Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 102:

Forslag til folketingsbeslutning om at give humanitært ophold til mennesker på flugt på grund af ekstreme klima- og miljøforandringer.

Af Sikandar Siddique (FG) m.fl.

(Fremsættelse 22.02.2022).

Forhandlingen er åbnet. Udlændinge- og integrationsministeren.

Tak til formanden for ordet. Med det forslag, vi behandler i dag, pålægges regeringen inden udgangen af året at udarbejde og gennemføre en model, der sikrer, at Danmark årligt skal modtage minimum 500 personer, som er flygtet på grund af ekstreme klima- og miljøforandringer, og meddele dem humanitær opholdstilladelse, altså en kvoteordning, der skal fungere parallelt med kvoteordningen for flygtninge.

De seneste tal fra FN's flygtningeorganisation viser, at antallet af fordrevne i 2021 oversteg 84 millioner mennesker, og det er før konflikten i Ukraine. Verdensbanken forventer, at 216 millioner vil være fordrevet fra deres hjem på grund af klimaforandringer i 2050. Vi befinder os med andre ord i en beskyttelseskrise, som kun bliver værre år for år. Mange millioner flygtninge og internt fordrevne får i fremtiden brug for vores hjælp, og det skal vi være klar til. Men løsningen er ikke at tilbyde ophold til flere og flere i Danmark. Som regeringen har sagt mange gange før, skal vi i stedet finde en ny vej frem. Vores ønske er, at alle verdens fordrevne hjælpes, selvfølgelig, men også, at det primært skal ske i nærområderne, da det er her, hjælpen gives bedst, og vi kommer længst. Derfor ønsker regeringen, at den humanitære bistand i højere grad prioriteres til at hjælpe flygtninge og fordrevne tættere på konflikterne. Aldrig før har vores udviklingsbistand været så fokuseret på nærområde, migration og skrøbelige stater, som den er nu. Det skal vi holde fast i.

Med det som et udgangspunkt kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til fru Susanne Zimmer, Frie Grønne.

Tak. Tak til ministeren. Ministeren sagde, at vi skal modtage flere og flere. Så vil jeg godt høre, hvor mange klimaflygtninge det er, ministeren mener vi har modtaget indtil videre.

Ministeren.

Jeg skulle gerne have sagt, at løsningen ikke er at tilbyde ophold til flere og flere i Danmark.

Fru Susanne Zimmer.

Jeg tænkte, at deri ligger, at vi modtager nogle i forvejen, altså for at kunne sige flere og flere. Men lad det være. Hvad er ministerens bud på, hvordan vi rent faktisk hjælper i nærområdet? Og hvordan matcher det med, at vi nu bruger af den pulje til at modtage ukrainske flygtninge herhjemme?

Ministeren.

Jamen hvis man skal sige det meget kort, er det jo sådan, at halvdelen af de mennesker, der søger asyl i Danmark, får afslag. Det vil sige, at halvdelen af de udgifter, vi har i vores asylsystem, egentlig går til folk, der slet ikke har brug for beskyttelse. Og efterfølgende har vi enorme udgifter og problemer med at udsende folk, som har fået afslag på asyl. Så vi bruger en masse af de penge, der burde være brugt på flygtninge, på mennesker, der slet ikke har behov for beskyttelse. De penge burde vi i højere grad have brugt som en del af vores udviklingshjælp, f.eks. til at finansiere FN's flygtningearbejde i Libanon eller Jordan, eller hvor det er. De løfter en meget stor opgave.

Så siger vi tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går i gang med ordførerrunden. Det er først hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet.

Med dette beslutningsforslag foreslår Frie Grønne, at der skal udarbejdes og gennemføres en model, der sikrer, at Danmark årligt skal modtage minimum 500 personer, som er flygtet på grund af ekstreme klima- og miljøforandringer, og give dem humanitær opholdstilladelse. I Socialdemokratiet mener vi, at klimakrisen er vores tids største og vigtigste udfordring. Derfor har vi besluttet os for at gå forrest i arbejdet for at gøre et af verdens mest ambitiøse klimamål til virkelighed, nemlig 70-procentsmålsætningen, som vi allerede er mere end halvvejs i mål med.

Af beslutningsforslagets bemærkninger fremgår der flere løsningsforslag fra en forsker om, hvordan verdens lande bedst muligt løser udfordringen med, at mennesker i den tredje verden bliver drevet på flugt på grund af ekstreme klimaforandringer. Han udtaler bl.a. følgende:

»Verdens lande bør først og fremmest tage stilling til, hvordan de kan begrænse klimaændringerne og afbøde effekterne af klimaændringerne.«

Det er vi enige med forskeren i, og derfor ønsker Socialdemokratiet fortsat at sætte ambitiøse mål for klimaet til inspiration for resten af verdens lande og til gavn for mennesker, der bliver drevet på flugt fra deres hjem som konsekvens af klimaforandringerne. På den baggrund kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget.

Så er der en kort bemærkning til fru Susanne Zimmer, Frie Grønne.

Tak til ordføreren. Det gik stærkt, så det kneb lidt med at følge med. Men i forlængelse af ministerens udtalelse om, at vi bruger halvdelen af vores ressourcer på at modtage flygtninge, som faktisk ikke får asyl, vil jeg godt høre: Hvordan kan vi undgå at bruge penge på nogle, som så ikke får asyl, men i stedet bruge dem til gavn for deres hjemområde?

Ordføreren.

Vi skal styrke grænsekontrollen omkring Europa, og vi skal sørge for, at det bliver sværere at komme til Europa, hvis man ikke har et asylgrundlag, for ellers kommer vi jo til at bruge alt, alt for mange ressourcer på folk, der ikke har et asylgrundlag. Det er klart, at vi skal respektere konventionerne, men i konventionerne står der ikke noget om klimaforandringer.

Susanne Zimmer.

Jeg vil godt høre ordføreren, om ordføreren anerkender, at der er mennesker, familier, der har det virkelig strengt på grund af klimaforandringerne med oversvømmelser, tørke, og hvad det end måtte være. Det er mennesker, der har brug for hjælp, og som ikke får den i nærområdet.

Ordføreren.

Ja, og derfor mener jeg også, at det er et temmelig uansvarligt forslag, man her lægger op til, hvor man kun synes, at det er omkring 500 mennesker, der skal have hjælp, mens de millioner af mennesker, der lider nød – og det er jo et antal, der vil være stigende i de kommende år – kan sejle deres egen sø, fordi der har Frie Grønne fået en god følelse i maven ved at have hjulpet 500 mennesker. Derfor synes jeg selvfølgelig, at det her forslag forslår som en skrædder et vist sted, der ligger uden for salen.

Det var godt, man ikke fuldførte den sætning, for det havde ikke været tilladt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Derfor er det nu fru Anne Rasmussen, Venstre.

I Venstre tager vi klimaudfordringerne meget alvorligt. Men vi mener ikke, man kan løse verdens klimaudfordringer ved at modtage 500 klimamigranter om året.

Derimod mener vi, at det er afgørende, at der er styr på integrationen og de udlændinge, der allerede er i Danmark, før vi begynder at åbne op for nye flygtninge – og det er der langt fra i dag. Som det ser ud i dag, er der store huller i danmarkskortet. Der er områder, hvor et flertal af udlændinge lever adskilt fra os andre; der er parallelsamfund, social kontrol og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er blot nogle af de problemer, der bremser integrationen.

Lige nu er der krig i Europa, og der er ukrainere, der må flygte fra deres hjem, deres land. Mange har allerede fundet vej til Danmark, og der ventes op mod 100.000. Det er en kæmpe opgave, som kommer til at trække meget på ressourcer i det danske samfund, for det er ikke omkostningsfrit at tage imod flygtninge, langtfra. Ser man på tingenes tilstand, som det er i dag, er det dybt uansvarligt overhovedet at forestille sig, at man skulle begynde at åbne op for at give humanitært ophold for klimamigranter.

I Venstre ved vi, at globale udfordringer kræver globale løsninger, og derfor er vi meget åbne over for internationale grønne aftaler, der på sigt kan gøre de mindre udviklede lande i stand til at håndtere klimaforandringer og deres konsekvenser. Men Danmark er et lille land, og det er vigtigt for sammenhængskraften, at vi ikke modtager flere flygtninge, end vi kan integrere. Med disse ord kan jeg meddele, at Venstre ikke støtter forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Susanne Zimmer, Frie Grønne.

Tak til ordføreren. Ordføreren har jo fuldstændig ret i, at det her er et kæmpe problem, og at vi ikke kan hjælpe alle. Men anerkender ordføreren ikke, at det ville betyde meget for de 500 menneskeliv, som vi kunne hjælpe til at komme ud af nøden?

Ordføreren.

Jeg anerkender, at der er masser af mennesker, der lider nød, er forfulgt, sulter og er fattige. Men når vi ikke kan hjælpe alle, er det her et spørgsmål om prioritering, og i Venstre ønsker vi at nedbringe antallet af spontane asylansøgere, så vi i stedet for kan tage imod kvoteflygtninge. Og det er jo en prioritering.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, som jeg kan se det. Så går vi videre i ordførerrækken. Nu er det hr. Carl Valentin, SF.

Tak for ordet, formand, og tak til Frie Grønne for at stille det her forslag, som sætter spot på en af de vigtigste moderne udfordringer i asylsystemet, nemlig klimaflygtninge.

Alene i 2020 var vi vidne til 30 millioner mennesker, som forlod deres hjem som følge af konsekvenserne af klimaforandringerne, og en stor del af dem ender som internt eller eksternt fordrevne. De er måske klodens bedste eksempler på, at klimaforandringerne er her, og at de hver dag har virkelige konsekvenser for virkelige mennesker. Det er et problem, som verden er nødt til at finde en løsning på.

Men det forslag, som Frie Grønne fremsætter her, er altså ikke løsningen på det problem. Faktisk synes jeg, at forslaget på trods af alle de gode intentioner, der er i det, og som jeg deler fuldstændig, er udtryk for en misforståelse af hele vores asylsystem – enten en misforståelse eller en prioritering, som jeg må indrømme at jeg slet ikke kan forstå.

I asylsystemet findes der groft sagt to måder, man kan være flygtning på. Man kan enten være spontan flygtning, og det vil sige, at man flygter fra sit hjem til et andet land og får asyl på den måde, eller man kan være kvoteflygtning, og det vil sige, at man gennem FN's kvoteflygtningeordning udpeges til genbosættelse i et andet land.

Det er ingen hemmelighed, at vi i SF er meget store fortalere for kvoteflygtningeordningen, fordi man igennem det system kan hjælpe de mest udsatte flygtninge, dem, der har allermest brug for hjælp. Og det er her, jeg ikke forstår Frie Grønnes forslag. For der er snart 100 millioner mennesker på flugt i verden. Hvis vi tager flere kvoteflygtninge, kan vi prioritere dem, som FN's humanitære udsendte mener har allermest brug for det, fordi de er svage, syge eller ikke har adgang til anden hjælp. Men hvis vi vedtog det her forslag, ville vi sige: Vi stoler faktisk ikke på kvoteflygtningesystemet. Nej, vi vil hellere lave en særlov for en bestemt gruppe, som sikrer, at klimaflygtninge bliver prioriteret over andre flygtninge – ikke som følge af hvor udsatte de er, men som følge af hvad de er flygtet fra.

Så her må Frie Grønne og fru Susanne Zimmer eller hr. Sikandar Siddique hjælpe mig lidt på vej. Altså, hvad er logikken her? Hvad er det ved FN's kvoteflygtningesystem, som man ikke bryder sig om? I mit hoved er FN's kvoteflygtningesystem allerede i dag i fare for at blive undermineret af den fremvoksende skepsis, der er på højrefløjen. Skal vi nu på venstrefløjen til også at underminere det system ved at oprette nye, parallelle systemer? Det synes jeg ærlig talt vil være at skyde sig selv i foden.

Hvis Frie Grønne vil arbejde sammen med Socialistisk Folkeparti om at finde bedre metoder til at hjælpe klimaflygtninge, så er vi klar! Det er der ingen tvivl om. Der er store problemer med, at det ikke er klart defineret, hvad en klimaflygtning er. Og både SF, men også den grønne gruppe i Europa-Parlamentet, som vi er en del af, arbejder aktivt med at sikre, at der kommer en klar definition af det, så klimaflygtninge ikke bliver glemt i systemet. Vi mangler virkelig en klar definition i dag. Men løsningen er altså ikke at undergrave det allervigtigste flygtningesystem i Europa, nemlig kvotesystemet.

Derfor er jeg altså som udgangspunkt ret skeptisk over for forslaget her, og det tror jeg egentlig at de fleste, som arbejder seriøst med det her område, også vil være, uagtet deres holdninger i øvrigt. Men jeg er klar til en åben og forhåbentlig god diskussion af det, for der er ingen tvivl om, at Frie Grønne med det her forslag sætter fokus på et ekstremt vigtigt område, nemlig klimaflygtninge. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til fru Susanne Zimmer, Frie Grønne.

Tak til ordføreren. Der er jo ingen tvivl om, at vi er enige om, at vi skal hjælpe klimaflygtninge. Det sætter vi selvfølgelig stor pris på i Frie Grønne. Men det er faktisk sådan, at inden for udlændingelovens § 9, stk. 1, har vi mulighed for at modtage klimaflygtninge. Så hvad mener ordføreren med, at det skulle være en ny lov, vi snakker om? For det er ikke intentionen her.

Ordføreren.

Det er jo, at man vil oprette en ny parallelordning i forhold til kvoteflygtningeordningen, hvor man tager imod mennesker, specifikt på baggrund af hvad de flygter fra, nemlig klimaet. Vi vil argumentere for, at man skal tage imod flygtninge med udgangspunkt i, hvor meget de har brug for genbosætning, og derfor bør klimaflygtninge jo også være en del af det generelle kvotesystem, der er. Der skal være en klar definition af, hvad en klimaflygtning er. Det mangler der helt sikkert. Det skal man arbejde for internationalt. Men jeg synes ikke, at vi skal lave nye parallelle systemer, hvor man prioriterer klimaflygtninge over alle mulige andre grupper. Jeg synes faktisk, at det er lidt interessant, at Frie Grønne står her og i virkeligheden foreslår en særlov for klimaflygtninge i en tid, hvor Frie Grønne bruger meget tid på at fortælle, hvor meget man er imod særlove.

Jeg er meget enig i intentionerne. Jeg synes, det er vigtigt, at vi tager imod klimaflygtninge, men jeg synes, at man rammer helt skævt på det faglige indhold her og på løsningen.

Susanne Zimmer.

Tak. Nu er det jo ikke, fordi vi vil minimere antallet af flygtninge, tværtimod. Vi vil forpligte os til at modtage mindst 500 klimaflygtninge om året. Og hvordan man så gør det, kan man sige måske er mindre vigtigt. Jeg vil godt høre ordføreren, hvor mange klimaflygtninge ordføreren så vil lægge ind under kvoteflygtninge. Og jeg er selvfølgelig også helt enig i, at det er vigtigt at definere, hvad vi forstår ved en klimaflygtning. Så der er vi også enige.

Ordføreren.

Hvor mange klimaflygtninge vi vil tage imod, kan jeg ikke svare på, men jeg kan godt sige noget om, at vi gerne vil tage imod flere flygtninge. Hvor mange af dem, der flygter på baggrund af klimaforandringerne, er som udgangspunkt ligegyldigt. Jeg vil gerne tage imod dem, som har det største beskyttelsesbehov, og som har brug for genbosætning. Derfor er det helt klart. Hvis man skulle tage imod 500 ekstra kvoteflygtninge, er det fint med os. Men vi synes, det er mærkeligt at oprette en ny parallelordning, som Frie Grønne lægger op til. Lad os da køre det i de systemer, der fungerer i forvejen.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så kan vi gå videre til den næste ordfører, som jeg ser, og det er fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det. Som jeg læser det her forslag fra Frie Grønne, er der tale om at udvide adgangen for mennesker på flugt til at søge beskyttelse i Danmark. Vi er i Enhedslisten sådan set enige i, at det er en god idé. Vi har jo især de sidste par år set, hvordan den danske flygtningepolitiks meget, meget stramme regler har gjort, at mennesker med et reelt beskyttelsesbehov ikke kan beskyttes i Danmark. Det er ikke, fordi vi ikke har ressourcerne eller mulighederne for at beskytte dem, men fordi et stort flertal inde i den her sal ikke ønsker det. Det store flertal ønsker en politik, hvor vi afskrækker mennesker fra overhovedet at søge asyl i Danmark, og hvis de så alligevel gør det, skal de ud, meget kort tid efter det overhovedet er sket, og faktisk giver vi dem endda penge for at tage tilbage igen.

Vi har set, hvordan det kan lade sig gøre at handle fornuftigt i forbindelse med store flygtningekriser i forbindelse med den nuværende krig i Ukraine, hvor det sagtens kunne lade sig gøre at samle et stort flertal for rent faktisk at hjælpe mennesker på flugt, men det er jo absolut også en undtagelse. Jeg synes, det er absurd at se, hvordan Danmark åbner døren for ukrainske flygtninge, samtidig med at flygtninge fra Syrien, Iran, Afghanistan bliver udvist til de samme diktatorer, som de flygtede fra. At Danmark ikke kan modtage alle flygtninge i verden, er selvfølgelig helt klart, men som det er i dag, er Danmark faktisk et af de lande i Europa, der modtager allerfærrest flygtninge. Forholdsmæssigt modtager vi seks gange færre end Sverige, Tyskland og Frankrig, og tallet ser endnu værre ud, hvis vi kigger på Spanien og Grækenland.

Siden den her regering trådte til, er der hvert år, som alle nok er bekendt med, blevet afsat midler til at tage 500 kvoteflygtninge, men de midler er ikke blevet brugt, og vi har faktisk slet ikke modtaget det antal. Samtidig med at Danmark næsten ikke modtager nogen flygtninge, bliver der ved med at blive henvist til de såkaldte nærområder, som skal hjælpe mere, men hvis man f.eks. kigger på Libanon, som er et land på størrelse med Danmark, har de altså 1,5 millioner syriske flygtninge boende. Jordan har 2 millioner palæstinensere og 600.000 syrere, så vi er langt fra at løfte den byrde, som nærområderne allerede løfter, så vi kan ikke blive ved med at sige, at det skal nærområderne tage sig af, for det giver absolut ikke nogen mening.

Generelt er problemstillingen derfor, at vi i Danmark tager alt for få flygtninge og ikke løfter vores del af det globale ansvar. Jeg vil så også sige om det her beslutningsforslag fra Frie Grønne, at vi i Enhedslisten er meget skeptiske over for parallelsystemer og særlove i den danske udlændingelov, og jeg må sige, at med den måde, den sidste måned er forløbet på, undrer det mig også lidt, at Frie Grønne foreslår en særlov, for jeg har ellers forstået det sådan, at Frie Grønne er modstandere af særlove og altid stemmer imod særlove, også selv om det hjælper mennesker på flugt. Jeg så langt hellere, at vi gjorde det, at vi udvidede den nuværende kvoteflygtningeordning, at vi tog 2.000 kvoteflygtninge, og at vi oven i det lagde de 500 kvoteflygtninge, som Frie Grønne foreslår her. Det skal ikke være modellen, der skiller os ad i Frie Grønne og Enhedslisten, når intentionen er den samme. Derfor vil jeg sige, at vi hverken kan stemme ja eller nej til det her forslag, men at vi rigtig gerne vil være med til at lave en beretning i udvalget, som handler om, hvordan vi kan tage flere flygtninge, og hvordan vi kan beskytte mennesker, som er på flugt fra netop klimakatastrofer. Derudover er jeg også helt enig i, at vi mangler en ordentlig juridisk definition af, hvad en klimaflygtning er. Den mangler vi ikke kun i Danmark, men også på europæisk plan, og det ved jeg ligesom hr. Carl Valentin at der er gode venstreorienterede kræfter i EU som arbejder for.

Så vi er hundrede procent enige med Frie Grønne i intentionen, men vi synes, modellen er lidt mærkelig, for når man nu kan undgå at lave en særlov, mener vi, at man skal undgå det. Så lad os mødes i udvalget. Jeg synes også, at det lyder, som om hr. Carl Valentin er åben over for det. Radikale Venstre er desværre ikke til stede i dag, så jeg skal ikke kunne sige, hvad de mener, men hvis jeg kender dem ret, er de i hvert fald også enige i intentionerne i forslaget fra Frie Grønne. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til fru Susanne Zimmer.

Tak til ordføreren for at være enig i intentionerne, for der er virkelig et stort behov for hjælp her. Jeg vil lige gøre opmærksom på, at vi ikke taler om en særlov, men om udlændingelovens § 9, stk. 1, som giver mulighed for at tage imod klimaflygtninge.

Ordføreren.

Jeg har skam læst bemærkningerne til beslutningsforslaget, men man taler jo her om at lave et parallelsystem til det system, vi har i forvejen, selv om det indeholder § 9 i udlændingeloven. Samtidig står vi også i en situation, hvor det ikke er klart defineret, hvad en klimaflygtning er. Derfor er det jo også spændende at se, hvad Frie Grønne tænker falder ind under den her paragraf.

Men jeg må også sige, at som jeg læser bemærkningerne, står det meget, meget uklart, og når både hr. Carl Valentin og jeg opfatter det sådan, at det er meget særlovsagtigt, kunne der godt være flere mennesker, der opfatter det sådan, når de læser bemærkningerne. Men fru Susanne Zimmer kan jo opklare det i sin ordførertale, og jeg synes også allerede, at det er blevet lidt opklaret i den debat, vi har haft indtil nu i salen. Men jeg må bare sige, at sådan som det står i forslaget, ligner det unægtelig en særlov for klimaflygtninge.

Fru Susanne Zimmer.

Vi kunne så mødes der, at man kan læse det forskelligt, men det er ikke tanken, at det skal være en særlov. Tanken er, at vi skal hjælpe nogle flygtninge og have det ind i udlændingepolitikken. Jeg er fuldstændig enig i, at der er brug for at definere, hvad vi forstår ved en klimaflygtning. For det er stort og omfatter mange mennesker, som bliver hårdt ramt. Derfor er det også vigtigt, at vi ved, hvad vi snakker om. Det var mere en kommentar. Tak.

Fru Rosa Lund.

Jeg synes, det er dejligt, at vi er nået så langt. Jeg synes også, det ville være dejligt, hvis vi kunne have en proces i Udlændinge- og Integrationsudvalget, så vi i hvert fald her på Christiansborg bliver enige om, hvad vi betragter som en klimaflygtning, for det er jo sådan set ikke forbudt at være et skridt foran EU. Det synes jeg da faktisk på det her område ville klæde os at være for en sjælden gangs skyld.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Det betyder, at vi går videre til hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Jeg har fået lov til at stå for talen til det her forslag, da vores ordfører ikke kunne være til stede i dag. Frie Grønne fremsætter et forslag om, at Danmark årligt skal modtage minimum 500 personer, som er flygtet på grund af ekstreme klima- og miljøforandringer, og give dem humanitært ophold. I Danmark har vi et vigtigt og afgørende princip om, at man kun kan være i Danmark som flygtning, hvis man har et beskyttelsesbehov. Når det ikke længere er tilfældet, skal man naturligvis vende hjem til sit hjemland igen. Lidt forenklet er det sådan, at beskyttelsesbehovet defineres ud fra, om et menneske velbegrundet kan risikere forfølgelse. Der er også bestemmelser om, at man ikke må hjemsende flygtninge, hvis der eksempelvis er risiko for tortur ved hjemkomsten til hjemlandet. Der er altså ikke noget omkring klimaudfordringer.

Det er også alle bekendt, at vi i Danmark har store integrationsproblemer og massive udfordringer med afviste asylansøgere. Det er vi nødt til at stå ved, og vi må aldrig lukke øjnene for det. Derfor mener vi heller ikke, at Danmark kan tage imod klimakvoteflygtninge. Det Konservative Folkeparti kan derfor ikke støtte forslaget. Og så skulle jeg hilse fra Nye Borgerlige og sige, at det kan de heller ikke.

Tak for det, og tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og det betyder, at vi kan gå videre til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Det er faktisk, som også andre ordførere har været inde på, et vidtrækkende forslag, som jo indstifter sådan et helt nyt retligt grundlag for at få opholdstilladelse i Danmark som flygtning.

Antallet af klimaflygtninge gøres ikke selvstændigt op. I 2017 vurderede det schweiziske overvågningscenter IDMC, at 17 millioner mennesker var blevet fordrevet fra deres hjem som følge af ekstreme klimahændelser. I forslaget nævnes 20 millioner. Jeg har ikke kunnet finde en kilde, men det er heller ikke det, der er så vigtigt.

Ingen andre lande har givet opholdstilladelse til flygtninge med baggrund i klimaforandringer, og heller ikke FN's flygtningekonvention giver sådan en ret. Og som andre også har været inde på, synes jeg, det er svært at adskille. Hvordan adskiller man i øvrigt klimahændelser, der følger af den globale opvarmning, fra klimahændelser, som altid har været der? Der har altid været orkaner og oversvømmelser, og hvordan adskiller de sig egentlig fra andre naturkatastrofer som f.eks. jordskælv, som også kan være ødelæggende? I alle tilfælde handler det jo om at genopbygge områderne efter en katastrofe og ikke om at flytte mennesker permanent tusindvis af kilometer væk fra katastrofeområder.

Det er ikke hensigtsmæssigt for Danmark i en situation, hvor vi i forvejen har store integrationsmæssige udfordringer, at vi åbner op for indvandring fra tredjelande med henvisning til vejrliget i de pågældende lande. Det vil være yderligere en økonomisk, social og kulturel byrde for Danmark. Dansk Folkeparti siger nej.

Tak til fru Pia Kjærsgaard. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så er vi kommet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Susanne Zimmer, Frie Grønne.

Tak for ordet. Hvad skal jeg sige? Altså, der er støtte fra nogle partier, og det er glædeligt, og der er også flere partier, som anerkender, at vi har et problem, og der er mange, der anerkender, at vi bør gøre noget i de områder, hvor problemerne er. Men det er jo ikke det, der sådan lige her og nu hjælper de folk, der er i nød.

I 1990 beskrev IPCC, hvordan klimaforandringer og deres afledte effekter ville tvinge mennesker væk fra deres oprindelige hjem. Spådommen fra 1990 er for længst gået i opfyldelse. Geologer har erklæret, at menneskelige aktiviteter reelt betyder, at vi som verden er trådt ind i en helt ny epoke, som betyder, at mennesket slet og ret er blevet en naturkraft. Vi er i fuld gang med at ændre verden, som vi kender den. Klimaforandringerne og klimaødelæggelserne ændrer vores verden. Varmerekorder, orkanrekorder, flygtningerekorder og mange andre rekorder er blevet hverdag, desværre. Det, der før var ekstremt, er pludselig blevet det nye normale.

Det går især ud over verdens fattigste og mest sårbare mennesker, som uden tvivl er dem, der betaler den højeste pris for klimakrisen. Verdenssamfundet er ved at tabe klimakampen; vi har travlt. Det viser FN's seneste rapporter med al tydelighed. Heller ikke i Danmark går det hurtigt nok, langtfra. Det viser Klimarådets mange rapporter desværre kun alt for godt.

For hver dag, der går, får klimaforandringerne og klimaødelæggelserne mere og mere omfattende konsekvenser. Det betyder bl.a. et stigende antal mennesker, der bliver nødt til at flygte fra deres hjem – fra oversvømmelser, storme, tørke eller sult. Derfor skal Danmark tage et ekstraordinært ansvar og hjælpe verdens nye klimaflygtninge, samtidig med at vi overholder alle internationale aftaler, f.eks. Parisaftalen.

I 2020 blev 30 millioner mennesker fordrevet af klimaforandringer og ekstremt vejr, og tallet er støt stigende. Næsten 90 pct. af verdens flygtninge stammer fra klimasårbare lavindkomstlande. Ifølge Verdensbankens beregning kan havvandsstigningerne, faldende udbytte fra afgrøder og mangel på ferskvand betyde, at 216 millioner mennesker drives på flugt fra deres eget hjemland inden 2050. Så vi er nødt til at forberede os på, at det kan blive værre. Derfor er det vigtigt, at vi allerede nu bliver klar til at håndtere det, som venter os. Vi er nødt til at styrke beskyttelsen af klimaflygtninge og deres ret til at leve gode, meningsfulde liv.

I Frie Grønne mener vi, at vi i Danmark har en forpligtelse til at yde vores del. Vi mener derfor, at vi skal give humanitær opholdstilladelse til de hårdest ramte klimaflygtninge og bidrage til mere genopbygning og genbosættelse lokalt. Vi ønsker derfor, at Danmark går forrest for at hjælpe mennesker på flugt fra ekstreme klima- og miljøforandringer. Og i dag er det allerede muligt at give humanitært ophold til mennesker på flugt fra klima- og miljøkatastrofer, jævnfør udlændingelovens § 9, stk. 1. Vi mangler nu at gribe den mulighed og gøre den til handling, da klimakrisen kun kræver flere ofre for hver dag, der går. Loven findes allerede, og vi skal bare tage den i brug. Vi foreslår derfor, at Danmark for fremtiden årligt modtager og giver opholdstilladelse til mindst 500 mennesker, som er flygtet på grund af klima- og miljøforandringer. Lad os nu hjælpe nogle af dem, som har allermest brug for det. Det vil klæde Danmark at tage ansvar for de mennesker, som flygter fra klimaødelæggelserne, som vi har skabt.

Tak for ordet. Og så henviser jeg i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Carl Valentin, SF.

Først tak til Frie Grønne for at sætte fokus på klimaflygtninge, som er et meget aktuelt og stort problem, hvilket jeg også sagde i min tale før.

Nu kommer vi jo i en situation, hvor vi, hvis man bringer det her til afstemning, nok stemmer imod. Jeg har forklaret hvorfor, og det er, fordi vi lidt synes, det er noget makværk. Det har ikke noget at gøre med, at vi ikke vil hjælpe klimaflygtninge. Og jeg hørte også nogle af de samme ting fra Enhedslisten.

Derfor vil jeg også bare høre ordføreren, om vi kan regne med, at der ikke kommer en proces nu, hvor Frie Grønne har tænkt sig på diverse sociale medier at hænge støttepartierne ud for ikke at ville gøre noget for klimaflygtninge. For jeg synes, at jeg nogle gange oplever det her: Så stemmer vi imod noget, Frie Grønne har foreslået, fordi vi ikke synes, det holder ordentligt, men så bliver vi hængt ud for ikke at ville hjælpe eksempelvis klimaflygtninge. Kan ordføreren garantere, at man ikke går ud og laver store kampagner på sociale medier mod støttepartierne, når vi nu fint har forklaret, hvorfor det er, vi synes, at det her stykke lovgivning ikke er så fornuftigt indrettet?

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at vi har fri adgang til de sociale medier, uanset hvilket parti vi er i. Så vi går jo ud med de holdninger, vi har. Og vi kan jo gå ud og sige, at der ikke på nuværende tidspunkt er opbakning til det her forslag, ligesom SF også kan gå ud og forklare, hvorfor der ikke er opbakning. Så det tænker jeg at vi har vores frihed til hver især.

Hr. Carl Valentin.

Man har helt bestemt frihed, men der er også en god idé i ikke at hænge folk ud for holdninger, de ikke har. Og jeg kan lige se det her for mig! Jeg kan lige se, hvordan Frie Grønne kommer til at turnere rundt på sociale medier og sige: Se dumme SF og Enhedslisten, de vil ikke hjælpe klimaflygtninge – selv om vi har stået deroppe og sagt, at det vil vi gerne, men det her konkrete stykke lovgivning synes vi er noget makværk. Jeg beder sådan set bare Frie Grønne om at have de overvejelser med, når man har debatten i offentligheden, for jeg synes nogle gange, at det bliver en lille smule unuanceret.

Ordføreren.

Jamen vi vil gerne tage de overvejelser med, men vi vil selvfølgelig også gå ud med de holdninger, vi har.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste, vi skal til, er en forespørgsel. Det betyder, at vi lige skal have lavet nogle tekniske ændringer, da ordførerne skal op og sidde her på første række – også ministrene – så der bliver lige en pause på et par minutter.

Så tror jeg, vi fik teknikken på plads, så vi kan gå i gang med det sidste punkt på dagsordenen.