Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 385
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 25. april 2022 stillet følgende spørgs-
mål nr. 385 (alm. del) efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Christoffer
Aagaard Melson (V) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. 385:
Vil ministeren forholde sig til artiklen ”Asylansøgning afvist: Nu sender Danmark
afghanere tilbage til et land styret af Taliban” bragt på dr.dk den 21. april, herunder
om Danmark igen er begyndt at sende flygtninge tilbage til Afghanistan, og at dette
skyldes en forbedret sikkerhedssituation, siden Taliban overtog magten i landet?
Vil ministeren samtidig svare på følgende:
• Er vurderingen af sikkerhedssituationen stadig gældende efter den seneste tids
udvikling i landet, hvor der ud over den eskalerende humanitære krise er udbredt
kampe i særligt den nordlige del af landet, ligesom forfølgelsen og angrebene mod
en række etniske grupper og religiøse minoriteter er taget til?
• Er vurderingen af sikkerhedssituationen stadig er gældende som følge af den se-
neste tids rapporteringer i både medierne og fra FN om massiv forfølgelse og likvi-
deringer, udbredt hungersnød og en begyndende borgerkrig, som truer stabiliteten
i landet?
• Vurderes det sikkert at sende etniske grupperinger som f.eks. hazaraer, tadsji-
kere, usbekere og religiøse minoriteter, herunder særligt shiamuslimer, tilbage til
Afghanistan i den nuværende situation, som er præget af systematisk forfølgelse
og angreb?
• Findes der andre lande, der finder det sikkert at sende flygtninge tilbage til Afgha-
nistan, herunder også særskilt forfulgte etniske grupper som hazaraer, tadsjikere,
usbekere, religiøse minoriteter og kvinder?
• Hvilken indflydelse har det haft i forhold til overvejelserne om at hjemsende af-
ghanske asylansøgere, at Talibans indenrigsminister, Sirajuddin Haqqani, der også
har tætte forbindelser til Islamisk Stat, personligt har været ansvarlig for terroran-
greb, hvoraf mange har været målrettet specifikke etniske grupper og religiøse mi-
noriteter, med tusindvis af omkomne til følge?
• I hvilket omfang samarbejder Danmark, hvis overhovedet, med Taliban, og der-
med også Afghanistans indenrigsminister, Sirajuddin Haqqani, om udsendelser til
Afghanistan?
Side
1/7
20. maj 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2022 - 6210
1974620