UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 563: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke indholdsmæssige og materielle begrænsninger de internationale konventioner udgør for at lave ændringer i den måde, som hadprædikantlisten fungerer på i dag, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 2. september 2022 stillet følgende

spørgsmål nr. 563 (alm. del) efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF) til udlæn-

dinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 563:

Vil ministeren redegøre for, hvilke indholdsmæssige og materielle begrænsninger

de internationale konventioner udgør for at lave ændringer i den måde, som had-

prædikantlisten fungerer på i dag, herunder i relation til EU-borgere og personer

med lovligt ophold i EU, og vil ministeren i den forbindelse redegøre for, om det vil

være muligt at ændre på kriterierne for at blive taget af listen igen, og om det er

muligt at personer fremover kan stå på listen i længere tid end to år? Spørgsmålet

stilles i forlængelse af besvarelsen af UUI alm. del – samrådsspørgsmål S den 1.

september 2022.

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer ikke, at der inden for rammerne

af en udvalgsbesvarelse kan redegøres udtømmende for de grænser, som Dan-

marks internationale forpligtelser udgør for enhver potentiel ændring af ordningen

vedrørende den nationale sanktionsliste.

Det kan dog generelt oplyses, at den nuværende ordning navnlig er blevet vurderet

ift. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 (retten til respekt for

privat- og familieliv), artikel 9 (religionsfrihed), artikel 10 (ytringsfrihed) og artikel

14 (forbuddet mod diskrimination). Der henvises i den forbindelse til Folketingsti-

dende 2016-17, A, L 48 som fremsat, afsnit 3.3.

Ordningen er endvidere blevet vurderet i forhold til EU-reglerne om fri bevægelig-

hed. Af artikel 27 i opholdsdirektivet (direktiv 2004/38/EF) følger, at retten til ind-

rejse og ophold kan begrænses af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed,

såfremt en udlænding på grund af sin personlige adfærd udgør en aktuel og til-

strækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Det

følger endvidere, at der skal foretages en proportionalitetsvurdering. Da det ikke er

muligt at foretage trusselsvurderingen eller proportionalitetsvurderingen på for-

hånd, er det ikke inden for rammerne af EU-retten muligt at optage udlændinge,

Side

1/2

30. september 2022

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Integration

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2022 - 12625

2079046

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 563: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke indholdsmæssige og materielle begrænsninger de internationale konventioner udgør for at lave ændringer i den måde, som hadprædikantlisten fungerer på i dag, til udlændinge- og integrationsministeren

der er omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed, på den nationale sanktionsli-

ste. Der henvises i den forbindelse til Folketingstidende 2016-17, A, L 48 som frem-

sat, afsnit 2.2.3.

Det bemærkes, at de pågældende udlændinge i stedet kan optages på den ikke-

offentlige opmærksomhedsliste, som er indført administrativt med henblik på at

skærpe myndighedernes opmærksomhed på og forhåndsviden om disse personer

for at varetage hensynet til den offentlige orden.

En udlænding, som er optaget på den nationale sanktionsliste, kan fjernes fra

listen, hvis den pågældende ikke længere opfylder betingelserne for at være opta-

get. Det kan fx skyldes, at der ikke længere er sikkerhed for, at den pågældende

udlænding stadig virker som religiøs forkynder, at det ikke længere er sandsynligt,

at den pågældende vil indrejse i Danmark, eller fordi den pågældende efterføl-

gende har taget afstand til tidligere holdninger.

Det beror på en konkret vurdering, om kriterierne for optagelse fortsat er opfyldt.

Udlændingestyrelsen revurderer løbende og senest hvert andet år, om der fortsat

er grundlag for, at en udlænding er optaget på listen.

Udlændingestyrelsen vil i øvrigt af egen drift genoptage en sag, hvis faktiske eller

retlige forhold af betydning for sagen har ændret sig væsentligt, eller hvis den på-

gældende anmoder herom.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endelig, at det fremgår af ud-

lændingelovens § 29 c, stk. 1, at optagelse på sanktionslisten sker for 2 år og kan

forlænges med 2 år ad gangen. Opfylder den pågældende udlænding fortsat grund-

laget for at være optaget på den nationale sanktionsliste, optages denne således

på ny efter udløbet af den 2-årige periode. Det vil sige, at udlændinge allerede i dag

med de gældende regler kan være optaget på listen i mere end 2 år.

Som jeg nævnte på samrådet den 1. september 2022, skal der ikke være nogen

tvivl om, at regeringen ønsker en så hård kurs over for hadprædikanter som muligt,

og jeg er altid klar til at drøfte eventuelle forslag til ændringer.

Kaare Dybvad Bek

Jesper Kraft

Side

2/2