UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt

Vurdering af

terrortruslen

mod Danmark

Marts 2022

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

Forord

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) udgør

Center for Terroranalyses1 (CTA’s) samlede vurdering af

terrortruslen mod Danmark og danske interesser i ud-

landet.

Sammenlignet med de fleste europæiske lande er der,

når man tager højde for forskelle i befolkningsstørrelsen,

afværget et markant antal terrorangreb i Danmark i de

seneste år. Det understreger, at der i Danmark befinder

sig personer og mindre grupper, der både har intention

om og kapacitet til at gennemføre terrorangreb. Uden

CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark fortsat er i

ler sager og udviklinger i Danmark og udlandet, som

samlet har betydning for vurderingen.

niveauet

alvorlig.

Terrortrusselsniveauet i VTD'en afspej-

indsatsen fra relevante myndigheder kunne planlægnin-

gen være blevet realiseret. Risikoen for, at den enkelte

bliver berørt af terror i Danmark, er dog fortsat meget

Danmark som prioriteret mål for terror

lav, men særligt de seneste års domme i danske terror-

understreger, at terrortruslen mod Danmark fortsat er

alvorlig.

I Danmark er der det seneste år faldet dom i flere sager,

hvor personer er blevet dømt efter straffelovens terror-

paragraffer. Blandt disse sager er der også flere domme

personer dømt for at have anskaffet sig skydevåben og

ammunition til brug for en eller flere terrorhandlinger i

sager, herunder såvel karakteren som antallet af sager,

for forsøg på at begå terrorangreb. I to separate sager er

PET iværksætter løbende operationer med henblik på at

afdække og afværge mulige terrortrusler mod mål i Dan-

terretningsmæssige indikationer, også selvom gernings-

Danmark eller udlandet. Begge sager er anket. I februar

2021 blev flere personer anholdt i Danmark, hvoraf fem

risme. Sagen efterforskes fortsat.

er sigtet for forsøg på eller medvirken til forsøg på terro-

mark. Terrorangreb kan finde sted uden forudgående ef-

personerne tidligere har været kendt for at nære sympa-

ti for militant islamisme eller andre former for ekstremis-

tivt kortvarige radikaliseringsforløb.

me. Der kan være tale om personer, der gennemgår rela-

Det dynamiske trusselsbillede

CTA vurderer, at covid-19-pandemien ikke i sig selv er en

væsentlig drivkraft for terrortruslen i Danmark. Pande-

mien har dog medvirket til at gøre trusselsbilledet mere

komplekst. Det seneste år har vist eksempler på markant

kritik mod myndighedernes håndtering af covid-19-pan-

demien. Langt hovedparten af denne kritik foregår fre-

deligt, men i Danmark og flere andre europæiske lande

1) CTA er et fusionscenter, hvis medarbejdere stammer fra

fire danske myndigheder (Politiets Efterretningstjeneste, For-

svarets Efterretningstjeneste, Udenrigsministeriet og Bered-

skabsstyrelsen).

er der også set eksempler på, at kritikken kommer til ud-

tryk ved trusler og intimidering af fagpersoner, folke-

valgte eller repræsentanter fra visse myndigheder samt

ved planlægning eller udførelse af egentlige voldelige

handlinger.

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2022

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

FAKTA

CTA har foretaget enkelte sproglige justeringer

af terrortrusselsniveauernes definitioner. I defini-

tionen af terrortrusselsniveauet

generel

fremgår

det ikke længere, at ”der er en generel trussel”,

idet dette ligger implicit i niveauets betegnelse.

Definitionen af terrortrusselsniveauet

minimal

afspejler nu, at enten hensigt, kapacitet eller

begge dele ikke er erkendt i stedet for, at der ikke

er erkendt hensigt

eller

kapacitet. Justeringen

sker for at understrege, at der i det aktuelle trus-

selsbillede er en meget lav tærskel for kapacite-

ten til at begå et terrorangreb.

Folkestyret er en grundlæggende forudsætning for det

danske samfund. Når trusler og intimidering mod fag-

personer, politikere eller repræsentanter for myndighe-

der begrænser legitim udøvelse af centrale funktioner i

bat, er det vigtigt at kunne beskrive og vurdere denne

trussel med henblik på at kunne modvirke den.

folkestyret eller engagement i den frie demokratiske de-

CTA vil derfor som noget nyt i denne VTD beskrive terror-

truslen fra denne form for antimyndighedsekstremisme,

der accepterer og italesætter nødvendigheden af at an-

vende vold mod eksempelvis folkevalgte som et selv-

skelne mellem ekstremister og aktivister, hvor sidst-

På kort sigt kan større immigrationsstrømme fra Ukraine

betyde, at personer, der også kan udgøre en trussel for

Danmark, indrejser i Europa skjult i flygtningestrømme-

ne. På længere sigt kan bl.a. tilstedeværelsen af et kon-

fliktområde i Europa, hvor tilgængeligheden af våben må

tremister, som på sigt også kan udgøre en trussel mod

Danmark.

stændigt fænomen. Det er i denne forbindelse vigtigt at

nævnte ikke anvender voldelige midler og derfor ikke har

PET's interesse. CTA vurderer, at truslen fra antimyndig-

hedsekstremister mod Danmark er i niveauet

begrænset.

CTA vurderer, at terrortruslen fra venstreekstremister i

Danmark er reduceret og nu har en sådan karakter, at

CTA sænker trusselsniveauet fra niveauet begrænset til

tioner, at der ikke er indikationer på en trussel. Enten

formodes at være høj, eventuelt tiltrække tilrejsende eks-

I Afghanistan har Talibans magtovertagelse i august

2021 givet terrorgrupper, herunder al-Qaida (AQ) og Isla-

misk Stat (IS), større mulighed for at opbygge kapacitet

lokalt i regionen. CTA vurderer dog, at truslen det kom-

niveauet minimal. Det betyder i henhold til PET’s defini-

hensigt, kapacitet eller begge dele er ikke erkendt. CTA

ve voldsparathed kan øges, eksempelvis hvis alvorlige

finder sted i Danmark.

mende år forbliver regional, og at hændelserne i Afgha-

nistan dermed ikke umiddelbart vil have indflydelse på

terrortruslen uden for regionen. Betydningen af Talibans

magtovertagelse i Afghanistan for terrortruslen uden for

regionen på længere sigt er dog fortsat behæftet med

usikkerhed.

vurderer dog, at danske venstreekstremisters aktuelt la-

højreekstremistiske voldshandlinger eller terrorangreb

Betydningen af den internationale udvikling

Vurderingen er baseret på efterretninger, der er blevet

behandlet før den 1. marts 2022.

Den 24. februar 2022 invaderede russiske styrker Ukra-

ine. Det er fortsat for tidligt at vurdere konsekvenserne

for terrortruslen mod Danmark, men CTA vurderer på nu-

værende tidspunkt, at konflikten ikke i sig selv har direk-

te indflydelse på terrortruslen. Konflikten kan dog have

afledte effekter, der kan påvirke terrortrusselsbilledet.

God læselyst!

Michael Hamann

Chef for CTA

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

FOTO: ROLANDS VARSBERGS · UNSPLASH

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2022

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

Indhold

Truslen fra militante islamister

Truslen fra højreekstremister

Truslen fra venstreekstremister

Truslen fra antimyndighedsekstremister

Andre trusler

Terrortruslen mod Grønland og Færøerne

Bilag

Fremgangsmåder ved terrorangreb i Danmark

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

Definitioner

TERRORTRUSSELSNIVEAU

CTA anvender følgende trusselsniveauer (fremhævet med

BRUN

i teksten):

Meget alvorlig ·

Der er en specifik trussel. Der er kapacitet, hensigt,

planlægning og mulig iværksættelse.

Alvorlig ·

Der er en erkendt trussel. Der er kapacitet, hensigt og planlægning.

Generel ·

Der er kapacitet og/eller hensigt og mulig planlægning.

Begrænset ·

Der er en potentiel trussel. Der er begrænset kapacitet

og/eller hensigt.

Minimal ·

Der er ingen indikationer på en trussel. Enten hensigt, kapacitet eller

begge dele er ikke erkendt.

SANDSYNLIGHEDSGRADER

CTA anvender følgende sandsynlighedsgrader (fremhævet med

BLÅ

i teksten):

Meget sandsynligt

Sandsynligt

Muligt

Mindre sandsynligt

Usandsynligt

>= 85%

60-85%

40-60%

15-40%

<= 15%

BEGREB

Terrorisme

Vesten

Udrejst

Kapacitet

Intention

Ekstremisme

Radikalisering

Soloterrorist

Inspireret angreb

Understøttet angreb

Dirigeret angreb

DEFINITION

CTA definerer terrorisme i overensstemmelse med straffelovens § 114.

Nordamerika, Australien, New Zealand og Europa, eksklusiv Rusland, Hviderusland, Tyrkiet og

Kaukasus.

En privatperson, der er rejst til en konfliktzone med henblik på at støtte en af de stridende

parter uden nødvendigvis at deltage i kamphandlinger.

Udtryk for en overensstemmelse mellem en persons tilgængelige midler og evnen

(uddannelse, færdigheder, logistik osv.) til at anvende disse til et terrorangreb.

Viljen til at bringe en given kapacitet i spil over for et givent mål eller en given målgruppe.

Vilje til at anvende vold eller andre ulovlige handlinger for at ændre eksisterende samfundsforhold.

En dynamisk proces, hvor en person i stigende grad accepterer anvendelse af vold til at opnå politi-

ske, religiøse eller ideologiske mål.

En person, der begår terrorangreb på egen hånd, mens planlægning, træning mv.

kan involvere andre personer.

Gerningspersonen er inspireret af militant islamisme eller politisk ekstremisme og planlægger

angreb på egen hånd.

Gerningspersonen er i direkte kontakt med én eller flere personer, der vejleder eller på anden

vis understøtter angrebsplaner.

Et angreb sanktioneres af og/eller planlægges med mandat fra en terrorgruppes ledelse.

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2022

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

Angrebsplaner & andre terrorrelaterede aktiviteter

I december 2019 blev tre

personer anholdt og sigtet

for forsøg på at begå et ter-

rorangreb. Sagen er verse-

rende for retten.

I december 2019 blev en 26-årig

mand anholdt efter at have købt

pistoler, lyddæmpere og patroner,

som skulle bruges til et terroran-

greb i Danmark eller udlandet.

Han er efterfølgende i november

2021 blevet idømt ti års fængsel

for forsøg på terror. Dommen er

anket.

I februar 2021 blev fem

personer anholdt og sigtet,

mistænkt for at planlægge

et terrorangreb i Danmark

eller udlandet med brug af

skydevåben og hjemmela-

vede bomber. Sagen efter-

forskes stadig.

2019

2020

2021

I december 2019 blev en 29-årig

mand anholdt efter at have

posteret terrorfremmede indhold

via internet platformen Telegram.

Han er efterfølgende i marts 2021

blevet idømt to års fængsel for

forsøg på terrorfinansiering,

fremme af terrorvirksomhed og

tilskyndelse til en forbrydelse og

billigelse af terror.

I april 2020 blev en 24-årig

mand anholdt efter at have

købt et skydevåben samt

magasiner og patroner, som

skulle bruges til et terrorangreb

i Danmark eller udlandet. Han

blev i september 2021 idømt ti

års fængsel og udvisning for

bestandigt for forsøg på terror.

Dommen er anket.

Verserende

Anket

Dømt

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

DEFINITION

Militant islamisme er en

fortolkning af islamistisk

ideologi, der legitimerer

anvendelse af vold for at

opnå politiske, religiøse

eller ideologiske mål.

FOTO: ADOBE STOCK

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2022

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

Truslen fra

militante

islamister

CTA vurderer, at terrortruslen fra

militante islamister mod Danmark er i

niveauet

alvorlig.

Det betyder i henhold

til PET’s definitioner, at der er en erkendt

trussel. Der er kapacitet, hensigt og

planlægning.2

Det mest sandsynlige militant

islamistiske terrorangreb i Danmark er

et angreb, der udføres af en soloterrorist

eller en mindre gruppe med let

tilgængelige midler, skydevåben eller

hjemmelavede bomber.

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

1.1 Udviklingen i det globale trusselsbillede

Den største terrortrussel mod Danmark og danske inte-

resser udgår fortsat fra de militant islamistiske grupper

der og netværk til angreb i og uden for Vesten.

Islamisk Stat (IS) og al-Qaida (AQ), som inspirerer indivi-

IS ser Vesten som sin fjende og udgør sammen med

IS-affilierede grupper og sympatisører fortsat en terror-

trussel mod Danmark og danske interesser i udlandet.

Det er

sandsynligt,

at IS’ overordnede mål fortsat er at

områder, gruppen kontrollerede i Syrien/Irak i marts

etablere et såkaldt kalifat – trods tabet af de sidste land-

2019. Det er

sandsynligt,

at IS i Syrien/Irak for nærvæ-

tionen. Som led heri fortsætter gruppen sin indsats for

rende primært er fokuseret på at genopbygge organisa-

at opbygge angrebsstrukturer uden for Syrien/Irak, der

både kan agere lokalt og være i stand til at ramme mål i

Vesten. IS udbygger således løbende samarbejdet med

en række regionale undergrupper uden for Syrien/Irak,

primært i Afrika og Asien. Flere af disse grupper har i

2021 gennemført lokale angreb, eksempelvis mod Ka-

buls lufthavn i august 2021. I 2021 blev der anholdt en

række IS-relaterede personer i Europa, hvilket har ført til,

at netværket i Europa samlet set er svækket. CTA vurde-

rer på den baggrund, at IS’ kapacitet til at gennemføre

ret. Lederen af IS, Abu Ibrahim al-Hashimi al-Qurashi,

dirigerede angreb i Vesten aktuelt er væsentligt reduce-

blev dræbt af amerikanske styrker den 3. februar 2022.

AQ har fortsat intention om at gennemføre angreb i og

uden for Vesten. AQ’s undergrupper i Afrika, Mellem-

østen og Asien spiller en helt central rolle i gruppens or-

ganisation og globale tilstedeværelse. Disse undergrup-

ser, men følger i nogle tilfælde den øverste ledelses vej-

CTA vurderer, at hans død ikke vil have en væsentlig be-

Danmark og danske interesser i udlandet.

per fokuserer som udgangspunkt på egne, lokale interes-

ledning om eksempelvis måludpegning eller valg af mo-

tydning for ændringen af den trussel, som IS udgør mod

dus operandi. Det er

mindre sandsynligt,

at AQ på nuvæ-

rende tidspunkt har kapacitet til at udføre dirigerede eller

understøttede angreb i Vesten, herunder i Danmark.

Flere AQ-ledere er døde de sidste par år. Disse tab vil

2) Truslen mod Danmark kan fastholdes i ”alvorlig” uden igang-

værende planlægning, da Danmark tidligere har været gen-

stand for angrebsplanlægning, angrebsforsøg eller gennemfør-

te angreb.

muligvis have en indflydelse på gruppens planer om at

tive mellemledere, der forventes at forsinke, men ikke i

udføre terrorangreb. Det er dog især tabet af flere opera-

sig selv på sigt forhindre, gennemførelsen af angreb ret-

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2022

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

tet mod Vesten. Der har i længere tid været spekulatio-

ner om helbredssituationen for AQ’s nuværende leder,

Ayman al-Zawahiri, der har været rygtet død. En ny le-

vidt AQ fortsat vil kunne sikre global sammenhængs-

kraft og rekruttering.

pegning af mål samt bidrage med konkret vejledning i

angrebsplanlægning.

der kan komme til at spille en afgørende rolle for, hvor-

CTA vurderer, at både IS og AQ vil forsøge at udnytte Ta-

libans magtovertagelse i Afghanistan i august 2021 til at

styrke deres tilstedeværelse i regionen, blandt andet

gennem kapacitetsopbygning og øget rekruttering især

nogle militante islamister uden for regionen vil forsøge

CTA vurderer, at IS- og AQ-sympatisører kan blive inspi-

reret af gruppernes propaganda til at begå angreb i

Danmark eller mod danske interesser i udlandet. Både

fra de centralasiatiske lande. Det er endvidere

muligt,

at tilslutte sig militant islamistiske grupper i Afghanistan

udrejser til Afghanistan, på længere sigt kan komme til

omfanget og kvaliteten af den officielle IS- og AQ-propa-

ganda er fortsat markant reduceret sammenlignet med

duktion. Der findes dog fortsat en stor mængde propa-

for få år siden, hvor særligt IS havde en omfattende pro-

ganda på internettet, herunder ekstremt voldelig IS-pro-

paganda, der kan have betydning for radikalisering, ud-

i det kommende år. CTA vurderer, at selv få personer, der

at udgøre en trussel mod danske eller andre vestlige in-

ner sig kapacitet til at udføre angreb.

teresser, hvis de under deres ophold i Afghanistan tileg-

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

FOTO: ADOBE STOCK

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

1.2 Betydningen af opfattede krænkelser

af islam for terrortruslen

Militant islamistiske grupper henviser fortsat med jæv-

ne mellemrum til Danmark eller specifikke danskere i

deres propaganda. Når Danmark fremhæves, skyldes

de krænkelser af islam i Danmark (herefter ”krænkel-

et fokus på nyere danske krænkelsessager.

det en langvarig historik og talrige referencer til opfatte-

sessager”) – bl.a. den såkaldte tegningesag3 – men også

I 2021 har krænkelsessager været begrænset omtalt i

propagandaen, og CTA er ikke bekendt med, at der fore-

kom nye og eksplicitte trusler rettet mod Danmark eller

sager. I den internationale militant islamistiske propa-

herboende personer, der er associeret med krænkelses-

ganda har der i 2021 været eksempler på fremhævelse

dens konsekvenser, bl.a. figurerede angrebet mod Den

pagandavideo fra AQ. CTA vurderer, at militant islami-

af Danmark og historisk reference til tegningesagen og

Danske Ambassade i Islamabad i 2008 i en officiel pro-

stisk eksponering af danske krænkelsessager fortsat har

et betydeligt potentiale som drivkraft for militante isla-

mister. Der har i 2021 ikke været gennemført eller afvær-

get militant islamistiske terrorangreb relateret til kræn-

kelsessager i Vesten.

Omfanget af negative reaktioner fra militante islamister

på krænkelsessager i Vesten varierer betydeligt fra sag

til sag. Nogle sager opnår aldrig opmærksomhed, mens

forbindelse med et fransk satiremagasins genoptryk-

ning af Muhammed-karikaturtegningerne – opnår en

markant negativ opmærksomhed, herunder gennem

CTA vurderer fortsat, at markant militant islamistisk op-

tydning for terrortruslen rettet mod enkeltpersoner i

mærksomhed på krænkelsessager i Danmark kan få be-

Danmark, mod Danmark generelt og mod danske inte-

andre – som det var tilfældet i Frankrig i efteråret 2020 i

resser i udlandet. PET har indikationer på, at flere af de

ret motiveret af krænkelsessager. CTA vurderer, at be-

nyligt afværgede terrorangreb i Danmark kan have væ-

tydningen for terrortruslen i høj grad afhænger af den

planlægning og gennemførelse af militant islamistiske

terrorangreb. Eventuelle reaktioner på krænkelsessager,

i Danmark eller i andre lande i Vesten, vil kunne komme

delig forsinkelse. CTA vurderer, at enkeltstående kræn-

gativ opmærksomhed på Danmark.

på kort sigt, men vil også kunne finde sted med en bety-

kelsessager i udlandet ligeledes kan skabe fornyet ne-

eksponering, de konkrete sager opnår i både nationale

og internationale redaktionelle medier, på sociale medier

og i den militant islamistiske propaganda samt af reakti-

onen på disse sager i de militant islamistiske miljøer i

Danmark og i udlandet.

Endelig bemærker CTA, at militant islamistiske terroran-

greb motiveret af sager om opfattede krænkelser af is-

lam også kan medføre voldelige modreaktioner fra per-

soner og grupper, der er motiveret af en højreekstremi-

stisk antimuslimsk dagsorden.

3) ”Tegningesagen” refererer til Jyllands-Postens brug af

Muhammed-karikaturtegninger i 2005 og genoptrykningen af

tegningerne i flere medier i 2008.

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2022

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

FOTO: GETTY IMAGES

Der hersker en betydelig grad af sikkerhedsbevidsthed

blandt personer med militant islamistiske sympatier.

Dette gør sig gældende i både de fysiske miljøer og i de

virtuelle interessefællesskaber. Billigelse af volds- og

terrorhandlinger samt opbakning til fx IS og AQ sker som

regel i lukkede forsamlinger eller indirekte gennem brug

af indforståede referencer. De virtuelle interessefælles-

skaber benyttes til spredning af propaganda, radikalise-

våben samt bombe- og angrebsmanualer, der kan tjene

til gensidig inspiration og kapacitetsopbygning.

ring og rekruttering samt udveksling af informationer om

Danske militante islamister benytter fortsat gængse so-

ciale medier til at nå et bredere publikum, men benytter

sig i stigende grad også af tjenester, der tilbyder en hø-

pagandamateriale. Det er

sandsynligt,

at danske mili-

anvendelsen af virtuelle kommunikationsplatforme.

1.3 Fysiske miljøer og virtuelle

interessefællesskaber

Militante islamister i Danmark bevæger sig ind og ud af

forskellige fysiske miljøer samt nationale og internatio-

nale virtuelle interessefællesskaber. I de fysiske miljøer

afholdes aktiviteter af social og religiøs karakter, og der

en radikaliserende virkning på de deltagende personer

deles ekstremistisk propagandamateriale, der kan have

og/eller fastholde og bekræfte et allerede eksisterende

militant islamistisk verdenssyn. I de virtuelle interesse-

fællesskaber såvel som i de fysiske miljøer findes der

af mænd.

jere grad af anonymitet, til at kommunikere og tilgå pro-

tante islamister i det kommende år vil fortsætte og øge

Det er

sandsynligt,

at Talibans magtovertagelse i Afgha-

nistan ikke påvirker terrortruslen mod Danmark fra dan-

ske militante islamister i det kommende år. CTA vurderer,

at dette skyldes en række faktorer, herunder bl.a. ideolo-

giske, sproglige og kulturelle forskelle mellem dele af de

militant islamistiske miljøer i Danmark og de militant is-

lamistiske grupper i Afghanistan.

både mænd og kvinder, om end der er en klar overvægt

CTA har ikke kendskab til, at covid-19-pandemien har på-

virket terrortruslen fra militant islamisme mod Danmark.

Pandemien kan dog have fungeret som en midlertidig

bremse for den fysiske mødeaktivitet og sociale arran-

gementer under nedlukningen af samfundet, mens de

virtuelle aktiviteter har kunnet fortsætte som hidtil.

De fysiske militant islamistiske miljøer findes hovedsa-

geligt i og omkring de større danske byer. Der er typisk

af mindre grupper af personer i 20’erne og 30’erne.

tale om multietniske sunnimuslimske miljøer bestående

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

1.4 Forbindelser mellem militante islamister og

danske organiserede kriminelle miljøer

CTA vurderer, at personer i de organiserede kriminelle

miljøer i Danmark først og fremmest er motiveret af pen-

geindtjening og personlig status. Der er derfor en gene-

rel modvilje mod at pådrage sig det myndighedsfokus,

som det afstedkommer at være involveret i terrorrelate-

militante islamister og personer fra kriminelle miljøer.

rede aktiviteter. Der er dog personlige relationer mellem

Det skyldes i de fleste tilfælde en fælles fortid eller fami-

liære bånd. Der er også eksempler på, at personer fra de

militant islamistiske miljøer bedriver muslimsk mission

(dawa) i de kriminelle miljøer, og at personer fra de kri-

stisk miljø.

minelle miljøer har deres vante gang i et militant islami-

CTA vurderer, at der i de danske kriminelle miljøer findes

enkeltpersoner med sympati for militant islamisme, her-

under også personer som har været udrejst til Syrien/

Irak for at tilslutte sig en militant islamistisk gruppe.

CTA vurderer, at det kan skærpe truslen, hvis personer,

der påvirkes af militant islamistisk propaganda, samtidig

er tilknyttet kriminelle miljøer med en høj grad af volds-

relationer mellem personer fra det kriminelle miljø og

parathed og adgang til våben. Herudover vil vedvarende

militant islamistiske miljøer kunne øge militante islami-

sters kapacitet til at udføre terrorangreb med skydevå-

ben og sprængstoffer i Danmark.

1.5 Radikaliserede løsladte fra fængslerne

Der kan udgå en terrortrussel fra radikaliserede indsatte

i danske fængsler og arresthuse, både under afsoning

soner i danske fængsler og arresthuse omfatter både

personer dømt i terrorrelaterede sager og andre

og efter deres løsladelse. Gruppen af radikaliserede per-

CTA har ikke oplysninger om angrebsplanlægning i Dan-

mark i de seneste år, hvor kriminelle miljøer har facilite-

ret våben til militante islamister.

voldsparate personer, der påbegynder eller fortsætter

en radikaliseringsproces under varetægtsfængsling eller

domsafsoning. Nogle af disse personer er dømt for per-

sonfarlig kriminalitet og/eller våbenbesiddelse.

Omar el-Husseins terrorangreb i Danmark i 2015 og

hændelser i udlandet har demonstreret, at radikalisere-

de løsladte kan gennemføre et terrorangreb allerede

udtryk på længere sigt, ligesom den kan være mere

kort tid efter løsladelse. Truslen kan dog også komme til

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2022

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

FAKTA

Truslen fra radikaliserede løsladte i

Danmark skal ses i kontekst af, at militant

islamistiske terrorgrupper, som IS, i en

årrække har udbredt voldsforherligende

budskaber og narrativer specifikt rettet

mod personer med en kriminel løbebane.

Med få undtagelser har større terrorangreb

i Europa siden 2014 involveret en eller flere

gerningspersoner med en kriminel fortid.

bredspektret og eksempelvis omfatte radikalisering af

FOTO: ADOBE STOCK

andre personer, propagandavirksomhed, logistisk støtte,

terrorfinansiering og anden terrorrelateret virksomhed.

Under fængslingen er terrortruslen rettet mod personale

og medindsatte, som kan blive udsat for voldelige hand-

tuelt kombineret med personlige frustrationer og hævn-

motiver fra gerningspersonens side.

linger med afsæt i ekstremistiske overbevisninger, even-

dig påvirkning og styrkelse af netværk blandt radikalise-

rede personer i danske fængsler og arresthuse. Den

foreløbige udvikling indikerer dog ikke en øget forekomst

af bekymring for radikalisering blandt indsatte uden en

terrordom eller -sigtelse. PET har erfaring med, at myn-

radikalisering blandt indsatte, som er i en radikalise-

ringsproces, herunder ved brug af mentorordninger.

dighederne i nogle tilfælde formår at reducere graden af

CTA vurderer, at der i det kommende år løbende vil op-

holde sig mellem 30 og 50 personer med en aktiv radi-

misme i danske fængsler og arresthuse, hvilket er en

kaliseringsbekymring4 relateret specifikt til militant isla-

fordobling i forhold til situationen for tre år siden. Stig-

ningen skyldes retsforfølgelse af tilbagevendte perso-

ner, der har været udrejst til konfliktzonen i Syrien/Irak,

samt fem andre terrorsager5 siden 2019. Den høje kon-

centration medfører en øget risiko for yderligere gensi-

4) Ved mistanke om mulig radikalisering indplacerer kriminal-

forsorgen klienter i en bekymringskategori. CTA bruger beteg-

nelsen ”aktiv radikaliseringsbekymring” om de kategorier, der

afspejler en aktuel bekymring, og som eventuelt skal under-

bygges og valideres yderligere.

5) Se illustrationen på side 7

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

I gennemsnit er godt én person blevet løsladt om måne-

ste tre år, og frekvensen vil sandsynligvis forblive om-

ske lande vil der ligeledes over de kommende år blive

den med en aktuel bekymring for radikalisering de sene-

kring dette niveau i det kommende år. I andre europæi-

løsladt et stort antal terrordømte og muligt radikalisere-

de. Omkring hver tredje af de muligt radikaliserede ind-

satte i danske fængsler og arresthuse er blevet udvist i

forbindelse med deres dom. Langt fra alle disse perso-

ner kan udsendes fra Danmark i umiddelbar forlængelse

af løsladelse. Det betyder, at de pågældende i nogle til-

fælde vil opholde sig i Danmark efter at være blevet løs-

efter hjemrejseloven. Disse personer vil i udgangspunk-

tet blive indkvarteret på Udrejsecenter Kærshovedgård,

der bl.a. huser udviste kriminelle. Der er aktuelt et væ-

ladt fra afsoning eller efterfølgende varetægtsfængsling

sentligt antal løsladte terrordømte og andre muligt radi-

kaliserede løsladte med opholds- eller meldepligt på Ud-

rejsecenter Kærshovedgård. Betydningen af denne kon-

centration behandles yderligere i næste afsnit om trus-

len fra radikaliserede på udlændingeområdet6.

6) Bl.a. på baggrund af trusselsbilledet vedrørende løsladte

terrordømte og radikaliserede, herunder visse udviste perso-

ner, blev der i december 2020 nedsat en indsatsgruppe på

tværs af relevante myndigheder, der skal komme med anbefa-

linger til, hvordan Danmark kan styrke indsatsen på området

(Bjelkegruppen).

1.6 Truslen fra radikaliserede på

udlændingeområdet

Der kan udgå en terrortrussel fra radikaliserede asylan-

søgere, afviste asylansøgere, anerkendte flygtninge

samt migranter, der opholder sig i Danmark. Der kan væ-

re tale om personer, der påbegynder eller fortsætter en

radikaliseringsproces efter ankomsten til Europa, herun-

der i Danmark. Der kan desuden være tale om enkeltper-

soner eller mindre grupper, der er tilrejst med det forsæt

at begå terrorangreb i Europa enten inspireret eller diri-

geret af en militant islamistisk gruppe. Udnyttelse af

flygtninge- og migrantruter har tidligere indgået som et

centralt element i angrebsplanlægning fra IS mod mål i

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2022

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

fortsat har intention om at udnytte ruterne.

Europa, og det er

muligt,

at militant islamistiske grupper

mark ikke kan effektueres, herunder også personer på tålt

ophold i Danmark. Der er en koncentration af tidligere ter-

rordømte og andre muligt radikaliserede løsladte, som er

udvist i forbindelse med dom, på Udrejsecenter Kærsho-

CTA vurderer, at nogle asylansøgere, afviste asylansø-

gelige over for radikalisering og påvirkning fra militant

yngre mænd, der rejser alene. En øget modtagelighed

se af eksklusion, fravær af familie eller netværk samt

eller en kombination af flere af disse faktorer.

gere, flygtninge og migranter kan være særligt modta-

islamistiske dagsordner. Det gør sig især gældende for

kan bl.a. skyldes frustration over egen situation, en følel-

vedgård. I det kommende år er det

sandsynligt,

at antallet

vil stige yderligere. Det er

sandsynligt,

at nogle udviste ter-

rordømte og personer med sympati for militant islamisme

vil søge at etablere nye netværk eller styrke eksisterende

netværk med ligesindede under ophold på Udrejsecenter

en interesse for militant islamisme og kan eksempelvis

forekomsten af psykiske lidelser eller psykisk uligevægt

Kærshovedgård. Kontakten er ikke nødvendigvis drevet af

være motiveret af en fælles fortid og/eller sammenligneli-

tret kan være særligt modtagelige over for radikalisering

og påvirkning fra militant islamistiske dagsordner.

Der kan udgå en terrortrussel fra udviste udlændinge med

sympati for militant islamisme, hvis udsendelse fra Dan-

ge livssituationer. CTA vurderer, at personer på udrejsecen-

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

FOTO: FARID ERSHAD· UNSPLASH

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

Flere sager har vist, at militante islamister i

1.7 Truslen fra militante islamister

bosat i andre vestlige lande

Der udgår også en terrortrussel mod Danmark fra radi-

vores nabolande i nogle tilfælde prioriterer

angrebsplanlægning mod mål i Danmark.

kaliserede enkeltpersoner og mindre grupper bosat i an-

dre lande, i første række Danmarks nabolande. CTA har

kendskab til flere sager, hvor personer bosat i Vesten er

angreb. Senest i 2016 indrejste to personer til Danmark

fra hhv. Tyskland og Sverige med henblik på at begå et

sager har historisk været højere i Danmark end i andre

den danske tegningesag og tilstedeværelsen af mål i

Danmark, som har haft en central rolle i sagen.

rejst til Danmark for at forberede og gennemføre terror-

terrorangreb mod et ukendt mål. Antallet af denne type

europæiske lande, hvilket CTA vurderer primært skyldes

2008: USA

Angrebsplanlægning

mod Jyllandsposten.

Truslen fra militante islamister bosat i andre vestlige lan-

men det kan også være personer bosat i udlandet uden

begge tilfælde være personer, som har været udrejst til

end Danmark, eller radikaliserede løsladte og/eller ud-

de kan udgå fra personer med en tilknytning til Danmark,

nogen form for tidligere tilknytning til Danmark. Det kan i

konfliktzonen i Syrien/Irak og er returneret til andre lande

sendte. Der løslades i de kommende år et stort antal ter-

vil være i stand til at rejse til Danmark.

rordømte i andre europæiske lande, som efter løsladelse

1.8 Truslen fra udrejste og

tilbagevendte fra Syrien/Irak

CTA vurderer, at der siden sommeren 2012 er mindst 161

voksne personer, der er eller har været udrejst fra Dan-

mark til Syrien/Irak for at tilslutte sig militant islamisti-

ske grupper. Ifølge CTA’s oplysninger er der ingen per-

en/Irak siden 2016.

soner, der er udrejst fra Danmark til konfliktzonen i Syri-

Af de 161 udrejste er ca. halvdelen på nuværende tids-

punkt vendt tilbage til Danmark eller har taget ophold i

andre – primært europæiske – lande, mens ca. en tredje-

del er omkommet i konfliktzonen. Ifølge CTA’s oplysnin-

ger befinder der sig fortsat 29 voksne personer udrejst

Ca. en tredjedel af dem er kvinder.

fra Danmark i Syrien/Irak eller i omkringliggende lande.

Af de 29 personer udrejst fra Danmark, der fortsat befin-

der sig i eller omkring konfliktzonen, er seks danske

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2022

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

2010: Norge

Angrebsplanlægning

2010: Sverige

mod bl.a. Jyllandsposten.

Angrebsplanlægning

mod Jyllandsposten.

2010: Belgien

Angrebsplanlægning

mod Jyllandsposten.

2016: Tyskland / Sverige

ukendt sted i København.

Angrebsplanlægning mod et

se udlændinge har haft en opholdstilladelse i Danmark,

frataget deres danske statsborgerskab administrativt.

Flere af de udrejste fra Danmark tog børn med til kon-

statsborgere. De resterende 23 er udlændinge. 11 af dis-

ninger, blandt andet i det nordvestlige Syrien og Tyrkiet.

I alt 16 børn er blevet evakueret til Danmark fra lejrene i

det nordøstlige Syrien, heraf 14 i 2021 og to i 2019.

som er bortfaldet. De resterende 12 udlændinge har fået

Siden 2016 er seks af de voksne personer, der har været

udrejst fra Danmark til konfliktzonen i Syrien/Irak, vendt

tilbage til Danmark. Senest blev tre kvinder i oktober

2021 evakueret til Danmark med deres i alt 14 børn. Alle

seks voksne personer er blevet sigtet for overtrædelse

delse med deres ophold i konfliktzonen. Én person er

af bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 i forbin-

efterfølgende tiltalt for overtrædelse af bestemmelser i

kapitel 12 og 13. Én person er desuden idømt en fæng-

selsstraf på fem år for overtrædelse af bestemmelser i

er sigtet og varetægtsfængslet.

fliktzonen, og nogle har fået børn under deres ophold i

konfliktzonen. Ifølge CTA’s oplysninger opholder der sig

ca. 35 børn af udrejste i konfliktzonen eller i omkringlig-

gende lande, som har en forælder, der havde dansk

statsborgerskab ved barnets fødsel. CTA har herudover

oplysninger om, at ca. ti børn af personer, som har haft

opholdstilladelse i Danmark, også opholder sig i eller om-

kring konfliktzonen. Af de samlet ca. 45 børn af personer

østlige Syrien med deres mødre, som ikke er danske

udrejst fra Danmark opholder ca. ti sig i lejrene i det nord-

statsborgere. De øvrige opholder sig, ifølge CTA’s oplys-

straffelovens kapitel 13, mens de resterende fire fortsat

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

CTA vurderer, at personer, der er eller har været udrejst

fra Danmark til konfliktzonen i Syrien/Irak, kan udgøre

en trussel mod Danmark eller mod danske interesser i

fra danske eller andre landes myndigheder. Voksne dan-

ske udrejste vil blive forsøgt retsforfulgt, hvis de indrej-

ser i Danmark.

udlandet. Den mulige trussel omfatter angrebsplanlæg-

ning, radikalisering af andre personer, propagandavirk-

somhed, logistisk støtte, terrorfinansiering og anden ter-

CTA vurderer, at forholdene i lejre og fængsler i det

rorrelateret virksomhed. Også personer udrejst fra andre

lande end Danmark, herunder fra andre europæiske lan-

de, kan udgøre en trussel mod Danmark og danske inte-

resser i udlandet.

nordøstlige Syrien kan bidrage til at øge radikaliseringen

af tilbageholdte personer, herunder også tilbageholdte

personer udrejst fra Danmark. Det er i 2021 lykkedes et

nogle af dem ledsaget af børn – dog ikke kvinder med

over vil kunne lykkes kvinder med eller uden børn at

tielt også kvinder med tilknytning til Danmark.

antal kvinder at flygte fra lejre i det nordøstlige Syrien –

tilknytning til Danmark. CTA vurderer, at det også frem-

flygte fra lejre i det nordøstlige Syrien, herunder poten-

En persons udrejse til en konfliktzone for at støtte en mi-

litant islamistisk dagsorden betyder ikke nødvendigvis,

at personen udgør en terrortrussel mod Danmark eller

mod danske interesser i udlandet. Det beror på en kon-

kret vurdering af den enkeltes eventuelle hensigt om og

torer er den udrejste persons fortsatte sympati for mili-

tant islamisme og tilknytning til militant islamistiske

grupper samt personens eventuelle våbentræning og

kapacitet til at angribe danske mål. Blandt relevante fak-

Der har også været rapporter om flugtforsøg fra de kur-

disk-kontrollerede fængsler i det nordøstlige Syrien og

den 20. januar 2022, hvorved et større antal indsatte

senest var der et større angreb på Ghuwayran-fængslet

undslap. Kompleksiteten af angrebet på fængslet de-

deltagelse i kamphandlinger. Det seneste gennemførte

terrorangreb i Vesten, der involverede gerningspersoner

tilbagevendt fra konfliktzonen i Syrien/Irak, fandt, ifølge

CTA’s oplysninger, sted i Belgien i 2016.

monstrerer, at IS lokalt råder over en vis kapacitet. Det er

sandsynligt,

at der det kommende år vil være tilfange-

tagne mænd med tilknytning til militant islamistiske

grupper, som forsøger at flygte fra fængsler i det nord-

være væsentligt mere vanskeligt at flygte fra fængsler

end fra lejre.

Det er

usandsynligt,

at der udgår en aktuel terrortrussel

fra børn af personer udrejst fra Danmark til konfliktzo-

nen. Det hænger først og fremmest sammen med bør-

østlige Syrien. CTA vurderer dog, at det også fremover vil

nenes nuværende lave alder. Hovedparten af børnene er

aktuelt under fem år gamle, og i det kommende år vil der

kun være et mindre antal større børn. Ingen af de større

nordøstlige Syrien. Det er CTA’s generelle vurdering, at

børn opholder sig, ifølge PET’s oplysninger, i lejrene i det

større børn, der indrejser i Danmark fra konfliktzonen el-

ler fra lejre, kan udgøre en terrortrussel på grund af in-

delse CTA’s vurdering, at risikoen for indoktrinering og

påvirkning som udgangspunkt forøges, jo længere tid

doktrinering eller anden påvirkning. Det er i den forbin-

Truslen fra udrejste fra Danmark, herunder fra de udrej-

stes børn, der kommer til Danmark, vil blandt andet po-

hjemlige myndigheder, herunder om de tilbydes støtte

af radikalisering.

tentielt kunne påvirkes af, hvorledes de modtages af de

med henblik på reintegration og eventuel forebyggelse

børn opholder sig i et radikaliseret miljø, herunder i lejre-

fra de udrejstes børn beror på en konkret og individuel

vurdering af det enkelte større barn.

ne i det nordøstlige Syrien. Fastlæggelse af terrortruslen

Generelt vurderer CTA, at kun få af de personer, der er

eller har været udrejst fra Danmark til Syrien/Irak, og

som aktuelt befinder sig i konfliktzonen, vil være i stand

til at vende tilbage til Danmark på kort sigt uden bistand

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2022

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

1.9 Finansiel støtte til militante islamistister

i udlandet fra personer i Danmark

CTA vurderer, at terrorfinansiering fra personer i Dan-

en, Irak, Somalia, Libanon, Afghanistan og Palæstina.

I Danmark er der det seneste år faldet dom i flere sager,

melser om finansiel støtte til terrorisme. I én sag er flere

personer dømt for at have støttet en terrorgruppe i Iran

med finansiel støtte gennem en årrække. Dommen er

hvor personer er blevet dømt efter straffelovens bestem-

mark primært tilgår militant islamistiske grupper i Syri-

Terrorfinansiering er med til at opretholde terrorgrupper

anket. I en anden verserende sag er en person tiltalt for

personen havde tilsluttet sig en militant islamistisk ter-

og fremme deres virke. Tilførsel af finansielle ressourcer

oner og rekruttere og fastholde medlemmer.

at have sendt finansiel støtte til en person, velvidende at

rorgruppe i udlandet. Herudover er flere personer aktuelt

sigtet i yderligere to separate sager om støtte til en eller

flere personer, som havde tilsluttet sig en udenlandsk

støtte til selve gruppen.

militant islamistisk terrorgruppe, og i den ene sag også

forbedrer terrorgruppers mulighed for at udføre operati-

IS besidder formodentlig stadig væsentlige økonomiske

ret markant efter tabet af territorium i Syrien og Irak. I

reserver, men gruppens indtægter og udgifter er reduce-

denne kontekst er det

sandsynligt,

at finansiering, her-

fra bl.a. personer i Danmark, vil have en relativt større

under især til enkeltpersoners underhold i konfliktzoner

betydning for IS. CTA vurderer, at IS i stigende grad vil

ner. Herudover forsøger terrorgrupper til stadighed at

seret narkokriminalitet i udlandet.

CTA vurderer, at intentionen blandt personer i Danmark

om at yde finansiering til militant islamistiske grupper

ikke er aftaget det seneste år. Forgrenede netværk af

forsøge at udnytte kryptovaluta til at tiltrække donatio-

finde nye finansieringsmuligheder, herunder via organi-

personer i Danmark med sympati for militant islamisme

vikle sig nye terrorfinansieringsnetværk i Danmark.

og relationer til udlandet øger risikoen for, at der kan ud-

Samtidig er viden om metoder til at anskaffe sig penge

ved økonomisk kriminalitet og måder at overføre penge

i specifikke militant islamistiske netværk i Danmark.

eller andre formuegoder til terrorgrupper fortsat udbredt

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

FOTO: ADOBE STOCK

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

1.10 Mål

Militante islamisters måludpegning følger ikke et ensar-

tet og forudsigeligt forløb og kan ændre sig i løbet af

planlægningsfasen. Måludpegningen kan påvirkes af

ordner, personlige netværk og præferencer samt an-

opfordringer i ekstremistisk propaganda, aktuelle dags-

grebsplanlæggerens kapacitet. Herudover kan allerede

for andre – en såkaldt copycat-effekt. Det sker ofte, at

bet er fastlagt, hvilket også var tilfældet i flere nylige

gennemførte terrorangreb i Vesten virke som inspiration

terrorangreb afværges inden det endelige mål for angre-

danske terrorsager. Derfor er det svært at forudse terro-

risters måludvælgelse. I konkrete tilfælde kan begræns-

striktioner, reducere tilgængeligheden af specifikke mål

og afstedkomme, at en gerningsperson justerer sin an-

grebsplan og måludvælgelse.

ninger af samfundsaktiviteten, som følge af covid-19-re-

De mest sandsynlige mål for et militant islamistisk ter-

rorangreb i Danmark er symbolmål eller ubeskyttede ci-

vile mål, såsom et offentligt befærdet sted. Truslen mod

symbolmål retter sig i første række mod personer, insti-

tutioner og begivenheder, der kan opfattes som islam-

krænkende. Andre mulige symbolmål er jødiske mål, po-

liti og militær – særligt i forbindelse med bevogtningsop-

gaver. Der kan også udgå en trussel mod andre myndig-

hedsmål og visse politiske repræsentanter. Militante is-

lamister har fortsat intention om at ramme transportin-

frastrukturen.

Den 15. oktober 2021 blev et britisk parlamentsmedlem

dræbt ved et militant islamistisk terrorangreb i Storbri-

tannien. Yderligere ét militant islamistisk terrorangreb

fandt sted tilbage i maj 2010 i Storbritannien, hvor et

vælgermøde. CTA bemærker, at det stadig er relativt

parlamentsmedlem blev såret efter et knivangreb ved et

sjældent, at politiske repræsentanter måludpeges af mi-

litante islamistister i Vesten, og ovenstående hændelser

ændrer ikke CTA’s overordnede vurderinger af militant

islamistisk måludvælgelse.

FOTO: ADOBE STOCK

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

DEFINITIONER PÅ

MILITANT ISLAMISTISKE MÅLTYPER

CTA vurderer, at der for militante islamisters

måludvælgelse kan skelnes mellem symbol-

mål og civile mål. Nedenstående oplistning

er ikke i prioriteret rækkefølge.

SYMBOLMÅL

• Myndighedsmål: Myndigheder, herunder

visse ministerier, politi, militær, rednings-

beredskab, andre offentlige institutioner

samt repræsentanter for sådanne myndig-

heder. Myndighedsmål kan også omfatte

diplomatiske repræsentationer.

• Politiske repræsentanter: Folkevalgte, mi-

nistre og andre personer, begivenheder og

lokaliteter med tilknytning til politiske par-

tier og bevægelser.

• Krænkelsesmål: Grupper, personer, lokali-

teter og arrangementer, der er udpeget i

kraft af udtalelser, handlinger eller tema-

tikker, som en gerningsperson opfatter

som krænkende over for islam.

• Jødiske mål: Synagoger, jødiske samlings-

steder og institutioner, som fx skoler samt

andre mål, hvis tilknytning til jødedommen

er identificerbar. Jødiske mål omfatter tilli-

ge israelske interesser i Danmark, herun-

der diplomatiske repræsentationer, virk-

somheder og turister.

• Andre religiøse mål: Kristne symbolmål

som kirker og kristne skoler, muslimske

symbolmål, herunder shiamuslimske mo-

skéer samt andre trosretninger.

CIVILE MÅL

• Andre personer, som ikke udgør et symbol-

mål. Eksempelvis forsamlinger af tilfældi-

ge personer på en offentlig plads, ved et

arrangement eller et andet befærdet sted.

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

1.11 Fremgangsmåder

CTA vurderer, at terrorangreb med lettilgængelige mid-

sandsynlige militant islamistiske angrebsform i Dan-

ler, skydevåben eller hjemmelavede bomber er den mest

mark. Angreb med lettilgængelige midler kan gennem-

føres spontant eller efter meget kort planlægning, mens

med lovlig adgang til våben eller med kriminelle kontak-

med at skaffe våben. I Danmark udgør lettilgængelige

telser eller køretøjer.

angreb med skydevåben primært er forbeholdt personer

ter, evt. via virtuelle interessefællesskaber, der kan bistå

midler hovedsageligt blankvåben, slagvåben, ildspåsæt-

Angrebsplanerne i fire danske terrorsager7 siden 2019

føre angreb med skydevåben og/eller hjemmelavede

understreger en vedholdende interesse for at gennem-

bomber blandt militante islamister i Danmark. I to af sa-

sig skydevåben og ammunition til brug for en eller flere

terrorhandlinger i Danmark. Begge sager er anket til

landsretten. Senest blev to syriske statsborgere anholdt

i Danmark og én i Tyskland i februar 2021. De er mis-

tænkt for at planlægge et terrorangreb i Danmark eller

udlandet med brug af skydevåben og hjemmelavede

bomber inspireret af militant islamistisk propaganda.

FOTO: ADOBE STOCK

gerne er personer dømt i byretten for at have anskaffet

FAKTA

Det hyppigst anvendte middel

ved militant islamistiske angreb

i Vesten fra 2020 til 2021 var

slag- og blankvåben, der er blevet

anvendt ved 12 ud af 17 angreb.

7) Se illustrationen på side 7

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2022

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

Terrortruslen retter sig både mod beskyttede mål såsom

diplomatiske repræsentationer og mindre sikrede mål,

såsom virksomheder, NGO’er og turister. Danskere kan i

lighed med andre vestlige personer blive tilfældige ofre

udlandet risikerer også at blive ofre for angreb, hvis de

menneskemængder, religiøse mål eller visse myndig-

hedsmål.

for angreb, der rettes mod vestlige interesser. Danskere i

befinder sig i nærheden af lokale terrormål såsom store

CTA vurderer generelt, at danske diplomatiske repræsen-

tationer og anden dansk tilstedeværelse i udlandet, her-

fattet som symbolmål, der giver mulighed for at ramme

under ansatte i danske virksomheder, vil kunne blive op-

Danmark uden at foretage angreb i Danmark. Herudover

kan danske diplomatiske repræsentationer blive mål for

terrorangreb, hvis de opfattes som mindre sikrede end

andre vestlige landes repræsentationer.

CTA vurderer, at omtalen af Danmark med baggrund i hi-

storiske eller nyere krænkelsessager potentielt vil kunne

skærpe lokale militant islamistiske gruppers fokus på

danske interesser som legitime mål, hvilket kan øge trus-

len mod danskere og danske interesser i konkrete lande

og regioner.

CTA vurderer, at truslen mod danske interesser i udlandet

er højest i lande og regioner, hvor AQ og IS har etablere-

de grupper og netværk, og hvor de kan træne og plan-

lægge angreb. Dette gælder især i Syrien, Irak, Afgha-

1.12 Terrortruslen mod danske

interesser i udlandet

CTA vurderer overordnet, at militant islamistiske

at angribe vestlige, herunder danske, personer

og mål uden for Vesten.

nistan samt Pakistan, men også i lande i det vestlige og

østlige Afrika, hvor militant islamistiske terrorgrupper i

men også lokalbefolkningen.

2021 jævnligt har udført angreb mod især myndigheder,

grupper i en række lande fortsat har intention om

CTA vurderer endvidere, at Talibans magtovertagelse i

Afghanistan i august 2021 har givet terrorgrupper, her-

under AQ og IS, større mulighed for at opbygge kapacitet

lokalt i regionen. CTA vurderer dog, at truslen i det kom-

nistan dermed ikke umiddelbart vil have indflydelse på

mende år forbliver regional, og at hændelserne i Afgha-

terrortruslen mod danske interesser uden for regionen.

for terrortruslen uden for regionen på længere sigt er

dog fortsat behæftet med usikkerhed.

CTA har dog ikke kendskab til, at der i 2021 er gennem-

ført eller forsøgt gennemført terrorangreb mod danskere

eller mod danske interesser i lande uden for Vesten. CTA

ske terrorangreb mod vestlige civile personer i lande

har i 2021 kendskab til få gennemførte militant islamisti-

uden for Vesten. Dette kan bl.a. skyldes, at der, hvor der

deværelse af vestlige interesser.

Betydningen af Talibans magtovertagelse i Afghanistan

er en væsentlig terrortrussel, ofte er en begrænset tilste-

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

FOTO: ADOBE STOCK

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

DEFINITION

Højreekstremisme er en

fællesbetegnelse for for-

skellige politiske holdnin-

ger, der ligger yderst til

højre i det politiske spek-

trum og som kendetegnes

ved kombinationer af na-

tionalistiske, autoritære,

anarkistiske, anti-parla-

mentariske, racistiske,

xenofobiske og anti-semi-

tiske standpunkter. Det

ideologiske grundlag for

højreekstremisme kan

stamme fra nazisme og

fascisme såvel som natio-

nalkonservatisme. Høj-

reekstremister sætter

Truslen

fra højre-

ekstremister

CTA vurderer, at terrortruslen fra højreekstremister

mod Danmark er i niveauet

generel.

Det betyder i

henhold til PET’s definitioner, at der er kapacitet

og/eller hensigt og mulig planlægning.

CTA vurderer, at det mest sandsynlige højreekstremis-

tiske terrorangreb i Danmark er et angreb, som bliver

udført af en soloterrorist, men det kan også blive

udført af en mindre gruppe personer.

spørgsmålstegn ved eller

afviser demokrati og an-

ser anvendelse af vold

som et legitimt middel til

at opnå politiske mål.

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

2.1 Udviklingen i trusselsbilledet for

højreekstremisme i Vesten

CTA vurderer, at den højreekstremistiske terrortrussel i

Danmark afspejler den generelle udvikling blandt høj-

reekstremister i Vesten, for så vidt at den i første række

lerede fysiske højreekstremistiske organisationer og

FAKTA

I 2019 blev der gennemført 12 højreekstremisti-

ske angreb i Vesten, herunder et voldsomt an-

greb på to moskeer i Christchurch, New Zealand.

Yderligere otte angreb blev afværget. I både

2020 og 2021 har CTA registreret et fald i antal-

let af højreekstremistiske angreb i Vesten sam-

menlignet med 2019. Der blev gennemført tre

angreb og afværget 12 i 2020, og i 2021 blev

der gennemført tre angreb og afværget fem8.

udgår fra personer i periferien af eller uden for de etab-

grupper, hvis radikalisering primært foregår i virtuelle in-

teressefællesskaber. Det er mindre sandsynligt, at et

terrorangreb bliver planlagt i regi af de fysiske højreeks-

tremistiske organisationer og grupper i Danmark. Så-

danne organisationer og grupper kan dog udføre hand-

utryghed i det danske samfund, herunder særligt hær-

linger, der ikke har karakter af terror, men som kan skabe

værksaktioner med et tydeligt højreekstremistisk islæt.

Det er

sandsynligt,

at nedgangen i højreekstremistiske

angreb i Vesten de seneste år bl.a. skyldes et stærkt fo-

udover vurderer CTA, at angrebet i Christchurch i 2019

kus på højreekstremisme fra myndighedernes side. Her-

var katalysator for en række efterfølgende copycat-an-

greb samme år, men at der i 2020 og 2021 ikke har væ-

ret angreb, der har haft samme inspirerende effekt. Det

reekstremistiske terrorangreb kan inspirere andre høj-

er muligt, at ét eller flere nye markante gennemførte høj-

reekstremister til at begå angreb og derved medvirke til

ske angreb i Vesten.

De seneste års højreekstremistiske angreb har en række

af soloterrorister, der har haft begrænset eller slet ingen

kontakt eller tilknytning til etablerede fysiske højreeks-

lighedspunkter, herunder at de fortrinsvis er blevet udført

en fornyet generel stigning i antallet af højreekstremisti-

tremistiske organisationer eller grupper. Dertil har de ho-

sefællesskaber til bl.a. at kommunikere med ligesindede

ganda og ideologi, hvormed de har kunnet opbygge de-

res højreekstremistiske verdensbillede.

vedsageligt anvendt virtuelle højreekstremistiske interes-

og/eller til at opsøge og tilegne sig forskelligartet propa-

CTA vurderer, at disse lighedspunkter afspejler en gene-

rel udvikling blandt højreekstremister i Vesten, hvor den

primære terrortrussel ikke udgår fra etablerede fysiske

organisationer og grupper, men derimod fra soloterrori-

ster eller mindre grupper af personer, der er uden tilknyt-

ning til højreekstremistiske grupper. Eksempelvis blev 16

ud af 18 gennemførte højreekstremistiske angreb i Ve-

8) Det skal bemærkes, at opgørelser over antallet af afværgede

og gennemførte terrorangreb i Vesten kan variere afhængigt af

opgørelsesmetode og tilgængelige oplysninger.

sten i perioden fra januar 2019 til december 2021 udført

af soloterrorister, der på angrebstidspunktet hverken

handlede på vegne af eller var tilknyttet fysiske høj-

reekstremistiske organisationer og grupper.

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2022

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

FOTO: GETTY IMAGES

2.2 Højreekstremistiske miljøer – fysiske og

virtuelle interessefællesskaber

De højreekstremistiske miljøer i Vesten består af en ræk-

reekstremistiske terrortrussel i Vesten, herunder også i

ke virtuelle interessefællesskaber ofte med mere løse og

oner og grupper med fast hierarki, struktur og medlems-

stiske sammenslutninger af personer, der over længere

tid samles i uformelle meningsfællesskaber med varie-

rende aktivitetsniveau.

uformelle strukturer samt af en række fysiske organisati-

krav. Desuden eksisterer en række mindre højreekstremi-

Danmark. Dette skyldes bl.a., at radikalisering af og kapa-

citetsopbygning hos højreekstremister i virtuelle interes-

sefællesskaber kan ske på tværs af grænser. CTA vurde-

rer, at virtuelle højreekstremistiske interessefællesskaber

vil vokse i antal, og at denne udvikling bliver styrket af, at

en generation af yngre og teknologisk kyndige højreeks-

tremister anskuer virtuelle interessefællesskaber som li-

ge så naturlige mødesteder som fysiske fællesskaber.

Hertil kommer, at de virtuelle interessefællesskabers in-

riale næsten ubegrænset, samt at de er tilgængelige på

CTA vurderer, at højreekstremister i stadig stigende grad

anvender virtuelle interessefællesskaber til at kommuni-

de anvendelse har en betydelig indflydelse på den høj-

kere, udsende propaganda og dele viden, og at den øge-

ternationale karakter gør omfanget af tilgængeligt mate-

alle tidspunkter af døgnet, uden at brugerne er begræn-

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

FAKTA

Finansiering af højreekstremistiske

grupper i Danmark sker hovedsageligt

gennem medlemskontingenter, ind-

samling af støttebidrag samt donatio-

ner, herunder med stigende anvendel-

se af kryptovaluta. CTA vurderer, at

de indsamlede midler ikke for nuvæ-

rende anvendes til aktiviteter, der kan

relateres til terrorvirksomhed.

set af deres geografiske placering. Muligheden for en ud-

strakt grad af anonymitet forstærker yderligere de virtu-

elle interessefællesskabers popularitet som mødested

for højreekstremister.

CTA vurderer, at denne udvikling i et vist omfang vil med-

føre, at højreekstremistiske fysiske organisationer og

grupper mister betydning som sociale mødefora og ideo-

logiske bindeled. Det er

sandsynligt,

at en række eksiste-

rende fysiske organisationer og grupper vil opleve fal-

kvens heraf, vil gå i opløsning, mens der ikke i samme

dende tilslutning og medlemstal, og at nogle, som konse-

omfang vil blive etableret nye. CTA vurderer dog, at kon-

tekstuelle ændringer inden for højreekstremistiske mær-

ge til Europa fra Mellemøsten eller Nordafrika, kan af-

kesager, eksempelvis en kraftigt øget tilgang af flygtnin-

stedkomme, at vestlige og danske højreekstremister dan-

ner nye eller tilslutter sig eksisterende fysiske grupper

tede trussel.

med henblik på konkret og fysisk at imødegå den opfat-

2.3 Ideologi i danske

højreekstremistiske miljøer

Danske højreekstremister henter inspiration fra forskelli-

rationsteorier. Deres ideologiske grundlag tager ud-

ge politiske og ideologiske dagsordner, herunder konspi-

gangspunkt i eksempelvis nationalsocialisme (nazisme)

eller nationalkonservatisme9, hvilket betyder, at danske

højreekstremister kan have meget forskellige opfattelser

på centrale ideologiske punkter, eksempelvis i forhold til

opfattelsen af jøder som fjender. Fælles for danske høj-

reekstremister er dog en opfattelse af, at indvandring

fra muslimske lande udgør en trussel mod Danmark.

CTA vurderer, at de virtuelle interessefællesskaber, hvori

højreekstremister mødes og radikaliseres, er dynamiske

og omskiftelige. Virtuelle interessefællesskaber åbnes,

lukkes, flyttes og omdøbes kontinuerligt i internationale

højreekstremistiske netværk. Herudover gør udvisknin-

gen af de nationale grænser i forbindelse med anvendel-

sen af virtuelle interessefælleskaber samt disses omskif-

telighed, at fokus på højreekstremistiske fjendebilleder

CTA vurderer, at de specifikke ideologiske rammer, der of-

te er grundlaget for fysiske højreekstremistiske organisa-

tioner, er sværere at fastholde i de stadig mere fremher-

skende virtuelle miljøer kontra i etablerede fysiske grup-

og narrativer hurtigt kan ændres, hvilket igen kan påvirke

ideologi og verdensbilleder, herunder også blandt dan-

ske højreekstremister.

og ændre opfattelse, vægtning og tilgang til eksisterende

per. Højreekstremister er i dag ofte med i flere virtuelle in-

teressefællesskaber og grupper samtidig, og i langt høje-

re grad end tidligere sammensættes den enkeltes per-

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2022

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

sonlige overbevisning ud fra flere forskellige ideologier,

teorier ses som stadigt mere fremtrædende blandt høj-

narrativer og konspirationsteorier. Særligt konspirations-

reekstremister internationalt, og de indtager en tiltagende

betydningsfuld rolle i de højreekstremistiske narrativer.

udskifte de vestlige befolkninger via tilskyndet massiv

indvandring fra ikke-vestlige lande.

På denne baggrund vurderer CTA, at de ideologiske til-

hørsforhold blandt højreekstremister vil blive mere fly-

dende og flygtige fremover. Samtidig vurderer CTA, at

De mest fremtrædende konspirationsteorier omhandler

typisk jøder eller indvandringen til Europa fra ikke-vestli-

rationsteori ZOG, der er en forkortelse for ”Zionist Occu-

at jøder kontrollerer vestlige regeringer bl.a. via deres

man fremadrettet vil se flere højreekstremister med sam-

mensatte verdensbilleder og som følge heraf mere om-

rativer og fjendebilleder. Det er herudover CTA's vurde-

ring, at covid-19-pandemien har bidraget yderligere til

skiftelige eller tilpasningsparate højreekstremistiske nar-

ge lande. Eksempelvis hævder den antisemitiske konspi-

pied Government” (zionistisk- eller jødisk-besat regering),

påståede ejerskab af og totale kontrol med bankerne og

rationsteorien ”Den Store Udskiftning”, at en politisk og

denne udvikling, idet vestlige og danske højreekstremi-

det finansielle system. På samme måde hævder konspi-

økonomisk elite arbejder intentionelt og målrettet på at

ster under pandemien har hentet inspiration i flere typer

onsteorier der ikke tager udgangspunkt i højreekstremi-

stisk ideologi.

af konspirationsteorier end tidligere, herunder konspirati-

9) Nationalsocialisme (nazisme) er en totalitær politisk ideologi og bevægelse baseret på forestillinger om et autokratisk, klasseløst

og stærkt nationalistisk samfund, der alene befolkes af personer af ”arisk” (hvid) herkomst, og som er renset for ikke-ariske personer,

idet disse anses for mindreværdige. Nationalkonservatisme er en ideologisk og politisk retning, der typisk fokuserer på national suve-

rænitet samt ønsket om at bevare traditionel kulturel og etnisk identitet.

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

FOTO: ADOBE STOCK

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

2.4 Mål

Højreekstremisters måludpegning følger ikke et ensartet

og forudsigeligt forløb og kan ændre sig i løbet af plan-

lægningsfasen. Måludpegningen kan påvirkes af opfor-

personlige netværk og præferencer samt angrebsplan-

CTA vurderer, at de mest sandsynlige mål for et højreeks-

tremistisk terrorangreb i Danmark er muslimske mål, mi-

grationsmål, jødiske mål, personer af anden etnisk oprin-

delse end dansk samt lokaliteter, hvor sådanne personer

måtte forsamle sig.

dringer i ekstremistisk propaganda, aktuelle dagsordner,

læggerens kapacitet. Herudover kan allerede gennemfør-

te terrorangreb i Vesten virke som inspiration for andre –

en såkaldt copycat-effekt. Det sker ofte, at terrorangreb

CTA vurderer samtidigt, at antistatslige narrativer har

afværges inden det endelige mål for angrebet er fastlagt.

Derfor er det svært at forudse terroristers måludvælgel-

se. I konkrete tilfælde kan begrænsninger af samfunds-

re tilgængeligheden af specifikke mål og afstedkomme,

at en gerningsperson justerer sin angrebsplan og mål-

udvælgelse.

vundet større indpas blandt danske højreekstremister, og

at det er

sandsynligt,

at restriktionerne forbundet med

covid-19-pandemien har været med til at forstærke disse,

ligesom det er

muligt,

at de er blevet inspireret af uden-

landske antimyndighedsekstremister og udenlandske

højreekstremister med stærke antistatslige holdninger.

Det er

muligt,

at antistatslige narrativer blandt danske

ket kan øge truslen mod særligt myndighedsmål. CTA

højreekstremister kan påvirke deres måludvælgelse, hvil-

vurderer dog samtidigt, at fokus på og vægtning af de

er forbundet med udviklingen inden for fx de befolk-

aktiviteten, som følge af fx covid-19-restriktioner, reduce-

antistatslige narrativer blandt danske højreekstremister

ningsgrupper, der udgør typiske fjendebilleder. Eksem-

pelvis vil en ny kraftigt øget flygtningestrøm fra fx Mel-

ke til at flytte fokus.

lemøsten og Nordafrika til Europa sandsynligvis medvir-

CTA vurderer, at udbredelsen af antisemitiske narrativer

de mest toneangivende og aktive højreekstremister i

FOTO: MIRIAM NIELSEN

og konspirationsteorier sandsynligvis skyldes, at flere af

Danmark bekender sig til nazisme, hvor antisemitisme er

flere konspirationsteorier knyttet til pandemiens udbre-

delse indeholder antisemitiske narrativer. CTA vurderer,

kan forstærke eksisterende eller skabe nye fjendebille-

der og derved påvirke deres måludvælgelse.

at konspirationsteorier blandt danske højreekstremister

en essentiel komponent, men at det også kan skyldes, at

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2022

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

DEFINITIONER PÅ

HØJREEKSTREMISTISKE MÅLTYPER

CTA vurderer, at der for højreekstremisters måludvæl-

gelse kan skelnes mellem symbolmål og civile mål.

Nedenstående oplistning er ikke i prioriteret rækkefølge.

SYMBOLMÅL

• Muslimske mål:

Moskéer og andre muslimske sam-

lingssteder samt arrangementer på muslimske fest-

og helligdage, muslimske skoler, klubber og butikker,

der frekventeres af muslimer.

• Migrationsmål:

Asylansøgere, asylcentre, anerkendte

flygtninge, migranter og andre personer, der grundet

etniske eller kulturelle markører som hudfarve og

sprog kan opfattes som værende migranter.

• Jødiske mål:

Synagoger, jødiske samlingssteder og

institutioner, andre mål med en identificerbar tilknyt-

ning til jødedommen samt arrangementer på jødiske

fest- og helligdage. Jødiske mål omfatter tillige perso-

ner, der opfattes som jøder, israelske interesser i

Danmark, herunder diplomatiske repræsentationer,

virksomheder og turister.

• Racistiske mål:

Personer, der ud fra etniske markører,

fx hudfarve, udpeges som et terrormål.

• Myndighedsmål:

Myndigheder, herunder visse mini-

sterier, politi, militær, redningsberedskab, andre of-

fentlige institutioner samt repræsentanter for sådan-

ne myndigheder. Myndighedsmål kan også omfatte

diplomatiske repræsentationer.

• Politiske repræsentanter:

Folkevalgte, ministre og an-

dre personer, begivenheder og lokaliteter med til-

knytning til visse politiske partier og bevægelser.

• Andre opfattede politiske modstandere:

Personer,

begivenheder og lokaliteter, der opfattes som eller

repræsenterer politiske modstandere, og som ikke er

myndighedsmål eller politiske repræsentanter.

• LGBT+-mål:

Personer, der erklærer sig eller kan op-

fattes som bl.a. homoseksuelle, queer, biseksuelle og

transpersoner.

CIVILE MÅL

•

Andre personer, som ikke udgør et symbolmål. Ek-

sempelvis forsamlinger af tilfældige personer på en

offentlig plads, ved et arrangement eller et andet be-

færdet sted.

2.5 Fremgangsmåder

Ved de seneste års gennemførte højreekstremistiske an-

greb i Vesten har skydevåben været den mest anvendte

våbentype. CTA vurderer, at der blandt højreekstremister

internationalt og i Danmark generelt er stor interesse for

våben, herunder særligt skydevåben, og at de både på

kort og lang sigt vil være de fortrukne angrebsvåben

blandt højreekstremister. På den baggrund vurderer CTA,

at de mest sandsynlige våben ved et højreekstremistisk

terrorangreb i Danmark er skydevåben. Andre mulige vå-

melavede bomber eller køretøjer.

ben inkluderer stik- og blankvåben, ildspåsættelse, hjem-

CTA vurderer, at højreekstremister, herunder også i Dan-

mark, kan opbygge kapacitet til at anvende bl.a. våben

og sprængstof via deling af viden i virtuelle interessefæl-

lesskaber og forbrug af instruktionsvideoer på YouTube

ret en række sager, herunder i USA og Tyskland, hvor

eller andre videodelingstjenester. Der har i udlandet væ-

personer ansat i militæret har tilkendegivet stærkt høj-

reekstremistiske holdninger. CTA vurderer, at højreekstre-

mister, der har militær erfaring, har mulighed for at op-

i forhold til våbenbrug og -håndtering.

bygge en højere kapacitet end øvrige ligesindede særligt

CTA vurderer, at højreekstremister kan opbygge kapaci-

tet til at begå terror gennem eksempelvis nuværende

eller tidligere ansættelse i Forsvaret og/eller medlem-

skab af skytteforeninger samt ved besiddelse og brug

af lovlige jagtvåben. Herudover kan ansættelse i politiet

eller tilknytning til Hjemmeværnet have en kapacitets-

opbyggende effekt særligt i forhold til våbenbrug og

-håndtering.

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

Truslen

fra venstre-

ekstremister

CTA vurderer, at terrortruslen fra venstreekstremister i

Danmark er reduceret og nu har en sådan karakter, at

CTA sænker trusselsniveauet fra niveauet

begrænset

til niveauet

minimal.

Det betyder i henhold til PET’s

definitioner, at der ikke er indikationer på en trussel.

Enten hensigt, kapacitet eller begge dele er ikke erkendt.

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2022

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

DEFINITION

Venstreekstremisme er

en fællesbetegnelse for

de forskellige politiske

holdninger, der ligger

yderst til venstre i det

politiske spektrum, og

som accepterer anven-

delsen af vold for at

opnå politiske mål.

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

FOTO: EV · UNSPLASH

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

3.1 Betydningen af

venstreekstremister for terrortruslen

CTA vurderer, at selv om danske venstreekstremister ikke

besidder en erkendt kapacitet til og hensigt om at begå

terror, så er nogle stadigvæk voldsparate. Idet danske

delse ved et venstreekstremistisk terrorangreb i Dan-

mark, er slag- og blankvåben, brandstiftende anordnin-

venstreekstremisters primære aktuelle mål er at ekspo-

ger som molotovcocktails samt kraftigt fyrværkeri, herun-

der særligt kanonslag og krysantemumbomber. Herud-

over er ildspåsættelse et andet muligt våben, der især

aktioner. Det er

mindre sandsynligt,

at danske ven-

samt

usandsynligt,

at de vil anvende skydevåben.

kan tages i brug i forbindelse med demonstrationer og

streekstremister vil anvende hjemmelavede bomber,

nere og bekæmpe opfattet racisme og fascisme, særligt

per, vurderer CTA dog, at deres aktuelt lave voldsparat-

stiske voldshandlinger eller terrorangreb finder sted i

Danmark.

som det kommer til udtryk hos højreekstremistiske grup-

hed kan øges, eksempelvis hvis alvorlige højreekstremi-

De venstreekstremistiske miljøer i Danmark er forankret

Venstreekstremistiske miljøer i Danmark samarbejder

i en række grupper, der mødes i det fysiske rum, eksem-

aktioner i både ind- og udland. Hertil kommer personer

med ligesindede organisationer og grupper i udlandet,

og det er

sandsynligt,

at de herigennem kan opbygge

kapacitet i form af bl.a. konkret taktisk viden, der kan an-

pelvis i forbindelse med deltagelse i demonstrationer og

med sympati for venstreekstremisme med varierende til-

hurtigt kan mobiliseres i forbindelse med venstreekstre-

vendes i forbindelse med voldsanvendelse. CTA vurderer,

streekstremister både giver mulighed for at rekruttere

knytning til de venstreekstremistiske miljøer, som relativt

mistiske arrangementer og begivenheder. Dette sker bl.a.

venstreekstremister kommunikerer og deler information.

De mest sandsynlige mål for angreb udført af danske

enkeltpersoner, der opfattes som højreekstremistiske

at samarbejde med meget voldsparate udenlandske ven-

disse til at deltage i begivenheder i Danmark, og at det

via en række virtuelle interessefællesskaber, hvor danske

kan øge radikaliseringen og voldsparatheden hos danske

venstreekstremister. Det er

sandsynligt,

at covid-19 har

begrænset danske venstreekstremisters internationale

når de aktuelle restriktioner i Europa mindskes.

samarbejde, men det er også

sandsynligt,

at dette øges,

venstreekstremister er højreekstremistiske grupper samt

sympatisører eller politiske modstandere, fx politikere,

kunstnere eller debattører. Myndigheder, særligt politiet,

se med sammenstød med venstreekstremister ved fx

er også mål, hvilket dog primært forekommer i forbindel-

demonstrationer. Målrettede angreb mod politifolk uden

for konteksten af sådanne sammenstød vurderes som

usandsynlige.

Det mest sandsynlige venstreekstremistiske terroran-

greb i Danmark er et angreb, der udføres af en mindre

gruppe personer, der er medlemmer af eller har kontakt

til en venstreekstremistisk gruppe, fremfor af en soloter-

rorist. De mest sandsynlige våben, der kan tages i anven-

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2022

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

FOTO: COLIN-LLOYD · UNSPLASH

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

DEFINITION

Antimyndighedsekstremis-

me er en samlebetegnelse

for en række narrativer om

nødvendigheden af at an-

vende vold mod politikere,

offentlige myndighedsper-

soner og fagpersoner, og

som ikke primært udsprin-

ger fra etablerede ekstre-

mistiske ideologier såsom

militant islamisme, høj-

reekstremisme eller ven-

streekstremisme.

Truslen fra

antimyndigheds-

ekstremister

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2022

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

ANTIMYNDIGHEDSAKTIVISTER

OG ANTIMYNDIGHEDSEKSTREMISTER

Særligt under covid-19-pandemien er der i

Danmark opstået protestgrupper og løst

sammensatte netværk, der har været stærkt

kritiske over for myndighedernes håndtering

af pandemien, og som i enkelte tilfælde ud-

øver eller opfordrer til voldelige handlinger.

Det er i den forbindelse væsentligt at skelne

mellem antimyndighedsekstremister og an-

timyndighedsaktivister.

ANTIMYNDIGHEDSAKTIVISTER

• Anvender ikkevoldelige midler i deres

protester og aktioner mod myndighederne

og bedriver lovlig politisk virksomhed.

ANTIMYNDIGHEDSEKSTREMISTER

• Accepterer og italesætter nødvendigheden

af at anvende vold mod myndighedernes

institutioner og repræsentanter, herunder

folkevalgte.

CTA vurderer, at terrortruslen fra antimyndighedsekstremister i Danmark har

en sådan karakter, at den er i niveauet

begrænset.

Det betyder i henhold til

PET’s definitioner, at der er en potentiel trussel. Der er en begrænset kapacitet

og/eller hensigt. Truslen fra antimyndighedsekstremisme er volatil og

påvirkes af aktuelle samfundsmæssige temaer eller udviklinger, som i

perioder kan skærpe terrortruslen. CTA vurderer endvidere, at

antimyndighedsekstremister i særlig grad er påvirkelige i forhold til aktuelle

temaer og budskaber i den offentlige debat eller i virtuelle

interessefællesskaber sammenlignet med andre ekstremister.

FOTO: ADOBE STOCK

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

4.1 Betydningen af

antimyndighedsekstremister for terrortruslen

CTA påpeger, at den aktuelle vurdering af terrortruslen,

med usikkerhed. Dette begrundes med, at det trussels-

billede, der er forbundet med disse aktører, er af for-

holdsvis ny dato og derfor har en kort historik i Dan-

CTA vurderer, at antimyndighedsekstremistiske terroran-

greb kan rettes mod kritisk infrastruktur eller symbolmål

i form af bygninger, der kan relateres til myndighederne

eller pandemibekæmpelsen, samt folkevalgte og andre

digheder.

politikere eller specifikke repræsentanter fra visse myn-

der udgår fra antimyndighedsekstremister, er behæftet

mark. Det mest sandsynlige antimyndighedsekstremisti-

ske terrorangreb i Danmark er et angreb, der udføres af

en soloterrorist eller mindre gruppe, som befinder sig i

tivistiske protestmiljøer.

Trusler og chikane mod politikere, offentlige myndig-

periferien af eller uden for de større antimyndighedsak-

hedspersoner og fagpersoner foregår især via sociale

medier. Disse ytringer fører stort set aldrig til voldelige

handlinger, men CTA vurderer, at sådanne tilkendegivel-

ser potentielt kan påvirke visse psykisk uligevægtige el-

ler meget påvirkelige personer til at begå vold, der kan

have karakter af terror. Risikoen for at blive udsat for

trusler og chikane afhænger i høj grad af den enkelte

ring i enkeltsager.

Langt hovedparten af de myndighedskritiske grupper og

der sket en bevægelse væk fra et snævert anti-lock-

netværk er fredelige, men for et mindre antal personer er

down-fokus, der var covid-19-protesternes oprindelige

formål, til et radikaliseret antimyndighedsekstremistisk

persons eksponering i offentligheden og/eller involve-

fokus. Dette kommer fx til udtryk gennem fremsættelse

opfordringer til vold eller referencer til en påstået kom-

af trusler mod folkevalgte og visse myndighedspersoner,

mende borgerkrig, der skal straffe ”landsforræderne”. Det

bemærkes, at antimyndighedsaktivister og antimyndig-

hedsekstremister ofte er til stede i de samme onlinemiljø-

hurtigt ske en radikalisering fra aktivist til ekstremist. CTA

vurderer, at denne udvikling kan accelereres, hvis der op-

står hybridmiljøer med fx højreekstremister.

er såvel som i de fysiske miljøer, og der kan derfor relativt

FAKTA

I Vesten har antimyndighedsekstremister under

pandemien gennemført eller forsøgt at gen-

nemføre ildspåsættelse eller sprængning af fx

test- og vaccinationsfaciliteter, ligesom specifik-

ke enkeltpersoner har været mål for antimyn-

dighedsekstremistiske angreb. Eksempelvis

blev der i december 2021 kastet en molotov-

cocktail mod den belgiske politiker Pascal Ari-

monts hjem, efter han havde udtalt sig positivt

om covid-19-vacciner. Også i Danmark har man

oplevet enkelte angreb i form af ildspåsættelser

mod test- og vaccinefaciliteter, som formodes

udført af antimyndighedsekstremister.

Personer, der af antimyndighedsekstremister opfattes

som modstandere, kan opleve at blive udsat for intimi-

synlige våben, der kan tages i anvendelse ved et anti-

myndighedsekstremistisk terrorangreb i Danmark, er

dering, trusler og i yderste tilfælde vold. De mest sand-

kraftigt fyrværkeri, mindre hjemmelavede bomber samt

dre former for ildspåsættelse.

brandstiftende anordninger som molotovcocktails og an-

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2022

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

OM KONSPIRATIONSTEORIER

Konspirationsteorier er forsøg på at forklare begi-

venheder og omstændigheder med grundløse på-

stande om bagvedliggende hemmelige sammen-

sværgelser mellem magtfulde aktører. Personer,

der tror på konspirationsteorier, vil ofte bestride

betegnelsen, idet den opfattes nedsættende.

Der er en tendens til, at personer, der tror på kon-

spirationsteorier, ikke blot interesserer sig for en

enkelt konspirationsteori, men oftest for en hel

gruppe af overlappende eller undertiden direkte

modstridende idéer knyttet til fx konspirationsteo-

rier, ideologi, alternativ behandling, religion og/el-

ler spiritualitet.

CTA vurderer, at en eventuel øget udbredelse af

visse konspirationsteorier, der skærper opfattelsen

af myndighedsrepræsentanter, folkevalgte og an-

dre politikere som bl.a. landsforrædere og fjender,

kan føre til en stigning i antallet af trusler og en

skærpelse af retorikken i disse. Langt de fleste af

de trusler, som fremsættes, manifesterer sig ikke i

vold eller andre fysiske manifestationer. CTA vur-

derer dog, at konspirationsteorier kan påvirke

måludpegning og motivere personer til voldelige

handlinger, som efter en konkret juridisk vurdering

vil kunne karakteriseres som terror.

CTA vurderer, at konspirationsteoriernes potentiel-

le indflydelse på terrortruslen primært relaterer sig

til personer med tilknytning til antimyndigheds-

ekstremisme og politisk ekstremistiske miljøer,

herunder særligt højreekstremistiske miljøer.

4.2 Udviklingen i trusselsbilledet

Det er usikkert, hvordan truslen fra antimyndighedseks-

tremister i Danmark vil udvikle sig, da den drives af flere

modsatrettede eller svært forudsigelige dynamikker. Det

er imidlertid CTA's vurdering, at der findes radikaliserede

personer med sympati for antimyndighedsekstremisme

i Danmark, der har kapacitet og vilje til at udføre voldeli-

ge handlinger, som efter en konkret juridisk vurdering

kan karakteriseres som terror.

CTA vurderer i den aktuelle situation, at udbredelsen af

og opbakningen til antimyndighedsekstremistiske narra-

tiver i nogen grad følger covid-19-pandemiens konjunk-

sentlige mobiliseringsfaktorer for antimyndighedseks-

turer, idet myndighedernes restriktioner og påbud er væ-

tremister. En afmatning eller opblussen af pandemien vil

stærkende effekt på antimyndighedsekstremistiske per-

soner og netværk. Danske antimyndighedsekstremister

ge lande især i det virtuelle rum. Det betyder, at fx for-

finder også inspiration blandt ligesindede i andre vestli-

slag om vaccinekrav i andre lande eller større sammen-

således kunne have en henholdsvis dæmpende eller for-

stød mellem myndigheder og demonstranter i udlandet i

nogen grad kan påvirke udbredelsen af og opbakningen

til antimyndighedsekstremistiske narrativer i Danmark.

CTA vurderer imidlertid samtidig, at antimyndighedseks-

tremister også motiveres af dagsordner, der er løsrevet

der tilsiger at befolkningen lever i et påstået diktatur,

fra pandemien. Det drejer sig fx om konspirationsteorier,

som skal bekæmpes for at genvinde friheden til ”folket”.

Konspirationsteorier ses ofte fremtrædende blandt anti-

betydningsfuld rolle særligt i det virtuelle rum. De mest

myndighedsekstremister internationalt, og de indtager en

fremtrædende antistatslige konspirationsteorier omhand-

ler typisk opfattet undertrykkelse fra forskellige eliter. Ek-

sempelvis hævder konspirationsteorien ”The Great Reset”,

at covid-19-pandemien er planlagt og igangsat af en inter-

national magtfuld elite med det formål at kontrollere den

gelse af basale frihedsrettigheder. En anden konspirati-

globale udvikling ved brug af teknologi og gennem frata-

onsteori, der især ses anvendt blandt amerikanske anti-

ske præsident Donald Trump i det skjulte bekæmper en

international sammensværgelse, som bl.a. tæller fremtræ-

dende politikere, der styres af en jødisk elite. Teorien har

således både et tydeligt antisemitisk og antistatsligt islæt.

Tilhængere af QAnon spillede en central rolle ved stormen

lingen i antimyndighedsekstremistiske narrativer er om-

skiftelig og kan således skabe et mere komplekst og dy-

på den amerikanske kongresbygning i januar 2021. Udvik-

myndighedsekstremister, er QAnon. Denne konspirations-

teori har en kernefortælling om, at den tidligere amerikan-

namisk trusselsbillede. CTA vurderer derfor, at truslen fra

ud over håndteringen af covid-19-pandemien.

antimyndighedsekstremister har en varighed, der rækker

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

FOTO: PHILIPP-KATZENBERGER · UNSPLASH

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2022

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

Andre trusler

Der er en række andre forhold,

der kan have betydning for

terrortruslen i Danmark.

Visse konspirationsteorier

og bevægelser kan således

indeholde et voldeligt

trusselspotentiale, og disse

forhold kan motivere til

handlinger, der efter en

konkret juridisk vurdering

kan have karakter af terror.

Det drejer sig eksempelvis

om voldsforherligende

konspirationsteoretikere

og såkaldte incels.

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

5.1 Incels

Incel er et begreb, der er en sammentrækning af forbog-

staverne i de engelske ord ”involuntary celibate”, hvilket

betyder en person i ufrivilligt cølibat. Begrebet dækker i

langt overvejende grad over mænd, der er frustrerede

over ikke at være i stand til at opnå romantiske eller sek-

el subkultur, der er repræsenteret på en række forskelli-

ge virtuelle platforme samt på en række dedikerede

suelle forhold til kvinder. De finder ligesindede i en virtu-

hjemmesider og undergrupper på sociale medier. Nogle

et markant kvindehad samt had til mænd, der opfattes

som havende succes med kvinder.

radikaliserede incels giver på disse platforme udtryk for

Mange incels færdes i internationale virtuelle interesse-

fællesskaber, der tilbyder brugerne en høj grad af ano-

de antal af radikaliserede brugere.

nymitet. Dette gør det vanskeligt at estimere det samle-

Kvindehadet har været drivkraft i en række angreb be-

da i perioden 2014 til 2021. Truslen forbundet med

gået af incels i Vesten, herunder særligt i USA og Cana-

voldsparate personer, der nærer had til kvinder, er også

sen af en 27-årig mand i december 2020. Han er efter-

følgende blevet dømt skyldig i forsøg på manddrab og

for ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende

omstændigheder, bl.a. motiveret af had til kvinder.

Dommen er anket.

kommet til udtryk i Danmark i forbindelse med anholdel-

5.2 Klimaekstremister

Klimaekstremister betegner enkeltpersoner og grupper,

der til forskel fra aktivister er villige til at anvende vold i

kampen for én eller flere sager, hvor hensynet til miljøet

og det globale klima indgår som et centralt element. Kli-

maekstremisme omfatter også personer med sympati

Der er også en mulighed for, at enkeltpersoner med

sempelvis ved deltagelse i klimaaktioner.

CTA vurderer, at det kan være særdeles svært for myn-

dighederne at forudsige, hvem og hvor incels vil angribe.

kunne angribe både kvinder og mænd.

Dette skyldes, at incels har en bred måludvælgelse og vil

for højreekstremisme, herunder de såkaldte økofascister.

sympati for venstreekstremisme kan agere voldeligt ek-

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2022

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

PROBLEMATIKKER I RELATION

TIL PSYKISKE LIDELSER

Personer med psykiske lidelser spiller en ved-

blivende rolle i arbejdet med terrorbekæmpelse

på tværs af ekstremistiske ideologier både i

Danmark og resten af Europa.

En persons mentale tilstand og eventuelle psy-

kiske lidelser kan have stor betydning for den-

nes adfærd og motivation til at handle, herun-

der også i forbindelse med terror. For nogle ra-

dikaliserede personer er en psykisk lidelse tæt

forbundet med deres ekstremistiske tankesæt,

mens den for andre kan være en begrænsende

faktor for radikalisering eller helt urelateret her-

til. En psykisk lidelse er ikke nødvendigvis ud-

slagsgivende for en persons evne og vilje til at

begå terror, men én af flere faktorer, der kan

være med til at påbegynde eller intensivere et

radikaliseringsforløb. Det er i nogle tilfælde en

skærpende omstændighed for truslen, at psyki-

ske lidelser kan forekomme i samspil med andre

risikofaktorer såsom social isolation, marginali-

FOTO: ADOBE STOCK

sering eller væsentlige livsændringer.

Tilstedeværelsen af psykiske lidelser hos en

gerningsperson kan gøre det vanskeligt for

myndighederne at vurdere, hvorvidt personens

voldelige handlinger udgør terror. Der kan være

grund til at rette særlig opmærksomhed mod

personer med psykiske lidelser, der udviser

tegn på radikalisering, og som tidligere har ud-

vist voldelig adfærd eller impulsive handlinger.

Sociale medier anvendes i stigende grad til at

CTA vurderer, at der aktuelt ikke findes klimaekstremisti-

ske grupper i Danmark, som er villige til at anvende vold

i kampen for klimaet og miljøet.

fremsætte truende ytringer, bl.a. imod offentli-

ge personer, og til at dele vildledende informa-

tion og såkaldt fake news. Mens langt største-

delen af disse ytringer ikke fører til angreb, vur-

derer CTA, at sådanne tilkendegivelser kan på-

virke visse psykisk uligevægtige eller meget på-

virkelige personer til at begå ideologisk motive-

ret vold, der kan have karakter af terror.

Det er

mindre sandsynligt,

at enkeltpersoner eller min-

dre grupper af personer, der er aktive i klimaaktivistiske

grupper og er utilfredse med den ikkevoldelige aktivisti-

klimaekstremisme.

ske linje, vil vælge at bryde ud af grupperne for at udøve

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

5.3 Suverænitetsbevægelser

Suverænitetsbevægelser er bevægelser, der udgøres af

størrelse, og hvis bærende ideologiske fællestræk er, at

enkeltpersoner og løst tilknyttede grupper af varierende

de ikke anerkender statens og myndighedernes legitimi-

tet og autoritet. Personer, der er en del af suverænitets-

bevægelser, er ydermere af den overbevisning, at en

person ved at erklære sig suveræn kan melde sig ud og

gøre sig uafhængig af det eksisterende samfund og her-

efter ikke længere er forpligtet til at overholde dets gæl-

dende love og regler.

I Danmark findes personer, der er tilknyttet suveræni-

tetsbevægelser. Grundet suverænitetsbevægelsers anti-

hederne, herunder særligt politiet. Denne trussel kan

statslige ideologi kan de udgøre en trussel mod myndig-

særligt komme til udtryk, når personer, der er en del af

ser eller øvrige henstillinger fra myndighederne med

karakter af terror.

suverænitetsbevægelser, modsætter sig bl.a. anholdel-

vold, der efter en konkret juridisk vurdering kan have

CTA vurderer, at såfremt suverænitetsbevægelsers ideo-

logi får større forankring blandt personer i Danmark, kan

det øge sandsynligheden for, at suverænitetsbevægel-

ser vil kunne komme til at udgøre en terrortrussel.

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2022

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

5.4 Øvrige forhold

Udviklingen i Ukraine afstedkommer en stor flygtninge-

strøm mod Europa. Kombineret med den allerede eksi-

sterende flygtninge- og migrationsstrøm fra bl.a. Mel-

lemøsten og Nordafrika kan det samlede omfang påvir-

ke myndighedernes muligheder for rettidigt at identifi-

cere mulig radikalisering.

Endelig kan politiske, etniske, religiøse konflikter samt

ner eller grupper i Danmark, som kan udvikle sig til

enkelthændelser i udlandet føre til reaktioner fra perso-

handlinger, der har karakter af terror. Sådanne handlin-

oner, herunder voldelige protester, vil bl.a. kunne blive

ger kan involvere fremmede magter. De konkrete reakti-

rettet mod politikere, myndighedsrepræsentanter, tilfæl-

dige borgere eller andre landes diplomatiske repræsen-

tationer i Danmark.

FOTO: ARCTIC QU · UNSPLASH

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

Terrortruslen

mod Grønland

og Færøerne

FOTO: ASGEIR PALL JULIUSSON · UNSPLASH

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2022

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

6.1 Særligt vedrørende

terrortruslen mod Grønland

Terrortruslen mod Grønland er i niveauet

minimal.

Det

6.2 Særligt vedrørende

terrortruslen mod Færøerne

Terrortruslen mod Færøerne er i niveauet

minimal.

Det

betyder i henhold til PET’s definitioner, at der ikke er no-

gen indikationer på en trussel. Enten hensigt, kapacitet

eller begge dele er ikke erkendt.

betyder i henhold til PET’s definitioner, at der ikke er no-

gen indikationer på en trussel. Enten hensigt, kapacitet

eller begge dele er ikke erkendt.

CTA vurderer, at voldelig ekstremisme er mindre udbredt

dog også påvirke personer i Grønland til at begå voldeli-

ge handlinger. Socialt marginaliserede og sårbare unge

kan være særligt modtagelige over for radikalisering.

CTA vurderer, at den nemmere adgang til våben og

i Grønland end i Danmark. Ekstremistisk propaganda kan

CTA vurderer, at voldelig ekstremisme er mindre udbredt

på Færøerne end i Danmark. Ekstremistisk propaganda

kan påvirke personer på Færøerne eller tilrejsende til at

begå voldelige handlinger. Dette kan være udløst af poli-

tiske enkeltsager som fx dyrevelfærd. Socialt marginali-

serede og sårbare unge kan være særligt modtagelige

over for radikalisering.

sprængstoffer i Grønland sammenlignet med det øvrige

føre angreb med stor skadevoldende effekt.

rigsfællesskab vil kunne øge muligheden for at gennem-

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

Bilag

Fremgangsmåder

ved terrorangreb

i Danmark

Valg af fremgangsmåde ved et terrorangreb er ofte en

afspejling af den kapacitet, der er til stede hos en ger-

ningsperson. Fremgangsmåder kan ligeledes have en

indvirkning på antal sårede og dræbte og i forhold til

den propagandaeffekt, som et angreb medfører. I det

potentielle gerningspersoner i Danmark vurderes at

ANGREB MED KEMISKE MIDLER

CTA vurderer, at kapaciteten blandt ekstremister i Danmark

til at gennemføre kemiske angreb med andet end uforar-

bejdede midler er lav. Forskellige propagandaudgivelser

har lejlighedsvis fokus på anvendelsen af kemiske virke-

midler. Trods opfordringer om at bruge ætsende væsker

og kemiske virkemidler til at forgifte bl.a. fødevarer er CTA

ikke bekendt med, at sådanne midler er blevet benyttet til

terrorangreb i Vesten.

Giftige, industrielle kemikalier og egentlige kampstoffer

(primært sennepsgas) er blevet anvendt af væbnede grup-

per i konfliktzoner, men evnen til at overføre denne kapaci-

tet til personer eller grupper i Vesten er efter CTA’s vurde-

ring meget lav.

følgende gennemgås den overordnede kapacitet, som

kunne anvende. Inden for de enkelte kategorier af po-

tentielle gerningspersoner kan der være forskelle i for-

hold til kapacitet, fokus og præferencer, hvilket har be-

tydning for valget af fremgangsmåde.

CTA vurderer, at valget af fremgangsmåde påvirkes af

en række forhold, herunder fokus i propaganda og på

virtuelle platforme, den enkeltes evner og adgang til

ration fra andre angreb.

ANGREB MED BIOLOGISKE MIDLER

CTA vurderer, at kapaciteten til at våbengøre biologiske

virkemidler såsom miltbrand, er meget lav blandt ekstremi-

ster i Danmark. Det skyldes primært, at håndtering af

vira og bakterier kræver helt særlige forudsætninger, her-

under adgang til laboratoriefaciliteter.

CTA vurderer, at der er ekstremister i Danmark, der vil

være i stand til at fremstille enkelte toksiner i en kvalitet

og mængde, der vil kunne anvendes til et simpelt biologisk

angreb. Gennemførelsen af et angreb vil dog også kræve

kendskab til effektive metoder til udlægning eller spred-

ning af stoffet. CTA har ikke oplysninger om angreb med

biologiske midler i Vesten i 2021, herunder har CTA ikke

kendskab til angreb med pulverbreve i Vesten i 2021.

ressourcer, adgangen til det påtænkte mål samt inspi-

Terrortruslen i Vesten udspringer i stigende grad fra

personer uden fysisk tilknytning til etablerede grupper.

Dette gør sig gældende for både militante islamister

mulige gerningspersoner bl.a. øges via virtuelle net-

og højreekstremister. I Danmark kan kapaciteten hos

værk, hvor ressourcepersoner deler instruktioner og gi-

ver specifik rådgivning om konkrete fremgangsmåder.

Kapaciteten kan ligeledes øges ved rekruttering eller ra-

dikalisering af nøglepersoner, der har legal adgang til

faciliteter, ressourcer eller information. Sådanne insidere

kan have forskellige funktioner og adgange, der kan gø-

re dem i stand til at bidrage til gennemførelsen af et ter-

rorangreb eller på anden måde forvolde skade.

VURDERING AF TERRORTRUSLEN MOD DANMARK 2022

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

ANGREB MED LETTILGÆNGELIGE MIDLER,

SKYDEVÅBEN OG BOMBER

Terrorangreb med lettilgængelige midler kan gennemføres

spontant eller efter meget kort planlægning. I Danmark ud-

gør lettilgængelige midler hovedsageligt blankvåben, slag-

våben, ildspåsættelser eller køretøjer. Angreb med lettil-

gængelige midler kan have stor skadevirkning.

CTA vurderer, at der i Danmark findes ekstremister, der har

kapacitet til at anvende skydevåben til at gennemføre ter-

rorangreb. Erhvervelsen af sådanne våben er dog primært

forbeholdt personer med lovlig adgang til våben eller med

kriminelle kontakter evt. via virtuelle interessefællesska-

ber, der kan bistå med at skaffe våben.

Der er efter CTA’s vurdering ekstremister i Danmark, der

har kapacitet til at fremstille og gennemføre angreb med

mindre, hjemmelavede bomber. På internettet findes der

vejledninger og manualer til brug for fremstilling af forskel-

lige sprængstoffer og hjemmelavede bomber, der vil kunne

benyttes af personer uden særlige forkundskaber. Effekten

af de fremstillede bomber kan dog variere betydeligt.

Der er en række barrierer for at producere hjemmelavet

sprængstof, herunder den generelle bevågenhed omkring

salg af stoffer som fx brintoverilte. Trods nationale og inter-

nationale tiltag er det dog stadig forholdsvis nemt at anskaf-

fe ingredienser til brug for fremstilling af simple bomber.

Der er enkelte kriminelle miljøer i Danmark, der har kontak-

ter, som muliggør erhvervelsen af fabriksfremstillet

sprængstof, herunder særligt dynamit. En øget tilgænge-

lighed af sådanne sprængstoffer kan lette fremstillingen af

hjemmelavede bomber, som potentielt kan bruges til terror.

CTA vurderer, at radikaliserede personer, der har gennem-

gået våbentræning i en konfliktzone såsom i Syrien/Irak,

eller som har våbenkendskab fra fx aftjening af militærtje-

neste, skytteforeninger, kriminelle miljøer eller lignende, vil

være i stand til at gennemføre angreb med særlig stor ef-

fekt. Dette omfatter også serieangreb, hvor personer eller

grupper foretager flere angreb i forlængelse af hinanden.

ANGREB MED DRONER

CTA vurderer, at der findes ekstremister i Danmark med ka-

pacitet til at anvende droner til rekognoscering, simple an-

greb, chikane og til at skræmme, men kapaciteten til at

bruge droner til mere komplekse angreb er lav. Militante

grupper i udlandet har demonstreret en betydelig evne til

at anvende droner til bl.a. angreb i og omkring konfliktzo-

ner i bl.a. Syrien/Irak og Ukraine, men den opbyggede ka-

pacitet er endnu ikke set i Vesten. Udfordringerne ved at

anvende droner som angrebsvåben i Danmark er efter

CTA’s vurdering fortsat meget store i forhold til den skade,

som et sådant våben ville kunne forvolde.

ANGREB MED RADIOLOGISKE

OG NUKLEARE MIDLER

CTA vurderer, at kapaciteten blandt ekstremister i Danmark

til at gennemføre terrorangreb med radiologiske virkemid-

ler er meget lav. CTA har ikke kendskab til angrebsplanlæg-

ning med sådanne midler i Vesten.

CTA vurderer, at ekstremister i Danmark ikke har kapacitet

til at begå terror ved hjælp af nukleare midler.

ANGREB MED CYBERRELATEREDE MIDLER

CTA vurderer, at ekstremister i Danmark ikke har kapacitet til

at begå cyberterror. Begrebet cyberterror henviser til cyber-

angreb, hvor hensigten er at skabe samme effekt som kon-

ventionel terror, såsom fysisk skade på mennesker eller om-

fattende forstyrrelser af kritisk infrastruktur. Samtidig er

hensigten til at udføre den type angreb begrænset

10) For yderligere om truslen fra cyberterror henviser CTA til

”Cybertruslen mod Danmark 2021” af Center for Cybersikkerhed.

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · CENTER FOR TERRORANALYSE

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 543: Spm., om sikkerhedssituationen i forhold til terror på henholdsvis på Kærshovedgård og i Danmark generelt m.v., til justitsministeren

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE · KLAUSDALSBROVEJ 1 · 2860 SØBORG · +45 45 15 90 07 • [email protected] • WWW.PET.DK

FORSIDEFOTO: FALCO NEGENMAN · UNSPLASH