UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om, at redegøre for Flygtningenævnets praksis vedrørende sager om personer, der har været offentligt ansat i Syrien m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 2. november 2021 stillet følgende

spørgsmål nr. 57 (Alm. del) efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og inte-

grationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 57:

Vil ministeren redegøre for Flygtningenævnets praksis vedrørende sager om perso-

ner, der har været offentligt ansat i Syrien, og redegøre for, om Flygtningenævnet

kan vælge at træffe afgørelse om ikke at tro på, at en person har været offentligt

ansat, hvis ikke dette har været betvivlet på noget tidspunkt i sagsbehandlingen

eller ved forelæggelsen for Flygtningenævnet?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bi-

drag fra Flygtningenævnet, som har oplyst følgende:

”Efter udlændingelovens § 7, stk. 1, gives der opholdstilladelse til en udlænding,

hvis udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951, det vil

sige, hvis den pågældende har en velbegrundet frygt for at blive udsat for for-

følgelse ved en tilbagevenden til sit hjemland på grund af sin race, religion, na-

tionalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske ansku-

elser. Kriteriet for, hvornår Flygtningenævnet anser betingelserne for at med-

dele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, for opfyldt, kan gene-

relt udtrykkes således, at der skal være tale om en person, som har en velbe-

grundet frygt for at blive udsat for en konkret individuel forfølgelse af en vis

styrke ved en eventuel tilbagevenden til sit hjemland.

Efter udlændingelovens § 7, stk. 2, gives der opholdstilladelse til en udlænding,

der ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødstraf eller at blive under-

kastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Flygtningenævnets praksis for at anse betingelserne for at meddele opholdstil-

ladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, for opfyldt, kan generelt beskrives

således, at der skal foreligge konkrete og individuelle forhold, der sandsynliggør,

at ansøgeren/klageren ved en tilbagevenden til sit hjemland vil blive udsat for

en reel risiko for dødstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig

Side

1/4

19. november 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2021 - 18918

1811641

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om, at redegøre for Flygtningenævnets praksis vedrørende sager om personer, der har været offentligt ansat i Syrien m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

eller nedværdigende behandling. Flygtningenævnets praksis er i overensstem-

melse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, hvorefter det

afgørende for bevisvurderingen er, om der er vægtige grunde til at antage, at

der er en reel risiko for, at ansøgeren, hvis udsendt, risikerer en behandling i

strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3.

Der kan nærmere henvises til Flygtningenævnets formandskabs 29. beretning,

2020, afsnit 4.2.ff.

Generelt er Flygtningenævnet opmærksom på, at syriske statsborgere, der har

været offentligt ansat i Syrien, og som har forladt deres stilling uden tilladelse,

efter omstændighederne kan være i risiko for at blive udsat for forfølgelse eller

overgreb omfattet udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2, ved en tilbage-

venden til Syrien.

Det vil altid være det enkelte nævn, der i den konkrete sag vurderer, om betin-

gelserne for en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 er opfyldt. Vurde-

ringen foretages på baggrund af en omfattende samling af baggrundsoplysnin-

ger sammenholdt med oplysningerne om ansøgerens/klagerens personlige for-

hold.

Som eksempler på baggrundsoplysninger, der vedrører forholdene for syriske

statsborgere, som har været offentligt ansat i Syrien, kan blandt andet henvises

til:



Udenrigsministeriets høringssvar af 12. marts 2021 om oplysninger ved-

rørende konsekvenser ved at forlade den offentlige sektor i Syrien.



Udlændingestyrelsens rapport: “Syria – Consequences of leaving a pub-

lic sector position without notice”. Udgivet i april 2021.



Udenrigsministeriets høringssvar af 28. september 2021 om oplysnin-

ger vedr. konsekvenser ved at forlade den offentlige sektor.

Ved afgørelsen af sager vedrørende personer fra Syrien skal der, ligesom i andre

sager, oftest tages stilling til en flerhed af asylmotiver – såkaldte kumulative for-

hold. En fuldstændig afgrænsning af sager, hvor motivet i en eller anden grad

har været en henvisning til, at den pågældende har været offentligt ansat i Sy-

rien, og betydningen heraf, vil således være ganske vanskelig.

Flygtningenævnet har løbende fulgt udviklingen omkring de syriske myndighe-

ders behandling af offentligt ansatte, der har forladt deres stilling uden tilla-

delse.

På et møde i Flygtningenævnets koordinationsudvalg den 8. april 2021 udtalte

Flygtningenævnets formand blandt andet: ” (…) at det i nævnets praksis vedrø-

rende offentligt ansatte i Syrien, der har forladt deres stillinger uden forudgå-

ende tilladelse, hidtil har været tillagt betydning, på hvilket niveau den pågæl-

dende var offentligt ansat. Nye baggrundsoplysninger viser imidlertid, at ansæt-

Side

2/4

telsesniveau ikke har nogen videre betydning for konsekvenserne for den på-

gældende ved en tilbagevenden. Nævnet bør således ikke længere tillægge

dette forhold betydning i den konkrete vurdering af sagerne. Derudover fremgår

det af baggrundsoplysningerne, at det under visse betingelser er muligt at opnå

amnesti.”

Flygtningenævnet har efterfølgende vurderet, om der var grundlag for at gen-

optage behandlingen af allerede afgjorte sager vedrørende offentligt ansatte.

Der er genoptaget én sag, der fortsat verserer.

I juli 2021 besluttede Flygtningenævnet at udsætte afgørelsen af en konkret sag

vedrørende en syrisk statsborger på via Udenrigsministeriet at indhente mere

specifikke oplysninger om muligheden for amnesti for at have forladt en stilling

i den offentlige sektor uden tilladelse forud for 2019 og 2020.

Flygtningenævnet afventer fortsat Udenrigsministeriets høringssvar.

Flygtningenævnet har efter iværksættelsen af høringen besluttet at udsætte syv

sager vedrørende syriske statsborgere, der har påberåbt sig at have forladt de-

res stilling som offentligt ansatte i Syrien uden tilladelse. Derudover afventer 20

sager pr. 10. november 2021 at blive berammet til behandling på et nævnsmøde

på resultatet af høringen. Det bemærkes, at alle Flygtningenævnets afgørelser

som udgangspunkt offentliggøres på nævnets hjemmeside

www.fln.dk.

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt ”Flygtningenævnet kan vælge at træffe

afgørelse om ikke at tro på, at en person har været offentligt ansat, hvis ikke

dette har været betvivlet på noget tidspunkt i sagsbehandlingen eller ved fore-

læggelsen for Flygtningenævnet”, kan det oplyses, at nævnets bevisvurdering er

fri. Flygtningenævnet er således hverken bundet af særlige bevisregler, af Ud-

lændingestyrelsens bevisvurdering i forbindelse med sagens behandling i første

instans, eller af nævnets bevisvurdering i forbindelse med sagens eventuelle tid-

ligere behandling i nævnet. Flygtningenævnets bevisvurdering er nærmere om-

talt i Flygtningenævnets formandskabs 29. beretning 2020, afsnit 11.2.

Flygtningenævnet skal afslutningsvis henlede opmærksomheden på det så-

kaldte forsigtighedsprincip, der skal iagttages i sager med personer fra Syrien.

Flygtningenævnets koordinationsudvalg har senest ved mødet i udvalget den

28. oktober 2021 fundet anledning til at fremhæve og gentage vigtigheden af

princippet.

Mere generelt indebærer forsigtighedsprincippet, at bevisvurderingen i sager

vedrørende personer fra Syrien skal foretages med udgangspunkt i forsigtig-

hedsprincippet, således at tærsklen for, hvornår en asylansøger må anses for at

have sandsynliggjort et individuelt asylmotiv – typisk i forhold til de syriske myn-

digheder - er lavere end i andre asylsager. Flygtningenævnet kan desuden hen-

vise til nævnets bidrag til besvarelsen af spørgsmål 646 og 648 stillet af Udlæn-

dinge- og Integrationsudvalget den 2. juli 2021.”

Side

3/4

Mattias Tesfaye

Kenny Rasmussen

Side

4/4