UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om ministeren kommentere artiklen "Hundredvis af lovbrud koster to fængselsdomme og én udvisning mv., til justitsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. december 2021

Strafferetskontoret

Natasja Walbom

2021-0032/40-0518

2226371

Besvarelse af spørgsmål nr. 87 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge-

og Integrationsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 87 (Alm. del), som Folketingets

Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den 23.

november 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Thomas Jørn Rasmussen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/7

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om ministeren kommentere artiklen "Hundredvis af lovbrud koster to fængselsdomme og én udvisning mv., til justitsministeren

Spørgsmål nr. 87 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrati-

onsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklen "Hundredvis af lovbrud

koster to fængselsdomme og én udvisning” på berlingske.dk den

28. oktober 2021, herunder sætningen "Han har haft ophold i

Danmark i de seneste ti år og nyder derfor en særlig beskyttelse

efter EU-regler.”? Vil ministeren samtidig redegøre for, hvorfor

der ikke skete udvisning i landsretten efter røverier og voldtægt

af en 14-årig pige i Rødovre, herunder hvilken særlig beskyt-

telse, som den dømte nyder?”

Svar

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der bl.a. har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i København om

en udtalelse. Statsadvokaten i København har bl.a. oplyst føl-

gende:

”1. De to domfældte blev ved Københavns Byrets dom af

20. april 2021 idømt hhv. 2 år og 10 måneders fængsel

(T2) og 3 år og 11 måneders fængsel (T1) for overtrædelse

af straffelovens § 216 (voldtægt), § 225, jf. § 216 (anden

seksuel omgang end samleje), § 222, stk. 1 (samleje med

barn under 15 år), § 288, stk. 1, nr. 1 (røveri), § 244 (sim-

pel vold), § 245 (grov vold), § 252 (forsætlig fareforvol-

delse) § 279 a, jf. § 286, stk. 2 (databedrageri). Begge blev

meddelt en advarsel om udvisning, jf. udlændingelovens

§ 24 b.

Ved Østre Landsrets dom af 28. oktober 2021 blev straf-

fene skærpet til hhv. fængsel i 4 år og 11 måneder (T2) og

5 år og 5 måneder (T1). T1 blev udvist med et indrejsefor-

bud for bestandigt, mens T2 også i landsretten blev med-

delt en advarsel om udvisning.

Sager, hvor anklagemyndigheden nedlægger påstand

om en straf på 4 år eller derover, skal behandles ved et

nævningeting, jf. retsplejelovens § 686, stk. 4, nr. 1.

Det følger dog af retsplejelovens § 686, stk. 5, nr. 1, at der

ikke medvirker nævninger i straffesager om overtrædelse

af straffelovens § 286, medmindre sagen omfatter andre

lovovertrædelser, der efter stk. 4 skal pådømmes under

medvirken af nævninger.

Side 2/7

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om ministeren kommentere artiklen "Hundredvis af lovbrud koster to fængselsdomme og én udvisning mv., til justitsministeren

Det var anklagemyndighedens opfattelse i denne sag, at

databedragerierne var af grov beskaffenhed og dermed

omfattet af straffelovens § 286, stk. 2, og undtagelsesbe-

stemmelsen i retsplejelovens § 686, stk. 5, nr. 1.

Følgende fremgår af Østre Landsrets dom af 28. oktober

2021, side 71 og 72, vedrørende retsplejelovens § 686, stk.

5, nr. 1:

”Den foreliggende sag er rejst som en domsmandssag.

Landsretten finder, at det på den baggrund må lægges til

grund, at anklagemyndigheden ved tiltalerejsningen har

tilkendegivet, at de dele af tiltalen, der ikke i medfør af

retsplejelovens § 686, stk. 5, er undtaget fra nævninge-

grænsen, ikke rejser spørgsmål om en straf på 4 år eller

derover. I overensstemmelse med retspraksis vil der der-

med højst kunne idømmes en straf på 3 år 11 måneders

fængsel for disse forhold.

Som anført i skyldkendelsen har landsretten stadfæstet by-

rettens afgørelse om, at de tiltaltes databedragerier efter

straffelovens § 279 a, er henført under bestemmelsen i

straffelovens § 286, stk. 2. Disse forhold er dermed und-

taget for nævningegrænsen, jf. retsplejelovens § 686, stk.

5. På den baggrund og under hensyn til det ovenfor cite-

rede afsnit fra forarbejderne til bestemmelsen kan det for-

hold, at sagen er rejst som domsmandssag, ikke anses at

være til hinder for, at straffen for de tiltalte samlet kan

fastsættes til 4 år eller derover, i det omfang den del af

straffen, der overstiger den nævnte grænse, kan henføres

til databedrageriforholdene. Dette må i hvert fald gælde i

en situation som den foreliggende, hvor sagen vedrører

mange hundrede forhold af databedragerier. Det forhold,

at straffen for databedragerierne isoleret set udgør en

mindre del af den samlede straf, jf. nedenfor, kan ikke føre

til et andet resultat.”

Landsretten fastsatte herefter straffene til henholdsvis 5 år

og 5 måneder for T1, samt 4 år og 11 måneder for T2 og

tilkendegav i den forbindelse, at den del af straffene, som

oversteg 3 år og 11 måneder, vedrørte databedragerierne.

For så vidt angår spørgsmålet om udvisning bemærkes,

at både T1 og T2 er unionsborgere. T1 havde på tidspunk-

tet for varetægtsfængslingen i december 2019 haft lovligt

ophold i Danmark i 9 år, mens T2 havde haft lovligt op-

hold i Danmark i cirka 18 år.

Side 3/7

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om ministeren kommentere artiklen "Hundredvis af lovbrud koster to fængselsdomme og én udvisning mv., til justitsministeren

På baggrund af længden af de tiltaltes ophold, den begå-

ede kriminalitet og anklagemyndighedens strafpåstand

skulle hjemlen for udvisning findes i udlændingelovens §

22, nr. 1 og 6.

Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlæn-

ding skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil

være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Da

både T1 og T2 er unionsborgere, kunne udvisning alene

ske, hvis det ville være i overensstemmelse med de prin-

cipper, der efter EU-retten gælder for begrænsning af ret-

ten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b.

Spørgsmålet var herefter, om udvisning ville være i strid

med direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (opholdsdirek-

tivet) og/eller artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention.

I vurderingen af, om udvisning er i strid med Danmarks

internationale forpligtelser, indgår flere elementer, som er

fastlagt af EU-domstolen i sagen Maslov mod Østrig, dom

af 23. juni 2008 (1638/03). Disse elementer er bl.a. krimi-

nalitetens art, varigheden af udlændingens ophold i bo-

pælslandet samt fastheden af sociale, kulturelle og famili-

emæssige bånd med værtslandet og med modtagerlandet.

Det fremgår af landsrettens dom, at der skal foreligge me-

get tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning,

når der er tale om en fastboende udlænding, der er født her

i landet eller indrejst som barn, og som har tilbragt det me-

ste af sin barndom og ungdom her. Dette gælder navnlig,

hvis udlændingen har begået kriminaliteten som mindre-

årig. Når det drejer sig om kriminalitet, der er begået af en

mindreårig, er der et særligt hensyn til barnets interesser

og muligheden for reintegration, jf. dommens præmis 82-

Udvisning af unionsborgere kan alene foretages, hvis det

er begrundet i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed

eller sundhed. Den tiltaltes adfærd skal således udgøre en

reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der be-

rører grundlæggende samfundsinteresser, før der kan ske

udvisning, jf. art. 27, stk. 2. Det afgørende i den sammen-

hæng er, om den pågældende anses for at være tilbøjelig

til fortsat at udvise en adfærd, der i fremtiden udgør en

trussel af den nævnte karakter.

T1, som er lettisk statsborger, og som blev udvist for be-

standig, havde haft lovligt ophold i Danmark i 9 år og var

tidligere idømt en bøde for tyveri. Endvidere var hans fa-

milie udrejst af Danmark, og han havde i den aktuelle sag

Side 4/7

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om ministeren kommentere artiklen "Hundredvis af lovbrud koster to fængselsdomme og én udvisning mv., til justitsministeren

begået betydelig mere kriminalitet end T2. Landsretten

udviste T1 for bestandig ud fra en samlet proportionali-

tetsvurdering.

T2, som alene blev tildelt en advarsel om udvisning, var

19 år, født og opvokset i Danmark med sine forældre og

havde haft lovligt ophold i Danmark i 18 år. Han er fransk

statsborger og ikke tidligere straffet, og han begik hoved-

parten af de kriminelle forhold, da han var 17 år.

Efter EU-reglerne er der yderligere krav til udvisning af

en unionsborger, hvis opholdet i et andet EU-land har væ-

ret af en vis længde. Det fremgår af opholdsdirektivets art

28, stk. 3, litra a, at:

”Der må ikke træffes en udsendelsesafgørelse i forhold til

en unionsborger, medmindre afgørelsen er bydende nød-

vendig af hensyn til den offentlige sikkerhed som fastlagt

af medlemsstaten, hvis de:

a) har haft ophold i værtsmedlemsstaten i de ti forudgå-

ende år, eller…”

EU-domstolen har bl.a. i dom af 22. maj 2012 i sag C-

348/09 (P.I. mod Oberbürgermeisterin der Stadt

Remscheid) fastslået, at udvisning på grundlag af artikel

28, stk. 3, er begrænset til ”ekstraordinære tilfælde”, og at

begrebet ”bydende nødvendig af hensyn til den offentlige

sikkerhed” ikke blot forudsætter eksistensen af en trussel

mod den offentlige sikkerhed, men også, at en sådan trus-

sel er endog særlig alvorlig, samt at adgangen til at gøre

undtagelse fra det grundlæggende princip om fri bevæge-

lighed skal fortolkes strengt, jf. dommens præmis 19, 20

og 23.

Af dommens præmis 28 fremgår, at det er tilladt medlems-

staterne at anse strafbare handlinger, som dem, der er op-

regnet i Traktaten om Den Europæiske Funktionsmåde

(TEUF) artikel 83, stk. 1, andet afsnit, for at indebære et

særligt alvorligt indgreb i en grundlæggende samfundsin-

teresse, der kan udgøre en direkte trussel mod befolknin-

gens tryghed og fysiske sikkerhed og dermed være omfat-

tet af begrebet ”bydende nødvendig af hensyn til den of-

fentlige sikkerhed”. En betingelse herfor er, at sådanne

handlinger er begået på en måde, som er af særlig grov

karakter, hvilket hører under den nationale domstol at ef-

terprøve i den konkrete sag.

Side 5/7

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om ministeren kommentere artiklen "Hundredvis af lovbrud koster to fængselsdomme og én udvisning mv., til justitsministeren

I den pågældende artikel er følgende kriminalitetsområder

oplistet: terrorisme, menneskehandel og seksuel udnyt-

telse af kvinder og børn, ulovlig narkotikahandel, ulovlig

våbenhandel, hvidvaskning af penge, korruption, forfalsk-

ning af betalingsmidler, edb-kriminalitet og organiseret

kriminalitet.

Højesteret har i dom af 19. juni 2019 (U.2019.3197) fast-

slået, at også andre former for kriminalitet kan begrunde

udvisning efter opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, idet

kriminaliteten vil kunne have en sådan særlig grov karak-

ter, at den er omfattet af begrebet ”bydende nødvendig af

hensyn til den offentlige sikkerhed”.

Landsretten udtalte i den aktuelle sag følgende vedrørende

spørgsmålet om udvisning af T2:

”[T2] har som nævnt begået et meget stort antal krimi-

nelle forhold, der navnlig omfatter overtrædelser af straf-

felovens 216, stk. 1, nr. 1, jf. § 222, [voldtægt], § 288, stk.

1, nr. 1, [røveri] § 245, [grov vold], § 291, stk. 2, [hær-

værk af betydeligt omfang], samt – et meget stor antal –

overtrædelser af straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 279 a.

[databedrageri af særlig grov beskaffenhed].

Selv om navnlig overtrædelse af straffelovens 216, stk. 1,

nr. 1, jf. § 222, § 288, stk. 1, nr. 1, § 245, § 291, stk. 2, og

286, stk. 2, jf. § 279 a, er udtryk for grov kriminalitet, fin-

der landsretten, at de foreliggende overtrædelser hverken

enkeltvis eller samlet efter opholdsdirektivets artikel 28,

stk. 3, litra a, kan anses for at være begået på en måde,

som er af særlig grov karakter, og som indebærer en di-

rekte trussel mod befolkningens tryghed og fysiske sikker-

hed. Uanset det usædvanligt store antal forhold, der har

foreligget til samtidig påkendelse, finder landsretten her-

efter, at der ikke foreligger et sådant ekstraordinært til-

fælde, at udvisning af [T2] kan anses for bydende nødven-

dig af hensyn til den offentlige sikkerhed, jf. opholdsdirek-

tivets artikel 28, stk. 3, litra a.”

Landsretten foretog således en konkret vurdering af, hvor-

vidt den begåede kriminalitet var omfattet af begrebet i

art. 28, stk. 3, litra a.”

Rigsadvokaten kan henholde sig til Statsadvokaten i Viborgs

udtalelse og kan herudover henvise til Rigsadvokatens udtalel-

ser i Justitsministeriets fortrolige besvarelse af 28. maj 2021 af

spørgsmål nr. 1024 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg og

Side 6/7

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om ministeren kommentere artiklen "Hundredvis af lovbrud koster to fængselsdomme og én udvisning mv., til justitsministeren

Justitsministeriets besvarelse af 13. september 2021 af spørgs-

mål nr. 1417 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

samme sag.”

Side 7/7