hvert tiende barn, der fødes i Danmark, fødes uden et dansk pas. Vi har lige nu 440.000 borgere, som bor her, arbejder her, betaler skat her, men som ikke kan deltage, ikke kan stemme ved et folketingsvalg. Alle herinde må da give mig fuldstændig ret i, at hvis der er noget, der er bærende for os i det her samfund, er det vores demokrati, og hvis der er noget, vi vil, er det at få folk til at deltage i demokratiet. Hvad tænker ordføreren om den udvikling? For 10 år siden var det hvert 20. barn, nu er det hvert 10. barn, så hvad tænker ordføreren om den udvikling? Hvor er vi henne om 10 år, om 20 år, hvis vi fortsætter med at fastholde reglerne, som de er, og tallet bare bliver større og større? Hvad er det så for et demokrati, vi får, med en gruppe mennesker, der sidder og lovgiver, og så er der en kæmpestor gruppe, som bor her, lever her, betaler skat her, men som ikke kan deltage?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at man jo har muligheden for at søge om indfødsret. Det synes jeg er vigtigt at understrege. Så kan man jo sige, at man selvfølgelig også kan deltage i demokratiet på mange forskellige måder: Man kan godt involvere sig; man kan godt for den sags skyld også melde sig ind i politiske partier osv. Så der er mange måder at påvirke demokratiet på.

Tak for det. Så er det hr. Sikandar Siddique.

Det er rigtigt nok, at der er forskellige måder at deltage i demokratiet på. Hvis man kigger på udviklingen, ser man, at det jo bliver sværere og sværere at få dansk statsborgerskab, og hvis man samtidig kigger på tallene, ser man, at gruppen af borgere, som bor her, men som ikke kan deltage, bliver større og større.

Jeg synes ikke, jeg fik svar på spørgsmålet, så jeg vil gerne spørge ordføreren en gang mere: Hvilket samfund ser ordføreren for sig, hvis den her udvikling fortsætter; hvor er vi så henne om 10 år, hvor er vi så henne om 20 år? Hvis udviklingen fortsætter, som den gør lige nu, hvad er det så for et demokrati, vi kommer til at opleve?

Ordføreren.

Nu kan jeg jo rent ud sagt ikke spå om fremtiden, det tror jeg ikke der er nogen af os der kan, og det er måske også godt nok, men jeg synes helt, helt grundlæggende, at det, vi har i det danske samfund, og det, vi har skabt, er noget, vi skal værne om. Jeg synes faktisk, at der, når man har muligheden, og det har man, for også at søge om at få dansk indfødsret, jo egentlig er muligheder for, at man kan opnå det, så man også ad den vej kan være med til at påvirke demokratiet.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen fra SF, og så er det Radikale Venstres ordfører, og det er fru Samira Nawa.

Mange tak, formand. Vi har her et beslutningsforslag fra Frie Grønne, og tak igen for at fremsætte det her. Jeg synes, at onsdag aften er et perfekt tidspunkt at tage en debat om vores demokrati på, så det gør jeg meget gerne, også selv om det, som hr. Sikandar Siddique her foreslår, jo egentlig kræver en grundlovsændring, for at man kan gennemføre den hensigt, der er med beslutningsforslaget. Det synes jeg sådan set godt man kan gøre, hvis man synes, der er noget i vejen med grundloven.

Men vi stiller os sådan i Radikale Venstre, at vi faktisk synes, det er helt rimeligt, at man skal være dansk statsborger for at kunne stemme til folketingsvalget. Det er en særlig ting at blive dansk statsborger, det er en særlig ting, og det er jeg sikker på vi alle sammen herinde synes, at gå op og gøre brug af sin stemmeret til et folketingsvalg og virkelig gøre sin indflydelse gældende. Men det betyder jo ikke, at jeg ikke synes, vi har et problem, og det var også det, der lidt lå i mit spørgsmål, da ministeren stod heroppe. Problemet er ikke, at man skal være dansk statsborger for at kunne stemme til folketingsvalg. Jeg synes, at problemet er, at vi har alt for stramme regler for at opnå permanent opholdstilladelse, som er forudsætningen for at få dansk statsborgerskab, og at vi har alt for stramme regler for at få dansk statsborgerskab. Og det er dér, jeg synes vi skal sætte ind, det er dér, jeg synes vi skal have rykket på nogle ting, have lavet nogle lovændringer, så det bliver nemmere at opnå permanent opholdstilladelse, så det bliver nemmere at opnå dansk statsborgerskab, og jo særlig for alle dem, der gør alt det, vi beder dem om, deltager aktivt i foreningsarbejde, som jo er en anden måde at deltage i demokratiet på, tager sig en uddannelse og deltager aktivt på arbejdsmarkedet.

Så herfra vil jeg bare sige, at vi anerkender problemet, men vi synes ikke, at grundlovsændringen, der er lagt op til her, er den rette løsning. Tværtimod er det at få ændret på statsborgerskabsreglerne. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Sikandar Siddique.

Tak til ordføreren. Jeg ved jo naturligvis også godt, at Radikale Venstre synes, at statsborgerskabsreglerne er for bøvlede. Grunden til, at vi fremsætter det her, er, at jeg i 3 år har fået at vide igen og igen – igen og igen! – hernede i Folketingssalen, at demokratiet er fuldstændig afgørende, at folk skal integrere sig, og at folk skal deltage i demokratiet. Men omvendt ser vi også, at man gør statsborgerskabsreglerne sværere og sværere, altså at man gør det sværere at deltage i demokratiet. Og ja, man kan godt deltage i demokratiet i lokalforeningen, men altså, venner, i forbindelse med det at deltage i demokratiet er det ypperste selvfølgelig at kunne stemme ved et folketingsvalg og kunne bestemme, hvordan ens barns fremtid skal se ud, og hvordan ens land skal se ud. Så det er derfor, vi har fremsat forslaget.

Igen og igen har alle partier sagt: at få det statsborgerskab er helt unikt. Okay, men I vil gerne have, at man deltager i demokratiet, så lad os adskille de ting. Men ellers, hvis ordføreren kan presse statsministeren til at lempe statsborgerskabsreglerne, er vi villige til at droppe forslaget og støtte en lempelse af statsborgerskabsreglerne.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, det så meget var en bemærkning til mig og min tale, som det var til øvrige kollegaer, for vi er jo ikke uenige i problemet, men måske uenige i løsningen, og det er jo en ærlig sag. Jeg og Radikale Venstre gør alt, hvad vi kan, for at presse på for nye regler for statsborgerskab og ændrede regler for permanent opholdstilladelse, som jo er forudsætningen for at få dansk statsborgerskab. Det er derfor, jeg bliver ved med at nævne det her med permanent ophold, for man får jo ikke stemmeret til Folketinget af at få permanent opholdstilladelse, men det er alligevel en grundforudsætning for at få statsborgerskab.

Hr. Sikandar Siddique? Man frafalder. Så siger vi tak til ordføreren og går videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, formand. Og tak til Frie Grønne for at rejse også den her debat. Nu har vi to debatter lige oven i hinanden, som grundlæggende handler om i hvert fald lidt den samme tematik, nemlig det der om, hvordan vi udvider de demokratiske rettigheder, og hvordan vi sikrer, at flest mulige får mulighed for at kunne deltage i demokratiet og sikrer en høj grad af repræsentativitet i Folketinget. Jeg synes jo også, at den her debat er interessant, fordi det jo, hvad hr. Sikandar Siddique også selv var inde på, siden 1849-grundloven har handlet om gradvis at udvide de demokratiske rettigheder.

I 1849-grundloven var det kun mænd – jeg tror, det var formuende mænd over 40 år – som havde stemmeret. Og i hvert fald dengang havde man det, man kaldte for de syv f'er, som var undtaget fra valgretten. Jeg kan ikke huske dem alle sammen, men det var i hvert fald fruentimmere og folkehold, fallenter og fjolser og fattige og forbrydere og så fremmede. Og der har vi jo gradvis sikret os, efterfølgende, at vi har fået inkluderet dem og sikret, at de også har fået stemmeret. Man kan sige, at den sidste gruppe, der egentlig er tilbage, jo er dem, der dengang blev karakteriseret som de fremmede, og som stadig væk ikke har de fulde borgerrettigheder og dermed muligheden for at kunne deltage i folketingsvalg.

Det synes jeg er en helt rigtig problematik at pege på, og derfor er vi sådan set også positive over for beslutningsforslaget. Jeg vil sige, at den anke, jeg har i forhold til forslaget, er, at jeg jo egentlig grundlæggende synes, at man burde se på, hvordan vi gør det nemmere at opnå statsborgerskab, altså så det ikke ville kræve en grundlovsændring. Det kunne vi jo også godt tage en debat om, men så synes jeg egentlig, at det var mere væsentligt at sikre, at vi fik ændret den måde, vi tildeler statsborgerskab på, så det netop blev en forvaltningsakt fremfor at være noget, der foregår her i Folketinget via et lovforslag.

Så jeg så egentlig hellere, at vi ad den vej kunne udvide de demokratiske rettigheder og sikre, at borgere, der har lovligt og permanent ophold i landet, får muligheden for at deltage i folketingsvalg. Det syntes jeg egentlig ville være en bedre vej at gå, og det ville også være en vej, hvor vi kunne begynde at tage de første skridt til netop at sikre, at vi fik ændret cirkulæret, så det blev lettere at opnå statsborgerskab.

Men med det sagt, synes jeg, at der er noget positivt i det her, for det peger præcis på den problemstilling, at vi har en større og større andel af borgere her i landet, som bor her og har permanent og lovligt ophold, og som for manges vedkommende kommer til at leve hele deres liv i Danmark. Der er det grundlæggende urimeligt, at de ikke har muligheden for at kunne deltage i folketingsvalg.

Jeg nævnte selv tidligere i mit spørgsmål til ministeren, at en borger, som måske meget tidligt i sit liv, som 16- eller 17-årig, har begået kriminalitet, kan få som sanktion, at vedkommende aldrig nogen sinde kan deltage i et folketingsvalg. En flygtning, der er kommet, som er ramt af ptsd, og som derfor ikke har muligheden for at kunne tage indfødsretsprøven eller danskprøve 3, kan også risikere ikke at opnå statsborgerskab – i øvrigt i strid med handicapkonventionen. Men det er jo sådan, reglerne er i dag. Det er grundlæggende en urimelighed, og det er det, der gør, at der er den gruppe, som hr. Sikandar Siddique også nævnte, på næsten op imod en halv million danskere, som har lovligt og permanent ophold, men som ikke har mulighed for at kunne deltage i folketingsvalg.

Jeg synes, at der er nogle andre ting, vi godt kunne gøre for at løse den her problemstilling, som ville være mere nærliggende, men jeg anerkender, at det beslutningsforslag, som Frie Grønne har fremsat, i hvert fald vil være en måde at gøre op med det på. Og derfor vil vi også stille os positivt over for beslutningsforslaget.

Tak for det. Og der er en kort bemærkning fra hr. Sikandar Siddique.

Tak til ordføreren. Jeg blev bare nysgerrig, for nu sagde ordføreren også i forhold til det tidligere forslag, at man ville stille sig positivt over for forslaget. Betyder det, at man vil stemme grønt til forslaget?

Ordføreren.

Ja, det tror jeg som udgangspunkt det gør. Nu bliver det næppe mig, der kommer til at sidde i udvalgsbehandlingen. Nu nævnte jeg i forbindelse med det tidligere forslag, at det er muligt, at vi kan nå frem til et eller andet i forhold til en beretning. Det kan vi næppe i forhold til det her, og når vi ikke kan det, vil vi stemme grønt til det her forslag.

Så siger vi tak til ordføreren. Vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Birgitte Bergman.

Tak for ordet. Med beslutningsforslaget ønsker man at fjerne dansk indfødsret som valgretsbetingelse til folketingsvalg og i stedet stille krav om forudgående lovligt ophold i Danmark de seneste 4 år forud for valgdagen. Forslagsstillerne sammenligner det med, at det svarer til valgretsbetingelsen for en tredjelandsborger til kommunal- og regionalvalg. Der er forskel på de to valg, og sådan bør det så sandelig også være fremadrettet. Det giver rigtig god mening, at man kan deltage i det lokale demokrati, hvor man bor og arbejder. Det har min gamle svenske mor gjort i over 60 år. Hun har ikke noget dansk statsborgerskab, men lever ganske fordrageligt i Helsingør og har deltaget i det lokale demokrati.

Det borgernære og det nære demokrati skal vi så sandelig også værne om, men det er noget helt særligt at stemme til et folketingsvalg og derved øve indflydelse på, hvem der i regi af Folketinget kan træffe beslutninger for Danmark, naturligvis med store implikationer til følge. Og her står vi fast på, at det kræver en helt særlig tilknytning til Danmark at kunne stemme til folketingsvalg. Vi taler altså her om vores nationale parlament. Det skal være forbeholdt danske statsborgere at have valgret til et folketingsvalg.

Et dansk statsborgerskab er noget ganske særligt. Det skal vi passe godt på, og derfor skærpede vi jo også kravene for at blive dansk statsborger sammen regeringen, Venstre og Liberal Alliance i april 2021. Vi satte bl.a. fokus på de danske værdier, og det må ganske enkelt være en forudsætning for at have medindflydelse på en så vigtig ting som at sammensætte vores parlament og afgøre retningen for vores land. Det Konservative Folkeparti kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Og der er en kort bemærkning fra hr. Sikandar Siddique.

Tak til ordføreren. Anerkender ordføreren, at i takt med at man har strammet reglerne for indfødsret, er gruppen af de borgere, der ikke kan stemme ved et folketingsvalg i Danmark, blevet større?

Ordføreren.

Nej, det anerkender jeg sådan set ikke. Altså, der er en årsag til, at vi strammer kravene til det at få et dansk statsborgerskab. Og det er jo muligt at få et dansk statsborgerskab i Danmark i dag. Men der er jo nogle krav, man skal leve op til, og det er jo så sandelig vigtigt for os. Det handler om de danske værdier, og det handler om at ville det danske samfund. Det handler om nogle prøver, man skal gennemgå, og det synes vi er ganske rimeligt.

Hr. Sikandar Siddique.

Det, jeg synes er paradokset her, er, at ordføreren siger, at man gerne vil det danske samfund, men vi siger: I må ikke komme ind i det danske samfund, I må ikke stemme. Jeg tror, jeg formulerede mig forkert, for jeg fik ikke svar på spørgsmålet, så jeg må prøve at spørge igen. Er det et faktum, at i takt med at statsborgerskabsreglerne bliver hårdere, strengere, så bliver gruppen, som ikke kan stemme, også større? Det er ikke et holdningsspørgsmål. Kan ordføreren bekræfte, at det er tilfældet?

Ordføreren.

Jeg kan bekræfte, at vi har en gruppe borgere her i landet, som ikke har dansk statsborgerskab, og det er der jo en årsag til de ikke har. Det er sådan i dag, at man kan søge dansk statsborgerskab, og der er nogle regler for, hvordan man kan få dansk statsborgerskab, og det må man jo så forholde sig til.

Så er det fru Samira Nawa.

Tak. Der er nogle regler for dansk statsborgerskab, og dem må man jo så forholde sig til, siger ordføreren. Forleden dag kunne jeg læse på Facebook, at hr. Marcus Knuth fra ordførerens parti skrev, at de danske udlændingeregler var ret absurde, og det var oven på et møde, han har haft med en borger, der ikke kunne få permanent ophold, som jo er det, der skal til for at kunne få dansk statsborgerskab. Og det er jo den model, som vi i Radikale Venstre gerne vil have, altså at vi gør det lidt nemmere at få permanent ophold, gør det nemmere at få dansk statsborgerskab, frem for at støtte en grundlovsændring, hvor man ikke behøver at være dansk statsborger for at kunne stemme. Er ordføreren ikke enig i, at der er nogle absurditeter i dansk udlændingepolitik, som der skal ryddes op i, så det bliver nemmere at få permanent ophold og dermed også nemmere at få dansk statsborgerskab?

Ordføreren.

Nu er jeg ikke ordfører for udlændingepolitikken, så helt ned i detaljen kan jeg ikke gå. Men hr. Marcus Knuth, vores ordfører på udlændingeområdet, har jo en pointe i det, han skriver på sit facebookopslag, og det er jeg sikker på han vil tage med sig i sit videre arbejde.

Så siger vi tak til ordføreren, og så kan vi gå videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Alex Ahrendtsen.

Tak, formand. Beslutningsforslaget er forholdsvis løst skitseret. Jeg synes godt, man kunne have gjort sig lidt umage med at beskrive, hvor besværligt det egentlig er at ændre grundloven, og at det er derfor, at man ikke ændrer grundloven, fordi der er utilfredshed med en enkelt lille ting. Man ændrer kun grundloven, hvis det er, at grundloven i sin helhed ikke fungerer. Det er besværligt at ændre grundloven, og det skal det også være.

Beslutningsforslaget går ud på, at man efter 4 års ophold skal kunne stemme til Folketinget. Det kan vi ikke på nogen måde støtte alene af den årsag, at man ikke kan vide, om vedkommende, der har opholdt sig her i 4 år, også taler og forstår dansk. Og for at stemme til Folketinget skal man som minimum kunne følge med i en politisk debat. Man skal kunne læse en avis, man skal kunne læse nogle politiske programmer, man skal kunne følge med i en debat i radio og fjernsyn for at kunne sætte sig ind i, hvad de enkelte partier står for. Det er det, vi forventer af en borger i et oplyst demokrati. Og med det her forslag vil man jo totalt underminere dette, og alene af den årsag synes jeg, at man skal afvise det.

Så vil jeg også bare sige, at det selvfølgelig giver god mening, at man skal være dansker for at kunne stemme til Folketinget. Sådan har det været siden 1849, sådan skal det fortsat være i Danmark, og det støtter vi, og derfor afviser vi beslutningsforslaget. Tak.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fra hr. Anders Kronborg.

Det var sådan set ikke meningen, at jeg ville tage ordet, men jeg blev jo sådan lidt nervøs, da jeg hørte hr. Alex Ahrendtsen på talerstolen her, fordi man begynder at snakke om noget minimum, altså et minimumskriterium: Man skal kunne se fjernsyn, man skal kunne tale dansk, osv. Betyder det, at Dansk Folkeparti er klar til at fravige det princip, der hedder, at man skal have dansk statsborgerskab for at kunne stemme til Folketinget? Det synes jeg både vores minister fra regeringen var meget tydelig omkring og undertegnede har været tydelig omkring, men jeg synes, at hr. Alex Ahrendtsen er lidt tvetydig i det. Derfor vil jeg bare spørge hr. Alex Ahrendtsen sådan helt oprigtigt: Var der et eller andet, jeg misforstod, da han begyndte at snakke om minimum? Er Dansk Folkeparti på vej ind i en forhandling med hr. Sikandar Siddique, eller kan han fuldstændig mejsle det ind i granit, at selvfølgelig skal man have dansk statsborgerskab for at kunne stemme til Folketinget?

Ordføreren.

Ja, og det synes jeg også jeg sagde. Jeg tog bare udgangspunkt i beslutningsforslaget, hvor man foreslår, at man efter 4 år skal kunne stemme. Efter 4 år kan vi ikke vide, om vedkommende taler og forstår dansk, men med de nuværende regler for at blive dansker ved vi det: Man kan ikke få statsborgerskab, medmindre man taler og forstår dansk, plus en lang række andre kriterier. Så det forstår jeg ikke helt kan give anledning til misforståelse.

Hr. Anders Kronborg.

Det er jeg glad for at jeg så i hvert fald fik fuldstændig klarhed over. Og så må jeg bare sige, at jeg er enig med ordføreren for Dansk Folkeparti i, at selvfølgelig skal man have dansk statsborgerskab for at kunne stemme til det danske Folketing.

Ordføreren.

Det er jeg glad for. Det er jo næsten den omvendte verden, at det nu er Dansk Folkeparti, der skal forsvare sit syn på dansk statsborgerskab over for en socialdemokrat – det er jo fantastisk! Tak for det.

Tak. Så er det fru Samira Nawa.

Tak. Jeg havde faktisk samme spørgsmål som hr. Anders Kronborg, da hr. Alex Ahrendtsen begyndte at remse op, at man skal kunne følge med i en politisk debat og kunne læse en avis. Mit spørgsmål vil jo så bare lyde i en noget mindre bekymret tone end den, som hr. Anders Kronborg lagde for med. I stedet vil jeg spørge, om ikke hr. Alex Ahrendtsen synes, der er en urimelighed i, at selv om man nu lever op til de krav, som også hr. Alex Ahrendtsen selv i sin ordførertale peger på, netop sprog, uddannelse og alle de her ting, så er det alligevel for nogles vedkommende sådan – også for folk, der måtte være født i Danmark eller er kommet hertil som meget små – at man skal et pænt stykke op i alder, før man kan få den her ret til at stemme, altså når nu man gør alt for at integrere sig, og når man så også på et senere tidspunkt netop får det danske statsborgerskab, der giver adgang til at stemme.

Ordføreren.

Nej, det synes jeg egentlig er meget rimeligt. Det er jo ikke en ret at få et statsborgerskab, det er noget, vi beslutter i Folketinget. Hvis man lever op til nogle kriterier, kan man få det, og alle har mulighed for at få et statsborgerskab, hvis man lever op til de retningslinjer, vi har udstukket, og det er jo bl.a., at man taler dansk, forstår dansk, det er, at man ikke er kriminel, det er, at man ikke har en voldsom gæld osv. osv. Der er en lang række fine, gode, fornuftige krav for at opnå statsborgerskab, og som man i øvrigt også har i en lang række andre lande. I Danmark er det relativt let at få statsborgerskab, hvis man f.eks. sammenligner med mange muhammedanske lande, hvor det stort set er umuligt at få et statsborgerskab, fordi det er totalt etnisk baseret. Det er det ikke i Danmark, det er objektive kriterier.

Fru Samira Nawa.

Men et af de problemer, som jeg i hvert fald ser, er det her med, at vi jo ønsker, at man skal integrere sig og tage en uddannelse, men samtidig er det lige præcis det at tage en uddannelse, der forsinker, at man kan få permanent ophold, og som forsinker, at man kan få statsborgerskab. Jeg vil egentlig bare høre, om ikke ordføreren synes, at det er urimeligt, at det, når nu man gør alle de her ting, som ordføreren selv beder om man skal gøre, så fører til, at man bliver forsinket. Faktisk vil man få meget nemmere ved at få dansk statsborgerskab, hvis man bare tog sig et ufaglært arbejde i stedet for at uddanne sig.

Ordføreren.

Nej, det er jo bl.a. mig, som gennem skatten betaler til, at den fremmede kan få sig en uddannelse gratis og på sigt kan tage sig et arbejde og bidrage og en dag også få lov til at søge om statsborgerskab og dermed blive en del af den danske familie. Det synes jeg ikke er urimeligt, det synes jeg faktisk er meget rimeligt.

Hr. Peder Hvelplund.

Jeg synes faktisk, det er ved at udvikle sig til en ret interessant debat. Nu har jeg haft mange debatter med ordførerens tidligere partifælle fru Marie Krarup om indfødsret, og der har jeg fået den forståelse af Dansk Folkepartis syn på statsborgerskab og indfødsret, at der er tale om sådan noget som at være dansk af hjertet, at man skal leve op til nogle danske værdier og sådan noget, og det kan jo være fint nok. Men når hr. Alex Ahrendtsen så begynder at tale om det, som det her forslag handler om, nemlig stemmeret, og at der også er nogle kriterier, som man skal leve op til for at kunne opnå stemmeret, så må det være uafhængigt af statsborgerskabet. Er de kriterier, man så skal kunne leve op til for at opnå stemmeret, nogle universelle kriterier, som skal gælde for alle for at kunne få stemmeret? Eller hvordan hænger det sammen?

Ordføreren.

Jamen det er jo absurd. For mig er det meget simpelt: Når man er dansker, har man stemmeret, og som fremmed kan du blive dansker ved at få statsborgerskab, og så får du stemmeret. Jeg tog bare udgangspunkt i hr. Sikandar Siddiques forslag og påpegede det absurde i, at man efter 4 år i Danmark ville kunne stemme, hvis vi siger ja til det forslag, uden at vi ved, om vedkommende kan tale dansk eller ej. Det er ikke mig, der har lagt de der kriterier ned over det. Vi står helt klart der, hvor vi altid har stået. Statsborgerskabet er nøglen og adgangen til Folketinget.

Hr. Peder Hvelplund.

Så skal jeg bare forstå, hvad det var, ordføreren startede med at sige, nemlig det der med, at man skal kunne følge med i den politiske debat, kunne læse avisen og se fjernsyn. Her var det min forståelse, også på de efterfølgende svar fra hr. Alex Ahrendtsen, at det sådan set handlede om det at kunne opnå stemmeret. Det er derfor, jeg bare vil spørge, om det er sådan nogle universelle krav, der skal lægges ind i det for at kunne opnå stemmeret, og at vi, for at man kan deltage i demokratiet, stiller krav om, at man skal have en vis forståelse af det for at kunne deltage i det.

Ordføreren.

Jamen hr. Peder Hvelplund, det er jo helt absurd. Det er jo ikke mig, der har fremsat det her beslutningsforslag. Vi ville jo aldrig have foreslået det. Jeg siger bare, at det må være helt almindeligt, at man for at kunne deltage i et demokrati, om det er et lokalt demokrati, regionalt demokrati eller et nationalt demokrati, kan forstå, hvad der bliver sagt, at man kan læse, hvad der bliver skrevet, og at man kan høre, hvad der bliver sagt. Ellers er det jo ikke et demokrati, som er oplyst. Hvordan kan det være så svært at forstå? Det forstår jeg simpelt hen ikke. Det går over min forstand.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen fra Nye Borgerlige, Liberal Alliance, og så går vi til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Er der egentlig til nogen regler for, om man kan gennemføre behandlingen i et møde, hvis der kun sidder ministeren og få medlemmer? (Erling Bonnesen (fg. formand): Jamen det er en mulighed, man har som ordfører for et parti, at være her, det er en mulighed. Og nu er der en mulighed for ordføreren for forslagsstillerne, så værsgo). Tak. Tak for ordet, tak for en god debat her onsdag aften.

Jeg vil begynde med et citat fra statsministerens nytårstale:

»Mange af jer, der gennem årene er kommet hertil udefra, har taget de danske værdier til jer. I har ofte nogle af de hårdeste job. I knokler. Nu skal vi have flere med«.

Det var velvalgte ord, og jeg er helt enig. Vi skal have alle med i vores mangfoldige samfund. Jeg vil derfor i dag bruge min tid til at tale om grundlæggende menneskerettigheder, frihed, fællesskab og demokrati i Danmark – eller manglen på samme. Lad mig begynde med at slå fast: For mig fungerer et demokrati bedst, når det indrettes og styres af de mennesker, der lever i det. Danmark er et demokratisk land – det siger vi om os selv – men har demokratiet fulgt med befolkningens udvikling i vores samfund?

Lad mig spole tiden tilbage i danmarkshistorien. Tilbage i 1915 fik kvinder og tjenestefolk stemmeret i Danmark. Det var absolut på sin plads og nødvendigt. Og i 1953 sikrede grundlovsændringen kvinder i tronfølgen og automatisk statsborgerskab til de grønlandske medborgere. I dag skriver vi 2022. Nu er tiden inde til igen at inkludere dem, der står uden for demokratiet, for til næste folketingsvalg er der en stor gruppe af indvandrere og deres efterkommere i vores samfund, der ikke får lov til at deltage i det demokrati, de bor i. Cirka en halv million borgere over 18 år må ikke stemme til næste folketingsvalg. De kigger udefra og ind og kan ikke se sig selv i det grundlæggende demokratiske fællesskab. De opfylder ikke kravene til et statsborgerskab i Danmark, selv om de arbejder og betaler skat, uddanner sig og lever helt almindelige liv her i Danmark sammen med os andre. Det svarer til, at hver tiende borger i et af verdens rigeste og mest veludviklede demokratier er sat uden for demokratisk indflydelse.

Siden 2017 er hvert tiende barn, som er født i Danmark – f.eks. på Rigshospitalet som jeg selv – ikke dansk statsborger. I 2010 var det en ud af tyve. Forestil jer, hvordan det tal kun vil stige i fremtiden.

Så kære kolleger: Det skal vi have ændret. Og derfor er tiden kommet til at udvide valgretten til de borgere, der ånder og lever i og for det danske samfund, og som har boet her i minimum 4 år. Det vil kræve en grundlovsændring, men det er der absolut heller ingen grund til at frygte. Grundlovsændringer har ligefrem tradition for at inkludere flere borgere i den demokratiske deltagelse. Her afslutningsvis, hr. minister, vil jeg igen citere statsministeren fra hendes nytårstale. Det lyder som følger:

»Danmark er et unikt land. Vi har tillid til hinanden. Vi vil hellere samle os end lade os splitte. Danmark kan mere. Især hvis vi står sammen«.

Lad os derfor at udvide valgretten i Danmark. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Indenrigs- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.