Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. september 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 584 (alm. del) efter ønske fra Morten Dahlin (Spørgsmål 584) til ud-
lændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 584:
Vil ministeren kommentere artiklen ”'Ingen spiller fodbold længere' - Udrejsecenter
udvikler sig til arnested for radikalisering, mener forsker” fra DR.dk den 20. septem-
ber 2022? Spørgsmålet stilles som opfølgning på samråd den 20. september 2022,
jf. samrådsspørgsmål AC.
Svar:
Danskernes sikkerhed er en af regeringens højeste prioriteter. Vi skal derfor gøre
alt, hvad vi kan for at dæmme op for terrortruslen mod Danmark. Men der findes
ikke nogen hurtige løsninger. Derfor nedsatte den forhenværende justitsminister i
december 2020 den såkaldte Bjelkegruppe, der i løbet af efteråret forventes at
komme med sin delrapport II med anbefalinger til, hvordan vi kan styrke indsatsen
overfor løsladte terrordømte og radikaliserede, herunder udviste udlændinge, som
efter afsoning skal indkvarteres på f.eks. Udrejsecenter Kærshovedgård. Jeg ser
frem til at læse Bjelkegruppens næste rapport, som jeg forventer indeholder en
række anbefalinger, der kan bidrage til imødegå den trussel, der kan udgå fra per-
soner indkvarteret på Udrejsecenter Kærshovedgård.
Bjelkegruppens arbejde har allerede ført til en styrket indsats over for udviste ter-
rordømte og radikaliserede, herunder udviste udlændinge, som enten er eller skal
indkvarteres på Udrejsecenter Kærshovedgård. Der henvises i den forbindelse til
Justitsministeriets besvarelse af 6. september 2022 af spørgsmål nr. 543 (Alm. del)
fra Udlændinge- og Integrationsudvalget.
Udlændinge- og Integrationsudvalget
29. september 2022
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2022 - 13285
2092047
Kaare Dybvad Bek
/
Louise Ersbøll Leimand
Side
1/1