Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. juni 2022 stillet følgende spørgs-
mål nr. 495 (alm. del) efter ønske fra Marie Krarup (UFG) til udlændinge- og inte-
grationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 495:
Vil ministeren kommentere artiklen ”Eksperter: Afgørelse fra Storbritannien kan
kortslutte regeringens Rwanda-projekt” på eb.dk den 15. juni 2022, og redegøre for
hvor langt Danmark er i processen i forhold til at etablere et center i Rwanda?
Svar:
Regeringen har påbegyndt en dialog med Rwanda om etablering af en eventuel
modtagercenterordning. Der vil i denne dialog skulle tages stilling til og opnås enig-
hed om, hvordan en mulig ordning vil skulle se ud. På nuværende tidspunkt kan jeg
desværre ikke gå mere i detaljer af hensyn til forhandlings-rummet og den fortro-
lige dialog med Rwanda.
Regeringen har aldrig har lagt skjul på, at det er et arbejde, der tager tid og kræver
grundige overvejelser. Vi ønsker hellere en grundig aftale end en hurtig og uover-
vejet aftale. Jeg vil derfor heller ikke sætte en konkret dato på, hvornår vi kan for-
vente at have en eventuel endelig aftale klar. Det vil naturligvis afhænge af drøf-
telserne med Rwanda og om vi sammen kan nå til enighed.
I forhold til den nævnte artikel, så vil jeg gerne understrege, at det naturligvis, som
regeringen gentagne gange har sagt, er en forudsætning for den foreslåede ord-
ning, at den kan etableres inden for rammerne af Danmarks internationale forplig-
telser. Det vil bl.a. blive afspejlet i, at det er en forudsætning fra regeringens side,
at der fastsættes en ramme for den uafhængige monitoreringsmekanisme, der skal
etableres, og som skal sikre, at der sker efterlevelse af garantierne for overholdelse
af Danmarks internationale forpligtelser i aftalen. Som det også fremgår af det ved-
tagne lovforslag fra juni 2021, lægger regeringen op til, at monitoreringen vil skulle
gennemføres af et uafhængigt organ.
Det kan også bemærkes, at en eventuel aftale med Rwanda vil skulle ske med afsæt
i en folkeretligt bindende aftale, hvortil Folketingets samtykke skal indhentes.
Side
1/2
4. juli 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2022 - 8940
2017664