UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om, at redegøre for Flygtningenævnets praksis vedrørende sager om personer, der har været offentligt ansat i Syrien m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 2. juli 2021 stillet følgende spørgsmål

nr. 646 (Alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Eva Flyvholm (EL)

til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares endeligt.

Spørgsmål nr. 646:

Udenrigsministeren udtalte ved besvarelsen af samrådsspørgsmålene AR i Uden-

rigsudvalget den 25. juli 2021, at selvom sikkerhedssituationen i Damaskus er ble-

vet mere stabil, er det blevet dokumenteret, at regimet foretager arbitrære anhol-

delser på civile i Damaskus og i andre steder, hvor regimet er i kontrol, og at hoved-

parten af de anholdelser, der fandt sted i marts i år, fandt sted i Damaskus, hvor

fanger overføres til fængsler, hvor de udsættes for tortur og anden nedværdigende

behandling. Udenrigsministeren fremhævede også rapporter om forfølgelse af ci-

vile. Hvorledes forholder ministeren sig til denne vurdering af så høj grad af vilkår-

lighed i den generelle sikkerhedstrussel, og kan ministeren på den baggrund ude-

lukke, at udviste flygtninge vil blive ramt af regimets vilkårlige nedslag på civilbe-

folkningen?

Svar:

Asylsager, herunder sager om inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholds-

tilladelser meddelt efter udlændingelovens § 7 (asyl), behandles af Udlændinge-

styrelsen og Flygtningenævnet, som er et uafhængigt, domstolslignede organ. Det

er således Udlændingestyrelsen og i sidste ende Flygtningenævnet, der i forbin-

delse med behandlingen af de konkrete sager vurderer sikkerhedssituationen i det

område i Syrien, som er relevant i den pågældende sag. Denne vurdering foreta-

ges på baggrund af en lang række aktuelle og relevante baggrundsoplysninger.

Den nuværende regering efterlever – ligesom tidligere regeringer – et armslæng-

deprincip, der bl.a. indebærer, at afgørelser i asylsager, træffes uafhængigt af den

politiske proces, og at jeg som ansvarlig minister hverken kan eller vil blande mig i

myndighedernes asylsagsbehandling, hverken i konkrete sager eller i udlændinge-

myndighedernes anvendelse af baggrundsoplysninger helt generelt.

Til brug for besvarelsen er der indhentet et bidrag fra Flygtningenævnet, som har

oplyst følgende:

Side

1/4

25. august 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2021 - 12256

1707554

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om, at redegøre for Flygtningenævnets praksis vedrørende sager om personer, der har været offentligt ansat i Syrien m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

”Efter udlændingelovens § 7, stk. 1, gives der opholdstilladelse til en udlæn-

ding, hvis udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli

1951, det vil sige hvis den pågældende har en velbegrundet frygt for at blive

udsat for forfølgelse ved en tilbagevenden til sit hjemland på grund af sin

race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller

sine politiske anskuelser. Kriteriet for, hvornår Flygtningenævnet anser be-

tingelserne for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk.

1, for opfyldt, kan generelt udtrykkes således, at der skal være tale om en

person, som har en velbegrundet frygt for at blive udsat for en konkret indi-

viduel forfølgelse af en vis styrke ved en eventuel tilbagevenden til sit hjem-

land.

Efter udlændingelovens § 7, stk. 2, gives der opholdstilladelse til en udlæn-

ding, der ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødstraf eller at blive

underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller

straf. Flygtningenævnets praksis for at anse betingelserne for at meddele op-

holdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, for opfyldt kan generelt

beskrives således, at der skal foreligge konkrete og individuelle forhold, der

sandsynliggør, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland vil blive

udsat for en reel risiko for dødstraf eller for at blive underkastet tortur eller

umenneskelig eller nedværdigende behandling. Flygtningenævnets praksis

er i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols

praksis, hvorefter det afgørende for bevisvurderingen er, om der er vægtige

grunde til at antage, at der er en reel risiko for, at ansøgeren, hvis udsendt,

risikerer en behandling i strid med artikel 3.

Flygtningenævnet foretager altid en meget nøje vurdering af risikoen for, at

en asylansøger, med den individuelle baggrund vedkommende har, vil blive

udsat for overgreb ved en tilbagevenden til hjemlandet. Dette er det helt

centrale i Flygtningenævnets arbejde.

I forhold til Syrien har Flygtningenævnets koordinationsudvalg ved flere lej-

ligheder udtalt, at der ved vurderingen af, om asylansøgere fra Syrien opfyl-

der betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelo-

vens § 7, stk. 1 eller stk. 2, skal inddrages det såkaldte forsigtighedsprincip.

Princippet er formuleret således:

De syriske myndigheders vurdering af, hvilke borgere der udgør en sikkerhedstrussel, er præ-

get af vilkårlighed og uforudsigelighed, hvorfor der kan være god grund til at udvise forsigtig-

hed ved bedømmelsen og lade en eventuel rimelig begrundet tvivl komme en ansøger/klager

til gode

Herudover har udvalget udtalt, at indrejserisikoen i Syrien er en integreret

del af risikovurderingen i hver enkelt sag, og at der efter omstændighederne

kan være anledning til explicit at forholde sig hertil.

Konkret betyder dette, at bevisvurderingen i sager vedrørende asylansøgere

fra Syrien skal foretages med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet, således

Side

2/4

at tærsklen for, hvornår en asylansøger må anses for at have sandsynliggjort

et individuelt asylmotiv – typisk i forhold til de syriske myndigheder – er la-

vere end i andre asylsager.

Flygtningenævnets vurdering af, om en udlænding skal meddeles opholdstil-

ladelse efter udlændingelovens § 7, sker blandt andet på de foreliggende

baggrundsoplysninger. Flygtningenævnet har en omfattende samling af bag-

grundsoplysninger vedrørende de lande, Danmark modtager asylansøgere

fra. Samlingen opdateres løbende og mindst tre gange årligt. Nævnet følger

den generelle sikkerhedssituation i Syrien nøje og optager løbende rapporter

fra blandt andet andre landes udlændingemyndigheder, FN-organisationer,

nationale og internationale NGO'er/bevægelser, herunder NGO'er med til-

stedeværelse i Syrien eller de omkringliggende lande såsom Syrian Associa-

tion for Citizens' Dignity og Syrian Network for Human Rights. Blandt Flygt-

ningenævnets senest optagne rapporter ses:

- EASO. Syria Security situation - Country of Origin Information Report. Udgivet den

1. juli 2021.

- Udenrigsministeriet. Udenrigsministeriets høringssvar af 6. juli 2021 om oplysnin-

ger vedrørende statsborgerskab til statsløse kurdere i Syrien.

- Udenrigsministeriet. Udenrigsministeriets høringssvar af 5. juli 2021 om oplysnin-

ger vedrørende konvertering til kristendommen i Syrien.

- Dansk Flygtningehjælp. Dansk Flygtningehjælps Landeprofil om Syrien Juni 2021.

Sikkerheds- og menneskerettighedssituationen i Rif Damaskus samt udvalgte risiko-

profiler. Udgivet den 1. juni 2021.

- Syria Justice and Accountability Centre. Refuge No More: The Danger of Forced Re-

turn to Syria. Udgivet den 1. juni 2021.

- EASO. Syria Situation of returnees from abroad – Country of Origin Information Re-

port. Udgivet den 1. juni 2021.

- US Department of State. Syria 2020 International Religious Freedom Report.

Udgivet den 15. maj 2021.

- EASO. Country of Origin Information Report- Socio-Economic Situation: Damascus

City. Udgivet den 1. april 2021.

- Human Rights Watch. Syria: Government Stealing Opponents’ Land – Over 20 hec-

tares taken from displaced persons. Udgivet den 8. april 2021.

- Amnesty International. Annual Report 2020 – Syria. Udgivet den 7. april 2021.

- US Department of State. Country Report on Human Rights Practices 2020 - Syria.

Udgivet den 30. marts 2021.

- UNHCR. International Protection Considerations with Regard to People Fleeing the

Syrian Arab Republic – Update VI. Udgivet i marts 2021.

- Migrationverket. RÄTTSLIGT STÄLLNINGSTAGANDE - Prövningen av skyddsbehov

för personer från Syrien. Udgivet den 21. februar 2021.

- Human Rights Watch. World Report 2021 – Syria.Udgivet den 13. januar 2021.

Som det fremgår af ovenstående, indgår den EASO-rapport fra juni 2021,

der er henvist til i spørgsmål 648, i Flygtningenævnets samling af bag-

grundsoplysninger vedrørende Syrien.

Side

3/4

Flygtningenævnet er naturligvis bekendt med forskellige kilders generelle be-

dømmelse af forholdene for forskellige persongrupper – også de grupper,

der er nævnt i spørgsmålet. Dette er helt sædvanligt.

En afgørelse fra Flygtningenævnet, der stadfæster Udlændingestyrelsens af-

gørelse om afslag på asyl, er udtryk for, at nævnet har foretaget en vurdering

af den pågældendes individuelle forhold, og at der efter nævnets vurdering

ikke er risiko for forfølgelse eller reel risiko for, at den pågældende udsættes

for overgreb ved en tilbagevenden til hjemlandet

.”

Mattias Tesfaye

Kenny Rasmussen

Side

4/4