Retsudvalget 2021-22
B 10
Offentligt
2479385_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
4. november 2021
Kontor:
Strafferetskontoret
Sagsbeh: Henrik Overgaard Mor-
sing
Sagsnr.: 2021-0040-0127
Dok.:
2194486
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 til forslag til folketingsbeslutning nr. B 10
om ændring af lovgivning for hadforbrydelser i Danmark (borgerfor-
slag) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 til B 10 om ændring af lovgiv-
ning for hadforbrydelser i Danmark, som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 25. oktober 2021.
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
B 10 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/10-21 fra Beskyt Minoriteter, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1 til B 10 fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 19/10-21 fra Be-
skyt Minoriteter, jf. B 10 - bilag 1?”
Svar:
Hadforbrydelser og hadtale er en dybt alvorlig sag, og det hører på ingen
måder hjemme i Danmark. I det danske samfund skal der være plads til, at
man kan være den, man er.
Det er afgørende for regeringen, at Danmark opretholder en høj beskyttelse
mod hadforbrydelser og hadtale. Derfor har regeringen bl.a. den 6. oktober
2021 fremsat lovforslag nr. L 18, der bl.a. har til formål at styrke det straf-
feretlige værn mod hadforbrydelser og hadtale. Der henvises til den samti-
dige besvarelse af spørgsmål nr. 2 til beslutningsforslag nr. B 10 fra Folke-
tingets Retsudvalg.
Vi har desuden med flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens
økonomi 2021-2023 aftalt at styrke politiets og anklagemyndighedens ind-
sats over for ofre for hadforbrydelser.
Det skal ske ved bedre og mere oplysning om, hvornår en forbrydelse al-
mindeligvis må anses for at være en hadforbrydelse gennem udarbejdelse af
informationsmateriale rettet mod ofre for hadforbrydelser samt organisatio-
ner mv., der rådgiver ofre for hadforbrydelser.
Herudover styrkes politiets efteruddannelse i hadforbrydelser med henblik
på at forbedre politikredsenes håndtering af ofre for hadforbrydelser bl.a. i
anmeldelsessituationen og styrke den samlede viden om hadforbrydelser i
politikredsene. Uddannelsen skal desuden medvirke til at sikre, at flere had-
forbrydelser identificeres og registreres korrekt, således at der opnås et
bedre datagrundlag på området. Samtidig skal det sikres, at anklagere, der
beskæftiger sig med hadforbrydelser, får mere viden om emnet.
For så vidt angår den juridiske betydning af de ændringer, der foreslås i be-
slutningsforslag nr. B 10, henvises der til den samtidige besvarelse af
spørgsmål nr. 2 til beslutningsforslag nr. B 10 fra Folketingets Retsudvalg.
Side 2/2