Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 101:

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en skattekommission med henblik på et simplere indkomstskattesystem.

Af Dennis Flydtkjær (DF) og René Christensen (DF).

(Fremsættelse 22.02.2022).

Forhandlingen er åbnet, og skatteministeren har ordet. Værsgo.

Tak for det. I dag skal vi behandle et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, som pålægger regeringen at nedsætte en kommission – det er jo altid godt med kommissioner – der skal fremlægge forslag til et simplere personskattesystem. Det anføres, at skattesystemet er blevet så kompliceret, at de fleste ikke længere kan beregne deres egen skat. Hvert år i marts kommer danskernes årsopgørelse ud – vi har jo lige fået den – og igen i år bliver der lagt en kæmpe indsats fra Skattestyrelsens side i at vejlede borgerne, både på skat.dk og via en til en-vejledning på telefon og e-mail og chat. Og målinger viser, at borgernes tilfredshed med vejledningen er høj. Sidste år, i 2021, lå den på 4,36 på en skala op til 5 – og det er meget højt, kan jeg sige – med hensyn til den telefoniske vejledning.

Processen med årsopgørelsen viser, som de fleste godt ved i forvejen, at det danske personskattesystem er et af de mest digitaliserede i verden. For langt de fleste danskere består skatteberegningen ikke af andet, end at de skal tjekke deres forskuds- og årsopgørelse et par gange om året. Jeg deler forslagsstillernes holdning om, at det ikke skal være unødig kompliceret for den almindelige dansker at finde ud af, hvad man skal betale i skat. Men jeg er ikke helt sikker på, at det er sådan, den almindelige dansker har det.

Så kommer jeg til det konkrete forslag. Forslagsstillerne kommer selv med forslag til forenklinger, men siger samtidig, at der ikke nødvendigvis skal arbejdes videre med netop disse forslag. Men eksemplerne illustrerer dog, hvor svært det er at lave reelle forenklinger uden at komme i konflikt med andre og vigtige principper for indretning af skattesystemet. Jeg vender tilbage til eksemplerne om lidt efter en skønlitterær afstikker. Jeg vil nemlig gerne fortælle en fabel udgivet af den franske forfatter René Macard i 1955. Og tro mig, jeg har forenklet fablen.

Der var engang et land, som havde et skattesystem, der efterhånden var blevet så kompliceret, at det var helt ubrugeligt. En dag fandt et medlem af nationalforsamlingen på noget klogt. Man kunne nemlig afskaffe alle direkte og indirekte skatter, som lammede skattesystemet, og erstatte dem alle med en enkelt lov, hvis første og sidste paragraf kun havde én eneste linje: Alle ejere af paraplyer skal betale en årlig afgift på 1.000 francs. Meget enkelt. Medlemmet blev straks lykønsket af både tilhængere og modstandere. Alle var begejstrede over et forslag, som forenede enkelhed, rimelighed og realisme og sikrede skatteprovenuet. Men da jublen havde lagt sig, var der dog enkelte medlemmer, der blev bekymrede. Burde skatten ikke være lavere på paraplyer af bomuld, idet de typisk blev brugt af arbejdere og funktionærer, når de gik på arbejde? Der var jo dermed tale om et arbejdsredskab. Mindreprovenuet kunne kompenseres med en højere sats for silkeparaplyer, som jo blev anvendt af borgerskabet på spadsereture. Det satte selvfølgelig gang i debatten, for hvad nu, hvis bomuldsparaplyer var udrustet med værdifulde håndtag? Her kunne den samlede værdi af paraplyen jo gå hen og være højere end værdien af en silkeparaply. Svaret var naturligvis en tillægsskat, der blev fastsat i forhold til værdien af paraplyhåndtaget. Og mere fundamentalt: Hvad med de økonomisk svagt stillede – de ældre, de unge under uddannelse? Og hvordan skulle skattepligten fordeles ved overdragelse af en paraply? Skulle arvinger af en paraply også beskattes og meget mere? Der blev nedsat et udvalg, der udarbejdede de almindelige skattesatser med 19 undtagelser. På nationalforsamlingens næste møde tog en repræsentant fra paraplyindustrien ordet. Paraplyskatten var jo konkurrenceforvridende i forhold til regnfrakkeindustrien. Løsningen var naturligvis en regnfrakkeskat. Og sådan fortsatte debatten i månedsvis, men til sidst blev loven alligevel vedtaget. Den havde 1.245 paragraffer.

Her vil jeg forlade fablen, fordi den i øvrigt ender rigtig skidt. Efter 6 måneder med paraplyskatten iværksatte en handlekraftig general et statskup og tog magten som diktator. Men fablen illustrerer jo, at ønsket om at gøre tingene simple meget hurtigt støder sammen med ønsket om at gøre tingene balanceret. Er man nysgerrig, kan fablen selvfølgelig findes på Skatteministeriets hjemmeside.

Forslagsstillerne fremhæver to eksempler på forenklinger. Det ene eksempel er udarbejdet af CEPOS i 2019. CEPOS' centrale idé var at gøre det muligt at beregne sin skat ved blot at sammenlægge de relevante skattesatser, som indkomsten er omfattet af. Den daværende skatteminister, Morten Bødskov, blev af Folketingets Skatteudvalg bedt om at kommentere forslaget. Han fandt det uklart, om forslaget i sin helhed kunne siges at indebære en reel forenkling. Og det er jeg enig i.

Skatteberegningen ville blive gjort mere gennemskuelig for borgere med meget enkle indkomstforhold, men en ny kompleksitet opstod på andre områder. Der skulle f.eks. indføres en ny mellemskat, en særlig skat på pensionsindbetalinger og et skattenedslag på pensionsudbetalinger. Desuden var der i forslaget fastholdt flere gældende elementer for at minimere fordelingsvirkningerne af forenklingen. Det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere og det ekstra pensionsfradrag skulle derfor ikke afskaffes. Dermed ville skatten for mange borgere fortsat ikke kunne beregnes blot ved at lægge satserne sammen.

Det andet eksempel i beslutningsforslaget på en mulig forenkling er at bytte om på bundskatten og kommuneskatten med henblik på at gøre skatteværdien af ligningsmæssige fradrag, dvs. beskæftigelsesfradrag, befordringsfradrag osv., samt rentefradrag ens for alle borgere. Grundlæggende er forslaget ikke udtryk for en forenkling, men en omlægning. Jeg tror i hvert fald ikke, at det at bytte om på kommuneskat og bundskat gør det nævneværdig lettere for den enkelte borger at vurdere, om en ekstra arbejdsindsats kan betale sig.

Forslagsstillerne spørger, om det er fair, at lovfastsatte fradrag har forskellig værdi, alt efter hvor i landet man bor. Det er jeg faktisk tilbøjelig til at svare ja til. Jeg mener ikke, at det er urimeligt, at fradraget er større for de mennesker, der bor i en kommune med en høj kommuneskat. Dertil kommer, at selv om kommunerne stadig vil have retten til at fastsætte deres egen skatteprocent, vil den blive mere eller mindre halveret i forhold til i dag. Forslagsstillerne er selv inde på, at man derfor skulle ændre udligningssystemet mellem kommunerne og staten, så kommunernes økonomi forbliver uændret. Ud over at det som bekendt har vist sig meget vanskeligt at ændre udligningssystemet, synes ændringen at ville medføre, at formentlig alle landets kommuner ville blive mere afhængige af tilskud fra staten. Der er altså lang vej at gå for at opnå en ens skatteværdi af ligningsmæssige fradrag og rentefradrag.

Selv om forslagsstillerne anfører, at der ikke nødvendigvis skal arbejdes videre med de to beskrevne eksempler, illustrerer eksemplerne som sagt, hvor vanskeligt det vil være at forenkle skattesystemet, hvis forslagene skal være provenuneutrale, hvis det så vidt muligt ikke have fordelingsmæssige konsekvenser, og hvis marginalskatten skal holdes på det nuværende niveau – eller højst koste 2 mia. kr., som det fremgår af beslutningsforslaget. Det er derfor svært at se, at en skattekommission vil kunne komme frem til det resultat, som forslagsstillerne ønsker sig, uden at det medfører en anden og sammenlignelig kompleksitet.

Derudover rammer forslaget en Skatteforvaltning, som på grund af bl.a. flere igangsatte store it-programmer på f.eks. ejendomsområdet og gældsområdet har en yderst begrænset it-kapacitet i de kommende år. Samtidig er mange af skattevæsenets it-systemer forældede og står over for en større modernisering. En omlægning af personskattesystemet vil skulle tænkes sammen med denne modernisering, ligesom de administrative konsekvenser for Skatteforvaltningen af en omlægning må forventes at være betydelige.

Så ja, personskattesystemet er komplekst, men det er der mange årsager til, og for langt de fleste danskere sker skatteberegningen mere eller mindre automatisk uden besvær og er faktisk ret gennemskueligt, ligesom Skatteforvaltningen yder en stor og vellykket indsats for at hjælpe dem, der har brug for det. Og på den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær. Værsgo.

Tak for talen. Ministeren siger, lidt kortet ned, at det er rigtigt nok, at skattesystemet er meget kompliceret, men grunden til, at man ikke vil være med til at forsimple det, er, at det er kompliceret. Kan man ikke selv høre, at det vel klinger en smule skævt? Jeg tror faktisk, at de fleste danskere derude ville opfatte det som et lotteri, om man får penge tilbage, eller om man skal betale penge, fordi man netop ikke kan gennemskue det. Hvis det er så kompliceret, at det er svært, er det måske et argument for, at man netop skulle prøve at gøre det simpelt i stedet for at afvise det, fordi det er svært. Kunne man ikke lige prøve at genoverveje det, for hvis man er enig i, at det er alt for kompliceret i dag, hvorfor så ikke gøre et forsøg på at gøre det simplere?

Ministeren.

Man kan jo gøre det supersimpelt, for vi kan jo bare sige, at der er en flad skat, så alle betaler ens ligegyldigt hvad. Så er det jo nemt at regne ud, det er nemt at betale, og det vil være fuldstændig simpelt. Vi kan fjerne alt det andet. Det bliver jo komplekst, fordi vi faktisk har et skattesystem, som afspejler nogle af de værdier, vi har lagt ind i det, nemlig at der er forskel på, hvilket indkomstgrundlag man har, hvad for nogle fradragsmuligheder man har, og alle de ting er jo lavet for at skabe et mere fair system. Jeg synes, at de to eksempler, som bliver nævnt i beslutningsforslaget, med rette illustrerer – og det er også det, jeg har forsøgt at gengive – at det, der på overfladen kan virke som en simpel model, man lægger til grund, alligevel lynhurtigt bliver komplekst.

Spørgeren.

Vi har jo mange skattediskussioner i Folketinget, og typisk handler det om det ideologiske, nemlig om skatten skal op, eller om den skal ned, men jeg forstår egentlig ikke, hvorfor vi ikke kan blive enige om, at det skal være enklere. Om ikke andet kunne man jo gøre forsøget på det. Jeg har jo ikke prøvet at foregøgle nogen, at det er en let diskussion. Vi har jo indført alle de forskellige lapper af gode hensyn: Det skulle bedre kunne betale sig at arbejde, en bedre flytning af indkomst fra rig til fattig osv. Der er masser af gode hensyn, man har taget, men nu er der bare kommet så mange lapper på det her system, at der ikke er nogen, der kan gennemskue det mere.

Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor vi ikke kan blive enige om, at det skal være simplere, og så kan man jo tage den ideologiske diskussion efterfølgende. Jeg forstår virkelig ikke, at det skal være et argument, at det er kompliceret, og at vi derfor ikke kan lave det om. Så siger man, at det er digitaliseret, men det gør det jo ikke mere gennemskueligt for borgeren. Er ministeren ikke enig i, at det bør være en ret, at man som borger kan gennemskue, hvorfor man betaler den skat, man skal? Så kan vi efterfølgende diskutere, om det er for meget, men at man kan gennemskue det, må da være en ret.

Ministeren.

Jeg betvivler på ingen måde ordførerens intentioner, og det er jo umuligt at være uenig i, at vi skal have et skattesystem, som er mere enkelt, og det vil jeg meget gerne være med til. Hvis der er gode forslag, drikker jeg meget gerne kaffe, mens jeg hører om dem, og jeg betvivler slet ikke ordførerens intentioner. I virkeligheden kan man også sige, at det er mere enkelt, så hvorfor nedsætte en kommission? Hvis der er nogle gode forslag til at forenkle skattesystemet, kigger jeg da meget gerne på dem.

Fru Anne Honoré Østergaard, Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Det var lige det sidste, den gode skatteminister sagde, som fik mig til at trykke mig ind. Vil det sige, at vi kan komme så langt, at det kan være, at skatteministeren vil invitere til nogle kaffemøder eller et eller andet, for at vi begynder at drøfte, om vi kan gøre vores skattesystem mere enkelt, altså hvor det er det samme skatteprovenu og det samme et eller andet, men hvor vi rent faktisk kan diskutere det? For skatteministeren har jo været ansat ved skattevæsenet, og det er ikke sikkert, at skatteministeren ved det, men det har jeg også. Jeg var sågar ansat der i 11 år, og halvdelen af tiden blev brugt på at hjælpe mennesker med deres årsopgørelser osv., ikke også? Det var ikke nemt at finde ud af, og hvad der var endnu værre, var, at der ikke gik særlig lang tid, før jeg røg over på momsområdet, og så skulle jeg lige pludselig til at hjælpe min kære mand med hans årsopgørelse. Og ved du hvad? Jeg kunne ikke finde ud af det. Det var svært, selv om jeg havde været ansat til det.

Så kan det ikke være, at det kunne være en god idé, at vi kiggede på det på en eller anden måde? Jeg mærker en eller anden velvillighed, så jeg vil høre: Er det noget, ministeren vil være med til at løfte, bare på en eller anden måde?

Ministeren.

Ja, hvis der er nogen, der har gode forslag til forenklinger, så drikker jeg meget gerne kaffe i den forbindelse; det er helt sikkert. Jeg siger bare, at som det gælder for de fleste borgere, kommer alle oplysninger ind via tredjeparter, altså vores banker, vores pensionsselskaber og andre arbejdsgivere. De føder oplysningerne ind, og så går vi ind et par gange om året og kontrollerer det oplysningsskema, der er, og derfra bliver det mere komplekst for virksomheder, små og mellemstore virksomheder osv. Hvis der er gode forslag til forenklinger eller ting, der kan gøres smartere, er jeg selvfølgelig altid åben for at drøfte det.

Spørgeren.

Det er selvfølgelig dejligt, men det, jeg hører ministeren sige, betyder så samtidig, at der ikke kommer nogen initiativer til at gøre skattesystemet simplere fra ministeriets side.

Ministeren.

Jeg ved ikke med ministeriet, men jeg vil da meget gerne som skatteminister løbende kigge på, hvordan vi gør det mere enkelt, og hvis jeg støder på nogle gode idéer, ja, hvis jeg sågar selv skulle komme for skade at få en god idé, vil jeg da klart arbejde for at gøre det mere simpelt. Altså, det er jo ikke et mål, at det skal være kompliceret. Tværtimod er det da en målsætning, at vi har et så simpelt skattesystem som muligt.

Tak til skatteministeren. Han skal hjem og lave kaffe om lidt, men der er ikke flere korte bemærkninger i denne omgang. Jeg vil gerne byde velkommen til hr. Brian Bressendorff fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Skat er ikke enkelt, derfor har vi brug for dig. Sådan skrev Skattestyrelsen sidste år i en rekrutteringskampagne, og det er jo i bund og grund rigtigt. Skat er ikke enkelt. Men hvem har egentlig også sagt, at det skulle være det?

Det danske skattesystem indeholder nemlig rigtig mange hensyn – hensyn, som er helt rimelige. Vi ønsker os et befordringsfradrag for at sikre, at man kan bo alle steder i landet, og at man ikke bliver straffet unødigt ved at skulle pendle langt til og fra arbejde. Vi giver fradrag for fagligt kontingent for at sikre og støtte den danske model og sikre, at så mange som muligt kan være medlem af en fagforening. Vi har en topskat for at brede skattetrykket ud til de bredeste skuldre. Og sådan kunne vi finde på rigtig mange skattesatser og -fradrag, og en for en kunne vi konkludere, at de er indført af en grund. Ja, mange hensyn gør ting kompliceret – sådan er det i øvrigt også på alle andre områder. Men det er jo hensyn, som vi et for et mener er fornuftige at tage.

Som jeg nu kan høre, virker det, som om næsten halvdelen af salen har en baggrund i skattevæsenet – det har jeg også selv – og jeg husker jo med al tydelighed den ældre skattemedarbejder, der tog imod mig på den første dag. Det var Svend. Han havde været i det danske skattevæsen i hele sit arbejdsliv, og med en juridisk baggrund havde han mange gange fået til opgave at skulle finde forenklinger i skattelovgivningen. Og Svend sagde: Ja, det hænder, at man kan finde enkelte dele, der kunne have været gjort lidt anderledes, men egentlige forsimplinger af systemet ville kræve, at man droppede at tage hensyn – og det er der vel egentlig meget få der ønsker.

Siden da har jeg været fuldstændig enig med Svend. Vi skal netop bruge vores skattesystem til at skabe ønskede retninger gennem afgifter eller tage hensyn gennem fradrag.

Som jeg ser det, kan det her forslag to ting. Det kan enten foreslå, at vi ikke skal tage hensyn, eller at vi ikke skal skabe ønskede retninger, som jeg netop har sagt. Men det andet, det her forslag kan, er vel at stille spørgsmål om, hvordan det hele egentlig går for vort indkomstskattesystem. Den diskussion er jo også interessant.

De danske skattemyndigheder er blandt de bedste i verden til at opkræve og inddrive skatter. Når vi tidligere har lavet målinger på, hvor gode vi faktisk er til det, så viser det sig, at vi opkræver omkring 98 pct. af det forventede provenu på borgerområdet. Målingerne viser os, at borgerne i høj grad er tilfredse.

Og nå ja, så har vi jo nok verdens mest digitaliserede skattesystem. De fleste af os logger kun ind på TastSelv, når vi skal tjekke, om vi har fået penge tilbage, eller om vi skal betale lidt ekstra. Langt de fleste tænker ikke over deres skat – det kører helt automatisk – og det er kun, når der sker større ændringer i ens liv, at man egentlig forholder sig til skat. Verdens måske mest digitaliserede skattesystem er noget, der både gør livet lettere for os alle sammen, men som også sikrer en mere korrekt skattebetaling.

Så hvorfor fremsættes egentlig det her beslutningsforslag? Tja, i Socialdemokratiet mener vi selvfølgelig, at det er vigtigt, at vores skattesystem er indrettet, så det er overskueligt for danskerne, hvad de betaler i skat, og derfor skal vi også løbende have fokus på at vælge de enklest mulige løsninger på konkrete udfordringer i skattesystemet. Det, som Dansk Folkeparti foreslår med det her beslutningsforslag, deler jo den intention om, at det skal være gennemskueligt for danskerne, hvad de betaler i skat. Det synes jeg er positivt. Men som jeg også netop har redegjort for, lægger forslaget samtidig op til en meget kompleks og omfattende omlægning af personskattesystemet, som har en lang række udfordringer.

Tilbage i 2019 regnede CEPOS på et forslag, som skulle gøre det muligt at beregne sin marginalskat ved at lægge de relevante skattesatser sammen. Dengang vurderede man, at forslaget ikke nødvendigvis ville betyde en reel forenkling. Marginalskatteberegningen ville formentlig blive gjort mere gennemskuelig for de danskere, der har meget simple indkomstforhold, men samtidig ville det betyde større og tilsvarende kompleksitet på andre områder. Det er en helt enorm opgave at forenkle det danske skattesystem. Det nuværende system er udviklet over mange år af meget kompetente fagligheder, og det er samtidig udviklet med det formål, at det skal tage hensyn til en række både politiske og økonomiske faktorer.

Som jeg tror det efterhånden er tydeligt, er vi ganske skeptiske over for idéen om, at det skulle kunne lade sig gøre for en skattekommission at komme op med et forslag, som ikke blot medfører en anden tilsvarende kompleksitet. Vi anerkender fuldt ud den gode intention, der ligger bag forslaget, men i stedet for en kommission bør vi fastholde fokus på en stærk skatteforvaltning, der understøtter en solid vejledningsindsats til borgerne, og som fortsætter med gode digitale løsninger. Derfor kan Socialdemokratiet ikke bakke op om forslaget.

Så har jeg lovet at være postbud og sende hilsen fra Enhedslisten, SF og Radikale Venstre og sige, at de heller ikke bakker op om forslaget.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Dennis Flydtkjær.

Ja, det gør det jo ikke nemmere at få en debat i Folketingssalen, når alle partierne ikke er der, men det kan ordføreren jo ikke gøre for. Han er jo trods alt mødt op, og tak for det. Ordføreren siger, at det ikke er noget problem, så længe der er en god vejledningsindsats. Men prøv at tænke på, at der, hvis vi nu havde et simplere skattesystem, så måske ikke var brug for en vejledningsindsats. Så kunne folk selv finde ud af det. Ordføreren siger jo også, at det er godt, at den er digitaliseret, fordi skattevæsenet så nemmere kan finde ud af det.

Men hvad med retssikkerheden for borgeren? Skal borgeren ikke også have ret til at kunne finde ud af, hvad man betaler i skat? Altså, der er både bundfradrag, der er topskat, der er beskæftigelsesfradrag, der er jobfradrag, kommuneskat – listen er uendelig – og jeg er med på, at de alle sammen er indført af et godt hensyn. Men er det virkelig en undskyldning, altså at vi skal lade være, fordi det er svært? Altså, det burde da være det modsatte, og du kan da i det mindste gøre forsøget. Jeg prøver ikke at foregøgle folk, at det er en nem løsning, og det er derfor, jeg har foreslået en kommission og ikke bare kommer med en konkret model. Men skylder vi ikke borgerne både retssikkerhedsmæssigt, og fordi det, som ordføreren selv siger, er vigtigt, at det bliver overskueligt, i det mindste at gøre forsøget?

Ordføreren.

Jo, hvis der kommer nogle konkrete forslag til, hvordan vi kan forsimple det, så synes jeg da helt sikkert, vi skal lytte til det. Men jeg tror også, man skal passe på ikke at gøre det her til noget, som de fleste sidder og tænker at de ikke behøver at forholde sig til. Jeg tror egentlig, de fleste er rigtig glade for, at de ikke behøver at forholde sig særlig meget til skat, at det er noget, de kan tjekke maks. en gang om året, og ellers hvis der sker store ændringer i deres liv.

Så tror jeg, vi skal lade være med at forsimple et område som skat. Jeg tror egentlig, at det i et veludviklet land som Danmark er sådan, at langt de fleste områder kræver en høj faglighed, og jeg vil gerne afsløre over for ordføreren, at min faglighed f.eks. ikke rækker til sygeplejerskens professionelle sårpleje eller pædagogernes arbejde med at inkludere diverse diagnoser i en børnehave. Sådan er det. Der er masser af fagligheder udeomkring, og vi kan ikke alle sammen rumme dem alle sammen. Det synes jeg egentlig er helt fair.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Den socialdemokratiske ordfører siger, at man gerne vil kigge på det, hvis der kommer nogle konkrete modeller. Beslutningsforslaget går jo så ud på, at man skal nedsætte en gruppe med nogle eksperter, som skal komme med nogle konkrete modeller. Men det er man så imod. Kan man ikke selv høre, at det går lidt i ring? Det er jo blevet så kompliceret i dag, at der ikke er nogen af os i Folketinget, der kan komme med en konkret model; vi har brug for ekspertbistand udefra. Men det nægter man så i Socialdemokratiet, og det siger man at man ikke vil. De må ikke komme med nogle konkrete modeller, som man så godt vil kigge på. Altså, det er måske lige en smule selvmodsigende.

Kunne det faktisk ikke være en god idé at få dem til at komme med nogle konkrete modeller, som vi så kan skrue på, ligesom man gjorde det med en elbilkommission, en dagpengekommission? Altså, vi har gjort det utallige gange for at få et beslutningsgrundlag, der faktisk er gennemarbejdet, og som vi så politisk kan tage stilling til. Det er det eneste, jeg prøver at sige at vi skal gøre igen.

Tak. Ordføreren.

Jeg tror også, man glemmer, at det danske skattevæsen hele tiden forholder sig til, om der er noget, der kan forenkles, forsimples. Det tror jeg er klogt, og det tror jeg vi skal fortsætte med. Det regner jeg også med at man gør. Jeg tror, man skal passe på med at tro, at der kan laves en eller anden meget, meget simpel model, og jeg synes måske, at den fabel, som ministeren så fint fortalte om, beskriver det meget godt, altså at vi, hver gang vi tror, at vi gør noget godt for det her, måske så ender med at starte forfra, og så ender vi i en anden kompleksitet. Det synes jeg man glemmer med det her forslag.

Tak. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Jamen med den logik kunne man jo så sige, at alle kommissioner, der bliver nedsat, er spild af tid, og Ydelseskommissionen havde jo også bare været spild af tid, hvis det er den indstilling, man har til alt, der kommer derfra.

Men ordføreren nævner selv det her med ret og rimelighed og fordelingspolitik og alt muligt andet, og det er jo rigtigt, at en skat kan bruges som fordelingspolitik og adfærdsregulerende. Men den nuværende politik ført af regeringen har mindsket den disponible indkomst for samtlige indkomstdeciler og sænket den disponible indkomst mest for dem, der i forvejen har mindst. Er det ret og rimeligt? Er det socialdemokratisk politik, at det er dem, der skal rammes hårdest med en nedgang i disponibel indkomst?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvad det er for et konkret skatteinitiativ, som hr. Lars Boje Mathiesen refererer til, men jeg tror jo, det lige nu er en snak om, hvordan vi kan forsimple det her, og jeg tror, at man, hvis man går ind og forsimpler det skattesystem, som vi har lige nu, så netop vil komme til at ramme nogle af dem, som har mindst i vores samfund. Det kunne f.eks. være i forhold til befordringsfradraget, som jo lige nu er en håndsrækning til alle dem, der pendler rigtig langt. Så jeg synes, det er vigtigt, at vi har et skattesystem, der tager de hensyn, og det synes jeg egentlig vi klarer udmærket.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg nævner sådan set bare den samlede politik, som den her regering har ført, fra den kom til og til nu, og at det isoleret set giver en nedgang i den disponible indkomst for dem, der har mindst. Så det er regeringens egen politik, jeg refererer til, og hvad den politik, der er ført, har haft af økonomisk betydning. Det er ordføreren selv, der siger, at skattepolitik også er fordelingspolitik og ret og rimelighed og sådan noget. Så spørger jeg bare: Er det ret og rimeligt, at dem, der har mindst i samfundet, er dem, der har fået mindst under den her regering? Er det rimeligt?

Ordføreren.

Der har mig bekendt ikke været nogen større skattereformer, som har rykket radikalt rundt på det her i de sidste 3 år. Der er jo ingen tvivl om, at der er enkelte dele af det, vi har lavet, som rykker nogle marginale omkostninger rundt. Men i det store og hele bruger vi skattesystemet fornuftigt og til at lave en omfordeling.

Tak. Så er det fru Anne Honoré Østergaard.

Nu har jeg absolut ingen idé om, hvornår ordføreren har været ansat i skattevæsenet og hvordan og hvorledes. Men jeg synes, det er modigt, at ordføreren bruger navnet Svend som noget positivt, det vil jeg bare sige.

Skattevæsenet skulle engang gøre tingene effektivt, enkelt og korrekt. Det ved jeg ikke om ordføreren er enig i; det vil jeg faktisk gerne høre. Det var jo Skattevæsenets motto. Skal vi stadig væk kigge på det? Og skal man stadig væk betale sin skat og hverken mere eller mindre?

Ordføreren.

Ja og ja. Skattevæsenet er sådan set på vej i den rigtige retning. Vi har haft nogle udfordringer i nogle år. Det tror jeg alle herinde er både enige om og bevidste om. Det er derfor, der investeres i det danske skattevæsen. Det er netop for at sikre, at der kan være en korrekt skattebetaling. Det gør man på mange områder rigtig, rigtig godt. Lige præcis borgerområdet er jo et af de områder, hvor vi gør det allerbedst. Det er måske også derfor, jeg er en lille smule overrasket over, at det lige præcis er på borgerområdet, man vælger at komme med det her forslag. Det kunne have været på mange andre skatteområder.

Fru Anne Honoré Østergaard.

Det kunne have været på rigtig mange skatteområder, men nu er det det her, vi beskæftiger os med.

Men når skatten skal være effektiv, enkel og korrekt, gjorde ordføreren så, ligesom jeg gjorde? Jeg tjekkede nemlig min forskudsopgørelse, og det eneste, jeg kiggede på, var, om der stod et grønt eller rødt tal. Jeg kan fortælle, at det hos mig var grønt – juhu. Men forstår ordføreren sin egen årsopgørelse?

Ordføreren.

Ja, jeg forholder mig til, når der sker nogle større ændringer i mit liv, f.eks. at jeg flytter, eller at jeg skifter arbejde, som gør noget ved de store tal. Det går jeg ind og selvangiver, som jeg egentlig tror de fleste mennesker gør. Og så plejer det at passe nogenlunde – plus/minus – i forhold til hvad man enten skal have tilbage eller skal betale ekstra.

Jeg synes egentlig, det er ufattelig dejligt, at vi bor i et land, hvor noget så komplekst kan blive gjort så simpelt for de fleste borgere.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til den socialdemokratiske ordfører. Vi går videre til Venstres ordfører. Værsgo til Venstres ordfører, fru Anne Honoré Østergaard.

Tak for det, og tak for ordet. Med dette beslutningsforslag foreslås det at pålægge regeringen inden udgangen af dette folketingsår at nedsætte en skattekommission med henblik på et simplere indkomstskattesystem. Venstre er enig i, at indkomstskattesystemet er kompliceret for den enkelte lønmodtager. Vi hilser derfor som udgangspunkt tiltag, der skal forsimple indkomstskattesystemet, velkomne.

Når det er sagt, er det er dog vigtigt for os, at en forenkling ikke sker på bekostning af, at det skal kunne betale sig at arbejde. En forenkling skal derfor ikke føre til skattestigninger. Men vi er faktisk positive, og det skal forstås sådan, at kommissionens forslag i videst muligt omfang skal være provenuneutralt, ligesom marginalskatten skal holdes på det nuværende niveau – neutralt. Vi skal også sikre, at forslaget heller ikke på andre måder gør det dyrere at være dansker. Vi bemærker, at udgifter til kommissionen skal holdes inden for, hvad der refereres til som Skatteministeriets eksisterende ramme. Det ser vi gerne uddybet i udvalgsarbejdet.

I Venstre er det en kernesag, at det skal kunne betale sig at arbejde. Vi er enige med forslagsstillerne i, at et simpelt indkomstskattesystem vil bidrage positivt til netop det at gøre det nemmere at forstå fordelen ved at tage en ekstra tørn på arbejdet. Derfor er vi meget positive over for forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for talen – specielt den del af den, der handler om, at det skal kunne betale sig at arbejde. For det er jo faktisk et af problemerne ved den måde, det er på i dag. Altså, hvis man bliver spurgt, om man vil tage et ekstra job på lørdag på slagteriet eller på mejeriet, er der jo ingen, der kan gennemskue, om det kan betale sig, eller hvor meget man får ud af det i hvert fald. Så når Venstre bl.a. går ud og siger, at vi skal hæve beskæftigelsesfradraget – hvilket jeg er enig i – er det så ikke en udfordring, hvis du ikke kan gennemskue, om det kan betale sig at arbejde? Så får vi heller ikke effekten af at sænke skatten på arbejde. Så hvis vi som en løsning på mangel på arbejdskraft vil sige til danskerne, at det godt kan være, vi skal have et højere beskæftigelsesfradrag eller sænke bundskatten, eller hvad det kan være, så får vi vel ikke effekten, hvis folk ikke kan gennemskue det – gør vi det?

Ordføreren.

Det kan man i hvert fald altid godt diskutere om man gør, for det er da svært. Vi ved da alle sammen, at går vi ud og tager noget ekstra arbejde, kan det være svært at gennemskue, hvad der så sker. Hvor meget får vi reelt ud af det? Det er der ikke rigtig nogen af os der kan gennemskue. Skal man forskudsregistrere, er man forskudsregistreret korrekt, eller kan det risikere at gøre noget, risikerer man at betale topskat?

Hvad er det egentlig, der kommer til at ske, hvis man tager en ekstra tørn på arbejdsmarkedet? Det er svært at gennemskue, og det kunne da være dejligt, at vi bedre kunne gennemskue det.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det svar. Jeg tror egentlig, at vi alle sammen har det og mange danskere har det, som den socialdemokratiske ordfører sagde, at når der sker store ting, tjekker folk, tror jeg. Det er jo rigtigt. Men hvad så bare i dagligdagen, når folk bliver spurgt, om de kan tage ekstra arbejde i sommerferien, i weekenden eller i julen, eller hvad det kan være, og man sidder og tænker: Okay, hvad får jeg egentlig ud af at arbejde? Sagt på en anden måde: Hvad er min marginalskat? Det er der jo ingen der ved, altså med jobfradrag, beskæftigelsesfradrag, bundskat, kommuneskat og topskat – og skråt skatteloft i øvrigt, så hvis man bor i Lolland Kommune, betaler man ikke 15 pct. i topskat, så betaler man 13,6 pct. i topskat. Når der ingen er, der kan gennemskue, hvad det er, man betaler i skat, og hvorfor, får vi heller ikke effekten ud af, at man så gider at tage ekstra arbejde i julen eller i påsken.

Ordføreren.

Jeg vil i hvert fald give ordføreren ret i, at det helt klart er noget af det, der er med til, om man vil tage den ekstra tørn. Jeg tror, vi alle sammen har prøvet, i hvert fald os, der har haft arbejde, før vi stod her, at skulle finde ud af, hvad det giver af indtægt, hvis man arbejder nogle timer ekstra om ugen, for helt ærligt er det jo derfor, vi gør det. Det er jo, for at det giver lidt ekstra. Hvad giver det ekstra? Kan jeg få en ekstra ferie? Hvad kan jeg få for de her penge? Og det er da rart nok at kunne gennemskue, hvad det egentlig giver af provenu for en, og det kan man ikke finde ud af med vores skattesystem i dag.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Venstres ordfører. Og så er vi nået til hr. Marcus Knuth, ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Jeg beklager forvirringen før – jeg syntes, der var blevet hilst fra så mange partier, at jeg tænkte, det nu måtte være min tur, men der var selvfølgelig ikke blevet hilst fra Venstre.

Hos Konservative er vi rigtig glade for simplere skat og for lavere skat. Derfor er vi også umiddelbart rigtig positive over for det her forslag. På den ene side har vi et af de måske mest moderne skattesystemer i verden, der fungerer elektronisk osv., men vi ser desværre alt for mange sager, hvor både borgere og virksomheder ikke kan gennemskue reglerne.

Nu nævnte hr. Dennis Flydtkjær lige, at topskatten på Lolland er 13½ pct. versus 15 pct. andre steder. Havde jeg vidst det, var jeg måske blevet boende på Lolland, så tak for at påpege det. Det var jeg faktisk ikke klar over. Og derfor opstår der jo netop snyd og uretfærdige sager. Derfor hilser vi fra Konservatives side gerne et arbejde velkommen, der skal forenkle reglerne, selvfølgelig forudsat – og det er vigtigt at understrege – at det går i en retning af lavere skatter, og selvfølgelig forudsat at det bliver billigere at være dansker, og det er i hvert fald sådan, vi også læser det her forslag. Vi er ikke helt klar på, hvad sådan en kommission skal koste, men vi går selvfølgelig ud fra, at udgifterne i forbindelse med arbejdet for kommissionen er rimelige. Og med de forbehold bakker vi op om forslaget her.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til hr. Marcus Knuth. Så er det ordføreren fra Nye Borgerlige. Værsgo, hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak for det. Arh, jeg er ked af det, men nu må jeg dømme nøl. Kære Dansk Folkeparti: I har siddet som parlamentarisk grundlag for en regering fra 2015 til 2019, I har siddet i finanslovsforhandlinger, og I kunne have stillet krav om i regeringsgrundlaget og alt muligt andet, at der skulle nedsættes en kommission, eller at man bare skulle have truffet en politisk beslutning om at forsimple det. Jeg ville sådan ønske, at man gjorde de her ting, når man havde magten, når man havde indflydelsen, i stedet for at komme med forslaget nu, når man sidder som opposition og man udmærket godt ved, at det sandsynligvis ikke bliver stemt igennem.

Jeg er enig i intentionerne i det. Det ville da være dejligt at lave et forsimplet skattesystem. Det synes jeg vi skal, og jeg synes også, at vi skal sænke skatten. Men det er jo nok der, hunden ligger begravet, for at lave en forsimpling af skattesystemet, uden at der sker nogen forrykninger for nogen mennesker, vil nok være en umulighed. På nogle områder er der nogle, der vil få mere, og andre, der vil få mindre. Og så går vi ind i den realpolitiske debat om, hvem det er, der må få hvad. Jeg synes f.eks., at det kunne være en rigtig, rigtig god idé at forsimple det. Vi har lavet en økonomisk plan, hvor de første 90.000 kr., du tjener, er skattefrie, og derefter betaler du 37 pct. i skat. Der er intet arbejdsmarkedsbidrag, ingen topskat, vi fjerner registreringsafgiften på biler, vi fjerner elafgiften osv.

Der er masser af muligheder for forsimpling, og den bedste og letteste forsimpling at lave er at fjerne noget. Så er man fri for at skulle sidde og justere i det, så er det bare at fjerne det. Det kunne man gøre med arbejdsmarkedsbidraget. Vi kunne også starte med topskatten eller med registreringsafgiften på bilerne. Det burde da være noget, alle herinde kunne være enige om. Hvorfor skal danske familiefædre og -mødre straffes med så høje afgifter for at køre rundt i dårligere biler, end de gør i Sverige og Tyskland? Hold nu op med det. Lad os da få fjernet den.

I stedet for laver man sådan et system, hvor man siger, at minibiler lige bliver lidt dyrere, og at der så er nogle elbiler, der bliver billigere. Men hvis elbilerne er for store og for dyre, kommer der en straffeafgift på dem. Så laver vi sådan nogle pluginhybridbiler, fordi vi bilder os selv ind, at de er gode for klimaet, og så laver vi nogle helt horrible afgiftssystemer for dem. Jeg har kun siddet herinde i lidt over 2½ år, men der er intet af det, der er foregået, som har været forsimplinger. Hver eneste gang man drejer på noget og laver noget nyt herinde, bliver det som regel mere kompliceret. Gad vide, om det er embedsværket, vi skal have fat i her? I hvert fald ser man ikke de her ændringer komme fra politisk side, men jeg ville ønske, og jeg håber, at vi, hvis magten skifter og vi får indflydelse på tingene, kan sætte os sammen og få lavet det her meget, meget mere simple skattesystem. Jeg er med hele vejen.

Men hvad angår at nedsætte en kommission, synes jeg godt nok, vi har mange kommissioner. Jeg kunne godt tænke mig, at man bare tog noget politisk ansvar. Det kunne jo være, at vi kunne prøve at høre ministeren, om man ville indkalde til forhandlinger om det. Så kunne man byde ind på bordet med alt, hvad man havde af konkrete forslag til de her ting. Man kunne lave det provenuneutralt, men det tror jeg nok ikke vi kommer helt i mål med. Det kan jo også være, at det, der også var problemet fra 2015 til 2019, var, at der var nogle partier, hvis synspunkter stak i hver sin retning, og som ikke rigtig kunne blive enige om det. Jeg kan huske, at der ikke var nogen, der ville sænke selskabsskatten. DF ville ikke sænke selskabsskatten, men det vil man gerne nu, og det er jeg jo glad for. Så der var nok nogle ændringer dér, man kunne have lavet.

Men jeg har et spørgsmål, og det kan være, at DF's ordfører kan svare på det, når han kommer på talerstolen som ordfører for forslagsstillerne: Hvilke af partierne fra den borgerlige fløj, som sad fra 2015 til 2019, var imod at forsimple skattesystemet? For når man ikke indførte det fra 2015 til 2019, må der have været nogle, der var imod at lave de her forsimplinger – og hvem var det? For der må have været nogle, der var imod. Ellers havde man jo gjort det. Men det er tirsdag, og vi er positive, og det er vi altid i Nye Borgerlige. Vi ser frem til det, hvis vi kan sætte os sammen i nogle forhandlinger og få lavet de her forenklinger. Så er vi med hele vejen. Hvis vi også kan sænke skatten lidt, bliver smilet bare endnu større herfra.

Tak, og så er der en kort bemærkning. Hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for talen til hr. Lars Boje Mathiesen. Jeg tror, den egner sig rigtig godt til Facebook i forhold til det med elbiler og alt muligt andet. Det er bare ikke det, forslaget handler om, så det kunne egentlig være rart, hvis man nu forholdt sig til det. Jeg er meget med på, at det selvfølgelig godt kan være, at det giver nogle forskydninger, eller at det kan være svært at lave en forsimpling, uden at det forskyder noget mellem indkomstgrupper og andre ting, men det er faktisk også derfor, jeg har lagt op til i beslutningsforslaget, at man kunne lave flere forskellige modeller, ligesom man gjorde med elbilkommissionen, hvor man sagde, at her er en model, der giver 1 million ekstra elbiler, og den koster rigtig meget, og så har man nogle forskellige modeller. Man kunne lave en model, der var provenuneutral, men man kunne også lave en, der kostede 1 mia. kr., og en, der kostede 2 mia. kr. Det er bare, så vi får et beslutningsgrundlag som politikere, og så kan vi tage stilling ud fra det.

Grunden til, at det er en kommission, er jo, at det er så kompliceret i dag. Jeg tager gerne medansvar for, at Dansk Folkeparti i de sidste 20 år har været medvirkende sammen med alle andre partier i Folketinget her, men det ændrer vel ikke på, at vi skal prøve på at gøre det bedre nu? Altså, jeg synes jo, det er et dårligt argument, og det hører jeg heller ikke ordføreren sige, men det er jo det, andre siger, altså at det er, fordi det er kompliceret, at vi ikke skal gøre noget. Man kan jo heller ikke sige, at fordi der ikke er gjort noget tidligere, skal vi ikke gøre noget nu. Altså, hvis vi kan blive enige om, at vi skal gøre noget ved det, skal vi bare stemme ja. Så skal vi jo ikke sidde og pege bagud. Vi er jo nødt til at sejle skibet derfra, hvor det ligger, og nu er vi her i dag, så hvorfor ikke bare stemme ja og sige: Jo, selvfølgelig skal det være simplere?

Ordføreren.

Vi kan sagtens sejle skibet derfra, hvor vi er. Vi skal bare være sikre på, at vi har nogle gode sejl og en god motor, så vi kommer det rigtige sted hen. For som jeg selv siger: Når man går ind og laver de her ændringer, som der løbende bliver lavet, har de jo i min optik ikke været forsimplinger; så er det netop gået den anden vej. Så det første, man skal gøre, er at se på, hvad definitionen på en forsimpling er. Er det, at du fjerner nogle forskellige lag, er det det, at det er indgangen for borgerne, der bliver lettere, eller er det for systemets skyld, du gør det? Hvor er det i definitionen, at forsimplingen skal være? For hvis du bare laver nogle lige tal, når du fjerner forskellige ting – du kan f.eks. fjerne jobfradraget – vil du have en noget mere lige skattefordeling. Men ville det være definitionen på, hvad der ville være en forsimpling?

Så spørgsmålet er, om det er en forenkling og forsimpling, eller om det samtidig er en reduktion af de forskellige lag, som ligger, for så har du jo samtidig en ændring i Ginikoefficienten med det samme, og det opgør, som også kræves der, skal man være villig til at tage. For bare sådan noget som jobfradraget vil jo skabe en ændring på uligesiden, og hvis det er den, man lægger foran en forsimpling, tror jeg ikke på, at man nogen sinde kommer i mål.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Det er et godt svar i den forstand, at det er klart, at der kan være ideologiske hensyn. Man kan høre på Socialdemokraterne, at der er det hensynet til skattevæsenet, hvor jeg har hensynet til borgerne. Jeg tror i øvrigt, at ordføreren er enig i, at det skal være gennemskueligt for borgeren, også sådan retssikkerhedsmæssigt. Altså, der er noget principielt i, at man faktisk kan gennemskue, hvorfor man skal betale den skat, man skal. Så kan vi være uenige om, om den er for høj eller for lav, men at man skal kunne gennemskue det, er noget andet.

Jeg har helt klart en ambition om, at man også skal kunne fjerne nogle lag. En af de modeller, som CEPOS er kommet frem til – den er jeg med på at der også er nogle udfordringer med – er jo at fjerne beskæftigelsesfradraget, jobfradraget, men også arbejdsmarkedsbidraget. Så går det næsten lige op. Der er så nogle komplikationer op mod pensionsbeskatningen, men det er så det, man må kigge på, for det er komplekst. Men det er helt klart, at det da er et mål at få nogle af de her lag væk, så det er mere gennemskueligt. Det har nogle konsekvenser, men det må man jo så løse. Det er det, der er målet med det her forslag.

Tak. Ordføreren.

Det er vi helt enige i. Nu ved jeg, at ordføreren altid er velforberedt, så ordføreren har sandsynligvis også læst vores økonomiske politik, hvor vi netop i Nye Borgerlige laver de her forsimplinger ved at fjerne de her forskellige skattelag; fjerne registreringsafgiften på biler, et fladt beskæftigelsesfradrag, fjerne arbejdsmarkedsbidraget, fjerne topskatten, så du ikke bliver marginalt hårdt beskattet på den sidste krone, hvis du lige hopper over et sted. Alle de her ting vil vi jo gerne fjerne, hvilket vi betragter som simplificeringer.

Så vil jeg sige, at bilafgifter i høj grad har noget at gøre med at kunne forstå skat. For der er mange, der står og ikke ved, om de skal købe den bil eller de skal købe den bil? Firmabilsbeskatning: Hold da op, mand, under den sidste reform blev det godt nok gjort vanskeligt, så man ikke rigtig ved, hvilken bil man kan købe nu, og så får man en ekstra regning bagefter. Så det er også noget, vi lige skal have kigget på. Det holder heller ikke.

Tak for det. Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Og så er vi nået til ordføreren for forslagsstillerne. Værsgo, hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Velkommen til årets lotteri: Sådan kunne der faktisk lige så godt stå på skattevæsenets hjemmeside, når folk går ind og tjekker deres årsopgørelse. For jeg tror faktisk, at rigtig mange danskere har det på den måde. For ens for stort set alle er, at ingen aner, hvorfor man får penge tilbage, eller hvorfor man skal betale noget. På Facebook kan man jo se, at nogle går ind og jubler og siger: Wauw, jeg skal have 2.000 kr. tilbage. Men hvorfor er det ikke 3.000 kr.? Eller hvorfor er det ikke 1.000 kr.? Der er ingen, der ved det, og sådan skal det jo ikke være. Vi er altså nødt til at sætte som et krav, at folk som minimum kan se, hvorfor de betaler den skat, de gør.

Så kan det godt være, at man efterfølgende kan tage en politisk diskussion om, om der så skal være højere beskatning. Det er der nogle der synes. Andre, kunne man også høre på den foregående ordfører, synes, den skal være lavere. Det er en helt fair diskussion, men jeg forstår ikke, at vi ikke kan blive enige om, at det trods alt skal være simplere. Det er ikke en let øvelse, men at vi trods alt skulle gøre forsøget, burde virkelig være noget, der var ligeud ad landevejen for os alle sammen. Men det er det jo så desværre ikke.

Det danske personskattesystem har over årene udviklet sig til at være et kludetæppe og består jo i dag af en lang række satser og fradrag, og jeg er helt med på, at de alle sammen er indført af en god grund. Det kan være for at motivere til en eller anden adfærdsændring, typisk fordi vi siger, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. Så fik vi et beskæftigelsesfradrag. Og jeg tager helt og fuldt ansvar for, at vi har været med til mange af de her ting. Men det ændrer jo ikke på, at vi burde kunne stå sammen om nu at gøre det anderledes. Altså, vi har bundskat, der er kommuneskat, topskat, topskattegrænse, skråt skatteloft, arbejdsmarkedsbidrag, personfradrag, beskæftigelsesfradragsprocent, maksimalt beskæftigelsesfradrag, jobfradrag, grøn check, befordringsfradrag, fradrag for faglige kontingenter – og det er jo ikke engang en udtømmende liste. Den kunne være langt længere, men jeg vil ikke bruge hele min taletid på at liste skattefradrag op, for man kunne blive ved. Men det viser jo bare: Hvordan skal man kunne finde ud af det som borger? Jeg har været skatteordfører i rigtig mange år. Jeg har sat mig ned og regnet det ud, men om det er rigtigt, ved jeg faktisk næsten ikke engang selv. Det kan man så tjekke på årsopgørelsen. Men sådan skal det jo ikke være. Det må da være en ret, at man kan finde ud af at regne sin egen skat ud.

Systemet er simpelt hen blevet for kompliceret. Almindelige danskere kan ikke gennemskue det. Vi har tit en debat om – det blev også nævnt i et af spørgsmålene – om det skal kunne betale sig at arbejde. Vi står og mangler arbejdskraft nu. Skulle vi så ikke hæve beskæftigelsesfradraget? Det er en god idé. Men skal vi have effekten ud af det, kræver det også, at folk kan finde ud af, hvad de egentlig får ud af et højere beskæftigelsesfradrag: Hvis jeg skal tage et ekstra arbejde på lørdag på mejeriet, hvad får jeg så ud af det? Kan jeg få en ekstra ferie, kan jeg komme i biografen, kan jeg komme ud at spise med konen?

Jeg tror altså ikke på, at der er nogen, der lige kan regne ud hurtigt i hovedet, hvis man bliver spurgt af sin chef, om man vil tage en ekstra vagt, hvad man egentlig får ud af at arbejde på lørdag. Og så tror jeg heller ikke på, at vi får effekterne af det, og det er jo det andet, der er ærgerligt ved det, for jeg tror egentlig, at vi alle sammen gerne vil have, at det skal kunne betale sig at gøre en ekstra indsats. Men hvis man sidder derude på arbejdspladserne og ikke kan gennemskue, om man får noget ud af at gøre en ekstra indsats, så har det ikke nogen effekt. Det synes jeg da er rigtig ærgerligt.

Jeg synes simpelt hen, det burde være et krav, at man kan gennemskue sin skat, og jeg er med på, at det er en utrolig svær opgave. Men skulle vi ikke gøre forsøget? Der er ikke nogen nemme løsninger. Der er jo ikke nogen af os, der kan sige, at hvis der kommer noget konkret, så vil jeg gerne. Men det kan vi jo ikke nogen af os. Vi har brug for, at der kommer noget ekspertbistand, som kan lægge nogle modeller op, ligesom man gjorde med en elbilkommission, med en dagpengekommission, en ydelseskommission. Der er mange gange, vi har bedt folk komme med nogle kvalificerede oplæg til os, og så kan vi forhandle ud fra det. Så kan der være hjørner, der skal klippes af rundtomkring, fordi man ikke kan blive enige om det. Det er helt fair. Men i det mindste at gøre forsøget burde vi altså kunne blive enige om.

Nå, nu er det svært at tage en ret stor runde med, hvem man takker, for de fleste partier er jo blevet væk fra debatten. Det synes jeg da er et demokratisk problem, men det kan jeg ikke kritisere jer, der er mødt op, for. Men tak til de borgerlige partier, der er her, for at støtte, om ikke andet så i hvert fald intentionen i det, retningen i det, og tak til Socialdemokraterne for trods alt at møde op og tage debatten, selv om I ikke støtter det. Det synes jeg da er utrolig ærgerligt. Og så må vi jo prøve at punke dem, der ikke er mødt op, en anden gang for det.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Brian Bressendorff.

Jeg har to små ting. Det første er simpelt hen et nysgerrighedsspørgsmål, når nu vi alligevel er her. Det kan godt være, at vi bare kommer fra forskellige steder, men der, hvor jeg kommer fra, har jeg aldrig nogen sinde oplevet, at der er nogen, der, når de bliver spurgt, om de kan tage en ekstra vagt på søndag, så sætter sig ned og regner ud, om det kan betale sig at tage den ekstra vagt på søndag, og om de nu kan få råd til også at tage i biografen med fruen. Af ren nysgerrighed vil jeg bare høre, om det er helt anderledes andre steder i landet end der, hvor jeg stammer fra.

Den anden lille ting er, at jeg jo tidligere med glæde har set DF være modstander af de Nye Borgerlige-forslag, som er kommet, hvor man meget tydeligt har været inde på forskellige områder og sige: Lad os fjerne det ene fradrag og forskellige andre skattesatser. Det har man tidligere været imod i DF. Men nu går man så i retning af, at der skal nedsættes en kommission, der skal se på, om vi kan gøre noget af det. Hvis det er, vi ikke skal fjerne noget af alt det, Nye Borgerlige har sagt, hvad er det så, vi skal fjerne? Og hvis vi slet ikke skal fjerne noget, hvad er det så for en magisk kanin, der skal hives op af hatten?

Ordføreren.

Jeg tror, at spørgeren har ret i, at der nok ikke er så mange, der sætter sig til at beregne det, inden de tager en ekstra vagt, men det skyldes jo, at de ikke kan finde ud af det. Altså, der er jo ingen, der kan gennemskue det – det er jo det, der er pointen i det. Det er utrolig kompliceret at skulle sidde og beregne en eller anden beskæftigelsesfradragsprocent op til en vis grænse. Så er der et jobfradrag, der starter et andet sted, ved en anden grænse og med en anden procentsats. Det skal man så kunne sidde og regne ud, når man lige bliver spurgt af formanden på arbejdet, om man vil have en ekstra vagt på lørdag. Det kan man jo ikke; men det er jo det, man bør kunne – og det er det, der er pointen i det her.

Det har ikke noget med Nye Borgerliges forslag at gøre, for Nye Borgerlige vil gerne sætte skatten ned, mens Socialdemokraterne gerne vil sætte skatten op, og det er den ideologiske forskel – og det er helt fair. Den vil jeg faktisk prøve at komme uden om, for ellers – og det ved jeg godt – kommer vi aldrig frem til noget i Folketinget. Her er det faktisk et ganske simpelt forslag, der bare handler om, om det ikke bare skulle være simplere. Så kan vi efterfølgende tage den diskussion, om skatten skal være højere eller lavere, eller hvor niveauet nu skal være, for det er klart, at det er der masser af politik i.

Jeg synes virkelig, at det burde være ligeud ad landevejen, at vi kunne blive enige om, at der trods alt skulle gøres et forsøg på, at det blev enklere. Altså, jeg tror ikke, der er ret mange i Folketinget, der kan sige sig fri for, at de synes, at det er rigtig svært at beregne deres egen skat – inklusive mig selv. Jeg synes virkelig ikke, at det skal være sådan.

Hr. Brian Bressendorff.

Jeg kan garantere dig for, at jeg ikke kender nogen, som ville sætte sig ned og regne på – også selv om de kunne – om det kunne betale sig at tage den ekstra vagt på søndag. Altså, jeg tror, at du får Lars Boje Mathiesen med på at fjerne de fleste ... (Tredje næstformand (Trine Torp): Vi skal lige huske det her med direkte tiltale). Undskyld. Jeg tror, at ordføreren får hr. Lars Boje Mathiesen med på at fjerne de fleste dele af forskellige afgifter og alt muligt andet i det danske skattesystem, men indtil videre har Dansk Folkeparti jo været imod det, når debatten har været der. Så jeg savner stadig væk at høre, hvad det konkret er, man forventer en kommission skal komme frem til, når man indtil videre har været imod de dele – og det er jeg sådan set glad for man har været.

Ordføreren.

Jeg tror, at man prøver på at skabe en konflikt, som ikke ligger i det her forslag. Altså, det er helt åbenlyst, at Nye Borgerlige foreslår, at man skal fjerne topskatten; det synes vi ikke i Dansk Folkeparti. Men det er heller ikke det, jeg foreslår med det her forslag. Jeg foreslår, at det skal være simplere – ikke at skatten skal op eller skatten skal ned, men at det skal være simplere. Så det har ikke noget med Nye Borgerliges forslag at gøre. Man prøver at lave en eller anden diskussion for at få opmærksomheden væk.

Nu nævner jeg igen, at man ikke oplever nogen, der kan beregne det. Jeg har f.eks. en storebror, der arbejder på nathold på en maskinfabrik. Han er ramt af topskattegrænsen – eller ligger lige under den – og når han bliver spurgt, om han vil arbejde ekstra i weekenden, siger han da nej nu. Det er da, fordi han kan regne ud, at han kommer til at betale for meget i skat, og at han får for lidt ud af det – og så gider man jo ikke.

Det er jo det, der er pointen i det. Det skal være nemmere at beregne sin egen skat, så man kan finde ud af, om det kan betale sig at arbejde.

Tak. Så er det fru Anne Honoré Østergaard.

Da jeg var lidt yngre, boede jeg i sådan et lejlighedskompleks. Det var ejerlejligheder, og vi havde en vicevært. Så stoppede viceværten, det var lidt træls, og så var der en af de kære andre beboere, der overvejede at tage den her viceværttjans. Det var ikke, fordi det gav så meget, men det gav lidt, og det kunne være dejligt, at det var en, der også boede der, for så vidste man, at der blev fejet osv. Men han kunne simpelt hen ikke gennemskue, om han så ville komme op på at skulle betale topskat, og han kunne ikke finde ud af, hvad han fik ud af det, for vi betalte selvfølgelig ikke supermeget i den her ejendom.

Hvad tænker ordføreren om, at han faktisk endte med ikke at tage jobbet, fordi han ikke helt kunne gennemskue, hvad det var, han kom til at få ud af det, altså om det kunne svare sig at tage det job, som man siger der, hvor jeg kommer fra?

Ordføreren.

Tak for eksemplet. Det understreger jo netop pointen i, at det er vigtigt, at man selv kan finde ud af, om det overhovedet kan betale sig, altså om man får den gevinst, som gør, at man gider tage det ekstra job eller den ekstra vagt på det job, man har i forvejen. Ordførerens eksempel er jo godt. Altså, det viser jo, at der i hvert fald er nogle, der vælger ikke at tage den ekstra tjans. Så mister vi ressourcer, så mister vi noget arbejdskraft, og det er jo rigtig ærgerligt i en situation, hvor vi faktisk står og mangler arbejdskraft.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg synes da, at vi skal hjælpe ordførerens bror til at kunne tage en ekstra vagt og så fjerne topskatten, så det var da et godt argument. Men jeg vil godt sige, at der, hvor jeg kommer fra, er der altså også folk, der sidder og regner på de her ting. Et af de områder, de regner på, er modregningen – det er modregning i egen pension og modregning i ægtefællens pension. Det er noget, som Socialdemokratiet i lang tid har været modstander af at fjerne.

Men der er altså folk, der ikke er født med en guldske i munden, og som ikke har de store indtægter, men har små indtægter, som simpelt hen skal sidde og regne på det, hvis de bliver tilbudt det her ekstra arbejde. Lad os sige, at min sjakbajs kommer hen og spørger: Vil du blive her ekstra tid? Så skal jeg tænke efter: Hov, bliver jeg egentlig ikke ret højt beskattet af det her, for den hjælp og det tilskud, vi får til min ægtefælle, som måske er på førtidspension eller noget andet, bliver trukket fra?

Der kan jeg love jer for, som en lille kommentar, at der altså er folk, som sidder og regner helt ned på 50 kr., 100 kr. og 150 kr., for det har faktisk betydning for deres årsbudget.

Ordføreren.

Der var jo ikke så meget et spørgsmål i det. Men jeg kan fuldt ud bekræfte det. Vi modtager også mange henvendelser om det med modregningen i Dansk Folkeparti, og selv om det jo ikke er om skattesystemet, er det det samme princip, der gør, at folk sidder og kigger på, hvad de får ud af at gøre en ekstra indsats. Og hvis man ikke kan gennemskue det, eller hvis incitamentet er for lille, lader man være. Det var også det, fru Anne Honoré Østergaard viste med sit eksempel. Det synes jeg da vi skal prøve at lave om på. Det handler som sagt hverken om at få sat skatten ned eller op, men om at starte med at gøre det gennemskueligt, så folk kan se, om det overhovedet kan betale sig at arbejde. Det burde da være det mindste, vi kunne blive enige om.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Ja, jeg beklager, at der ikke var et spørgsmål, men jeg har læst op på »Håndbog i folketingsarbejde«, og der står, at man godt må komme med en kommentar. Det behøver ikke engang at være et spørgsmål. Man har fuldstændig åbnet Pandoras æske for mig. Det bliver bare en fornøjelse fra nu af. Man kan bare komme med kommentarer i stedet for spørgsmål. Det er fantastisk.

Ordføreren.

Der var jo heller ikke noget spørgsmål.

Men man skal have muligheden for som ordfører at komme med en replik. Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der var jo heller ikke noget spørgsmål.

Men man skal have muligheden for som ordfører at komme med en replik. Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)