Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt
2624304_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 6. maj 2022 stillet følgende spørgs-
mål nr. 437 (alm. del) efter ønske fra Mads Fuglede (V) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 437:
Vil ministeren svare på følgende i forlængelse af svar UUI alm. del. - spm. 221, hvor
det fremgår om PET
s uddannelse af aktører på bl.a. asylcentre, at ’Indsatsen er i
2021 blevet udvidet til også at omfatte medarbejdere i Hjemrejsestyrelsen og poli-
tiet på Udrejsecenter Kærshovedgård’: Betyder det, at udover centerpersonalet på
Udrejsecenter Kærshovedgård får politiet på centret nu også uddannelsen? Eller
betyder det, at det alene er politiet på centret, der får tilbudt uddannelsen?
Kan ministeren orientere om, hvordan man har sikret viden og erfaringer ift. kon-
statering af og indberetninger om radikalisering ikke forsvinder på Udrejsecenter
Kærshovedgård i takt med, at centret i hastigt skridt er ved at udskifte institutions-
medarbejdere fra kriminalforsorgen ud med medarbejdere, som har uddannelse
indenfor arabisk, antropologi og socialrådgiver?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bi-
drag fra Justitsministeriet. Justitsministeriet har indhentet bidrag fra Politiets Efter-
retningstjeneste (PET), der har oplyst følgende:
”PET har igennem længere tid forestået uddannelse af aktører i Dan-
mark, som er med til at forebygge radikalisering og voldelig ekstre-
misme, herunder bl.a. centerpersonale på asylcentre i samarbejde
med Udlændingestyrelsen. Indsatsen er i 2021 blevet udvidet til også
at omfatte medarbejdere i Hjemrejsestyrelsen og politiet på Udrejse-
center Kærshovedgård, hvilket betyder, at både centerpersonale og
politiet på Udrejsecenter Kærshovedgård modtager undervisning.
På grund af den løbende udskiftning i centerpersonalet foretager PET
efter behov opfølgende uddannelse for indkvarteringsoperatørens
personale samt Hjemrejsestyrelsen og politiet på Udrejsecenter
Side
1/3
30. maj 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 7095
1987173
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 542: Spm., om regeringens nuværende tiltag mod terror på Kærshovedgård, herunder uddannelse af personale og implementering af anbefalingerne fra den såkaldte Bjelkegruppe er tilstrækkelige til at imødegå terrortruslen på Kærshovedgård m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Kærshovedgård. Uddannelsen omhandler tendenser i det aktuelle
trusselsbillede, herunder truslen fra militant islamisme, samt indgå-
ende viden om og tegn på radikalisering, bl.a. hvornår personer er
sårbare over for radikalisering, og hvordan der kan arbejdes forebyg-
gende hermed. En central del af undervisningen omhandler ligeledes,
hvordan man konkret indberetter til PET, Udlændingestyrelsen og po-
litiet. Formålet er at sikre, at personalet på Udrejsecenter Kærsho-
vedgård og i de relevante tilknyttede myndigheder kan identificere
og reagere på tegn på radikalisering og voldelig ekstremisme samt
videreformidle bekymringsindberetninger til relevante myndigheder.
Det bemærkes i øvrigt, at der som følge af anbefalinger fra Bjelke-
gruppens første rapport, der udkom i oktober 2021, er blevet imple-
menteret en række tiltag angående videregivelse og systematisering
af radikaliseringsbekymringer på Udrejsecenter Kærshovedgård. Der
er således nedsat en operativ myndighedsgruppe, der skal sikre pri-
oritering og koordination i behandlingen af sager vedrørende udviste
terrordømte og andre radikaliserede udlændinge med henblik på ud-
sendelse så tidligt som muligt. Derudover er der etableret en ordning,
hvorefter kriminalforsorgen og PET løbende orienterer Hjemrejsesty-
relsen om terrordømte og radikaliserede indsatte, hvis udsendelses-
sag bør prioriteres ud fra et sikkerhedsperspektiv. På baggrund af
anbefaling fra Bjelkegruppen har Hjemrejsestyrelsen desuden indført
en mærkningsordning i styrelsens sagsbehandlingssystem, der skal
skabe systematisk overblik over sager vedrørende terrordømte og/el-
ler radikaliserede udlændinge, så disse sager prioriteres i forhold til
udsendelse. Bjelkegruppens anbefalinger bidrager således til, at vi-
den om radikaliseringsbekymringer udveksles og fastholdes på ud-
lændingeområdet.
Myndighedernes samarbejde i regi af Bjelkegruppen har desuden
medført nogle ændringer af det eksisterende indberetningssystem.
Bjelkegruppen har således i samarbejde med relevante myndigheder
bl.a. revideret indberetningsskemaet (IN8). Baggrunden herfor var
dels at få optaget Hjemrejsestyrelsen i den eksisterende indberet-
ningsordning, således at Hjemrejsestyrelsens medarbejderes indbe-
retninger ved bekymring om radikalisering systematisk indgår i det
samlede efterretningsbillede. Derudover er skemaet blevet revideret
med henblik på at fremme oplysningernes kvalitet og sikre, at indbe-
retningerne videregives til og fastholdes af de relevante myndighe-
der.
Den kommende rapport fra Bjelkegruppen vil indeholde yderligere
anbefalinger til at styrke indsatsen over for løsladte terrordømte og
radikaliserede personer, herunder personer der efter afsoning skal
indkvarteres på et udrejsecenter.”
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 542: Spm., om regeringens nuværende tiltag mod terror på Kærshovedgård, herunder uddannelse af personale og implementering af anbefalingerne fra den såkaldte Bjelkegruppe er tilstrækkelige til at imødegå terrortruslen på Kærshovedgård m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
endvidere indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, der bl.a. har oplyst følgende:
”Udlændingestyrelsen henviser til besvarelsen af 30. marts 2022 af spørgs-
mål nr. 221 (alm. del), stillet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 25.
januar 2022, hvoraf det bl.a. fremgår, at PET igennem længere tid har fore-
stået uddannelse af aktører i Danmark, som er med til at forebygge radikali-
sering og voldelig ekstremisme, herunder bl.a. centerpersonale på asylcentre
i samarbejde med Udlændingestyrelsen.
Indsatsen omfatter alle medarbejdergrupper, uanset om der er tale om insti-
tutionsmedarbejdere eller medarbejdere med anden faglig baggrund. Indsat-
sen omfatter også nyansatte medarbejdere.”
Kaare Dybvad Bek
/
Louise Ersbøll Leimand
Side
3/3