Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 28. oktober 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 48 (alm. del) efter ønske fra Kenneth Mikkelsen (V) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 48:
Mener ministeren, at det er Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
opgave at vurdere lønniveauet i private virksomheder? Der henvises til artiklen ”Su-
shi-kok smides ud af landet” i Herning Folkeblad den 14. oktober 2021.
Svar:
Det er SIRI og Udlændingenævnet, der har kompetence til at træffe afgørelse i de
konkrete sager og i den forbindelse vurdere, om der er en vis formodning for, at
ansættelsesforholdet ikke er reelt. Som minister forholder jeg mig ikke til konkrete
sager, der er under behandling i SIRI eller det uafhængige udlændingenævn, eller
som disse myndigheder har afgjort. Det skyldes, at det ville sætte udlændingemyn-
dighederne i en situation, hvor der ville kunne rejses spørgsmål om deres uaf-
hængighed, objektivitet og saglighed. Det ville desuden bryde med et vigtigt princip
om ligebehandling og give anledning til vilkårlighed, da jeg i sagens natur ikke ville
kunne gå ind i alle sager.
Generelt kan jeg dog oplyse, at det fremgår af forarbejderne til lov nr. 2195 af 29.
december 2020, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 92 som fremsat, at Styrelsen for
International Rekruttering og Integration (SIRI) i sager på erhvervsområdet blandt
andet kan inddrage oplysninger om det generelle lønniveau i virksomheden eller
for den pågældende branche, samt om de konkret tilbudte løn- og ansættelsesvil-
kår er sædvanlige for stillingen eller branchen. Vurderes lønnen at være usædvanlig
høj eller usædvanlig lav er dette et moment, der kan pege i retning af, at der kan
være en vis formodning for, at ansættelsesforholdet ikke er reelt.
18. november 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Kontoret for International rekruttering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2021 - 18647
1807852
Side
1/2