Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 25. juli 2022 stillet følgende spørgs-
mål nr. 523 (Alm. del) efter ønske fra Mads Fuglede (V) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 523:
Vil ministeren kommentere artiklen »Ukrainsk flygtning fik syv dage til at for-
svinde«, Nordjyske Stiftstidende, den 15. juli 2022? I den forbindelse bedes mini-
steren svare på, om det er rimeligt, at særloven ikke gælder for ukrainere, der har
haft bopæl i Rusland, som det er tilfældet med personen i artiklen?
Svar:
En ukrainsk statsborger kan efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,
der er fordrevet fra Ukraine (særloven) § 1, nr. 1, meddeles opholdstilladelse, så-
fremt den pågældende den 1. februar 2022 eller senere er udrejst af Ukraine, hvor
den pågældende på tidspunktet for udrejsen havde bopæl. Efter § 1, nr. 3, kan der
ligeledes meddeles opholdstilladelse, såfremt den pågældende den 24. februar
2024 opholdt sig eller havde opholdstilladelse i Danmark.
Efter § 5 kan en ansøgning om opholdstilladelse afvises, hvis udlændingen er stats-
borger i et andet land uden for Ukraine eller allerede har opnået opholdstilladelse
i et andet land uden for Ukraine.
Ukrainske statsborgere, der er udrejst af Ukraine før den 1. februar 2022 eller på
tidspunktet for udrejsen ikke havde bopæl i Ukraine, vil på ovenstående baggrund
ikke være omfattet af særlovens persongruppe.
Der var i forbindelse med vedtagelsen af særloven bred enighed om i lighed med
Rådets gennemførelsesafgørelse (EU (2022/382)) at fastsætte en klar skæringsdato
for, hvornår man som udgangspunkt tidligst skal være udrejst af Ukraine for at være
omfattet af lovforslaget. Medmindre man er omfattet af særlovens § 1, nr. 3, gæl-
der skæringsdatoen og betingelsen om bopæl i Ukraine for alle ukrainske statsbor-
gere. Skæringsdatoen blev i forbindelse med lov nr. 831 af 14. juni 2022 ændret fra
den 24. februar 2022 til den 1 februar 2022.
Side
1/2
24. august 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2022 - 10625
2044562