Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. september 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 567 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Sophie
Løhde (V) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 567:
Vil ministeren redegøre for årsagen til, at de kriminelle asylansøgere pludselig flyt-
tes fra Center Sandvad til Udrejsecenter Sjælsmark?
Svar:
Til brug for besvarelse af spørgsmålet har Udlændinge- og Integrationsministeriet
indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, som har oplyst følgende:
”1. Udlændingestyrelsen er ansvarlig for at tilvejebringe og drive indkvar-
teringssteder for asylansøgere m.fl., jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5. I
praksis driver en række indkvarteringsoperatører disse steder på vegne
af styrelsen.
For så vidt angår målgruppen, der aktuelt er indkvarteret i Center Sand-
vad, og som med udgangen af oktober 2022 skal flytte til det kommende
Omsorgscenter Øst i Sjælsmark, er der tale om en mindre gruppe perso-
ner, som på grund af deres adfærd og/eller pasnings- og plejebehov, ikke
kan rummes i en almindelig hverdag og inden for rammerne af de ind-
kvarteringsvilkår, der gælder på et ordinært asylcenter – hvad enten der
måtte være tale om et modtage-, opholds- eller udrejsecenter. De kon-
krete beboere i målgruppen kan være asylansøgere med en verserende
asylsag, afviste asylansøgere eller andre udlændinge uden lovligt ophold.
Beboernes pasnings- og plejebehov kan være forårsaget af fx misbrugs-
problematikker, demens, traumer eller fysisk eller psykisk sygdom. De
har som følge heraf behov for indkvartering i et mindre, skærmet miljø
med en specialiseret indsats, døgnbemanding og en højere personale-
normering end på et ordinært center.
20. september 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
uim@uim.dk
www.uim.dk
36977191
2022 - 12746
2081562
Side
1/2
Der kan på ethvert asylcenter være indkvarteret personer, som tidligere
har begået kriminalitet. Målgruppen for indkvartering i det nuværende
Center Sandvad og kommende Omsorgscenter Øst kan ligeledes omfatte
personer, som tidligere er dømt for kriminalitet. En eventuel kriminel for-
tid er imidlertid ikke et element i vurderingen af en beboers behov for
indkvartering på centret.
Indkvartering i det nuværende Center Sandvad og kommende Omsorgs-
center Øst tager alene udgangspunkt i en faglig vurdering af den enkelte
beboers behov for pleje, pasning og omsorg og i visse tilfælde desuden
behov for beskyttelse. Sidstnævnte kan navnlig være relevant, når der er
tale om fx udviklingshæmmede beboere, som er i særlig risiko for udnyt-
telse m.v. på ordinære centre eller ofre for menneskehandel, som grun-
det fx fysisk eller psykisk sygdom ikke kan indkvarteres på krisecentre e.l.
Det er Udlændingestyrelsens myndighedsansvar at sørge for indkvarte-
ring af også denne persongruppe.
2.
Udlændingestyrelsen har i 2022 gennemført to udbud af opgaven med
levering af særlige indkvarteringsydelser til voksne asylansøgere m.fl. –
et ordinært udbud og et hasteudbud.
Det seneste hasteudbud har ikke ført til tilbud, som var konditionsmæs-
sige og dermed kunne føre til en aftale om opgaven i henhold til udbuds-
betingelserne, og Udlændingestyrelsen har derfor annulleret hasteud-
buddet.
Udlændingestyrelsen har – efter to resultatløse udbud – været nødt til at
finde en alternativ indkvarteringsmulighed for den sårbare og plejekræ-
vende målgruppe inden for rammerne af det eksisterende indkvarte-
ringssystem.
Udlændingestyrelsen har vurderet, at målgruppen med fordel fremover
kan indkvarteres i Sjælsmark, som styrelsen ejer. Indkvarteringen vil ske
efter en model, hvor de særlige indkvarteringsydelser til denne person-
gruppe leveres af Røde Kors i et særskilt og afskærmet område af Sjæls-
mark – Omsorgscenter Øst. Der vil således blive tale om to separate og
uafhængige centre på samme matrikel.
Beboerne i Center Sandvad skal flytte ud inden udgangen af oktober
2022, idet Udlændingestyrelsens lejekontrakt med Vejle Kommune udlø-
ber.”
Kaare Dybvad Bek
/
Søren Larsen
Side
2/2