UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del - spm. 1639 (folketingsåret 2020-21) vil redegøre for, om regeringen med Dansk Folkepartis støtte vil tage initiativ til at foretage en konkret, individuel vurdering af, om enhver udlænding, der er dømt efter straffelovens § 81 a (bandeparagraffen) eller er registreret i Rigspolitiets banderegister, må anses for en fare for statens sikkerhed og dermed administrativt kan udvises efter udlændingelovens § 25, nr. 1? Vil ministeren samtidig redegøre for, hvorvidt det specifikt kan indføres i forarbejderne til loven, således at hensynet til statens sikkerhed omfatter bandekriminalitet, og vil ministeren i så fald yde teknisk bistand til et forslag om en sådan ændring, til justitsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

16. december 2021

Sikkerhedskontor I

Evin Botansen

2021-0032/40-0517

2225809

Besvarelse af spørgsmål nr. 84 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge-

og Integrationsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 84 (Alm. del), som Folketingets

Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den 18.

november 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Michelle Argir Simonsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del - spm. 1639 (folketingsåret 2020-21) vil redegøre for, om regeringen med Dansk Folkepartis støtte vil tage initiativ til at foretage en konkret, individuel vurdering af, om enhver udlænding, der er dømt efter straffelovens § 81 a (bandeparagraffen) eller er registreret i Rigspolitiets banderegister, må anses for en fare for statens sikkerhed og dermed administrativt kan udvises efter udlændingelovens § 25, nr. 1? Vil ministeren samtidig redegøre for, hvorvidt det specifikt kan indføres i forarbejderne til loven, således at hensynet til statens sikkerhed omfatter bandekriminalitet, og vil ministeren i så fald yde teknisk bistand til et forslag om en sådan ændring, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 84 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrati-

onsudvalg

”Vil ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del - spm.

1639 (folketingsåret 2020-21) redegøre for, om regeringen med

Dansk Folkepartis støtte vil tage initiativ til at foretage en kon-

kret, individuel vurdering af, om enhver udlænding, der er dømt

efter straffelovens § 81 a (bandeparagraffen) eller er registreret

i Rigspolitiets banderegister, må anses for en fare for statens sik-

kerhed og dermed administrativt kan udvises efter udlændinge-

lovens § 25, nr. 1? Vil ministeren samtidig redegøre for, hvor-

vidt det specifikt kan indføres i forarbejderne til loven, således

at hensynet til statens sikkerhed omfatter bandekriminalitet, og

vil ministeren i så fald yde teknisk bistand til et forslag om en

sådan ændring?”

Svar

Det følger af straffelovens § 81 a, stk. 1, at straffen kan forhøjes indtil det

dobbelte, hvis en overtrædelse af en række af straffelovens bestemmelser

om bl.a. vold, tvang, trusler og røveri har baggrund i eller er egnet til at

fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i kon-

flikten enten anvendes skydevåben eller anvendes våben eller eksplosivstof-

fer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde

betydelig skade eller begås brandstiftelse omfattet af lovens § 180. Straffe-

lovens § 81 a sikrer således, at der, hvis en overtrædelse af de relevante

bestemmelser er begået som led i en bandekonflikt, kan idømmes en hårdere

straf.

Efter udlændingelovens § 25, nr. 1, kan en udlænding udvises administra-

tivt, hvis udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed. Afgørelser

efter udlændingelovens § 25, nr. 1, træffes af Udlændinge- og Integrations-

ministeriet, jf. udlændingelovens § 46 g, stk. 1. Det følger af udlændingelo-

vens § 45 b, at justitsministeren vurderer, om udlændingen må anses for en

fare for statens sikkerhed. Denne vurdering lægges til grund ved afgørelsen

af sagen.

Af Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 1639 (Alm. del), der blev

oversendt til Folketingets Retsudvalg den 28. oktober 2021, fremgår det

bl.a., at det beror på en konkret vurdering, om en udlænding er til fare for

statens sikkerhed, og at det fremgår af lovbemærkningerne, at udlændinge-

lovens § 25, nr. 1, ikke er begrænset til udvisning i tilfælde, hvor der er tale

Side 2/4

om overtrædelser af straffelovens 12. og 13. kapitel om hhv. landsforræderi

og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed samt for-

brydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme

mv., men at også andre interesser af stor samfundsmæssig betydning kan

tages i betragtning. Det fremgår endvidere, at det af forarbejderne til udlæn-

dingeloven fremgår, at ikke alle udlændinge, som Politiets Efterretningstje-

neste (PET) måtte have indledt en efterforskning imod, vil falde inden for

rammerne af udlændingelovens § 25, nr. 1, om, at udlændingen må anses

for en fare for statens sikkerhed. Der skal således konkret være tale om en

mere kvalificeret fare, for at dette må anses for at være tilfældet. Det fremgår

videre af besvarelsen, at det er Justitsministeriets vurdering, at en udlænding

ikke vil kunne udvises administrativt efter udlændingelovens § 25, nr. 1,

alene med den begrundelse, at den pågældende har tilknytning til en krimi-

nel gruppering, da der skal foretages en konkret, individuel vurdering af, om

den pågældende må anses for en fare for statens sikkerhed.

Jeg vil gerne understrege, at det er regeringens klare holdning, at krimi-

nelle udlændinge, herunder bandemedlemmer, som misbruger deres ophold

i Danmark til at begå kriminalitet, ikke har noget at gøre i det danske sam-

fund. Det skal have mærkbare konsekvenser, hvis man vælger at følge en

kriminel løbebane, og det er derfor også regeringens holdning, at kriminelle

udlændinge skal udvises i videst muligt omfang.

Regeringen ser dog ikke forslaget om en konkret, individuel vurdering af,

om enhver udlænding, der er registreret i Rigspolitiets banderegister, må

anses for en fare for statens sikkerhed, som den rette vej at gå. Der henvises

i den forbindelse til Justitsministeriets vurdering af, at en udlænding ikke vil

kunne udvises administrativt efter udlændingelovens § 25, nr. 1, alene med

den begrundelse, at den pågældende har tilknytning til en kriminel gruppe-

ring.

Hvad angår personer, der er dømt efter straffelovens § 81 a, vil der i forbin-

delse med dommen allerede være taget stilling til om der skulle ske udvis-

ning efter udlændingelovens §§ 22-24 eller 25 c på grund af den begåede

kriminalitet, hvis anklagemyndigheden har nedlagt påstand herom, jf. ud-

lændingelovens § 49, stk. 1.

Der spørges endvidere til, om det specifikt kan indføres i forarbejderne til

udlændingeloven, at hensynet til statens sikkerhed omfatter bandekrimina-

litet.

Side 3/4

Det bemærkes i den forbindelse, at det, som nævnt ovenfor, fremgår af for-

arbejderne til udlændingelovens § 25, nr. 1, at også andre interesser af stor

samfundsmæssig betydning end landsforræderi og andre forbrydelser mod

statens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatnin-

gen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv. kan tages i betragtning

ved vurderingen af spørgsmålet om administrativ udvisning. Det vil således

allerede i dag kunne indgå i vurderingen, om den pågældende har tilknyt-

ning til en kriminel gruppering.

Regeringen har allerede taget en lang række initiativer til at bekæmpe

bandernes hensynsløse kriminalitet. Regeringen har f.eks. præsenteret en

trygheds- og sikkerhedspakke, hvor politiets efterforskningsmuligheder

bl.a. styrkes markant gennem øget tv-overvågning, herunder bl.a. ved en

kraftig udvidelse af anvendelsesområdet og 300 nye tryghedskameraer. Og

med aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 sker

der herudover en markant styrkelse af politiet og indsatsen mod alvorlig or-

ganiseret kriminalitet, herunder bandekriminalitet. Der oprettes bl.a. en ny

national efterforskningsenhed og 20 nye nærpolitienheder, som skal sikre,

at politiet bliver mere fysisk tilgængeligt og kommer tættere på borgerne.

Med henblik på at sikre et mere robust politi gennemføres endvidere et mer-

optag på 450 ekstra politibetjente på politiskolen i aftaleperioden.

Fra regeringens side bliver der løbende overvejet nye tiltag på dette vigtige

område, og derfor vil jeg også gerne gentage forsikringen om, at vi endnu

ikke har set det sidste initiativ fra regeringen.

Side 4/4