Lovforslag om ændring af lovgivning for hadforbrydelser i Danmark
Lovforslaget stiller krav om ændring i straffelovens §§ 81 nr. 6 og 266 b, der skal fremme
retsbeskyttelsen for ofre af hadforbrydelser. Vi er bekendte med, at regeringen allerede er igang med
at indsætte motivgruppen ‘handicap’ i § 266 b. Endvidere er vi
i et svar fra Justitsministeren blevet gjort
opmærksom på, at regeringen til næste folketingssamling forventer at fremsætte et lovforslag, der
indbærer, at begreberne ‘kønsidentitet, kønstrudtryk og kønskarakteristika’ indsættes i §§ 81 nr. 6 og
266 b. Denne anerkendelse af disse motivgruppers ret til beskyttelse taler ind i dette lovforslags
ønskede tiltag. Målet om at sikre en
reel
retsbeskyttelse af nuværende og ønskede motivkategorier
afhænger dog af en juridisk og afgørende detalje - nemlig delmotivet. Hverken de nuværende eller
ønskede motivkategorier beskyttes reelt før følgende lovændring træder i kraft:
●
Det skal tydeliggøres i straffeloven §§ 81, nr. 6 og 266 b, at en hadforbrydelse helt eller
delvist
kan være motiveret af had.
I 2004 indførte daværende regeringen, Venstre og Konservative, straffelovens § 81, nr. 6,
som en
kodificering af hidtidig praksis. I dette tiltag ligger en anerkendelse af retspraksis’ manglende korrekte
håndhævelse af loven. Tiltaget har dog ikke vist sig at have det ønskede formål, hvorfor ovenstående
kodificering er nødvendig for at efterleve målet om at forbedre den respektive lovgivning.
Hvad er problemet?
I Danmark skal en længere række kriterier være opfyldt, før der er tale om en hadforbrydelse.
Grundlæggende skal forbrydelsen være rettet mod offerets race, hudfarve, nationalitet eller etniske
oprindelse, tro, seksuelle orientering eller handicap, og motivet skal bevises at være hadefuldt. Men
selvom alle kriterier kan påvises, så dømmes der meget sjældent i praksis, hvis der er tale om et
delmotiv. Til trods for, at der rejses bevisbyrdelse for et hadmotiv, går sager ofte tabt i systemet, hvis
der forekommer en anden omstændighed sammen med had,
altså et delmotiv,
der kan forklare
overfaldet eller ytringen. Dette er dog paradoksalt, da der i bemærkningerne til straffelovens § 81, nr.
6. står klart og tydeligt, at en hadforbrydelse også kan dømmes såfremt, der er tale om et delvist motiv.
Løsningen er at eksplicitere dette direkte i bestemmelserne, således disse udgør et retvisende værktøj
for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.
Belæg for problemet
Danmarks håndtering af hadforbrydelser er tidligere blevet kritiseret af både nationale og internationale
aktører såsom Institut for Menneskerettigheder, FN’s
Racediskriminationskomité og European
Commission against Racism and Intolerance.
Den utilstrækkelige håndtering af hadforbrydelser underbygges ydermere af statistikker. Først og
fremmest føres der slet ikke statistik over over § 81, nr. 6, hvilket er et problem i sig selv. Derfor kan
der ikke fremlægges belæg vedrørende § 81, nr. 6. Vi har dog søgt aktindsigt i Rigsadvokatens