Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt
2490404_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 4. november 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 63 (alm. del) efter ønske fra Mads Fuglede (V) og ikkemedlem af ud-
valget (MFU) Erling Bonnesen (V) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 63:
Finder ministeren det tilfredsstillende, at der siden efteråret 2020 har været for-
længede sagsbehandlingstider i SIRI? Mener ministeren, at dette I den nuværende
konjunktursituation bidrager til at forværre mange danske virksomheders mangel
på hænder?
Svar:
Det ærgrer mig, at sagsbehandlingstiderne i Styrelsen for International Rekruttering
og Integration (SIRI) har været for lange i efterhånden en længere periode.
Som jeg tilkendegav i forbindelse med besvarelsen af samrådsspørgsmål B den 10.
november 2021 om forlængede sagsbehandlingstider i Styrelsen for International
Rekruttering og Integration (SIRI), blev der taget flere initiativer for at nedbringe
sagsbehandlingen tidligere på året. Det har desværre ikke været tilstrækkeligt.
På samrådet tilkendegav jeg også, at ministeriet derfor har igangsat flere initiativer,
der har til formål at nedbringe sagsbehandlingstiden væsentligt.
Som en del af trepartsaftalen den 6. oktober 2021 om mangel på arbejdskraft mel-
lem regeringen, arbejdsmarkedets parter og KL blev der afsat en engangsbevilling
på 12. mio. kr. til SIRI i 2022. Engangsbevillingen skal bidrage til at sænke sagsbe-
handlingstiden på erhvervsområdet.
Jeg har til hensigt at fortsætte drøftelserne med arbejdsmarkedets parter om myn-
dighedernes indsats med at få nedbragt sagsbunkerne og sagsbehandlingstiderne.
Ministeriet har kontaktet arbejdsmarkedets parter med henblik på et møde om,
hvordan vi på længere sigt kan få nedbragt og fastholdt lave sagsbehandlingstider i
SIRI.
30. november 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Kontoret for International rekruttering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 19072
1814493
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 63: MFU spm. om ministeren finder det tilfredsstillende, at der siden efteråret 2020 har været forlængede sagsbehandlingstider i SIRI, til udlændinge- og integrationsministeren
Ministeriet har også igangsat et analysearbejde, der skal kortlægge, om sagsgan-
gene og ressourceanvendelsen i SIRI er tilrettelagt optimalt. Analysen skal danne
grundlag for en forbedret produktivitet, der også på længere sigt bidrager til redu-
cerede sagsbehandlingstider. Vi skal blandt andet med input fra parterne have sik-
ret, at sagsbehandlingen tilrettelægges på den mest optimale måde. Målet er na-
turligvis, at sagerne skal behandles så hurtigt som muligt. Hvad det konkret vil be-
tyde for de enkelte ordninger, skal analysen være med til at afdække.
Jeg vil løbende orientere de relevante ordførere om analysearbejdet, drøftelserne
med arbejdsmarkedets parter og udviklingen i sagsbunkerne og sagsbehandlingsti-
derne.
Det er en af mine vigtigste prioriteter, at sagsbehandlingstiderne i SIRI nedbringes
og fastholdes på et hensigtsmæssigt niveau. Det skal blandt andet ses i lyset af den
nuværende konjunktursituation, som gør behovet for en løsning endnu mere pres-
serende.
Danske virksomheder skal opleve en hurtig og smidig sagsbehandling, så arbejdsgi-
verne har mulighed for at få den kvalificerede arbejdskraft, de har brug for.
Derfor blev jeg også umiddelbart tilfreds med den seneste opgørelse over sagsbe-
handlingstider for oktober måned. Heraf fremgår bl.a., at sagsbehandlingstiden for
ansøgninger efter beløbsordningen er faldet med 28 dage samtidig med, at antallet
af behandlede sager er steget. Tallene indikerer umiddelbart en positiv udvikling,
men det er for tidligt at konkludere noget håndfast om udviklingen.
Mattias Tesfaye
/
Jonas From Soelberg
Side
2/2