Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt
2630584_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 12. september 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 576 (alm. del) efter ønske fra Kathrine Olldag (RV) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 576:
Vil ministeren oplyse, om Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget
rådgivning fra Udenrigstjenesten om de faktiske forhold i Rwanda, herunder om
mulige risici forbundet ved et asyl- og migrationssamarbejde med Rwanda, og vil
ministeren dele indholdet af den rådgivning med udvalget?
Svar:
Regeringen har løbende drøftelser vedrørende ambitionen om et mere retfærdigt
og humant asylsystem, herunder om oprettelse af en modtagecenterordning. Der-
udover vurderer Udenrigsministeriet og de danske ambassader løbende situatio-
nen i de lande, Danmark samarbejder med, herunder på menneskerettighedsom-
rådet. Det gælder også for Rwanda.
Der er ikke indgået en aftale med Rwanda om overførsel af asylansøgere. Det be-
mærkes, at en eventuel aftale med Rwanda vil skulle ske med afsæt i en folkeretligt
bindende aftale, hvortil Folketingets samtykke skal indhentes.
En eventuel aftale skal være i fuld overensstemmelse med Danmarks internationale
forpligtelser, herunder hvad angår flygtninge og beskyttelse af menneskerettighe-
der. Dette blev bl.a. understreget i den fælles erklæring mellem Rwanda og Dan-
mark, som blev offentliggjort den 9. september 2022.
Menneskerettigheder blev allerede indskrevet i den politiske samarbejdsaftale fra
april 2021 og er således en helt naturlig del af vores samarbejde, og noget som vi
løbende har fokus på.
29. september 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 12760
2081781
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 576: Spm. om ministeren vil oplyse, om Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget rådgivning fra Udenrigstjenesten om de faktiske forhold i Rwanda, til udlændinge- og integrationsministeren
Kaare Dybvad Bek
/
Grith Nørgaard
Side
2/2