Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt
2497403_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 11. november 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 75 (alm. del) efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 75:
Vil ministeren redegøre for, om regeringen omgående vil stille krav om, at udlæn-
dinge, der søger om opholdstilladelse i Danmark, skal have en eksisterende op-
holdstilladelse forlænget eller søger om permanent opholdstilladelse, skal doku-
mentere, at de er vaccineret mod covid-19 og er i besiddelse af et gyldigt corona-
pas som en betingelse for, at opholdstilladelsen kan gives?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bi-
drag fra Sundhedsministeriet, der har oplyst følgende:
”Den nuværende smittesituation er bekymrende, og regeringen har derfor
iværksat en række yderligere tiltag for at reducere smitten både lokalt og na-
tionalt. Den 11. november 2021 blev COVID-19 igen kategoriseret som en sam-
fundskritisk sygdom efter behandling i Folketingets Epidemiudvalg, hvor for-
slaget blev tiltrådt. Siden da er coronapas og mundbind genindført på en
række områder i samfundet, hvor mange mennesker er til stede samtidig.
Testkapaciteten er opskaleret til 380.000 daglige test, og test er tilgængeligt
for alle, der opholder sig i Danmark.
Regeringen har også opskaleret smitteopsporingen, så den nu kan håndtere en
daglig kapacitet på op til 5000 smittede og nære kontakter.
Derudover er vaccination mod COVID-19 et afgørende redskab i epidemihånd-
teringen. Ca. 88,9 pct. af målgruppen over 12 år har enten påbegyndt eller
færdiggjort et vaccinationsforløb. 16 pct. i gruppen er revaccineret (pr. 30. no-
vember 2021). Revaccination tilbydes nu til alle over 18 år, maksimum seks
måneder efter færdigvaccination. Den 27. november 2021 fik de 5 til 11 årige
tilbud om vaccination.
Side
1/2
9. december 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 19557
1820960
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om ministeren vil redegøre for, om regeringen omgående vil stille krav om, at udlændinge, der søger om opholdstilladelse i Danmark, skal have en eksisterende opholdstilladelse forlænget eller søger om permanent opholdstilladelse, skal dokumentere, at de er vaccineret mod covid-19 og er i besiddelse af et gyldigt corona-pas som en betingelse for, at opholdstilladelsen kan gives, til udlændinge- og integrationsministeren
Vaccinationskapaciteten opskaleres nu kraftigt i alle regioner, og der gøres en
stor indsats for at tilbyde hjælp til alle sårbare, som kan have svært ved at
komme til et vaccinationscenter samtidig med, at der fortsat gennemføres
særlige indsatser i forhold til målgrupper med lav tilslutning.
Samtidig med vaccinationsindsatsen mod COVID-19 er vaccination mod influ-
enza også et vigtigt middel til at håndtere den samlede sygelighed i befolknin-
gen og belastningen af sundhedsvæsnet. I år tilbydes børn mellem 2 og 6 år
også vaccination mod influenza via næsespray. Den kan tilbydes både hos egen
læge, på mange apoteker og i private klinikker.
Danskernes tillid til myndighederne har allerede gjort, at tæt på 90 pct. af alle,
der har fået tilbudt vaccinen i Danmark, nu har sagt ja. Den tillid skal vi værne
om og ikke misbruge ved at tvinge personer til at blive vaccineret. Regeringen
opfordrer på det kraftigste alle, der ikke er vaccineret, til at blive det.
Sundhedsmyndighederne har desuden stor opmærksomhed på at styrke kom-
munikationen om COVID-19 og sikre, at information om COVID-19 når ud til
alle. Borgerrettede kommunikationsindsatser og informationsmateriale om
bl.a. vaccination, test og smitteopsporing er oversat til mindst ni forskellige
sprog, og derudover har både regioner og kommuner også målrettede infor-
mationskampagner, der møder borgerne i deres hverdag.
Regeringen og Epidemikommissionen og herunder sundhedsmyndighederne
følger epidemiudviklingen tæt, og tiltag vurderes og justeres løbende.”
Mattias Tesfaye
/
Øzlem Akar
Side
2/2