UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 462: Spm. om ministeren vil redegøre for, om ministeren vil tage initiativ til at kontakte regeringen i Bosnien-Hercegovina, med henblik på at få afklaret, om vedkommende har bevaret sit oprindelige statsborgerskab? Vil ministeren, såfremt dette er tilfældet, tage initiativ til at fratage vedkommende det danske statsborgerskab, fordi han ikke har opført sig ordentligt i Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 14. marts 2022 stillet følgende

spørgsmål nr. 312 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 312:

Vil ministeren kommentere artiklen »Startede som uenighed om trafik – endte med

knivstik« på bt.dk, den 2. februar 2022, herunder sætningen "Den 22-årige blev

idømt et års fængsel samt udvisning af landet i seks år”, og vil ministeren på den

baggrund redegøre for den domfældtes nationalitet, opholdsgrundlag, samt hvor-

for den pågældende kun blev udvist i 6 år? Vil ministeren samtidig redegøre for,

hvorfor den anden domfældte i sagen ikke blev udvist, herunder om vedkommende

har dobbelt statsborgerskab, har fået tildelt dansk indfødsret, og i givet fald hvem

der stemte for, og om ministeren vil fratage det danske statsborgerskab som følge

af dommen?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af den første

del af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Justitsministeriet, der har oplyst føl-

gende:

”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra

Statsadvokaten i Viborg, der på baggrund af en udtalelse fra Nordjyllands

Politi har oplyst følgende:

”Ved dom af 1. februar 2022 blev en 21-årig dansk statsborger og en

22-årig bosnisk statsborger dømt for grov vold i forening i forbindelse

med, at de den 19. september 2021 tildelte en forurettet en læsion

med kniv i skulderen samt en læsion med kniv ved håndleddet, hvor-

ved pulsåren blev beskadiget, ligesom de tildelte den forurettede flere

slag og spark i hovedet og på kroppen, mens han lå ned.

Side

1/3

11. april 2022

Indfødsret

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2022 - 4263

1936504

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 462: Spm. om ministeren vil redegøre for, om ministeren vil tage initiativ til at kontakte regeringen i Bosnien-Hercegovina, med henblik på at få afklaret, om vedkommende har bevaret sit oprindelige statsborgerskab? Vil ministeren, såfremt dette er tilfældet, tage initiativ til at fratage vedkommende det danske statsborgerskab, fordi han ikke har opført sig ordentligt i Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren

Den danske statsborger blev endvidere dømt for overtrædelse af kniv-

loven og lov om euforiserende stoffer og for spirituskørsel.

Den danske statsborger blev idømt en ubetinget fængselsstraf i 1 år og

3 måneder.

Den bosniske statsborger blev idømt en ubetinget fængselsstraf i 1 år.

Han blev samtidig udvist af Danmark i medfør af udlændingelovens §

49, stk. 1, jf. § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6. Indrejseforbuddets længde blev

fastsat til 6 år efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5. Det følger af

denne bestemmelse, at udlændinge, der udvises efter udlændingelo-

vens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, meddeles et indrejseforbud på mindst 6

år.

Sagen er ikke anket, da der ikke vurderes at være rimelig udsigt til, at

en anke af sagen vil føre til et andet resultat.”

Rigsadvokaten kan henholde sig til udtalelsen fra Statsadvokaten i Vi-

borg.””

Det kan herudover oplyses, at den dømte danske statsborger erhvervede dansk

statsborgerskab som biperson i forbindelse med moderens naturalisation med virk-

ning fra den 2. januar 2014 i henhold til lov nr. 1603 af 26. december 2013 om ind-

fødsrets meddelelse.

Venstre, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,

Liberal Alliance, Konservative og Uffe Elbæk (uden for folketingsgruppe) stemte for

lovforslaget. Dansk Folkeparti stemte imod lovforslaget.

Det bemærkes, at der ikke løbende registreres oplysninger om dobbelt statsborger-

skab i Udlændinge- og Integrationsministeriets systemer eller i Det Centrale Per-

sonregister. Udlændinge- og integrationsministeriet har således ikke på det forelig-

gende grundlag mulighed for at fastslå, om den domfældte aktuelt har andet stats-

borgerskab end dansk.

Der kan efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, ske frakendelse af statsborgerskabet

ved dom i de tilfælde, hvor en person dømmes for overtrædelse af straffelovens

kapitel 12 (Landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og

sikkerhed) eller kapitel 13 (Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste stats-

myndigheder, terrorisme m.v.) eller som ifalder straf efter straffelovens § 81 a (om

forhøjet straf for overtrædelser, der har baggrund i eller er egnet til at fremkalde

en bandekonflikt), medmindre den pågældende derved bliver statsløs.

Muligheden for at frakende statsborgerskabet ved dom blev på regeringens initiativ

udvidet til også at omfatte personer, som ifalder straf efter straffelovens § 81 a ved

lov nr. 1193 af 8. juni 2021 om ændring af lov om dansk indfødsret (Frakendelse af

Side

2/3

statsborgerskab for visse former for alvorlig bandekriminalitet, som er til alvorlig

skade for statens vitale interesser). Loven gælder for handlinger, der er begået efter

lovens ikrafttræden den 1. juli 2021.

Det vil altid være op til domstolene at vurdere, om der kan ske frakendelse af stats-

borgerskabet i en given sag.

Det bemærkes, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 38 til lov nr.

1057 af 24. oktober 2019 (Fratagelse af statsborgerskab fra fremmedkrigere m.v.),

som fremsat den 22. oktober 2019, bl.a., at det forudsættes, at i tilfælde, hvor det

både er muligt at indlede en sag om frakendelse af dansk statsborgerskab i henhold

til indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, hvorefter frakendelse sker ved dom, og i henhold

til indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, om administrativ fratagelse af statsborgerskabet,

vil frakendelsessagen blive indledt i henhold til § 8 B, stk. 1.

Det fremgår af den seneste indfødsretsaftale indgået den 20. april 2021 mellem

regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Al-

liance, at der er enighed om at undersøge, om der er et videre råderum inden for

Danmarks internationale forpligtelser til at udvide muligheden for frakendelse af

statsborgerskab til også at omfatte andre former for kriminalitet, som er til alvorlig

skade for statens vitale interesser.

Det fremgår endvidere, at der tillige er enighed mellem aftaleparterne om, at det

skal undersøges, om der er mulighed for at stramme reglerne for frakendelse ved

en ændring af formuleringen i indfødsretslovens § 8 A og § 8 B, stk. 1-3 fra ”kan” til

”skal”, således at der fremadrettet skal ske frakendelse efter indfødsretslovens § 8

A og § 8 B, stk. 1-3, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale

forpligtelser.

Det er aftalt, at hvis der er mulighed for – inden for rammerne af Danmarks inter-

nationale forpligtelser – at udvide adgangen til fratagelse af statsborgerskab yder-

ligere, bør det udnyttes fuldt ud, således at det sikres, at der sker frakendelse i vi-

dest muligt omfang.

Regeringen har den 10. februar 2022 fremsat et lovforslag om ændring af indføds-

retsloven (Frakendelse af statsborgerskab for strafbare forhold, som er til alvorlig

skade for statens vitale interesser, m.v.) for Folketinget.

Mattias Tesfaye

Nicolai Holm Larsen

Side

3/3