Til beslutningsforslag nr.
B 10
Folketinget 2021-22
Beretning afgivet af Retsudvalget den 3. marts 2022
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lovgivning for hadforbrydelser i
Danmark (borgerforslag)
[af Leif Lahn Jensen (S), Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV),
Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT),
Jens Rohde (KD), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Susanne Zimmer (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Sikandar Siddique (UFG)]
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkepart, Inuit
Ataqatigiit og Siumut
Et flertal i udvalget (S, V, SF, RV, EL, KF, IA og SIU)
udtaler, at der er en enighed hos partierne om, at enhver
borger i Danmark skal kunne nyde de samme rettigheder
og friheder, som deres medborgere. Flertallet finder det der-
for ulykkeligt og forkasteligt, at minoritetspersoner i vidt
omfang oplever at blive udsat for forbrydelser udelukkende
på baggrund af had over for deres seksualitet, køn, handicap,
etnicitet eller tro. Hvert fjerde voldelige overfald i Danmark
opleves af offeret som en hadforbrydelse, og partierne øn-
sker med dette forslag at få gjort op med den statistik.
Forslaget kommer, i forlængelse af at straffeloven alle-
rede har fået udvidet anvendelsesområdet for § 266 b til
ligeledes at omfatte handicap, og i forlængelse af et øget
fokus hos politiet på hadforbrydelser med indførelsen af
efteruddannelse i håndtering af hadforbrydelser.
Med forslaget ønsker flertallet at understrege, at den mu-
lighed, der allerede eksisterede i lovgivningen, hvormed der
kan dømmes for en hadforbrydelse, selv om det ikke er
det eneste motiv, tydeliggøres. Det er således intentionen,
at den tydeliggørelse af muligheden, der indføres i straffelo-
ven, vil medføre, at der i flere sager sker tiltalerejsning og
domsfældelse for hadforbrydelser, uanset om det udgør hele
motivet bag forbrydelsen. I et retssamfund skal alle borgere
være beskyttet af loven, uanset hudfarve, køn, kønsidentitet,
religion eller handicap, og det er nødvendigt at understrege,
at forbrydelser, der har baggrund i offerets minoritet, ikke
accepteres i det danske samfund.
Dansk Folkeparti og Karina Adsbøl (UFG)
Et mindretal i udvalget (DF og Karina Adsbøl (UFG))
bemærker, at dette borgerforslag kommer, i forlængelse af
at straffeloven allerede har fået udvidet anvendelsesområdet
for § 266 b til ligeledes at omfatte handicap, og i forlæn-
gelse af et øget fokus hos politiet på hadforbrydelser med
indførelsen af efteruddannelse i håndtering af hadforbrydel-
ser. Det er ulykkeligt og forkasteligt, når personer oplever at
blive udsat for forbrydelser på baggrund af had til deres sek-
sualitet, køn, handicap, etnicitet eller tro. Mindretallet kan
dog ikke støtte en udvidelse af straffelovens § 266 b, der – i
sin nuværende form – er med til at hindre den demokratiske
samtale. Det er vigtigt, at man som samfund kan tage tabuer
og udfordringer op uden frygt for at blive straffet. Derfor er
en udvidelse ifølge mindretallet ikke den rette vej at gå.
Mindretallet finder i stedet, at man bør registrere had-
forbrydelser bedre, så statistik ikke længere beror på offe-
rundersøgelser, men reelle fakta. En kortlægning af proble-
mets omfang og væsen er afgørende for at tage hånd om
problemet, så man bl.a. kan se, hvem der begår hadforbry-
delserne, og hvem forbrydelserne rettes imod.
Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved beret-
ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke
adgang til at komme med politiske bemærkninger i beretnin-
gen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 13. oktober 2021
og var til 1. behandling den 11. november 2021. Beslut-
ningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling
i Retsudvalget.
AX027587