Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 27. juni 2022 stillet følgende spørgsmål
nr. 513 (alm. del) efter ønske fra Marcus Knuth (KF) til udlændinge- og integrations-
ministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 513:
Vil ministeren oversende en fortrolig oversigt til udvalget for år 2020 med navne og
detaljerede domme begået af udlændinge med permanent ophold i Danmark, dog
med bøder for trafikale forseelser under 3.000 kr. undtaget? Vil ministeren dele over-
sigten op efter nationalitet og herefter i to kategorier efter, hvem der fik tildelt per-
manent ophold efter de fyldte 21 år og før de fyldte 21 år og medtage fødselsår og
dato for udstedt permanent ophold?
Svar:
Det skal indledningsvis bemærkes, at Udlændinge- og Integrationsministeriets depar-
tement ikke har adgang til ét samlet register med oversigt over navnene på personer
med permanent opholdstilladelse i Danmark. De statistiske analyser, som ministeriet
udarbejder, herunder oplysninger om fældende domme, er baseret på Danmarks
Statistiks registre, hvor alle personoplysninger er anonymiseret.
Udlændingemyndighederne modtager ikke oplysninger om alle strafferetlige afgørel-
ser for udenlandske statsborgere, der er bosat i Danmark. Udlændingestyrelsen mod-
tager alene oplysninger om udvisningsdomme.
Der foreligger herudover først et entydigt registreringsgrundlag for meddelte tids-
ubegrænsede opholdstilladelser fra 2003 og frem, som kan danne udgangspunkt for
elektroniske udtræk. Oplysningerne om den enkelte udlændings opholdsgrundlag er
som udgangspunkt fuldt dokumenteret i udlændingemyndighedernes sagsbehand-
lingssystemer. Dette er dog ikke ensbetydende med, at der umiddelbart kan udarbej-
des en fuldt dækkende statistik på området. En præcis afgrænsning af udlændinge
med tidsubegrænset opholdstilladelse vil derfor kræve en omfattende samkøring af
data fra Udlændingestyrelsens administrative systemer og fysiske arkivoplysninger.
Opgørelsen vil endelig kræve flere tusinde manuelle opslag i flere forskellige registre
(udlændingemyndighedernes sagsbehandlingssystemer og arkiver, CPR og kriminal-
registeret mv.), hvilket ville indebære et meget betydeligt ressourceforbrug.
Side
1/2
11. august 2022
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2022 - 9862
2030297
�½