Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 23. september 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 595 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Sophie
Løhde (V) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 595:
Vil ministeren i forlængelse af UUI alm. del, svar på spørgsmål 570 redegøre for, om
det er en ordentligt fremgangsmåde at orientere Hørsholm kommune om beslut-
ningen om at flytte de kriminelle asylansøgere til Sjælsmark efter, at myndighe-
derne fandt ud af, at de ikke kunne flyttes til Vrå i Nordjylland, og hvorfor har myn-
dighederne ikke inddraget og spurgt Hørsholm kommune inden beslutningen blev
truffet?
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Udlændinge- og Integrationsministeriet
indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, som har oplyst følgende:
”Udlændingestyrelsen har forståelse for Hørsholms Kommunes ønske
om dialog og involvering.
Af hensyn til ikke at offentliggøre resultatet af det gennemførte hasteud-
bud, før tilbudsgivere fik besked, har Udlændingestyrelsen ikke været
i dialog med Hørsholm Kommune, før det var afklaret, at udbudsproces-
sen ikke kunne føre til indgåelse af en kontrakt.
Hørsholm Kommune blev således orienteret umiddelbart i forlængelse
af, at tilbudsgiverne blev meddelt resultatet af udbuddet.”
29. september 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2022 - 13394
2094052
Kaare Dybvad Bek
/
Søren Larsen
Side
1/1