Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt
2613025_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. august 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 534 (Alm. del) efter ønske fra Carl Valentin (SF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 534:
Mener ministeren, at det er retfærdigt, hensigtsmæssigt og i overensstemmelse
med en ”stram, men ikke skør” udlændingepolitik, at det ukrainske par Daryna Ruz-
hytska og Oleksii Ruzhytskyi har fået afslag på ophold i Danmark, sådan som det
beskrives i TV2 Lorrys artikel ’Ukrainsk familie med nyfødt baby har fået afslag på
ophold: - Jeg græd som et barn’ fra d. 7. august 2022?
Svar:
En ukrainsk statsborger kan efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,
der er fordrevet fra Ukraine (særloven) § 1, nr. 1, meddeles opholdstilladelse, så-
fremt den pågældende den 1. februar 2022 eller senere er udrejst af Ukraine, hvor
den pågældende på tidspunktet for udrejsen havde bopæl. Efter § 1, nr. 3, kan der
ligeledes meddeles opholdstilladelse, såfremt den pågældende den 24. februar
2024 opholdt sig eller havde opholdstilladelse i Danmark.
Ukrainske statsborgere, der er udrejst af Ukraine før den 1. februar 2022 eller på
tidspunktet for udrejsen ikke havde bopæl i Ukraine, vil på ovenstående baggrund
ikke være omfattet af særlovens persongruppe.
Der var i forbindelse med vedtagelsen af særloven bred enighed om i lighed med
Rådets gennemførelsesafgørelse (EU (2022/382)) at fastsætte en klar skæringsdato
for, hvornår man som udgangspunkt tidligst skal være udrejst af Ukraine for at være
omfattet af lovforslaget. Det bemærkes herved, at det følger af Rådets gennemfø-
relsesafgørelse, at medlemsstaterne er forpligtet til at indføre en midlertidig be-
skyttelse for ukrainske statsborgere med bopæl i Ukraine og statsløse og tredje-
landsstatsborgere med flygtningestatus i Ukraine, som den 24. februar 2022 eller
senere er fordrevet fra Ukraine som følge af den russiske invasion. Medlemssta-
terne har dog mulighed for udvide ordningen til omfatte andre personer, herunder
personer der var fordrevet fra Ukraine kort tid før invasionen.
Side
1/2
24. august 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 11103
2052555
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 534: Spm. om ministeren mener, at det er retfærdigt, hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med en stram, men ikke skør udlændingepolitik, at det ukrainske par Daryna Ruzhytska og Oleksii Ruzhytskyi har fået afslag på ophold i Danmark, sådan som det beskrives i TV2 Lorrys artikel ’Ukrainsk familie med nyfødt baby har fået afslag på ophold: - Jeg græd som et barn’ fra d. 7. august 2022, til udlændinge- og integrationsministeren
Det blev ved lov nr. 831 af 14. juni 2022 vedtaget at ændre særlovens skæringsdato
fra den 24. februar 2022 til den 1. februar 2022. Formålet med ændringen var, at
personer, som f.eks. har været på en kortere ferie eller et andet kortere udlands-
ophold, ikke skulle afskæres fra at blive meddelt opholdstilladelse efter særloven.
Det fremgår af pkt. 2.1.2 i lovforslagets bemærkninger, at afgrænsningen af per-
songruppen indebærer, at en gruppe af de personer, der indrejser i Danmark på
baggrund af forholdene i Ukraine, falder uden for lovens anvendelsesområde.
Denne persongruppe må dog som udgangspunkt kunne henvises til at søge om op-
holdstilladelse efter udlændingelovens almindelige regler, herunder om asyl, så-
fremt det vurderes relevant.
Under henvisning til opholdsgrundlagets helt særlige karakter og hensynet til en
effektiv sagsbehandling, mener jeg generelt, at det er hensigtsmæssigt med klare
objektive rammer for, hvem der er omfattet af særlovens persongruppe. Jeg finder
i den forbindelse generelt, at det er rimeligt, at særloven omfatter de personer, der
er udrejst som følge af Ruslands invasion af Ukraine, samt personer, der har været
på kortere ferie eller udlandsophold forud for invasionen. Det har således også ved
vedtagelsen af særloven og den senere ændring af skæringsdatoen været forudsat,
at en sådan afgrænsning kunne indebære, at en gruppe af de udlændinge, der er
indrejser i Danmark på baggrund af forholdene i Ukraine, vil falde uden for anven-
delsesområdet.
Kaare Dybvad Bek
/
Kenny Rasmussen
Side
2/2