UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 503: Spm. om ministeren vil tage initiativ til at undersøge, om de fem domfældte bandemedlemmer med dansk statsborgerskab, også er statsborgere i andre lande, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. juni 2022 stillet følgende spørgs-

mål nr. 503 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og integra-

tionsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 503:

Vil ministeren i forlængelse af UUI alm. del - svar på spm. 442 redegøre for, om

ministeren vil tage initiativ til at undersøge, om de fem domfældte bandemedlem-

mer med dansk statsborgerskab, også er statsborgere i andre lande, eller om de

automatisk har ret til statsborgerskab i et andet land, og vil ministeren i givet fald

redegøre for, om ministeren mener, at de har udvist en handlemåde, der er til al-

vorlig skade for statens vitale interesser, hvis dommen bliver stadfæstet?

Svar:

Regeringen har flere gange taget initiativ til at stramme reglerne vedrørende fra-

kendelse og fratagelse af dansk statsborgerskab, bl.a. ved lov nr. 1193 af 8. juni

2021 (Frakendelse af statsborgerskab for visse former for alvorlig bandekriminali-

tet, som er til alvorlig skade for statens vitale interesse), som trådte i kraft den 1.

juli 2021, og senest ved lov nr. 453 af 20. april 2022 (Frakendelse af statsborgerskab

for strafbare forhold, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, m.v.),

som trådte i kraft den 1. maj 2022.

Baggrunden for den seneste stramning er indfødsretsaftalen indgået den 20. april

2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Det Konservative Folkeparti

og Liberal Alliance, hvoraf det fremgår, at der var enighed mellem aftaleparterne

om, at det skulle undersøges, om der var et videre råderum inden for Danmarks

internationale forpligtelser til at udvide muligheden for frakendelse af statsborger-

skab til også at omfatte andre former for kriminalitet, som er til alvorlig skade for

statens vitale interesser.

Der skal efter den gældende indfødsretslovs § 8 B, stk. 1, ske frakendelse af stats-

borgerskabet ved dom i de tilfælde, hvor en person dømmes for en strafbar hand-

ling, og som derved har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens

vitale interesser, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale

forpligtelser.

Side

1/2

4. juli 2022

Indfødsret

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2022 - 8939

2017650

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 503: Spm. om ministeren vil tage initiativ til at undersøge, om de fem domfældte bandemedlemmer med dansk statsborgerskab, også er statsborgere i andre lande, til udlændinge- og integrationsministeren

Der er i forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. L 230 af 4. maj 2021 om æn-

dring af indfødsretsloven (Frakendelse af statsborgerskab for visse former for al-

vorlig bandekriminalitet, som er til alvorlig skade for statens vitale interesse) og

lovforslag nr. L 127 af 10. februar 2022 (Frakendelse af statsborgerskab for straf-

bare forhold, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, m.v.)) nærmere

redegjort for, hvad begrebet handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale

interesser, omfatter og vurderingen heraf. Det fremgår således af bemærkningerne

til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2020-21, L 230 som fremsat, A, side 7, pkt.

2.2.2, samt Folketingstidende 2021-22, L 127 som fremsat, A, s. 10, pkt. 2.2.2, bl.a.

at det vil være arten og karakteren af handlemåden, herunder handlemådens føl-

gevirkninger, der konkret afgør, om der kan ske frakendelse af dansk statsborger-

skab. Dét, at der er tale om alvorlig kriminalitet, vil ikke i sig selv kunne begrunde,

at der er tale om en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interes-

ser. Handlemåden skal være egnet til at påvirke statens vitale interesser negativt

for at kunne føre til fratagelse.

Det fremgår videre, at det er vurderingen, at konflikter mellem grupperinger af kri-

minelle personer kan udfordre og sætte spørgsmålstegn ved magtmonopolet, som

er en helt central del af statsmagtens kompetence, og ved den grundlæggende

samfundsstruktur og orden. Handlinger, der foretages som led i en allerede igang-

værende konflikt, må på den baggrund antages i almindelighed i højere grad at

kunne føre til frakendelse end handlinger, som mere abstrakt er egnet til at frem-

kalde en konflikt mellem grupper, men der vil altid skulle foretages en konkret vur-

dering af handlemådens art, karakter og følgevirkninger.

Det vil altid være op til domstolene at vurdere, om der skal ske frakendelse af stats-

borgerskabet i en given sag.

Det bemærkes, at der alene vil kunne ske frakendelse af statsborgerskab, i det om-

fang handlingerne kunne føre til frakendelse ved dom efter indfødsretslovens § 8

B, stk. 1, på gerningstidspunktet.

Det kan desuden generelt oplyses, at Udlændinge- og Integrationsministeriet på

foranledning af anklagemyndigheden i forbindelse med en sag, hvor der kan være

grundlag for at nedlægge påstand om frakendelse af statsborgerskabet i medfør af

indfødsretslovens § 8, b, stk. 1, vurderer den omhandlede persons statsborgerret-

lige forhold, herunder om personen har et andet statsborgerskab ud over sit danske

statsborgerskab.

Kaare Dybvad Bek

Christina Fløystrup

Side

2/2