Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 1:

Forslag til folketingsbeslutning om en national strategi mod ensomhed.

Af Jane Heitmann (V) m.fl.

(Fremsættelse 06.10.2021).

Forhandlingen er åbnet. Først byder jeg velkommen til social- og ældreministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Med beslutningsforslaget ønsker forslagsstillerne ved lov at forpligte regeringen til at påbegynde det nødvendige arbejde, så Danmark får en national strategi mod ensomhed.

Ensomhed er for stort et problem i Danmark, og det er et voksende problem, vi som samfund er nødt til at forholde os til. Ca. 380.000 danskere føler sig svært ensomme, og det kan have store konsekvenser for den enkeltes livskvalitet, helbred og trivsel. Ensomhed går på tværs af hele samfundet, og det skal løsningerne også. Det er et problem, vi ikke løser med en hurtig lov eller en pulje her fra Christiansborg, men ved et tæt samarbejde mellem organisationer, kommuner m.fl.

En national ensomhedsstrategi kan bidrage til at fastslå, at bekæmpelse af ensomhed er et klart fælles anliggende; fjerne den skyld og skam, mange af de mennesker, der kæmper med ensomhed, går med, og det tabu, der er. Og vi skal slå fast, at det her er noget, vi skal løse i fællesskab. Derfor er regeringen også enig i behovet for en national ensomhedsstrategi.

Det er denne regerings helt klare ambition, at færre mennesker skal være ensomme. Derfor meldte regeringen allerede i forbindelse med sit finanslovsforslag ud, at regeringen ville lægge op til at prioritere midler til en national ensomhedsstrategi. Forhandlingerne om reserven er netop afsluttet, og det er besluttet at afsætte 25,5 mio. kr. til et nationalt ensomhedspartnerskab, der skal indsamle viden og facilitere en national indsats mod ensomhed på tværs af sektorer. Det blev vi bredt enige om, næsten alle partier her i salen. Partnerskabet skal på den baggrund udarbejde en national ensomhedsstrategi med tilhørende handlingsplan inden udgangen af 2022. Der er også afsat midler til perioden 2023-2025, hvor de mange gode aktiviteter, der iværksættes, kan fortsættes og udbredes.

Arbejdet med ensomhedsstrategien vil tage afsæt i de anbefalinger, som en imponerende lang række af organisationer er kommet med. Jeg havde egentlig tænkt, at jeg skulle have deres publikation med herop og stå og vise den. Det er godt, at den radikale ordfører har den dernede, for min ligger ovre på kontoret, men den er godt nusset og brugt, for jeg har nemlig både læst i den og haft den med rundt, når jeg har været på ture rundt i landet.

Ud over det har vi også med aftalen om reserven afsat 31,5 mio. kr. til lokale partnerskaber, som har til formål at bekæmpe ensomhed. Jeg tror, at vi har et åbent vindue lige nu oven på corona. Vi har alle sammen smagt lidt af ensomheden under nedlukningerne og hjemsendelserne, og jeg tror, at vi har en anderledes direkte måde at tale med hinanden om det på. Så den hurdle, det er, overhovedet at komme over det tabu og den skam, der er forbundet med ensomhed, tror jeg vi står et andet sted i forhold til som samfund lige nu. Derfor er jeg så glad for, at vi så bredt blev enige om også at afsætte 31,5 mio. kr. til lokale partnerskaber, der kan gå i gang med at bekæmpe ensomhed her og nu.

Så har vi derudover også med reserven afsat 16,1 mio. kr. til at modvirke ensomhed og funktionstab særlig blandt ældre mænd. Det er en af de målgrupper, som vi ved kan kæmpe meget med det – man er blevet alene, pludselig ændrer ens liv sig grundlæggende – og der er måske noget i den klassiske manderolle, der gør, at det for den her gruppe er lidt ekstra svært at række ud og bede om hjælp, når det er ensomheden, der trykker. Så det er så dejligt, at vi også kunne blive så bredt enige om at afsætte penge til det.

På den måde har vi med reserveaftalen, vi indgik i fredags, afsat ikke mindre end 73,1 mio. kr. til kamp mod ensomhed. Det er jeg meget glad for og meget taknemlig for, og jeg tror, at det kommer til at gøre en kæmpe forskel. Så regeringen er altså helt enig i behovet for en national ensomhedsstrategi. Vi kan ikke støtte beslutningsforslaget her, fordi vi allerede har taget initiativ til at igangsætte arbejdet med en national ensomhedsstrategi, og vi har allerede indgået en aftale om finansiering af den – og endda også en flot finansiering af indsatsen.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra fru Jane Heitmann. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes da også, at vi har god grund til sådan i fællesskab, kollektivt, at klappe os selv på skulderen over de midler, der blev sat af i satsreserven. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at regeringen havde spillet ud med 10 mio. kr., og derfor glæder jeg mig sådan set også over, at i hvert fald den økonomiske prioritering blev løftet betragteligt, bl.a. fordi Venstre pressede på.

Men når jeg gerne vil spørge ministeren om noget, er det, fordi mange af de initiativer, der ligger i det SSA-oplæg, eller oplægget fra satsreserven, jo er sådan nogle initiativer, som på den ene eller den anden måde bygger oven på noget eksisterende, og det kan være rigtig godt. Men jeg vil godt spørge ministeren: Mener ministeren ikke, at der er brug for, at vi får sat os nogle konkrete mål for, hvordan vi nedbringer ensomheden? Og mener ministeren ikke, at der er behov for, at vi også får forsket i, hvordan de skibe, vi nu i fællesskab sætter i søen, virker, og om de har en effekt?

Ministeren.

Tak for det, formand. Lad os lade være med at bruge meget tid på det der med, hvem der sagde hvad, hvornår, og hvad der var med i oplægget. Jeg kan i hvert fald konstatere, at der var mere end 10 mio. kr. i det udspil, regeringen kom med til reserven, der handlede om ensomhed, fordi vi også har partnerskaberne og indsatsen i forhold til de ældre mænd. Men skal vi ikke bare i fællesskab glæde os over, at vi har fået lavet en aftale, der er så ambitiøs, når det kommer til ensomhed? Jeg oplever i hvert fald også, at de mange aktører, der har udført et stort stykke arbejde, og jo også de aktører, der i regi af coronapartnerskaberne har lavet konkrete anbefalinger, er glade for det her.

En del af opgaven i forbindelse med den nationale ensomhedsstrategi er jo at have en videnindsamlende funktion, og uden at være minister for området ved jeg, at ensomhed også er en af de ting, som blev nævnt i den også meget brede – og i øvrigt milliardstore – aftale, der blev indgået om forskningsreserven. Så det er også et område, vi kommer til at få viden om. Men det er jo rigtigt, at vi ikke har brugt de begrænsede reservemidler, altså midler til sociale indsatser for udsatte, på at finansiere ph.d.- eller forskningsprojekter.

Værsgo, spørgeren.

Jamen hvis regeringen sådan set er åben for at sætte konkrete mål, og hvis regeringen er åben for at afsætte midler til forskning mod ensomhed, så forstår jeg simpelt hen ikke, hvorfor man ikke kan stemme for det beslutningsforslag, der ligger her. For det er jo sådan ligesom det, der er kernen i det.

Værsgo.

Jamen det sidste svarede jeg jo lige på. Jeg synes faktisk, at når vi har de begrænsede midler, vi har i socialreserven, så er det heller ikke rimeligt over for de udsatte borgere, som de penge er tiltænkt, hvis vi i videre udstrækning begynder at finansiere forskning her. Og derfor er jeg glad for, at ensomhed er med i den store aftale om forskningsreserven, altså de milliarder, der er på forskningsområdet. Det synes jeg jo er den rigtige vej at gå – det er i hvert fald den vej, regeringen mener man skal gå.

Med hensyn til det her med at fastsætte konkrete mål vil jeg sige: Altså, det har regeringer jo gjort bredt på socialområdet gennem tiden, og vi kan bare konstatere, at det i hvert fald ikke er det at sætte målene, der i sig selv gør en forskel.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger i denne omgang. Den næste taler er fru Birgitte Vind, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordet, og tak til Venstre for at invitere til en lille debat om ensomhed. Vi står i et stort samfundsproblem, det erkender vi fuldt ud: 380.000 danskere over 16 år føler sig svært ensomme, og det er rigtig mange mennesker. Det er mennesker, som ikke oplever, at de har sociale relationer, og det er unge mennesker, det er midaldrende mennesker, det er ældre mennesker – ensomhed har sådan set slet ingen alder. For nogle kan en tur ned til købmanden være den daglige kontakt, de har til andre mennesker, andre kan have mange kontakter og alligevel føle sig ensomme. Ensomhed er en følelse, og det er ikke noget, man nødvendigvis lige kan sætte på en formel. Ensomhed må være noget, vi skal tale om i fællesskab, og ensomhed er også noget, vi skal løse i fællesskab.

Der er mange forskellige grunde til, at mennesker er ensomme, og derfor er der selvfølgelig heller ikke bare én løsning på at komme ensomheden til livs, og det er ikke en opgave, vi bare lige kan fikse her på Christiansborg. Men vi kan jo gøre alt for at støtte op om at sætte rammerne for, at opgaven kan blive løftet. For her spiller civilsamfundet jo netop en kæmpe rolle.

Det er i civilsamfundet, vi møder hinanden og danner stærke bånd. Det er igennem boligforeningen, det er igennem idrætsklubben, det er igennem frivillige sociale organisationer: Det er her, vi har fælles oplevelser og kan blive en del af et stærkt forpligtende fællesskab. Derfor er jeg også ligesom ministeren meget, meget tilfreds med, at vi jo i sidste uge landede SSA-aftalen, for her er alle Folketingets partier – næsten – netop blevet enige om at udarbejde en national strategi mod ensomhed. Og i den forbindelse skal der nedsættes et nationalt ensomhedspartnerskab, som bl.a. skal igangsætte en national samtale om ensomhed gennem folkelige aktiviteter. Det skal opsamle viden og redskaber og indsatser, der forebygger, opsporer og afhjælper ensomhed.

Ud over den nationale ensomhedsstrategi indeholder SSA-reserven, som ministeren så rigtigt sagde, også en pulje til at modvirke ensomhed og funktionstab hos ældre borgere, særlig ældre mænd. Civilsamfund og foreninger kan søge puljen til at skabe aktiviteter og understøtte sociale relationer. I alt løfter SSA-reserven indsatsen mod ensomhed med over godt 40 mio. kr. over de næste 4 år. Så tak til de partier, der var med i aftalen.

Er vi så i mål med ensomhed og færdige med at bekæmpe den? Nej, det er vi da bestemt ikke. For det er som sagt ikke noget, vi kan fikse her alene med midler. Det handler også om, hvilken indsats der bliver sat i gang, og nu bliver det så spændende, hvilke anbefalinger der kommer fra partnerskabet. Så skal der givetvis laves flere indsatser, og de skal selvfølgelig spille sammen med de nuværende på en fornuftig måde.

Jeg har lidt svært ved at se, hvordan beslutningsforslaget spiller sammen med den aftale, vi indgik i sidste uge, og med den handleplan, vi jo allerede er blevet enige om. Så selv om vi er meget enige i, at ensomhed er et stort problem, som vi skal løse i fællesskab, kan vi ikke støtte Venstres forslag.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Jane Heitmann. Værsgo.

Tak for det. Hvis det ikke var, fordi jeg lige havde hørt afslutningen på ordførerens ordførertale, lød ordføreren næsten lige så selvtilfreds som ministeren. Jeg vil gerne, som jeg sagde før, anerkende det og sige, at jeg synes, det er et rigtig flot og et rigtig fint og godt første skridt, vi har taget med i den fælles prioritering, vi har foretaget i satspuljereserven. Det synes jeg er godt.

Jeg er også glad for, at ordføreren siger, at vi ikke er i mål. Det lød jo sådan lidt på ministeren, som om ministeren i hvert fald synes, at med den prioritering, der er lavet nu, er vi i mål. Men det er jeg glad for at høre at Socialdemokraterne ikke mener, altså at vi i hvert fald ikke er i mål.

Jeg er også glad for, at den socialdemokratiske ordfører siger, at det handler om indsatsen. Hvad er det så for nogle indsatser, som Socialdemokraterne her mener er særlig vigtige?

Værsgo.

Tak. Nu hørte jeg bestemt heller ikke ministeren sige, at vi bare er i mål. Tværtimod hørte jeg ministeren sige, at der jo netop nu skal sættes indsatser i gang, hvor vi skal finde ud af, hvilke veje vi kan gå. Det er ikke at være i mål at sætte indsatser i gang, og ensomhed flytter sig jo. De mennesker, der er ensomme nu, er jo ikke nødvendigvis de samme, der er ensomme om et halvt år. Så det er jo ikke noget, vi bare fikser og får overstået. Der vil jo hele tiden være ensomhed i vores samfund.

Det, der er vigtigt, er netop, at vi udvikler nogle redskaber til at bekæmpe det, og at vi får et fælles sprog om det, og at det ikke er tabubelagt. Der har ministeren jo en fantastisk god pointe: Corona har åbnet en dør nu, så det er blevet legalt at snakke om det, og vi har alle sammen oplevet ensomhed på et tidspunkt under corona, fordi vi ikke har kunnet se vores kære. Og det er da så håndgribeligt, som noget kan være, og det er da det, vi skal gribe fat i nu.

Værsgo, fru Jane Heitmann.

Jeg er da fuldstændig enig i, at corona har skabt et åbent vindue, som gør det nemmere at tale om ensomhed og måske også mere legitimt at stå ved, at man er ensom. Det tror jeg sådan set ikke at der er nogen der er uenige i. Nu spurgte jeg bare til, hvad det er for nogle indsatser, som Socialdemokraterne mener er særlig vigtige. Jeg kan så forstå, at det at tale om ensomhed er særlig vigtigt.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge: Hvordan vil Socialdemokraterne sikre sig, og hvordan ved de, at de indsatser, de initiativer, som nu, qua de midler, vi har sat af, bliver sat i gang, rent faktisk har en effekt, og at der bliver færre ensomme om 5 år?

Værsgo.

Tak. Hvis ordføreren har læst SSA-aftalen, vil ordføreren også vide, at det jo rent faktisk er noget af det, vi følger op på med de her partnere, der nu er en del af at skulle løse opgaven med at finde ud af, hvad der virker. Vi kan jo ikke sidde her – det ville da være fuldstændig uansvarligt – på forhånd og sige, hvad vi vil beslutte, vi skal gøre af indsatser, når vi endnu ikke af kender resultaterne af det store arbejde, der bliver sat i gang. Så vi ser selvfølgelig frem til, at vi bliver klogere alle sammen. Og vi ved jo også, at kommunerne allerede arbejder med ensomhed og har gjort sig nogle gode erfaringer.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke flere bemærkninger. Den næste ordfører er fru Liselott Blixt. Værsgo.

Mange tak for ordet. Jeg har været hevet i Detektor to gange – første gang, fordi jeg sagde, at ensomhed dræber flere, end rygning gør, og anden gang, fordi jeg sagde, at det var lige så farligt som at ryge. Så den her gang vil jeg sige, at det kan være lige så skadeligt, og alligevel gør man ikke noget ved det. Så tænker jeg, at så hiver de mig ikke i Detektor den her gang. Der er rigtig meget forskellig dokumentation for, hvor farligt det er, og der er nogle, der siger, at det er farligere end rygning. Men som sagt siger jeg, at det kan være lige så skadeligt.

Det er jo noget, som vi i Dansk Folkeparti har arbejdet med i rigtig mange år, og derfor har vi også løbende sat penge af, også sammen med ministeren, til initiativer på ældreområdet. Og vi er også lige blevet enige om at sætte penge af fra reserven, som ministeren så godt har redegjort for. Så jeg mener, vi har fået en fin aftale på området.

Men jeg mener også, at vi med det her arbejde skal sikre, at vi ser hele vejen rundt. For der er selvfølgelig mange, der føler sig ensomme, men det er ikke ensbetydende med, at bare fordi man sidder alene derhjemme eller fravælger selskab, så er man ensom. Vi er nogle, som foretrækker at være alene frem for at være sammen med andre. Derfor er det vigtigt ikke bare at måle efter, om man bor alene eller fravælger sociale fællesskaber. Det gælder heller ikke om blot at føre nogen ind i sociale fællesskaber, for selv sammen med mennesker er der nogle, der føler sig ensomme.

Det gælder om at blive inddraget, og der kan være nogle, der har udfordringer – det kan være enten socialt eller psykisk, eller at man har et handicap. Man kan prøve at forestille sig, at man som hørehæmmet sidder sammen med nogle andre og simpelt hen ikke kan forstå, hvad der bliver sagt – at der er uro og larm. Så føler man sig rigtig ensom i et selskab og vil faktisk hellere sidde derhjemme og se tv eller læse en god bog.

Vi ved fra forskning, at der er flere sygdomme forbundet med at føle sig ensom, og vi ved også, at der er stor dødelighed hos mænd, som bor alene, og derfor er det rigtig godt, at der bliver sat fokus på mænd.

Coronakrisen har også vist, at børn og unge fik det mentalt dårligt, fordi de var meget overladt til sig selv. Derfor er det vigtigt at få lavet en strategi på området, og derfor er jeg også rigtig glad for, at der blev sat de her penge af, og at man opsamler viden, som kan gøre os alle sammen klogere på, hvad vi skal gøre.

Jeg kender selv en del af de her ensomme, og det er grunden til, at jeg hvert andet år holder juleaften sammen med dem. Og det gør ondt de år, hvor jeg holder jul sammen med familien og ikke sammen med dem, for så har de ingen steder at være. Som en af dem, jeg har holdt juleaften med flere gange, siger, så ønsker han sig en plejefamilie, selv om han efterhånden er oppe i årene og er pensionist. Men han er opvokset på flere børnehjem og har ikke nogen familie og har derfor ikke nogen at fejre højtider med eller tage en tur ud i det blå med eller drikke en kop kaffe med – ting, man foretager sig, når man har et netværk eller en familie. Han har en gang hvert andet år, hvor han føler, at han er med i en familie, og det er, når han holder juleaften hos mig.

Det ville være skønt, hvis man kunne lave et netværk, og det håber jeg også at man vil se på i det her – et netværk, hvor familier, der gerne vil være der for andre, kunne adoptere en voksen.

Men jeg ser frem til det arbejde, der nu er igangsat, og derfor mener jeg også, at det her forslag sparker en åben dør ind. I forhold til at sætte ekstra 10 mio. kr. af oveni tænker jeg: Skal vi ikke lige se, hvad de her penge kan gøre, og hvilket samarbejde og hvilken viden vi får på området? Så kan vi altid tage det op senere hen. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er en kort bemærkning fra fru Jane Heitmann.

Jeg vil godt sige tak til Dansk Folkepartis ordfører for en meget passioneret tale. Jeg håber ikke, at den resulterer i en tur i Detektor, for det ville da virkelig være træls.

Ordføreren har jo ret i, at når vi først behandler beslutningsforslaget i dag, sparker det en åben dør ind. Jeg havde gerne set, at vi havde behandlet det her beslutningsforslag før, for vi er jo blevet overhalet på sin vis af en anden virkelighed. Jeg vil bare sige, at ministeren ikke har haft mulighed for at komme i salen før. Så jeg havde såmænd gerne set, at vi havde behandlet det her længe før. Men tak for en passioneret tale.

Værsgo.

Mange tak. Jeg synes også, det er rart at få snakken her. Når vi har forhandlinger, sker det bag lukkede døre, og det er ikke altid, at det kommer ud til befolkningen, og derfor er det rigtig rart. Og tak for, at man har lavet forslaget, så vi i hvert fald kan få den her snak. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste ordfører er fru Ina Strøjer-Schmidt fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. SF's ordfører har desværre ikke mulighed for at være her i dag. Derfor vil jeg læse hendes tale op.

I SF synes vi, det er utrolig vigtigt med en national strategi mod ensomhed. Ensomhed er desværre en stor del af hverdagen for alt for mange mennesker, og vi må anerkende, at det er en samfundsudfordring, der går på tværs af aldersgrupper, sektorer og fagområder. Der er brug for politisk handling, for det har store konsekvenser for den personlige, mentale trivsel og kan samtidig føre til en række samfundsmæssige omkostninger.

Derfor har ensomhed også været højt prioriteret i forhandlingerne om socialreserven. Her er der afsat 24 mio. kr. i perioden 2022-2025 til en national ensomhedsstrategi. Som et led heri indgår også et nationalt ensomhedspartnerskab, der skal sørge for at indsamle viden og understøtte en national indsats mod ensomhed på tværs af sektorer. Der er herudover afsat penge til bl.a. at iværksætte et initiativ, hvor der udvikles og afprøves indsatser for at modvirke ensomhed blandt ældre borgere.

Endelig sættes der også fokus på ensomhed som en del af civilsamfundsstrategien. Her vil man arbejde på at finde lokale løsninger, som skal skabe inkluderende fællesskaber og derigennem bl.a. mindske ensomheden.

Ensomhed er uden tvivl et stort problem, som skal tages seriøst med politisk handling, og det bakker vi i SF op om. At opstille kvalificerede konkrete og klare mål for at nedbringe ensomhed i Danmark, så vi får sat en klar retning for, hvordan vi vil forbedre danskernes mentale trivsel, vil derfor være meget positivt. Men vi synes også, at der allerede er vedtaget rigtig mange gode initiativer, så det kan undre os, hvad de væsentlige forskelle er på den ønskede nationale ensomhedsstrategi i beslutningsforslaget og den nationale ensomhedsstrategi, som der er behandlet og afsat penge til i socialreserven. Naturligvis kan der løbende være brug for nye og flere initiativer, fordi det er et stort samfundsproblem, og det vil vi gerne være med til at kigge nærmere på.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Jane Heitmann. Værsgo.

Tak for det. Måske kan det tolkes som lidt unfair at stille spørgsmål til en anden ordfører end den, der egentlig er ordfører på lovforslaget, men jeg gør det nu alligevel.

Nu nævnte ordføreren de midler, der er sat af i satsreserven, og der er jo ikke i de midler ligesom lagt op til, at vi skal sætte os konkrete mål eller have en national målsætning. Nu nævnte ordføreren jo selv, at det kunne være en supergod idé. Hvad er det så, der gør, at SF på den ene side siger, at det vil være supergodt med nogle klare nationale mål, og på den anden side siger: Nej, vi kan ikke støtte et beslutningsforslag, der har et ønske om nogle nationale målsætninger? Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Værsgo.

Nu er jeg jo som sagt ikke ordfører, og jeg ved ikke, om ordføreren har udtalt så direkte, at vi ikke støtter det, men det gør vi så formentlig ikke. Men jeg siger jo, at vi går ind for, at der er klare mål, men det er nok, fordi det vejer tungere, at vi allerede mener, at vi skal se, hvad der sker i forhold til de penge, vi har afsat nu. Og så må vi se, om der efterfølgende er brug for flere initiativer.

Tak til SF's ordfører. Den næste på talerstolen er fru Christina Thorholm fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Ensomhed er et væsentligt problem. Derfor var det også rigtig glædeligt, at man i reserven kunne tage hånd om problemstillingen og afsætte nye 23 mio. kr.

Vi har lyttet til det store inspirationsoplæg, der har været fra mere end 70 organisationer, som er gået sammen om at sige, at nu skal vi løfte det her. Det var væsentligt for os, fordi 380.000 lever med svær ensomhed. Det ændrer ens adfærd, når man lever med ensomhed, så man ikke bare lige bliver en del af et fællesskab, for det gør simpelt hen noget ved ens sociale mønstre. Det her koster leveår, som en af de andre ordførere også sagde, og det er bevist, og derfor er det et problem, som ligner de andre livsstilssygdomme, som vi skal varetage. Men det er et spørgsmål, om vi kun skal tale om ensomhed, for hvem vil føle sig godt tilpas med at sige, at de er ensomme? Når vi inviterer til ensomhedsarrangementer, kommer der ikke ret mange. For »jeg er et socialt menneske, og jeg vil ikke fremstå som sådan en«.

Så jeg tænker på, at vi skal tale om det her på forskellige måder. Det er fantastisk at få en ensomhedsstrategi, men jeg tror, at det, hvis vi skal nå så mange som muligt, så er vigtigt at tale om det at være en del af et fællesskab. Vi er ikke i mål – det ved vi godt – for mental trivsel og ensomhed fylder mere og mere i vores samfund, og det er jo paradoksalt, når vi har så stor en bevidsthed om det.

Sundhedsprofilerne, som bliver lavet i regionerne med års mellemrum, afdækker jo også problemet, og der bliver taget kommunale initiativer til at fokusere på det her. Men nu har vi som sagt taget et nationalt ansvar i forhold til den her ensomhedsstrategi, som ministeren gjorde så grundigt rede for, og vi glæder os til at se udbyttet af det. Der vil også komme en handleplan, men som andre siger, er vi ikke i mål. Vi vil gerne fortsætte arbejdet, fordi det er så vigtigt.

Tak til den radikale ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak til Venstre og fru Jane Heitmann for at rejse den her vigtige debat. For vi skal nemlig minimere ensomhed, både blandt unge og voksne og ældre. Målet skal simpelt hen være, at ingen føler sig ensomme og uden for sociale fællesskaber.

Vi ved jo, at der er rigtig mange foreninger, hvad enten det er sportsklubber, spejderbevægelser, folkeoplysning, museumsforeninger, læserforeninger, sociale foreninger m.v., der kan løfte meget af den her opgave, og det lægger vi stor vægt på og sætter stor pris på i Det Konservative Folkeparti, og vi vil dermed gerne være med til at understøtte en større udbredelse af foreningslivet. Så ved vi også, at der er foreninger og organisationer, der direkte har som mål at minimere ensomhed og satser på at skabe sociale fællesskaber, som kan være med til at afhjælpe den her problematik.

Det skal sådan set være mine ord. Vi vil gerne støtte op omkring det og ser frem til, at der kommer nogle gode forslag på bordet. Tak.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er ordføreren for forslagsstillerne, fru Jane Heitmann. Værsgo.

Først og fremmest vil jeg gerne kvittere for og takke for de mange fine bemærkninger. Og det, jeg jo kan høre, er, at der faktisk i Folketingssalen helt overordnet er enighed om intentionerne bag beslutningsforslaget her, nemlig en national strategi mod ensomhed. Og en gang imellem kan man jo sige, at man kan være heldig at blive overhalet af virkeligheden, nemlig de gode initiativer, som vi har sat i søen med midlerne fra satspuljen. Så det vil jeg gerne kvittere for og takke for.

Men lad mig starte et andet sted. Vil du med ned at spise? Vil du med ned at træne? Skal vi ikke lave noget hyggeligt på lørdag? Det er alle sammen spørgsmål, som er helt naturlige for de fleste af os. Men for rigtig mange mennesker er det slet, slet ikke naturlige og dagligdags spørgsmål, desværre. For alt for mange danskere er ufrivilligt alene, og mange er decideret ensomme. Altså oplever mange, at kalenderen er tom, at telefonen ikke ringer, at sms'en aldrig bimler, og at der er helt stille i stuen.

En undersøgelse fra 2017 viser, at 380.000 danskere føler sig svært ensomme, og at 55.000 af dem er 65 år eller ældre. Det synes jeg er mange, og det gør mig umådelig trist. Men ensomhed er jo ikke kun et fænomen, som rammer vores ældre, for blandt de 380.000 danskere, som føler sig svært ensomme, er der faktisk 125.000 mellem 15 og 29 år. Og med coronakrisens isolation, ja, så er mit gæt, at de voldsomme tal ikke er blevet mindre, snarere tværtimod.

Ensomhed kan ramme enhver uanset alder og social status, og vi i Venstre ønsker et opgør med de triste tal. Vi ønsker at vende den negative, nedadgående spiral, som ensomhed er. Vi ønsker et opgør med ensomheden, så vi får bugt med den. For der er ingen, der har fortjent at være ufrivilligt alene. Mange, mange flere skal være en del af et forpligtende fællesskab. Vi ved, at ensomhed har store både personlige, men også helbredsmæssige omkostninger. Tal fra Sundhedsstyrelsen peger ifølge Ældre Sagen på, at ensomhed koster samfundet 8 mia. kr. årligt i form af øget sygefravær, øget ledighed og øgede sygehusafgifter. Der er derfor rigtig mange gode grunde til at handle.

Venstre rejste ensomhedsproblematikkerne ved forhandlingen om den seneste satsreserve, fordi det er en fælles politisk opgave at få skabt nye rammer, få sat en ny kurs og skabe reel handling. Jeg glæder mig over, at regeringens udspil på 10 mio. kr. blev løftet til de her omkring 25 mio. kr., som ministeren nævnte, ligesom det glæder mig, at vi også fik afsat midler til en styrket selvmordsforebyggelse og en pulje til at modvirke ensomhed hos ældre. Det peger alt sammen i den rigtige retning, men vi er ikke i mål.

I England har man anerkendt ensomhed som en samfunds- og en folkesundhedsudfordring, og man har i den grad taget fat om nældens rod. Tilbage i 2018 lavede man i England en samlet national strategi mod ensomhed, som siden er fulgt op af både Skotland og Wales. Og kigger vi mod nord, har Norge også lavet en ensomhedsstrategi. Og i Japan har man også anerkendt problemet, og man har sågar udnævnt en ensomhedsminister. Så der er altså mange gode internationale erfaringer, som vi kan lade os inspirere af. Og det er vores tur nu til at gøre noget ved ensomhedsudfordringerne for både børn, unge og ældre.

At Venstre ønsker en national strategi mod ensomhed, har vi ikke lagt skjul på – altså en strategi, hvor vi opstiller kvalificerede, konkrete og klare mål for, hvordan vi får bugt med ensomheden. Og jeg lytter mig også til, at både Ældre Sagen og Dansk Røde Kors bakker op om netop konkrete mål. For der er allerede lavet et rigtig godt forarbejde herhjemme, som vi kan lade os inspirere af, bl.a. oplægget her. Røde Kors og Ældre Sagen har bl.a. med udgivelsen »Sammen om ensomhed«, som en lang række organisationer er medunderskrivere af, bidraget med et meget stærkt inspirationsoplæg.

Tilbage i 2018 tog VLAK-regeringen en række initiativer mod ensomhed blandt ældre, og det blev løftet på vej af en bevilling på 400 mio. kr. på finansloven i 2019. De initiativer skal vi da bygge videre på med en samlet strategi – ikke blot en strategi, hvor vi bygger oven på eksisterende partnerskaber, men en strategi, hvor vi på nationalt niveau også prioriterer midler til forskning, så vi kan måle effekterne af vores fælles indsatser.

Jeg er med på – som jeg nævnte tidligere – at virkeligheden med hensyn til den netop afsluttede satsreserve har indhentet en del af beslutningsforslaget. Men vi mangler stadig at sætte os konkrete mål for nedbringelse af ensomhed, ligesom vi mangler en klar forskningsmæssig prioritering, så vi kan aflæse, hvilke initiativer som rent faktisk har en effekt. Det havde jeg håbet på Folketingets opbakning til – jeg kan godt høre på de ordførertaler, der er holdt, at det får vi nok ikke – men jeg glæder mig stadig væk meget over, at stort set alle partier har bakket op om intentionerne med en national ensomhedsstrategi.

Der er fælles glæde – og den glæde tilslutter jeg mig – over, at vi også i fællesskab har afsat midler. Jeg havde gerne set – og det er ikke nogen hemmelighed – at vi også havde sat os nogle meget konkrete mål, så vi ligesom med det lange lys på kunne sige, at et sted derude i fremtiden er der ingen ensomme i Danmark. Det havde jeg gerne set.

Jeg havde også gerne set, at der her i salen kunne have været opbakning til forskningsmidler. Det hører jeg heller ikke der er, men jeg har også noteret mig – som social- og ældreministeren var inde på – at der i forskningsreserven er muligheder. Jeg havde dog gerne set, at en del af en national strategi også rummede forskningsmidler. Men det kan jo komme – og måske især hvis der kommer et regeringsskifte efter næste valg. Sådan er der jo i hvert fald dér en åben bane at spille på. Jeg vil gerne sige tak til mine kollegaer for meget fine ordførertaler.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Der er ikke nogen, der har bedt om ordet for korte bemærkninger. Og da der ikke er det, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at beslutningsforslaget henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.