Retsudvalget 2021-22
B 10
Offentligt
2487897_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
25. november 2021
Kontor:
Nordatlantkontoret
Sagsbeh: Julie Christine Gade Mik-
kelsen
Sagsnr.: 2021-0090-3598
Dok.:
2218264
Besvarelse af spørgsmål nr. 5 til forslag til folketingsbeslutning nr. B 10
om ændring af lovgivning for hadforbrydelser i Danmark (borgerfor-
slag) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 til forslag til folketingsbeslut-
ning nr. B 10 om ændring af lovgivning for hadforbrydelser i Danmark (bor-
gerforslag), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den
15. november 2021.
Nick Hækkerup
/
Marie Mølsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
B 10 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm., om Grønlands Selvstyre ønsker, at den kommende ændring af straffeloven også skal gælde for Grønland, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 5 til forslag til folketingsbeslutning nr. B 10 om ændring
af lovgivning for hadforbrydelser i Danmark (borgerforslag)fra Folke-
tingets Retsudvalg:
”Under forudsætning af at forslaget i tiljusteret form vedtages
og regeringen som følge heraf tager de fornødne tilpasninger af
straffeloven for at implementere det endelige forslag, vil mini-
steren da oplyse, om regeringen agter at spørge Grønlands Selv-
styre, om de ønsker, at den kommende ændring af straffeloven
også skal gælde for Grønland?”
Svar:
1.
Justitsministeriet bemærker indledningsvis, at kriminallov for Grønland
– i modsætning til § 81 i den danske straffelov – ikke indeholder en bestem-
melse, som opregner forhold, der i almindelighed skal indgå som skærpende
omstændigheder.
Det følger i stedet af kriminallovens § 121, at der ved valget og udmålingen
af en foranstaltning skal tages hensyn til lovovertrædelsens grovhed, herun-
der samfundets interesse i at modvirke handlinger af den pågældende art, og
gerningsmandens personlige forhold, herunder hvad der skønnes nødven-
digt for at afholde den pågældende fra yderligere lovovertrædelser.
2.
Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskeret-
tigheder anbefalede i 2019 i en statusrapport om ligebehandling i Grønland,
at Rådet for Grønlands Retsvæsen overvejer, om det vil være hensigtsmæs-
sigt at ændre kriminalloven, således at hadforbrydelser bliver en skærpende
omstændighed ved fastsættelsen af foranstaltninger.
Rådet drøftede anbefalingen på et rådsmøde i 2019 og tiltrådte i den forbin-
delse Justitsministeriets indstilling om, at det ikke vil være hensigtsmæssigt
at indføre en skærpelsesbestemmelse alene for hadmotiver, og at spørgsmå-
let i stedet bør indgå i en bredere overvejelse om revision af kriminallovens
udmålingsregler, herunder overvejelser om indførelse af en skærpelsesbe-
stemmelse svarende til straffelovens § 81.
Justitsministeriet lagde i forbindelse med vurderingen vægt på, at Grønlands
Politi havde oplyst, at det vil indgå som en skærpende omstændighed i an-
klagemyndighedens foranstaltningspåstand, hvis en lovovertrædelse har
Side 2/3
B 10 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm., om Grønlands Selvstyre ønsker, at den kommende ændring af straffeloven også skal gælde for Grønland, til justitsministeren
baggrund i offerets etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Grøn-
lands Politis vurderede desuden, at de grønlandske domstole i vidt omfang
allerede inddrager de forhold, der er anført i straffelovens § 81, ved valget
og udmålingen af foranstaltninger, og at det vil indgå som en skærpende
omstændighed i rettens vurdering, at en lovovertrædelse har baggrund i of-
ferets etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.
3.
Justitsministeriet finder fortsat, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at
indføre en skærpelsesbestemmelse alene for hadmotiver med et indhold sva-
rende til § 81, nr. 6, og at spørgsmålet om indførelsen af en sådan bestem-
melse bør indgå i en eventuel bredere overvejelse om revision af kriminal-
lovens udmålingsregler, herunder overvejelser om indførelse af en skærpel-
sesbestemmelse svarende til straffelovens § 81.
Dette vil være et politisk spørgsmål, som i givet fald vil skulle drøftes med
Naalakkersuisut. Justitsministeriet vil derfor sende nærværende besvarelse
til Departementet for Råstoffer og Justitsområdet til orientering.
Side 3/3