Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt
2611308_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 27. juni 2022 stillet følgende spørgs-
mål nr. 511 (Alm. del) efter ønske fra Torsten Gejl (ALT) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 511:
Vil ministeren redegøre for, hvordan Udlændingestyrelsen sikrer, at Den Europæi-
ske Menneskerettighedskonventions artikel 8 overholdes i sager, hvor syriske flygt-
ninge, med ophold i Danmark efter § 7, stk. 3, i udlændingeloven, får inddraget
deres opholdstilladelse mens nære familiemedlemmer er beskyttet efter lovens §§
7, stk. 1 og 2? Spørgsmålet stilles på baggrund den nye rapport ”Man kan aldrig føle
sig sikker” fra Institut for Menneskerettigheder den 21. juni 2022, der vurderer, at
det kan være et brud på menneskerettighederne, når Danmark adskiller syriske fa-
milier efter revurdering af nogle familiemedlemmers opholdstilladelse.
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Spørgsmålet vedrører den situation, hvor nogle medlemmer af en familie
har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 eller 3, på grund af
de generelle forhold i Syrien, og andre i familien har opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, fordi de pågældende er i risiko for
forfølgelse på baggrund af individuelle konflikter i hjemlandet.
Situationen kan eksempelvis forekomme, hvis en voksen søn har nået den
værnepligtige alder og derfor vil skulle aftjene værnepligt i den syriske hær,
og den pågældende af samvittighedsgrunde ikke ønsker dette. I et sådant
tilfælde vil den voksne søn blive meddelt opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 7, stk. 1.
Hvis de øvrige familiemedlemmer – fx forældre og voksne søskende – ikke
har individuelle konflikter i hjemlandet, men er meddelt opholdstilladelse
alene på grund af de generelle forhold i Syrien, vil disse være meddelt op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 eller 3.
Side
1/3
18. august 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 9297
2026575
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 511: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan Udlændingestyrelsen sikrer, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 overholdes i sager, hvor syriske flygtninge, med ophold i Danmark efter § 7, stk. 3, i udlændingeloven, får inddraget deres opholdstilladelse mens nære familiemedlemmer er beskyttet efter lovens §§ 7, stk. 1 og 2? Spørgsmålet stilles på baggrund den nye rapport Man kan aldrig føle sig sikker fra Institut for Menneskerettigheder den 21. juni 2022, der vurderer, at det kan være et brud på menneskerettighederne, når Danmark adskiller syriske familier efter revurdering af nogle familiemedlemmers opholdstilladelse, til udlændinge- og integrationsministeren
Både Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet vurderer, at forholdene i
Damaskus og Rif Damaskusprovinsen i Syrien har ændret sig på en sådan
måde, at personer herfra ikke længere – ved den blotte tilstedeværelse i
området – er i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb. Styrel-
sen skal på den baggrund – for personer fra disse områder, som er meddelt
opholdstilladelse alene på grund af de generelle forhold i Syrien – vurdere,
om opholdstilladelsen skal nægtes forlænget eller inddrages efter udlændin-
gelovens § 19 a, da grundlaget for tilladelsen ikke længere er til stede.
Udlændingestyrelsens sagsbehandling i denne type sager er todelt. Først
skal der foretages en asylretlig vurdering af, om den pågældende aktuelt har
et beskyttelsesbehov. Hvis det ikke er tilfældet, skal der foretages en vurde-
ring i forhold til Danmarks internationale forpligtelser, som bl.a. vil vedrøre
den tilknytning, udlændingen selv har opnået til Danmark, tilknytningen til
herboende familiemedlemmer, deres helbredsforhold m.v.
Retten til familieliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
(EMRK) artikel 8 omfatter i udgangspunktet ægtefæller og faste samlevere
samt deres mindreårige børn. Så længe børnene er mindreårige, er det klare
udgangspunkt derfor, at de i forlængelse- og inddragelsessituationen bliver
vurderet sammen med deres forældre, mens deres myndige storebror eller
-søster vil blive vurderet selvstændigt.
Efter en konkret vurdering kan myndige børn være omfattet af familiens en-
hed – og derved beskyttelsen i EMRK artikel 8 – for eksempel hvis der fore-
ligger et særligt afhængighedsforhold mellem familiemedlemmerne.
Ifølge praksis fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) er
voksne udeboende børn ikke omfattet af familiebegrebet i EMRK artikel 8,
medmindre der foreligger et afhængighedsforhold mellem forælderen og
det voksne barn, der rækker ud over, hvad der følger af selve familierelatio-
nen.
I sager om inddragelse og nægtelse af forlængelse kan sager vedrørende for-
ældre og deres voksne børn således have forskellige udfald.
Eksempelvis kan voksne børn bevare deres opholdstilladelse, hvis de har stif-
tet selvstændig familie under opholdet i Danmark og derved har etableret
et beskyttelsesværdigt familieliv i Danmark, eller hvis de er i den værneplig-
tige alder eller har været politisk aktive og derved har personlige konflikter
omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Sideløbende kan forældrene få ind-
draget deres opholdstilladelse eller nægtet den forlænget, hvis de ikke har
individuelle konflikter i hjemlandet, og der ikke foreligger et særligt afhæn-
gighedsforhold mellem forældrene og deres herboende voksne børn.
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 511: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan Udlændingestyrelsen sikrer, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 overholdes i sager, hvor syriske flygtninge, med ophold i Danmark efter § 7, stk. 3, i udlændingeloven, får inddraget deres opholdstilladelse mens nære familiemedlemmer er beskyttet efter lovens §§ 7, stk. 1 og 2? Spørgsmålet stilles på baggrund den nye rapport Man kan aldrig føle sig sikker fra Institut for Menneskerettigheder den 21. juni 2022, der vurderer, at det kan være et brud på menneskerettighederne, når Danmark adskiller syriske familier efter revurdering af nogle familiemedlemmers opholdstilladelse, til udlændinge- og integrationsministeren
Vurderingen af den enkeltes tilknytning til Danmark og herboende familie-
medlemmer samt helbredsforhold mv. tager udgangspunkt i praksis fra
EMD.
Denne praksis bygger på et væsentligt antal domme, hvor domstolen har
foretaget tilknytningsvurderinger for personer i mange forskelligartede situ-
ationer, herunder for personer med forskellig opholdshistorik, personer
med forskellige familiemæssige relationer samt personer med og uden en
kriminel baggrund.
Samtidig følger det af Udlændingestyrelsens praksis – i overensstemmelse
med praksis fra EMD – at indgreb i en udlændings privat- og familieliv altid
skal stå i rimeligt forhold til de formål, indgrebet skal varetage. Dette er en
konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag, som foretages på baggrund
af det samlede billede, der tegnes af den ovenfor beskrevne praksis fra EMD.
Det er en integreret del af Udlændingestyrelsens sagsbehandling, at der i
sager om inddragelse og nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse ef-
ter udlændingelovens § 7 tages stilling til Danmarks internationale forplig-
telser. Der vil i forbindelse med sagsbehandlingen blive afholdt en samtale
med de voksne medlemmer af familien – forældre og myndige børn – bl.a.
med det formål at belyse vedkommendes tilknytning til Danmark samt fami-
lie- og helbredsforhold mv. med henblik på en grundig vurdering af primært
EMRK artikel 3 og 8.
Alle afgørelser om inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilla-
delse efter udlændingelovens § 7 vil indeholde en stillingtagen til, hvorfor
styrelsen ikke vurderer, at afgørelsen krænker den pågældendes menneske-
rettigheder.”
Kaare Dybvad Bek
/
Kenny Rasmussen
Side
3/3