UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen Dramatisk stigning: Over 70 procent af sager, hvor syreres opholdsgrundlag inddrages, bliver omgjort fra Information den 13. juni 2022, og redegøre for hvad ministeren agter at gøre for at nedbringe antallet af forkerte afgørelser i Udlændingestyrelsen i sager vedrørende syriske statsborgere, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 13. juni 2022 stillet følgende spørgs-

mål nr. 488 (Alm. del) efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og integrati-

onsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 488:

Vil ministeren kommentere artiklen ”Dramatisk stigning: Over 70 procent af sager,

hvor syreres opholdsgrundlag inddrages, bliver omgjort” fra Information den 13.

juni 2022, og redegøre for hvad ministeren agter at gøre for at nedbringe antallet

af forkerte afgørelser i Udlændingestyrelsen i sager vedrørende syriske statsbor-

gere?

Svar:

1. Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmå-

let indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:

”

De opholdstilladelser, som spørgsmålet vedrører, er meddelt efter udlæn-

dingelovens § 7, stk. 2 eller 3, på baggrund af de generelle forhold i Syrien.

Opholdstilladelserne er meddelt med henblik på midlertidigt ophold og er

betingede af, at grundlaget for opholdstilladelserne fortsat er tilstede.

Både Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet vurderer, at forholdene i

Damaskus og Rif Damaskusprovinsen i Syrien har ændret sig på en sådan

måde, at personer herfra ikke længere – ved den blotte tilstedeværelse i

området – er i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb. Styrel-

sen skal på den baggrund – for personer fra disse områder, som er meddelt

opholdstilladelse alene på grund af de generelle forhold i Syrien – vurdere,

om opholdstilladelsen skal nægtes forlænget/inddrages efter udlændinge-

lovens § 19 a, da grundlaget for tilladelsen ikke længere er tilstede.

Udlændingestyrelsens sagsbehandling i denne type sager er todelt. Først

skal der foretages en asylretlig vurdering af, om den pågældende aktuelt

har et beskyttelsesbehov. Hvis det ikke er tilfældet, skal der foretages en

vurdering i forhold til Danmarks internationale forpligtelser, som ofte vil

Side

1/3

1. juli 2022

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2022 - 8473

2011803

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 488: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen Dramatisk stigning: Over 70 procent af sager, hvor syreres opholdsgrundlag inddrages, bliver omgjort fra Information den 13. juni 2022, og redegøre for hvad ministeren agter at gøre for at nedbringe antallet af forkerte afgørelser i Udlændingestyrelsen i sager vedrørende syriske statsborgere, til udlændinge- og integrationsministeren

vedrøre den tilknytning, personen og dennes eventuelle familie har fået til

Danmark, deres helbredsforhold m.v.

Både i forhold til den asylretlige vurdering og i forhold til vurderingen af

Danmarks internationale forpligtelser dannes en fast og konsistent praksis

over tid. Udlændingestyrelsen skal derfor på nogle områder have prøvet en

række sager med forskellige momenter ved Flygtningenævnet, for at der

kan udledes en egentlig praksis.

Udlændingestyrelsens afgørelser hviler på den praksis og de oplysninger,

der foreligger på afgørelsestidspunktet. Den tidsmæssige forskydning, der

er mellem styrelsens og Flygtningenævnets afgørelser, bevirker, at en del

af styrelsens afgørelser omgøres, selvom styrelsen har tilpasset sin praksis

efter nævnets løbende afgørelser. Således vil sager, der er afgjort i styrel-

sen forud for praksisfastlæggelsen i nævnet, men som fortsat verserer der,

blive omgjort. I den forbindelse kan det oplyses, at sagsbehandlingstiden i

nævnet for denne type sager pr. juni 2022 er på omtrent 6 måneder. Som

et eksempel på en sådan praksisfastlæggelse kan nævnes spørgsmålet om,

hvorvidt en person ved at forlade sin stilling som offentligt ansat i Syrien

uden tilladelse risikerer repressalier ved en tilbagevenden til Syrien. Flygt-

ningenævnet har efter en række sager fastlagt en klar praksis, og styrelsen

har på den baggrund ændret sin praksis i sager vedrørende offentligt an-

satte fra Syrien.

I et større antal sager er personernes konkrete asylmotiver etableret efter

deres indrejse i Danmark og ofte også efter, at styrelsen har truffet afgø-

relse om inddragelse/nægtelse af forlængelse af deres opholdstilladelse.

Det sker bl.a. ved, at de pågældende efter tidspunktet for styrelsens afgø-

relse offentligt har ytret sig negativt om det syriske styre og dermed bragt

sig i en situation, hvor Flygtningenævnet vurderer, at de herefter vil være i

risiko for forfølgelse ved en tilbagevenden til Syrien.

Flygtningenævnets Sekretariat har i juni 2022 foretaget en manuel gen-

nemgang af de sager, nævnet foreløbigt har omgjort i 2022. Opgørelsen vi-

ser, at der i mere end halvdelen af de omgjorte sager forelå oplysninger,

som ikke forelå på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse. Det dre-

jer sig blandt andet om medieomtale eller regimekritiske aktiviteter, der

har fundet sted under Flygtningenævnets behandling af sagen.

Som nævnt følger det af udlændingelovens § 19 a, at styrelsen skal inddrage

en opholdstilladelse, når grundlaget for den ikke længere er til stede, med-

mindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Der

ligger heri for styrelsen som førsteinstans en opgave i at afsøge, hvor græn-

serne for disse forpligtelser går, således at de i takt med, at Flygtningenæv-

net tager stilling i de konkrete sager, kan fastlægges.

Side

2/3

Vurderingen i forhold til Danmarks internationale forpligtelser er helt kon-

kret og skønspræget ud fra en lang række individuelle forhold og oplysnin-

ger for den enkelte person, som sammenholdes med domspraksis fra Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD). De elementer, der indgår

i vurderingen, er navnlig oplysninger om den pågældendes og eventuelle

børns alder, varigheden af opholdet i Danmark, antal formative år i hhv.

Danmark og hjemlandet for mindreårige børn, beskæftigelse, danskkund-

skaber, tilknytning til organisationer eller foreningslivet i Danmark m.v.,

sammenholdt med personens tilknytning til hjemlandet.

Flygtningenævnet foretager en samlet og konkret vurdering i hver enkelt

sag, og det fremgår ikke nødvendigvis af afgørelserne fra nævnet, hvilke

elementer der er indgået i vurderingen, eller hvilken vægt de hver især er

tillagt i den enkelte sag. Derfor er det sjældent muligt for styrelsen på bag-

grund af enkelte afgørelser at vurdere præcist, hvordan praksis skal fast-

lægges, fx i forhold til betydningen af den tid, personen har haft opholdstil-

ladelse i Danmark, længden af det enkelte barns formative år i Danmark

eller familiemedlemmernes indbyrdes afhængighed.

Et sådant billede vil først tegne sig med tiden, efterhånden som de enkelte

afgørelser tilsammen danner et billede af en fast og konsistent praksis, og

styrelsens afgørelser er således i nogle tilfælde blevet omgjort som konse-

kvens af, at forskellige elementer i vurderingen af Danmarks internationale

forpligtelser løbende er blevet præciseret. Også her kan den tidsmæssige

forskydning mellem styrelsens og nævnets afgørelse have betydning. Dette

kan både ske ved, at der kan tilgå nye oplysninger om personens tilknytning

til Danmark, og ved at den yderligere tid i Danmark kan føre til en ændret

vurdering af tilknytningen til landet.”

2. Det er som bekendt det uafhængige Flygtningenævn, der som klageinstans træf-

fer endelig afgørelse i asylsager. Det er således naturligt, at Udlændingestyrelsen

helt generelt indretter deres praksis, så den stemmer overens med afgørelser i

Flygtningenævnet, hvilket jeg har fuld tillid til, at styrelsen gør i takt med, at praksis

fastlægges i Flygtningenævnet.

Kaare Dybvad Bek

Brit Gotthard Jensen

Side

3/3