Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalget
Pernille Vermund
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
25. november 2021
J.nr. 21/13731
Udlændinge- og Integrationsudvalget har i brev af 29. oktober 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 55 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Pernille Vermund (Nye Borgerlige).
Spørgsmål nr. 55:
”Det fremgår i artiklen ”Hundredvis på sociale ydelser rejser på ferie stik imod regler”
på tv2.dk den 27. oktober 2021, at STAR siden den 1. juni 2021 har givet tilsynet an-
ledning til at rejse 585 sager på baggrund af 23 lufthavnskontroller. Vil ministeren re-
degøre for sagernes indhold fordelt efter de pågældende personers oprindelsesland og
nationalitet?”
Svar:
Jeg vil gerne starte med at slå fast, at det er helt og aldeles uacceptabelt, når nogen
snyder med deres sociale ydelse. Det er underminerende for sammenhængskraften i
vores samfund. Det er kommunernes og a-kassernes opgave, at oplyse og kontrol-
lere, at borgere på ydelser selvfølgelig står til rådighed for det danske arbejdsmar-
ked.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), der er ansvarlig for Luft-
havnstilsynet, oplyser, at de 23 gennemførte tilsyn i perioden 1. juni 2021 til og
med 24. oktober 2021 har givet anledning til at udtage 585 personer til yderligere
kontrol. Den yderligere kontrol har ført til at 388 af de 585 personer er blevet ind-
berettet til henholdsvis a-kasser og kommuner, da STAR i deres kontrol ikke har
kunne påvise, at de havde meldt ferie til a-kassen eller kommunen. STAR bemær-
ker, at det ikke er ensbetydende med, at de 388 personer vil blive mødt med et krav
om tilbagebetaling af ydelser. STAR kan ikke vurdere, om de indberettede har
handlet i strid med reglerne. Det vil blive afgjort i efterfølgende sagsbehandling i a-
kasser og kommuner
Fordelingen af de 585 personer på henholdsvis oprindelsesland og nationalitet
fremgår i tabel 1 nedenfor. Tabellen er opdelt i hhv. indberettede personer og ikke
indberettede personer.