Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 3. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 109 (alm.
del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Andreas Steenberg (RV) til ud-
lændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 109:
Vil ministeren oplyse, om børn af en dansk far og en udenlandsk mor automatisk
opnår dansk statsborgerskab, hvis forældrene indgår ægteskab, og om der stilles
andre betingelser end at børnene er under 18 år og ugifte, jf. artiklen "Julie, Tony
og Bryan fra Rødovre fik et brev i e-Boks: Du har aldrig været dansk statsborger",
fra dr.dk, den 18. marts 2021?
Svar:
1.
Jeg kan ikke kommentere på konkrete sager, men jeg vil gerne oplyse om de ge-
nerelle regler.
2.
Hvorvidt dansk indfødsret kan afledes af enten barnets mor, medmor eller far,
og hvorvidt erhvervelsen er betinget af forældrenes indgåelse af ægteskab, fremgår
af den indfødsretslov, der var gældende på tidspunktet for barnets fødsel.
Det fremgår af den gældende indfødsretslovs § 1, stk. 1, at et barn erhverver dansk
indfødsret ved fødslen, hvis faderen, moderen eller medmoderen er dansk.
Det fremgår af den gældende indfødsretslovs § 2, at hvis et barn, som er født inden
den 1. juli 2014 af en dansk far og en udenlandsk mor, ikke har erhvervet dansk
indfødsret ved fødslen, erhverver barnet dansk indfødsret ved forældrenes indgå-
else af ægteskab. Det er en forudsætning, at barnet på tidspunktet for ægteskabets
indgåelse er ugift og under 18 år.
Formålet med bestemmelsen i indfødsretslovens § 2 er at sikre, at børn, som ville
have erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, hvis forældrene havde været gift,
sidestilles med børn født i ægteskab, hvis forældrene indgår ægteskab, og barnet
er ugift og under 18 år.
28. maj 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2021 - 8007
1615355
Side
1/2