Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt
2470197_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 11. oktober 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 5 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og in-
tegrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 5:
Vil ministeren kommentere indlægget "Fire mænd dømt i sag om organiseret nar-
kohandel i Esbjerg” på politi.dk den 14. september 2021, og redegøre for hvordan
den 23-årige tyrkiske mand slap med en “advarsel om udvisning” efter halvandet
års fængsel ved Retten i Esbjergs dom for organiseret narkohandel, samt om den
anden domfældte, der er dansk statsborger, har fået dansk indfødsret tildelt ved et
lovforslag i Folketinget enten som ansøger, biperson eller efterkommer heraf?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmå-
let indhentet et bidrag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:
”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udta-
lelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har til brug for udtalelsen indhentet en udtalelse om
sagen fra Statsadvokaten i Viborg, som har indhentet et bidrag fra Syd-
og Sønderjyllands Politi.
Statsadvokaten i Viborg har bl.a. oplyst følgende:
”Spørgsmålet vedrører Retten i Esbjergs dom af 14. september
2021, hvor fire mænd (T1-T4) i alderen 23 til 25 år blev idømt
fængselsstraffe på mellem 60 dage og 1 år og 9 måneder. Ho-
vedforholdet i sagen var en tiltale for overtrædelse af straffelo-
vens § 191, ved i forening, forud for den 16. december 2020, at
have været i besiddelse af ca. 200 gram kokain, og ikke under
420 gram hash, hvoraf ca. 25 gram kokain og 170 gram hash var
overdraget til andre.
29. oktober 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 17715
1792451
Side
1/3
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministeren vil kommentere indlægget "Fire mænd dømt i sag om organiseret narkohandel i Esbjerg, til udlændige- og integrationsministeren
De tiltalte blev i forskelligt omfang fundet skyldige, hvilket af-
spejles i sanktionen, der fordelte sig således:
T1, som er dansk statsborger, blev idømt 1 år og 6 måneders
fængsel.
T2, som er statsborger i Bosnien-Hercegovina, blev idømt fæng-
sel i 1 år og 9 måneder og udvisning af Danmark med indrejse-
forbud i 6 år. Straffen omfattede også en reststraf på 95 dage
fra en tidligere prøveløsladelse.
T3, som er statsborger i Tyrkiet, blev idømt fængsel i 1 år og 6
måneder og tildelt en advarsel om udvisning.
T4, som er statsborger i Congo, blev idømt 60 dages fængsel og
tildelt en advarsel om udvisning. Tiltalte blev alene fundet skyl-
dig i medvirken til besiddelse af en mindre mængde hash.
Anklagemyndigheden nedlagde under sagen påstand om udvis-
ning af T2, T3 og T4.
For så vidt angår T3 (som spørgsmålet omhandler) bemærkede
retten følgende omkring udvisning:
”Tiltalte er statsborger i Tyrkiet. Han er fundet skyldig i narko-
kriminalitet og straffen er udmålt til fængsel i 1 år og 6 måneder.
Tiltalte kan derfor udvises efter udlændingelovens § 22, nr. 4 og
det følger af lovens § 26, stk. 2, at han skal udvises, medmindre
dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internatio-
nale forpligtelser. Spørgsmålet er herefter, om udvisning vil
være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonven-
tions artikel 8 om respekt for privatliv samt Associeringsrådets
afgørelse af 19. september 1980, idet retten tilsvarende ankla-
gemyndigheden lægger til grund, at tiltalte grundet sine foræl-
dres arbejdsmæssige forhold er omfattet af artikel 7.
Tiltalte er 23 år og født og opvokset i Danmark. Udvisning vil
derfor indebære et indgreb i tiltaltes privatliv.
Der kræves ifølge retspraksis meget tungtvejende grunde for at
udvise en person, der er født og opvokset her i landet. Tiltalte
er fundet skyldig i i forening med flere andre at have besiddet
en større mængde særligt farligt narkotika, kokain, med henblik
på videreoverdragelse. Tiltalte er ikke tidligere straffet for lige-
artet kriminalitet og er ikke tidligere betinget udvist eller med-
delt advarsel om udvisning. Tiltalte har ikke nogen uddannelse
ud over folkeskolen og har ingen tilknytning til arbejdsmarke-
det, men var dog ved sin anholdelse i færd med at påbegynde
en erhvervsuddannelse. Der er en vis risiko for, at tiltalte også
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministeren vil kommentere indlægget "Fire mænd dømt i sag om organiseret narkohandel i Esbjerg, til udlændige- og integrationsministeren
fremover vil begå kriminalitet af en karakter, som Menneskeret-
tighedsdomstolen ser med alvor på. Tiltalte har qua sin opvækst
i Danmark langt den største tilknytning til Danmark, men han vil
grundet sin alder og kendskab til sproget ikke være helt uden
forudsætninger for at etablere en tilværelse i sit hjemland.
Efter en samlet vurdering, herunder særligt at tiltalte ikke tidli-
gere er betinget udvist eller meddelt advarsel, finder retten, at
udvisning vil være uproportional og med sikkerhed i strid med
Danmarks internationale forpligtelser.”
Dommen er ikke anket af statsadvokaten, idet der, efter en kon-
kret vurdering, ikke er rimelig udsigt til, at en anke af sagen vil
føre til et andet resultat.”
Rigsadvokaten kan supplerende bemærke, at beslutningen om, hvor-
vidt en straffesag skal ankes, herunder i forhold til spørgsmålet om ud-
visning, træffes ud fra en konkret vurdering af sagens omstændighe-
der, byrettens dom, retspraksis og udsigten til, om sagen vil få et andet
udfald i landsretten.””
2.
For så vidt angår den danske statsborger, kan jeg oplyse, at han den 8. januar
1999 erhvervede dansk statsborgerskab ved adoption.
Mattias Tesfaye
/
Christina Fløystrup
Side
3/3