UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 453: MFU spm., om Danmark på nogen måde samarbejder med Taliban om hjemsendelse af flygtninge til Afghanistan, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22

UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 385

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 25. april 2022 stillet følgende spørgs-

mål nr. 385 (alm. del) efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Christoffer

Aagaard Melson (V) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besva-

res.

Spørgsmål nr. 385:

Vil ministeren forholde sig til artiklen ”Asylansøgning afvist: Nu sender Danmark

afghanere tilbage til et land styret af Taliban” bragt på dr.dk den 21. april, herunder

om Danmark igen er begyndt at sende flygtninge tilbage til Afghanistan, og at dette

skyldes en forbedret sikkerhedssituation, siden Taliban overtog magten i landet?

Vil ministeren samtidig svare på følgende:

• Er vurderingen af sikkerhedssituationen stadig gældende efter den seneste tids

udvikling i landet, hvor der ud over den eskalerende humanitære krise er udbredt

kampe i særligt den nordlige del af landet, ligesom forfølgelsen og angrebene mod

en række etniske grupper og religiøse minoriteter er taget til?

• Er vurderingen af sikkerhedssituationen stadig er gældende som følge af den se-

neste tids rapporteringer i både medierne og fra FN om massiv forfølgelse og likvi-

deringer, udbredt hungersnød og en begyndende borgerkrig, som truer stabiliteten

i landet?

• Vurderes det sikkert at sende etniske grupperinger som f.eks. hazaraer, tadsji-

kere, usbekere og religiøse minoriteter, herunder særligt shiamuslimer, tilbage til

Afghanistan i den nuværende situation, som er præget af systematisk forfølgelse

og angreb?

• Findes der andre lande, der finder det sikkert at sende flygtninge tilbage til Afgha-

nistan, herunder også særskilt forfulgte etniske grupper som hazaraer, tadsjikere,

usbekere, religiøse minoriteter og kvinder?

• Hvilken indflydelse har det haft i forhold til overvejelserne om at hjemsende af-

ghanske asylansøgere, at Talibans indenrigsminister, Sirajuddin Haqqani, der også

har tætte forbindelser til Islamisk Stat, personligt har været ansvarlig for terroran-

greb, hvoraf mange har været målrettet specifikke etniske grupper og religiøse mi-

noriteter, med tusindvis af omkomne til følge?

• I hvilket omfang samarbejder Danmark, hvis overhovedet, med Taliban, og der-

med også Afghanistans indenrigsminister, Sirajuddin Haqqani, om udsendelser til

Afghanistan?

Side

1/7

20. maj 2022

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Udsendelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2022 - 6210

1974620

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 453: MFU spm., om Danmark på nogen måde samarbejder med Taliban om hjemsendelse af flygtninge til Afghanistan, til udlændinge- og integrationsministeren

• Er der kvinder blandt de udviste til Afghanistan, og hvordan det i givet fald er i

overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtigelser i lyset af den mas-

sive undertrykkelse og forfølgelse af Kvinder fra Taliban, herunder forbuddet mod

at gå i skole efter 6. klasse, forbuddet mod at arbejde, forbuddet mod at forlade

hjemmet uden en mandlig ledsager fra den nære familie og den udbredte brug af

tvangsægteskaber, som Taliban praktiserer?

• Er ministeriet bekendt med udtalelser fra Taliban, hvor der er udtalt trusler mod

eller advarsler til afghanere, der har valgt at flygte fra Afghanistan, eller episoder,

hvor afghanere der er vendt hjem til Afghanistan, er blevet tortureret eller likvide-

ret?

• Hvilken betydning mener ministeren, at det har for flygtningenes sikkerhed, at

ledende medlemmer af Taliban har advaret afghanere om at forlade landet uden

deres tilladelse?

Svar:

Indledningsvist kan jeg oplyse, at det er Udlændingestyrelsen og herefter, hvis

relevant, det uafhængige Flygtningenævn, som træffer afgørelse i asylsager. Der-

med er det også Udlændingestyrelsen og i sidste ende Flygtningenævnet, der tager

stilling til, om en person har et beskyttelsesbehov, eller om personen som følge af

Danmarks øvrige internationale forpligtelser skal have lov til at blive i Danmark. Ud-

lændingestyrelsen og Flygtningenævnet foretager altid en konkret og individuel

vurdering i hver enkelt sag.

Den nuværende regering efterlever – ligesom tidligere regeringer – et armslæng-

deprincip, der bl.a. indebærer, at afgørelser i asylsager træffes uafhængigt af den

politiske proces, og at jeg som ansvarlig minister hverken kan eller vil blande mig i

udlændingemyndighedernes afgørelser, herunder vurderingerne i konkrete sager.

Jeg har tillid til, at udlændingemyndighederne træffer afgørelser i overensstem-

melse med dansk lovgivning og Danmarks internationale forpligtelser.

Som følge af Talibans magtovertagelse er der imidlertid på nuværende tidspunkt

en række omstændigheder, som kan gøre det vanskeligt at gennemføre udsendel-

ser til Afghanistan – det gælder både frivillige og tvangsmæssige udsendelser.

Side

2/7

For så vidt angår den del af spørgsmålet, der vedrører andre landes vurdering af

sikkerhedssituationen i Afghanistan, kan jeg oplyse, at Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet – med henblik på at afsøge ligesindede landes asyl- og tilbagesen-

delsespolitik vedrørende afghanske statsborgere – har fået indblik i en høring af

medlemsstaterne i Intergovernmental Consultations on Migration, Asylum and Re-

fugees (IGC) af 17. januar 2022, hvor medlemsstaterne bl.a. blev anmodet om at

besvare, hvorvidt der er truffet afgørelser i asylsager efter den 15. august 2021, der

indebar, at afviste asylansøgere skulle vende tilbage til Afghanistan.

Høringen af IGC-medlemsstaterne affødte svar fra 13 stater. Det fremgår af hø-

ringssvarene, at der for så vidt angår majoriteten af landene ikke blev truffet afgø-

relser i asylsager, der medførte, at asylansøgere blev tvangsudsendt til Afghanistan.

Det skal understreges, at høringssvarene dateres til medio februar 2022.

For så vidt angår spørgsmålet om Danmarks samarbejde med Taliban, kan jeg op-

lyse, at vi fra regeringens side anlægger en meget restriktiv tilgang over for Taliban.

Der er derudover ingen aktuelle planer fra hverken dansk eller EU’s side om formelt

at anerkende Taliban.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for den øvrige besvarelse af

spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Flygtningenævnet, hvortil jeg kan

henholde mig:

”Flygtningenævnet følger udviklingen i Afghanistan nøje. Nævnets ko-

ordinationsudvalg drøfter således udviklingen og nævnets praksis i for-

hold til asylansøgere fra Afghanistan på samtlige ordinære møder.

I forbindelse med Talibans magtovertagelse i Afghanistan i august

2021 blev der afholdt et ekstraordinært møde i koordinationsudvalget

den 16. august 2021. Udvalget bemærkede på mødet blandt andet, at

sikkerhedssituationen i Afghanistan var usikker, herunder om hvordan

Taliban vil agere, og at der på daværende tidspunkt ikke forelå nær-

mere oplysninger herom. Koordinationsudvalget besluttede på denne

baggrund at berostille behandlingen af sager vedrørende afghanske

statsborgere.

På et ordinært møde i koordinationsudvalget den 15. september 2021

blev situationen i Afghanistan drøftet på ny. Der var i udvalget enighed

om, at der fortsat ikke forelå sikre oplysninger om, hvordan Taliban

ville agere efter magtovertagelsen. Det blev derfor besluttet at opret-

holde berostillelsen af sager vedrørende afghanske statsborgere indtil

videre.

Det er således ikke korrekt, når det i den artikel, der er henvist til i

spørgsmålet, er anført, at berostillelsen var begrundet med, at det var

Side

3/7

for farligt at sende afviste asylansøgere tilbage til Afghanistan. Bero-

stillelsen skyldes derimod, at nævnet manglede sikre oplysninger om,

hvordan Taliban ville agere efter magtovertagelsen.

Flygtningenævnets koordinationsudvalg drøftede den 16. december

2021 på ny situationen i Afghanistan samt berostillelsen af sagsbe-

handlingen. Af referatet fra mødet fremgår blandt andet følgende:

”Koordinationsudvalget drøftede på ny situationen i Afghanistan samt

berostillelsen af sagsbehandlingen. Udvalget fandt, at der, uanset at

situationen i Afghanistan fortsat er ganske alvorlig og præget af usik-

kerhed, nu foreligger baggrundsoplysninger af en sådan karakter og et

sådant omfang, at der er grundlag for at genoptage sagsbehandlingen

af de berostillede sager.”

Flygtningenævnets koordinationsudvalg drøftede den 24. februar

2022 igen nævnets behandling af sager vedrørende statsborgere fra

Afghanistan. Af referat fra mødet fremgår blandt andet følgende:

”Koordinationsudvalget

drøftede på ny situationen i Afghanistan og de

fremsendte opdaterede baggrundsoplysninger, herunder ovennævnte

Guidance Note on the International Protection Needs of People Fleeing

Afghanistan, udgivet i februar 2022, og disses betydning for realitets-

behandlingen af asylsager i Flygtningenævnet vedrørende afghanske

statsborgere.

Efter drøftelsen fandt udvalget, at der, uanset at situationen i Afgha-

nistan fortsat er ganske alvorlig og præget af usikkerhed, efter udval-

gets opfattelse foreligger baggrundsoplysninger af en sådan karakter

og et sådant omfang, at realitetsbehandlingen af asylsager vedrø-

rende afghanske statsborgere kan fortsætte. Udvalgets medlemmer

noterede sig, at sagerne grundlæggende adskiller fra sager vedrørende

udlændinge, der har haft en opholdstilladelse i Danmark på grund af

de generelle forhold i landet, og hvor nævnet skal vurdere, om der er

grundlag for at inddrage eller nægte at forlænge opholdstilladelserne.

Sagerne vedrørende afghanske asylansøgere er primært spontane

asylsager eller genoptagede spontane asylsager, hvor nævnet skal vur-

dere, om betingelserne for en opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 7 er opfyldt.

Udvalget var endvidere enige om, at de enkelte nævn, i lyset af den

usikre og ustabile situation i Afghanistan, bør udvise særlig omhygge-

lighed ved vurderingen af ansøgeres konkrete og individuelle risikopro-

filer. Sådanne særlige risikoprofiler er behandlet i EASO, Country Gui-

dance, Common analysis and guidance note, november 2021, der s. 57-

101 indeholder en analyse af 18 ”particular profiles with regard to

Side

4/7

qualification for refugee status”. Udvalget bemærkede endvidere, at

betydningen af kumulative forhold skal indgå i vurderingen.

Udvalget er opmærksomt på den akutte, alvorlige humanitære krise i

Afghanistan, præget af udbredt mangel på fødevarer og sundhedsydel-

ser, alvorlig økonomisk krise og et meget stort antal internt fordrevne.

Disse forhold kan dog ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 7.”

På mødet i koordinationsudvalget den 28. april 2022 har udvalget se-

nest drøftet nævnets behandling af sager vedrørende statsborgere fra

Afghanistan. Af referatet fra mødet fremgår blandt andet følgende:

”Udvalgets

medlemmer gennemgik praksis og bemærkede med ud-

gangspunkt i en konkret afgørelse fra marts 2022, hvor nævnet ikke

fandt, at ansøgeren kunne henvises til et internt flugtalternativ (IFA) i

enten Kabul, Herat eller Mazar-i-Sherif, at de aktuelle forhold i Afgha-

nistan må antages generelt at indebære, at ansøgere ikke kan henvises

til IFA i Afghanistan.”

Referat af møderne i koordinationsudvalget og beslutningen om at be-

rostille og den efterfølgende genoptagelse af sagsbehandlingen er of-

fentliggjort på Flygtningenævnets hjemmeside

www.fln.dk.

Flygtningenævnet er i besiddelse af en omfattende samling af generelt

baggrundsmateriale om forholdene i de lande, hvorfra Danmark mod-

tager asylansøgere. Materialet udgør en del af det faktiske grundlag,

der indgår i nævnets vurdering af den enkelte asylsag, ligesom det dan-

ner grundlag for koordinationsudvalgets mere generelle vurderinger.

Flygtningenævnet lægger stor vægt på, at baggrundsmaterialet er af

høj kvalitet, og at materialet giver nævnet mulighed for at danne et

korrekt og objektivt billede af forholdene i de enkelte lande. Med hen-

blik på, at baggrundsmaterialet giver et repræsentativt og balanceret

indtryk af forholdene i de enkelte lande, udvælges rapporter så vidt

muligt både fra anerkendte organisationer og myndigheder. I den for-

bindelse kan nævnes Udenrigsministeriet og Udlændingestyrelsens

Landedokumentation. Herudover indhentes baggrundsmateriale fra

forskellige organisationer, herunder Dansk Flygtningehjælp, Amnesty

International, Human Rights Watch, Freedom House og andre interna-

tionale menneskerettighedsorganisationer samt FN, herunder UNHCR.

Hertil kommer endvidere det amerikanske udenrigsministeriums år-

lige rapporter (Country Report on Human Rights Practices om menne-

skerettighedssituationen i et stort antal lande og International Religi-

ous Freedom Report) samt rapporter fra British Home Office, Immigra-

tion and Refugee Board of Canada, det norske Landinfo, det svenske

Side

5/7

Utrikesdepartement, Europarådet og andre landes myndigheder i øv-

rigt. Baggrundsmaterialet optages og offentliggøres på Flygtningenæv-

nets hjemmeside,

www.fln.dk.

Flygtningenævnet har siden Talibans magtovertagelse i august 2021

optaget flere end 96 rapporter og artikler mv. på samlingen af bag-

grundsmateriale om forholdene i Afghanistan. Det nyeste baggrunds-

materiale er optaget på samlingen den 10. maj 2022.

Flygtningenævnet har efter genoptagelsen af sagsbehandlingen ved-

rørende statsborgere fra Afghanistan i 2022 behandlet 26 sager. Heraf

er der i 12 af sagerne meddelt opholdstilladelse efter udlændingelo-

vens § 7, stk. 1, i 3 af sagerne er der meddelt opholdstilladelse efter §

7, stk. 2, i 12 sager er der sket stadfæstelse af Udlændingestyrelsens

afslag på asyl, og i 1 sag er der sket hjemvisning af sagen til fornyet

behandling i Udlændingestyrelsen.

Anonymiserede resuméer af hovedparten af afgørelserne kan findes

på Flygtningenævnets hjemmeside. 4 af afgørelserne har imidlertid

ikke kunnet anonymiseres tilstrækkeligt til, at der kan ske offentliggø-

relse. Disse afgørelser fremgår derfor ikke af nævnets hjemmeside.

Som eksempler på nævnets praksis vedrørende etniske minoriteter fra

Afghanistan kan der henvises til afgh/2022/2 og afgh/2022/13, hvor

nævnet lagde til grund, at forholdene for etniske hazaraer er vanske-

lige i Afghanistan, men at der ikke er tale om systematiske overgreb

eller forfølgelse fra Talibans side. Der var således ikke grundlag for at

meddele ansøgerne asyl alene med henvisning til deres etnicitet og re-

ligiøse tilhørsforhold. Afgørelserne kan findes på Flygtningenævnets

hjemmeside.

For så vidt angår de vanskelige forhold for kvinder i Afghanistan og be-

tydningen heraf i forhold til Flygtningenævnets praksis, kan henvises

til nævnets bidrag til besvarelse af spørgsmål 330 og 331 (alm. del)

stillet af Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg til udlæn-

dinge- og integrationsministeren den 25. marts 2022, hvoraf det

blandt andet fremgår, at nævnet i forhold til enlige kvinder uden

mandligt netværk lægger til grund, at de pågældende vil være i risiko

for asylbegrundende overgreb. Flygtningenævnet har efter genopta-

gelsen af sagsbehandlingen omgjort 7 sager og stadfæstet 1 sag ved-

rørende kvinder fra Afghanistan. Flygtningenævnet har ikke stadfæ-

stet sager, hvor det har kunnet lægges til grund, at der var tale om en

enlig kvinde uden mandligt netværk.

Med hensyn til den del af spørgsmålet, der vedrører de generelle for-

hold i Afghanistan, kan nævnet henvise til referatet af mødet i koordi-

nationsudvalget den 24. februar 2022, der er citeret ovenfor, og hvor

Side

6/7

udvalget har udtalt, at man er opmærksomt på den akutte, alvorlige

humanitære krise i Afghanistan, præget af udbredt mangel på fødeva-

rer og sundhedsydelser, alvorlig økonomisk krise og et meget stort an-

tal internt fordrevne. Disse forhold kan dog ikke i sig selv begrunde

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.

Derudover kan der henvises til Flygtningenævnets Formandskabs 29.

beretning, 2020, afsnit 4.4, s. 145 ff., der indeholder en nærmere gen-

nemgang af den asylretlige betydning af generelt vanskelige forhold i

asylansøgerens hjemland.”

Kaare Dybvad Bek

Louise Ersbøll Leimand

Side

7/7